RØNNE HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENING 03 /2013» et tværfagligt netværk af erhvervsfolk, der bl.a. arbejder for at præge erhvervspolitikken og fremme erhvervslivets synspunkter - både lokalt og regionalt. 03 /2013
BESTYRELSEN Formand /Jacob Svendsen Næstformand /Torkild Hansen Kasserer /Kurt Sjøholm Bestyrelsesmedlem /Birger Olsen Bestyrelsesmedlem /Hans-Jørn Krogh Hansen Bestyrelsesmedlem /Roar B. Schou Bestyrelsesmedlem /Hans-Aage Steenberg Sekretær /Birgit Zoffmann Schou Adresse /Strandvejen 23, 3700 Rønne Email: birgitzs@hotmail.com Hjemmeside /www.roennehif.dk Version 03//2013 Udgivet af Rønne håndværker- og industriforening Layout Steenbergs tegnestue aps Tryk niveau2
INDHOLD /03 Formanden har ordet /04 Erhvervsuddannelse /05 Young Enterprise /06 Udbud /07 Generationsskifte /08-09 Nye regler /10-11 Studietur /12-13 Grøn omstilling /14 VELKOMMEN/ RHI byder velkommen til nye medlemmer: /Læge, Hans-Jørgen Pommergaard, Bøgeløkken 16, 3700 Rønne.
04/ FORMANDEN HAR ORDET /Af Jacob Svendsen, Direktør - Flemming Svendsens VVS ApS Rønne Håndværker- og Industriforening, er en del af Håndværksrådet, som er den eneste hovedorganisation, som alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder (smv). Dansk erhvervsliv består langt overvejende af små og mellemstore virksomheder, det er os som skaber jobbene og praktikpladserne. Hvis du sidder med dette blad, kunne din virksomhed meget vel være en af disse virksomheder. Med medlemskab hos os får du et erhvervspolitisk talerør, du får mulighed for at deltage i sociale arrangementer på tværs af fagene samt at benytte de mange tilbud fra vores rabatportal. For vores nuværende medlemsvirksomheder, er det muligt at få halveret det næste årlige kontingent på kr. 450,-, hvis man kender en virksomhed, som ønsker at blive medlem. Af aktiviteter i perioden, kan nævnes, at jeg netop er kommet hjem fra Formandsmøde i Håndværksrådet, hvor undervisningsminister Christine Antorini deltog i debat omkring reformering af erhvervs uddannelserne og den manglende tilgang til vores uddannelser. I forlængelse af mødet blev der uddelt legater til unge dygtige håndværkere, heriblandt til den kommende bornholmske el-installatør Benjamin Lund. Foreningen har også været på en vellykket studietur til Berlin, hvor byens bygninger tog sig ud fra sin bedste side. Til sidst vil jeg slå et slag for Varelotteriets slogan, træt af aldrig at vinde!? I varelotteriet er det 3 ud af 5 som vinder, og det kan man roligt sige, at en herre fra Aakirkeby så gjorde den 31. juli 2013. Han spillede for allerførste gang og løb med hovedgevinsten på kr. 1.000.000,- som i øvrigt stod på kontoen ugen efter. Pengene blev blandt andet brugt på familie og venner med fest på den lokale restaurant Gåsen. I DETTE BLAD/ I dette medlemsblad kan du læse om lærlinge og uddannelseaftaler, et generationsskifte, om nye regler for blandt andet betaling og skiltning på byggepladser, om kommunens udbudspolitik, om mulighed for tilskud til grøn omstilling samt lidt om den netop afholdte studietur.
ERHVERVSUDDANNELSE /05 /Af Kurt Sjøholm, Seniorkonsulent - Knudsker-El DYGTIG NOK?/ Statsministeren har igen lovet at se på adgangskravene til erhvervsuddannelserne, som vi fra installationsbranchen hilser velkommen. Vi higer efter dygtige unge mennesker, der kan bidrage til vækst og erobre nye forretningsområder som energieffektivisering, vedvarende energiløsninger, bygningsautomatik og industriautomatik, som kræver en høj teknisk viden. Derfor kræver erhvervsuddannelserne, at både hoved og hænder er skruet rigtigt på, da det er teknisk svære uddannelser. Og vi må derfor forlange folkeskolens 9. klasses eksamen i dansk og matematik skal bestås. Hvorefter de unge får adgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb og kan snuse til uddannelserne, blive motiveret og yde en skalle m.v. Erhvervsskolen skal ikke samle alle de unge op, som ikke findes egnet til gymnasiet. Nu bliver alle lukket ind, og uddannelsen får et dårligt image. Det er nærmest en falliterklæring, hvis man ikke begynder på gymnasiet, men må nøjes med en erhvervsuddannelse. Det er således vores håb, at politikerne holder ord, og vi kan få løftet erhvervsuddannelserne som vi virksomheder kan være stolte af og uddanne nogle dygtige teknikkere og håndværkere. Foto: Tecniq
06/ YOUNG ENTERPRISE /Af Roar B. Schou, Bestyrelsesformand - Young Enterprise Ideen med Young Enterprise kom til Danmark fra USA i1993. Jørgen Mads Clausen, CEO for Danfoss, har stået i spidsen for Young Enterprise i Danmark i mange år. Det var Jørgen Mads Clausen og Ib Byder, daværende CEO for L.M. Ericsson, der introducerede Young Enterprise på Bornholm i 2002. Det blev den daværende bestyrelse for DI på Bornholm med Roar B. Schou som formand, der tog handsken op og fik Young Enterprise startet. En sej kamp at få det introduceret. Der blev i 2002 startet en elevvirksomhed på 5 deltagere op i Erhvervsskolens regi. I dag er der 12 elevvirksomheder fordelt på mellem 50 og 60 elever i Campus Bornholm. Eleverne konkurrerer internt på Bornholm, hvor elevvirksomhederne bliver bedømt. Derefter deltager de i en landskonkurrence i Odense sammen med Young Enterprise deltagere fra resten af Danmark. På messen i Odense bliver et antal firmaer udtaget til DM, som foregår i DI s regi i København. Da det er en non profit organisation, er det vigtigt med sponsorer. RHI sponsorerer 5.000 kr. pr. år sammen med 23 andre bornholmske virksomheder. Nordea er hovedsponsor på landsplan. Regionsleder på Bornholm er Tina Munch-Kure, som er ansat hos Business Center Bornholm. Hun yder en stor indsats i sit samarbejde med Campus, samt afholder en årlig camp for 8. klasserne i Åkirkeby-hallerne. Young Enterprise er en non profit organisation, der har til formål at fremme unges kompetencer indenfor innovation og iværksætteri. Med andre ord handler det om at animere unge og kompetente elever og studerende i Danmark til at starte egen virksomhed og dermed fremme selvstændighedstanken. Opgaven går ud på, at eleverne skal komme med en ide til et nyt, ikke eksisterende produkt.
UDBUD /07 /Af Steen Colberg Jensen, Viceborgmester - Venstre I 2014 vil flere kommunale opgaver blive sendt i udbud. Kommunalbestyrelsen besluttede i budgetforhandlingerne at styrke samarbejdet med private aktører. Et formål med udbud er, at det er almindelig sund fornuft at afprøve alle muligheder for at få de kommunale opgaver løst bedst og / eller billigst inden for de givne økonomiske rammer. I udbud skabes ofte større sammenhæng mellem kvalitet og pris. Et andet formål med udbud kan naturligvis også være, at kommunen ikke selv har kapacitet til at løse opgaven eller er forhindret på grund af en lovmæssig barriere. Foto: KL De fleste af Regionskommunens virksomheder har muligheder for at sende opgaver i udbud og samarbejde med private aktører. Hvis det ikke er muligt, kan det skyldes lovmæssige begrænsninger, eller at der er tale om myndighedsopgaver, hvor der udstedes påbud, forbud, tilladelser, godkendelser og lignende. Lokale konkurrenceforhold, mangel på kvalificerede leverandører, opgavens størrelse eller eventuelle følgeomkostninger kan også gøre, at ikke alle opgaver er velegnede til en licitation. Men der er behov for et overblik. Derfor bliver kommunale driftsområder nu screenet for udbudsmuligheder. Mens andre kommuner øger udliciteringen, er det gået tilbage med udlicitering på Bornholm. Den retning er efter vores opfattelse i Venstre helt forkert. Det er et kernepunkt for os at få rettet op på det. Vi skal bruge alle de redskaber, der skaber vækst på Bornholm. Vækst og udvikling er en helhed, og vækst begynder i det private erhvervsliv. Det private arbejdsmarked skaber grundlaget for mere beskæftigelse. Regionskommunen skal vælge de udbudsformer, som giver bornholmske virksomheder de bedste vilkår for at byde ind. Kommunen skal fokusere mere på vækst og udvikling i private virksomheder.
08/ GENERATIONSSKIFTE /Af Ulf Førsteliin, Freelance Journalist Der er endnu næsten to år at løbe på, inden 63-årige Jens Olsen helt overlader ledelsen og ejerskabet til HJB Byggeforretning til 35-årige Claus Stamer. Men generationsskiftet mellem de to har været i gang i årevis. Siden 1. maj 2011 har de haft kontrakt på, at Claus Stamer hvert år køber en bid af virksomheden og dermed bliver eneejer 1. maj 2015. De har haft bank, revisor og advokat inde over aftalen, der lidt forenklet beskrevet bygger på, at Claus Stamer bruger sin andel af virksomhedens overskud til at betale Jens Olsen ud. Undtagelsen var købet af den første andel, som var finansieret af et banklån. Det er en god måde at gøre det på, fordi vi så begge har en interesse i, at det går godt i overdragelsesperioden, forklarer Claus Stamer. Jens Olsen og Claus Stamer har kendt hinanden lige siden Claus Stamer i 8. klasse var erhvervspraktikant i HJB Byggeforretning. Siden har han været både lærling, svend og formand i virksomheden.
GENERATIONSSKIFTE /09 Jens Olsen har drevet HJB Byggeforretning siden 1984. Claus Stamer var lærling og efterfølgende ansat som svend i virksomheden, inden han tog tre år på Sjælland. Da han vendte tilbage til øen blev han igen ansat af Jens Olsen. Efter et par år begynde de at tale om, at Claus Stamer skulle overtage virksomheden. I øjeblikket kører de parløb om ledelsen. De vurderer begge, at det vigtigste i denne fase er overdragelsen af kunderne, men ved siden af er der selvfølgelig 117 andre små og store ting, som Jens Olsen skal have videregivet til Claus Stamer, inden han stopper. Claus og jeg har en fin kommunikation, og vi har et godt tillidsforhold. Det er meget vigtigt, når man gennemfører et generationsskifte på den måde, vi gør. Vi skal jo deles om ledelsen i en lang periode, og man kommer så tæt på hinanden, at det nærmest minder om et ægteskab, smiler Jens Olsen. Planlæg i god tid Statsautoriseret revisor Jens-Otto A. Sonne, Bornholms Revision, har været den centrale rådgiver i forbindelse med generationsskiftet i HJB Byggeforretning. Han forklarer, at de mange bornholmske virksomheder, der står over for et generationsskifte i de kommende år, med fordel kan skele til, hvordan Jens Olsen og Claus Stamer har grebet opgaven an. overdragelsen af ejerskabet herunder finder frem til den rigtige finansieringsmodel, understreger Jens-Otto A. Sonne. Specielt for de personligt drevne virksomheder, som der er mange af på Bornholm, er det af vigtigt, at overdragelse af ledelsen håndteres korrekt, forklarer revisoren: Ledelsen har opbygget et netværk, viden, kunderelationer, goodwill etc. som er afgørende for virksomhedens fremtidige indtjening. Lykkes det ikke at få overdraget denne viden og relationer til den ny ledelse, kan virksomhedens fremtidige indtjening påvirkes negativt. En mindre fremtidig indtjening betyder også, at muligheden for at betale den hidtidige ejer via virksomhedens indtjening mindskes og dermed, at overdragelse af ejerskabet til virksomheden kommer til at tage flere år end forudsat og måske ønsket, siger han. Jens-Otto A. Sonne tilføjer, at et vellykket generationsskifte forudsætter, at sælger mentalt er parat og lige så vigtigt, at der findes en egnet køber. Er disse betingelser opfyldt, vil det som hovedregel være muligt at gennemføre generationsskiftet til alle parters tilfredshed, såfremt rådgiverne har de nødvendige kompetencer, siger han. For det første er de gået i gang med planlægningen i god tid. Det er af afgørende betydning for et vellykket generationsskifte, at ledelse og revisor nøje tilrettelægger overdragelsen af ledelsen og
10/ NYE REGLER /Af Torkild Hansen, Direktør - Bilhuset Mogens Elmer Skiltning på byggepladser 01/ 1. januar 2013 Som en del af kampen mod omfattende organiseret sort arbejde skal byggepladser på privat grund - det vil sige grunde ejet af privat personer, virksomheder eller selskaber - have skiltning, hvor det tydeligt fremgår, hvilke virksomheder, der udfører arbejde på byggepladsen. Af skiltet skal virksomhedens navn og cvr-nummer fremgå. Har din virksomhed ikke et cvr-nummer, skal du skrive virksomhedens SEnummer. Udenlandske virksomheder skal ud over navn også skilte med deres RUT-nummer. Skiltet skal være opstillet fra byggeriets start, og det skal være placeret i en højde og på en måde, så oplysningerne er synlige og let kan læses fra offentligt tilgængelig vej. Der er ikke bestemte krav til hverken skriftstørrelse eller i hvilken rækkefølge de påkrævede oplysninger skal stå. Eneste krav er, at skiltets oplysninger er synlige og kan læses fra offentligt tilgængelig vej. Skiltet må derfor godt være håndskrevet. Det er ikke tilladt at anbringe reklamer i det åbne land, dvs. udenfor by eller bymæssig bebyggelse. Står dit skilt i det åbne land, må det derfor ikke være anbragt i reklame- eller propagandaøjemed. Der er enkelte undtagelser. Du kan læse mere om byggeri, der er fritaget for de nye krav om skiltning på SKATs hjemmeside: http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2049641 Reglerne har været gældende siden 1. januar 2013. Skiltet skal være synligt, når der arbejdes på byggepladsen. Skiltet kan tages ned uden for arbejdstid, men skal sættes op igen, når der igen arbejdes på byggepladsen. Hvis flere virksomheder arbejder på samme byggeplads, kan virksomhederne have et fælles skilt. Den enkelte virksomheds oplysninger skal så fremgå af det fælles skilt. Den eller de virksomheder, der udfører arbejdet på byggepladsen, har ansvaret for, at skiltene er opsat korrekt og med de korrekte oplysninger.
NYE REGLER /11 /Af Ingrid Sonne, registreret revisor - Rønne Revision /Af Torkild Hansen, Direktør - Bilhuset Mogens Elmer Betalingsfrister 02/ 1. marts 2013 03/ Den 1. marts 2013 trådte et nyt sæt regler om kortere betalingsfrister i kraft (EU-direktiv). Reglen er fremsat for at styrke likviditeten i små og mellemstore virksomheder. Fremover betyder de nye regler, at betalingsfristen mellem erhvervsdrivende som udgangspunkt er 30 dage, fra fakturaen sendes. Såfremt kreditoren accepter vilkårene, kan andre frister aftales, forudsat de ikke er urimelige overfor den virksomhed, der venter på betalingen. En afvigelse af betalingsfristen på 30 dage, skal tydeligt fremhæves i den indgåede kontrakt. I forholdet til en offentlig myndighed, er loftet for betalingsfristen sat til 30 dage, fra fakturaen sendes. Kun ministeriet kan fastsætte andre aftaler herfor. De nye regler burde beskytte den svage part, men reglerne kan og vil tilgodese de større virksomheder, der alternativt vil fravælge den mindre virksomhed som leverandør, såfremt de ikke accepterer evt. længere betalingsfrister. Digtal postkasse 1. november 2013 Fra 1. november 2013 skal alle virksomheder med et CVR-nummer have en digital postkasse. Den digitale postkasse gør det let at opbevare og samle al virksomhedens post i digitale mapper. Kommunikationen mellem det offentlige og din virksomhed bliver nem og sikker. Postkassen følger virksomhedens CVR-nummer uanset om I flytter eller skifter e-mail. Sikkerheden er høj, og kravet til en krypteret forbindelse giver garanti for, at ingen uvedkommende får adgang til oplysningerne. Med en digital postkasse kan du: / Samle al virksomhedens digitale post i samme postkasse. Det gælder også post fra e-boks / Opbevare virksomhedens digitale post nemt og overskueligt i digitale mapper / Skrive til det offentlige og modtage digitalt svar. Adressebogen gør det er nemt at finde den rette modtager /Modtage sms-påmindelser. NemSMS gør det muligt at modtage påmindelser fra det offentlige, fx om frister for at indberette For mindre virksomheder, der deltager som underleverandør for eller sammen med en anden erhvervsdrivende, i en opgave for en offentlig virksomhed, skal være opmærksomme på, at det er betalingsreglerne mellem de enkelte erhvervsdrivende der er gældende og ikke loftet som er gældende for en offentlig myndighed. Hvorvidt de ændrede regler får nogen effekt for de små og mellemstore virksomheder, kan kun fremtiden vise. Virksomheder, foreninger og andre med et CVR-nummer vil kun kunne blive fritaget, hvis de ikke kan få en internet-forbindelse på mindst 512 kbit downstream. Hvis en virksomhed ønsker at søge om at blive fritaget for digital post, skal f.eks. direktøren eller et medlem af foreningens bestyrelse (en tegningsberettiget) udfylde og indsende en blanket. En fritagelse varer i to år, og virksomheden får besked inden udløb. Virksomhederne kan søge om at blive fritaget fra den 1. september 2013.
12/ STUDIETUR /Af Hans-Aage Steenberg, Direktør - STEENBERGs tegnestue aps Fra den 5. til den 8. september 2013 var 50 medlemmer og ledsagere på studietur i Berlin. Turen var begunstiget af det herligste sensommervejr fra start til slut, og som sædvanligt på RHI s rejser havde deltagerne medbragt deres gode positive humør. Efter morgenmad på det gode gamle skib Poul Anker og frokost i Sassniz gik turen i vores bus til Berlin, hvor de næste to dage bød på et tæt pakket program. Her besøgtes blandt andet: Rigsdagsbygningen, der stammer helt tilbage fra det tyske kejserrige og som senest har gennemgået en gennemgribende restaurering efter genforeningen og som fra 1999 har været parlaments-bygning for Forbundsdagen. Holocaust Memorial, der er et mindesmærke for de jødiske ofre for Holocost, designet af arkitekt Peter Eisenmann og ingeniør Buro Happold. Monomentet består af 2.711 betonsøjler, arrangeret i et gittermønster på et skrånende terræn, og dækker et areal på 19.000 kvadratmeter. Det giver en stemning af en forstenet og kold skov og skal minde om nazisternes systematiske drab af op mod 6 millioner jøder. De nordiske ambassader, hvor Danmark, Sverige, Norge, Island og Finland har deres diplomatiske missioner i et fælles bygningskompleks. Det var interessant at se, hvordan der på hvert enkelt lands ambassadebygning var anvendt materialer fra det pågældende land. Den danske bygning er tegnet af arkitekterne 3xn og rummer med sine 40 medarbejdere Danmarks næststørste diplomatiske mission i udlandet, kun overgået af Washington.
STUDIETUR /13 SonyCenterBerlin, der ligger ved PostDamerPlatz. Byggeriet af dette kæmpe bygningskompleks blev afsluttet i år 2000 til en pris på lidt over 5,5 milliarder kroner. I 2008 solgte Sony centeret til en gruppe af tyske og amerikanske investeringsfonde, herunder investeringsbanken Morgan Stanley for 4,5 milliarder. Der er tale om et imponerende bygningsværk ikke mindst på grund af den spektakulære tagkonstruktion. Det Jødiske Museum, der fortæller de tyske jøders historie. Museet blev første gang åbnet i 1933 i Oranienburger Straße, men blev lukket af nazisterne i 1938. Ideen om at genoprette museet blev først foreslået i 1971, og ikke før i 2001, da man officelt indviede den specielle byggeri, tegnet af den berømte arkitekt Daniel Liebeskind, fik museet sin egen bygning. Bygningen i sig selv er en oplevelse, og i dag er museet blevet et levende center for jødisk historie og kultur i Europa. Der blev på turen også tid til både en bustur ud for at se resterne af berlinmuren og. til en sejltur på Spree og byens kanaler, hvor der i det pragtfulde sensommervejr var rig mulighed for at betragte de mange byggerier vi passerede fra bådens åbne soldæk. Og som altid på RHI s ture blev der også tid til at dyrke det sociale fællesskab og snakken gik livligt under rejsens fælles frokoster og middage. Alt i alt en lærerig og hyggelig tur.
14/ GRØN OMSTILLING /Af Sidsel Birch Bech, Civilingeniør i Arkitektur og Design - STEENBERGs tegnestue aps Mange har gode ideer til grønne forretninger, og vi får med aftalen sat et klart grønt mærkat på erhvervspolitikken i årene frem. Aftalen er med til at sikre, at endnu flere danske virksomheder ser mulighederne i den grønne omstilling til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne, jobskabelsen og miljøet. tidligere Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen En ny aftale mellem regeringen og Enhedslisten skaber grundlag for flere grønne jobs og ruster danske virksomheder til fremtidens ressourceknappe økonomi, idet Grøn Omstillingsfond under Erhvervsstyrelsen videreføres frem til 2016. Grøn Omstillingsfond skal, gennem investeringer i udvikling af nye grønne forretningsmodeller, innovative grønne produkter og services, samt grønne industrisymbioser, fremme øget ressourceeffektivisering, flere miljøvenlige løsninger og nye grønne arbejdspladser. Fonden retter sig mod forretningsudvikling, produktion, salg og markedsføring af grønne produkter og afgrænser sig således fra øvrige grønne indsatser, hvor der er fokus på forskning, udvikling, test og demonstration. Hvem kan søge? Virksomheder, organisationer og partnerskaber kan søge om tilskud til projekter om grøn omstilling inden for ét eller flere af følgende temaer: / Produktinnovation og re-design af virksomhedernes produkter / Udvikling af nye forretningsmodeller / Fremme af bæredygtige materialer i produktdesign / Bæredygtig omstilling i mode- og tekstilbranchen / Mindre spild af fødevarer / Bæredygtige biobaserede produkter baseret på non-food biomasse Projekter skal indeholde udvikling af et nyt produkt, et nyt bæredygtigt materiale, en ny serviceydelse eller en ny forretningsmodel. Der kan ikke søges om tilskud til projekter, der primært vedrører salg og markedsføring af allerede eksisterende produkter eller serviceydelser. Ansøgninger til Grøn Omstillingsfond vurderes i forhold til følgende fem kriterier: / Nyhedsværdi / Miljøeffekt / Kompetencer og relevant samarbejdskreds / Udviklings- og beskæftigelseseffekter / Tilskyndelseseffekt Projektbeskrivelsen skal således indeholde en grundig beskrivelse af disse. Der er ansøgningsfrist den 25. oktober 2013. Et projekt kan maksimalt have en varighed på 2 år, og der skal som minimum søges om et tilskud på 0,5 mio. DKK Læs mere på: www.grønomstilling.dk Her finder du også en vejledning til, hvordan du ansøger om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond.
MOGENS ELMER A/S ÅKIRKEBYVEJ 51 3700 RØNNE Telefon 5695 0804 www.bilhuset.dk MOGENS ELMER A/S ÅKIRKEBYVEJ 51 3700 RØNNE Telefon 5695 0804 www.bilhuset.dk A D V O K A T F I R M A E T P A L D A N MOGENS ELMER A/S ÅKIRKEBYVEJ 51 3700 RØNNE Telefon 5695 0804 www.bilhuset.dk MOGENS ELMER A/S ÅKIRKEBYVEJ 51 3700 RØNNE Telefon 5695 0804 www.bilhuset.dk MOGENS ELMER A/S ÅKIRKEBYVEJ 51 3700 RØNNE Telefon 5695 0804 www.bilhuset.dk MOGENS ELMER A/S ÅKIRKEBYVEJ 51 3700 RØNNE Telefon 5695 0804 www.bilhuset.dk Bornholms Byggeforretning ApS Tlf. 5695 3600 www.bbf-bornholm.dk