Sommerbogen 2012 - Også kendt som Læse OL Opbygning på sitet Sommerbogen.dk linker direkte til en side på pallesgavebod.dk. Den normale player på forsiden af Palles Gavebod deaktiveres og der lægges i stedet bokse med følgende funktioner: Link til kampagnesiden (ligner et direkte link til at anmelde). Med beskrivelse af konkurrencen og hvad man kan vinde. Hovedpræmie: Ipad. Andre præmier: t-shirts, andet merchandise. 8-14 år kan deltage. Boks hvor brugerne har mulighed for at uploade en video, hvor de anmelder en bog/lydbog. Link til download af skoleskema/andet grafik. Topliste over de mest anmeldte bøger. Galleri over videoanmeldelser fra brugere. Boks med ugens anmeldelse. Sommerbogen er aktivi perioden 22. juni 17. august Hovedformålet er at give Sommerbogen 2012 en fortællende ramme, der kobler den til noget aktuelt. I 2012 er det aktuelle OL 2012 i London.Sammenhængen med OL er overfladisk og går kun på, at langt de fleste ved, at der skal være OL. Derfor er ideen bag Sommerbogen.dk, at vi oversætter OL s sportslige discipliner til læsediscipliner, som børnene kan forlyste sig med ude på bibliotekerne. Temagruppen har beskrevet en række ideer længere fremme i teksten, som bibliotekerne kan bruge som inspiration til aktiviteter i sommerferien. Aktiviteter, der skal få børnene til at læse bøger både i uddrag og hele og tage bøger med hjem til sommerbogs-konkurrencen. Inden opstarten den 22. juni vil følgende være tilgængeligt via projekt.pallesgavebod.dk: Treplakater som bibliotekerne kan printe (A3) og sætte op som en sommerkampagne. 1
To stk. badge-design (print selv) Et bogmærke (print selv) En webannonce, baseret på Palles Gavebods bannerreklame, som kan bruges lokalt på storskærme/hjemmesider. Banner til pallesgavebod.dk. Skoleskema for skoleåret 12/13, der gør opmærksom på pallesgavebod.dk. (print selv) Pressemeddelelse Idekatalog Konkurrence Børn ml. 8-14 år kan deltage i konkurrencen om en Ipad ved at anmelde fem bøger (også lydbøger) på pallesgavebod.dk i perioden mellem 22. juni og 17. august 2012. Begge dage inkl. Man skal have en profil på pallesgavebod.dk og anmeldelserne registreres via denne profil. Der trækkes lod om præmierne. Redaktionen bag Sommerbogen udtrækker hver uge en anmeldelse, som vinder en af ugepræmierne fx en t-shirt. Samarbejde med Ramasjang Live Der er denne gang ikke et centralbibliotek tilknyttet Ramasjang, men Ramasjang Live laver en temaudsendelse i uge 26 om læsning og følger på denne måde op på Sommerbogen. Desuden vil Ramasjang gerne bruge en eller flere af de videoanmeldelser, som børnene uploader til Sommerbogen.dk, selvfølgelig på den sædvanlige betingelse, at videoerne skal være egnede til TV! Det handler om at lave sjove, skæve, gode underholdende anmeldelser af bøgerog lydbøger. Børnene kan uploade anmeldelserne via en boks på forsiden af pallesgavebod.dk og selvfølgelig sommerbogen.dk. Ramasjang har her 4 dogme regler i forhold til at børn laver en video, der skal bruges på tv: 1: Sørg for at der er rigeligt med lys, som peger MOD dit ansigt enten fra et vindue eller en lampe. 2: Optag i den bedste kvalitet du kan 2
3: Tal højt og hold mikrofonen så tæt på lydkilden som muligt 4: Hav det sjovt! Vi vil gerne have at børnene har fokus på, hvorfor det er en god eller dårlig bog og at de læser et lille afsnit op. Gerne noget de synes er specielt sjovt eller andet. Idekatalog, aktiviteter på bibliotekerne Vi tager udgangspunkt i de forskellige discipliner fra OL og laver overskrifter ud fra dem. Alle ideerne herunder er velegnede til at optage på video og alle velkomne på Palles Gavebod: Arranger videoanmeldelser. Få børnene til at læse deres sommerbogsanmeldelser op. Stafet-læsning, hvor langt kan du løbe, mens du læser en side fra en bog, de selv har valgt. Eller en historie er valgt på forhånd. Man læser f.eks. to sider højt og sender historien videre. Læs HØJT (kan bibliotekarerne finde bestemte bøger/tekster, der er velegnet til at læse MEGET HØJT nærmest råbende?) Læs baglæns. Labyrint-læsning.Find rundt i en labyrint eller løs andre opgaver - mens du læser højt fra en historie. Undgå at vælte tingene..du skal læse højt hele tiden og der skal være helt stille omkring. Man går rundt indtil teksten er læst. Kan gøres med fx vrøvlevers eller sætninger, der er svære at sige. Stativ, stakit, stafet, kasket. Jeg plukker frugt med en brugt frugtplukker. Fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad. Kapgangs-læsning. Speedlæsning, hvor hurtigt kan du læse en side? Lav fysiske øvelser/arranger et mini-ol og indfør Pause-læsning: (total afslapning efter heftig sportsudøvelse). Eller arranger Pause-læsning i stillerum. Sprint læsning (sved på panden) Kan også være opvarmningslæsning. 3
Reparer en historie/lim en historie. (Find en god historie, der ikke er for lang. Læs den. Opdel historien i små bidder. Konkurrencen går ud på at lægge delhistorierne sammen i den rigtige rækkefølge. Kan enten laves som konkurrence, hvor den hurtigste vinder eller som øvelse, hvor man skal begrunde den rækkefølge, man mener kortene skal ligge i. Ord-bingo. Find en tekstbid fra en håndfuld gode oplæsningsbøger. Lav skema med plads til ca. 20 ord. Skriv ord fra teksten i felterne. Læs op. Hav præmier til vinderne. Lav evt. et spil og tilbyd det til de skoleklasser, I har til biblioteksorientering. Tæl hvor mange sider du har læst og put pastaskruer i en krukke. Gæt hvor højt det bliver når alle børn har læst. Eller 1 side= 1 cm, hvor lang kan vi nå, herfra til London? Bogkast, hvor langt kan du kaste en bog? Marathon-læsning. Bryd rekorden. I Børnenes Rekordbog 2012 kan man finde 2 rekorder omkring læsning. Begge er nye. Flest læste sider på en halv time. (s.29) Her var det godt en hel skole med 250 børn, som deltog. De læste 15.200 sider. Rekorden er ny og derfor vil man komme i Børnenes rekordbog, hvis man bryder den. Bogorm (s. 72) 4 elever frilæser hver dag bøger, som er tilpasset deres læseniveau De får et modul til en bogorm, hver gang de har læst 20 sider. Læsehestene læste tilsammen 2.520 sider og fik 126 moduler til bogormen. Det blev til en 25,2 m. lang bogorm. Børnenes rekordbog udfordrer folk til at slå rekorden. Det er sandsynligt, at labyrintlæsning eller maraton-læsning kunne komme med i en ny udgave af bogen. De opfordrer i hvert fald til man selv laver rekorder. Der kan læses mere om regler mm. for rekorder på http://www.rekordbog.dk/index.php?type=content&id=1&menu=0 Eneste minus ved ideen er, at rekorderne skal være redaktionen i hænde 1. juli for at komme med i Børnenes Rekordbog 2013. Men kan det ikke nås, så vil det kunne komme med i 2014. Det gør jo ikke rekorden dårligere. 4
Af de mere vilde ideer: OL og heste, kan børnene læse på hesteryg, samarbejde med en rideskole/ridelejr i ferien. Find evt. kasserede bøger og lav huller til øjnene, så man kan kigge igennem. Så kan man kigge på folk der går forbi eller på strandsild og løver på stranden, mens folk tror, man læser. Skriv evt. jeres regler for Sommerbogen på indersiden af bogen og gør reklame for det der. Stil bøgerne med huller i rundt omkring på biblioteket. Også i voksenbiblioteket. Måske må man tage dem med hjem eller på stranden? Opsæt plakaterne, som kan hentes på projektsitet og på Palles Gavebod. Print plakaterne selv eller få en trykker til det. Giv dem gerne væk og husk hele tiden at sætte nye op. Tryk eller print skoleskemaet og del dem ud på jeres lokale skoler. De reklamerer hellere for biblioteket end for private firmaer. Bøger/andre materialer til målgruppen: Gør opmærksom på bøger, der har noget med OL, EM, sportsgrene eller rekorder at gøre. Selv om børnene har frit valg af bøger til Sommerbogen, så kan biblioteket godt fremhæve enkelte bøger, som de mener er gode og som er aktuelle pga. sommerferiens store sportsbegivenheder. Fremhæv selvfølgelig også andre bøger, som man synes er værd at anbefale. Sommerbogen handler om læselyst og at fremme den blandt børn. 5