Ren By-kampagnen 2012

Ren By-kampagnen 2012 Aarhus Kommune Natur & Miljø Kendskabsmåling

Om kampagnemålingen 2012 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel med bredt repræsenterede medlemmer over 18 år - alle bosat i Aarhus Kommune Kommunen gennemfører via web-surveys jævnligt undersøgelser blandt medlemmerne af dette borgerpanel Som eksempel er borgerpanelet velegnet til at undersøge effekterne af kampagner i Aarhus Natur & Miljø arbejder aktivt på at forbedre renholdelsen af arealerne i Aarhus Kommune I 2009, 2010 og 2011 er der blevet gennemført undersøgelser om kampagnen Ren By, som blandt andet har til hensigt at informere borgerne om affaldsproblematikkerne i Aarhus Denne undersøgelse blev gentaget igen i efteråret 2012. 916 respondenter deltog i denne undersøgelse. Undersøgelsens resultater er vejet for at sikre størst mulig repræsentativitet på følgende centrale demografiske variable: alder, køn og uddannelse

Centrale resultater fra kampagnemålingen 2012 Kendskabet til kampagner omkring affaldsproblemet i Aarhus har ligget på et højt niveau siden 2010 men er svagt faldende (fra 65 % i 2011 til 60 % i 2012) En stor del af borgerne har lagt mærke til kampagnens plakater. Dette gælder især for familier med børn, hvor 58 % har lagt mærke til kampagnens plakater. 54 % af alle borgere har lagt mærke til kampagnen Borgernes syn på Ren By-kampagnen har ligget relativt stabilt siden 2010 og er generelt meget positivt denne positive holdning til kampagnen er steget fra 40 % i 2011 til 55 % i 2012 Oplevelsen af renholdelsen af Aarhus Midtby er vokset støt siden 2010, men er faldet med 10 % i 2012. Ellers har synet på renholdelsen af øvrige områder været stabilt Dårlig renholdelse skyldes især, at mange ikke rydder op efter sig selv og at der for mange fyldte affaldsspande Hvis Aarhus Kommune ønsker at forbedre borgernes oplevelse af renholdelse, skal især fastfoodemballage fjernes; denne type affald finder flest borgere generende En stor del af borgerne i har i nogen grad lagt mærke til de kommunale medarbejdere i Aarhus Kommune Når pap ikke bringes til en genbrugsstation, putter mange borgere det i en papcontainer i deres gård Kendskabet til AarhusVarme storskraldsordning er generelt høj omkring 70 % af borgerne kender til denne ordning 3

Kendskab til det stigende affaldsproblem på landsplan Har du lagt mærke til eller hørt om, at affaldsmængden er et stigende problem ikke kun i Aarhus men i hele Danmark? Der er generelt et højt kendskab til det stigende affaldsproblem på landsplan blandt borgerne i Aarhus. Blandt de respondenter der falder inden for aldersgruppen 56 og derover har 87% kendskab til affaldsproblemet Kendskabet til affaldsproblemet på landsplan er lavest blandt de 35-55-årige. Her svarer 68 % at de kender til problemet, mens de resterende 32 % ikke kender til problemet Kendskab til affaldsproblemet på tværs af alder 10 8 6 78% 87% 68% 2 32% 22% 13% 18-34 år 35-55 år 56 år og derover N = 874 Kendskab til affaldsproblemet på tværs af køn På tværs af køn ses en forskel i kendskabet til det stigende affaldsproblem på landsplan. Mens 82 % af alle kvindelige respondenter kender til problemet, kender 71 % af alle mandlige deltagere til problemet. 10 8 6 71% 82% 2 N = 916 Mand 29% Kvinde 18% 4

Kendskab til det stigende affaldsproblem på landsplan Har du lagt mærke til eller hørt om, at affaldsmængden er et stigende problem ikke kun i Aarhus men i hele Danmark? På tværs af uddannelserne ses ikke den helt store forskel til kendskabet af det stigende affaldsproblem i landet. Den gruppe der har lavest kendskab til problemet er respondenter fra grundskolen her kender 69 % af respondenterne til problemet Ser man på forskellen mellem familier med og uden børn, er der flere respondenter uden børn der kender til problemet 80 % af respondenterne uden børn udtrykker, at de har kendskab til det stigende affaldsproblem i Danmark. 72 % af børnefamilierne kender til problemet Kendskab til affaldsproblemet på tværs af uddannelse 10 8 6 69% 8 8 78% 2 31% 2 2 22% Grundskole Gym. Erv. Videreg. N = 916 Kendskab til affaldsproblemet børn/ingen børn 10 8 6 2 N = 916 72% 8 28% 2 Børn i husstanden Ingen børn i husstanden 5

Kendskab til kampagner omkring affaldsproblemer i Aarhus Kommune Har du i løbet af det seneste år lagt mærke til en kampagne angående affaldsproblemer i Aarhus Kommune? Kendskabet til Aarhus Kommunes kampagne om affald har vist en svagt stigende tendens siden 2010 Mens 16 % af kommunens borgere kunne angive en navngiven kampagne i 2010 og 18 % kunne nævne en navngiven kampagne i 2011, nævner kun 12 % en navngiven kampagne i 2012 Ses der på det totale kendskab ses en svagt negativ udvikling fra 2011 til 2012: i 2011 kunne 65 % huske en kampagne om affald fra Aarhus Kommune (navngivet såvel som unavngivet). I 2012 er dette tal faldet til 60 % Kendskab til kampagne om affald i Aarhus 10 9 8 7 6 5 3 36% 35% 48% 47% 48%, husker ikke navn, formål eller indhold, husker navn, formål eller indhold 2 1 16% 18% 12% 2010 2011 2012 N(2012) = 916, N(2011) = 1016, N(2010) = 1001 6

Hvor synlig er kampagnen for borgerne? Har du lagt mærke til følgende annoncer i aviser, på plakater, bannere, streamere eller lignende? Synlighed børn/ingen børn i husstanden og alle borgere 54 % af alle borgere i Aarhus Kommune har lagt mærke til en af disse tre kampagner på plakater, bannere, streamere eller lignende Blandt familier med børn i husstanden har hele 58 % lagt mærke til kampagnen 10 9 8 7 42% 47% 46% Blandt familier uden børn i husstanden har lidt færre (53 %) lagt mærke til kampagnen 6 5 3 58% 53% 54% 2 1 Børn i husstanden Ingen børn i husstanden Alle borgere N = 916 7

Borgernes holdning til kampagnen Er du positivt eller negativt indstillet over for denne kampagne? Generel holdning til kampagnen Borgernes holdninger til Ren By-kampagnen er generelt meget positive Det positive syn på kampagnen har ligget relativt stabilt i 2010 og 2011 I 2010 var 90 % enten positive eller meget positive over for Ren By-kampagnen. Dette tal faldt i 2011 til 85 %. I 2012 var 93 % enten positive eller meget positive Andelen af negativt eller meget negativt indstillede har ligget på et stabilt lavt niveau siden 2010 hhv. 1 % og 3 % og 0,5% 10 9 8 7 6 5 3 2 2% 1% 7% 46% 44% 2% 1% 2% 1 45% 1% 6% 38% 55% Ved ikke Meget negativt indstillet Negativt indstillet Hverken eller Positivt indstillet Meget positivt indstillet 1 2010 2011 2012 N (2012) = 916, N (2011) = 1016, N(2010) = 1000 8

Holdning til kampagnen Ren by og boligtype Er du positivt eller negativt indstillet over for denne kampagne? På tværs af boligtyper ses det, at respondenter i andelsboliger er dem, der er mest positive overfor Ren by-kampagnen. Her svarer 98 % af alle respondenter, at de er positivt eller meget porsitivt indstillede overfor kampagnen. 91 % af alle respondenter der bor i ejerbolig er enten positivt eller meget postivt indstillede overfor kampagnen for Ren by Ser man udelukkende på den andel af respondenterne der er meget positivt indstillede overfor kampagnen ligger personer med andelsbolig højest med 61 %. 59 % af de, der bor i lejeboliger er meget positive, mens 59 % af de personer der bor i ejerboliger er meget positivt indstillede. For personer i andre boligtyper er meget positivt indstillede overfor kampagnen. Holdning til kampagne på tværs af boligtype 10 9 8 7 6 5 3 2 1 1% 1% 2% 4% 8% 39% 52% 36% 37% 59% 61% 6 Ved ikke Meget negativt indstillet Negativt indstillet Hverken eller Positivt indstillet Meget positivt indstillet N = 916 9

Holdning til kampagnen Ren by og børn i husstanden Er du positivt eller negativt indstillet over for denne kampagne? Holdning til kampagne børn/ingen børn i husstanden Holdningerne til Ren By-kampagnen er generelt lidt mere positive blandt familier med børn end blandt familier uden børn Mere specifikt er 95 % af familierne med børn i husstanden positivt eller meget indstillede over for Ren By-kampagnen. Blandt familier uden hjemmeboende børn er 91 % positivt eller meget positivt indstillede 10 9 8 7 6 5 1% 1% 1% 3% 8% 44% 34% Ved ikke Meget negativt indstillet Negativt indstillet Ses der udelukkende på andelen af meget positivt indstillede er holdningen dog den modsatte: Her er familier uden børn er 57 % meget positivt indstillede, hvorimod 51 % af familier med børn er meget positivt indstillede overfor kampagnen. 3 2 1 51% 57% Hverken eller Positivt indstillet Meget positivt indstillet N = 916 Børn i husstanden Ingen børn i husstanden 10

Holdning til kampagnen Ren by og uddannelse Er du positivt eller negativt indstillet over for denne kampagne? Holdning til kampagne på tværs af uddannelser På tværs af uddannelsesgrupper er forskellene i holdning til Ren by-kampagnen begrænset 10 9 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 5% 17% Dog er der en tendens til, at borgere på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne er mere positive over for Ren by-kampagnen end andre uddannelsesgrupper 8 7 6 3 39% 41% Ved ikke Meget negativt indstillet Således er hhv. 96 % og 97 % af borgere med gymnasial og erhvervsuddannelse positive eller meget positive over for kampagnen, mens dette eksempelvis kun er tilfældet for 83 % af borgere med grundskole 5 3 2 53% 57% 56% 54% Negativt indstillet Hverken eller Positivt indstillet 1 Meget positivt indstillet N = 916 11

Holdning til kampagnen Ren by på tværs af køn Er du positivt eller negativt indstillet over for denne kampagne? Holdning til kampagne på tværs af køn Kvinder er generelt mere positive over for kampagnen end mænd 10 9 1% 1% 1% 4% 8% Hele 96 % af kvinderne er positivt eller meget positivt indstillet over for kampagnen Blandt mændene er lidt færre 89 % positivt eller meget positivt indstillet over for kampagnen Blandt kvinderne er andelen af meget positivt indstillede 61 %, mens 48 % af mændene er meget positivt indstillede 8 7 6 5 3 2 41% 48% 35% 61% Ved ikke Meget negativt indstillet Negativt indstillet Hverken eller Positivt indstillet Meget positivt indstillet 1 N = 916 Mand Kvinde 12

Holdning til kampagnen Ren by og alder Er du positivt eller negativt indstillet over for denne kampagne? Holdning til kampagne på tværs af alder Blandt alle aldersgrupper er der gennemgående positive holdninger til Ren By-kampagnen Blandt de to aldersgrupper 18-34 år og 56 og derover er omtrent 95 % positivt eller meget positivt indstillede over for Ren By-kampagnen Blandt de 35-55-årige er andelen af borgere, der svarer hverken-eller på 10 %, mens den i de øvrige aldersgrupper er på 3-4 % 10 9 8 7 6 5 3% 33% 1% 1% 1% 1% 1% 4% 1 35% 42% Ved ikke Meget negativt indstillet Negativt indstillet Hverken eller 3 64% 58% Positivt indstillet 2 46% Meget positivt indstillet 1 18-34 år 35-55 år 56 år og derover N = 875 13

Ændrer kampagnen noget ved borgernes holdning til affald? Har TAK-kampagnen og Aarhus Kommunes indsats påvirket din holdning til, hvordan du selv forholder dig til at holde Aarhus ren? I 2010 fik Ren By-kampagnen 34 % af borgerne til at tænke mere over, hvad der er rigtigt og forkert mht. affaldshåndtering Denne store effekt blev fastholdt i 2011 Dette niveau er steget med yderligere 10 % i 2012- undersøgelsen Ses der på, hvilke aldersgrupper, som Ren Bykampagnen har haft den største effekt på, viser 2012-undersøgelsen, at især borgere over 56 år er blevet påvirket i positiv retning Procentdel af respondenter der har svaret, jeg tænker mere over, hvad der er rigtigt og forkert 2012 2011 2010 34% 34% N (2012) = 916, N(2011) =, 1018, N(2010) = 1001 44% 1 2 3 5 Fordeling af -respondenter på tværs af alder Blandt de yngre aldersgrupper er den positive effekt mindre: 37 % af de 35-55-årige er blevet påvirket i positiv retning, mens kampagnen for 42 % af respondenter mellem 18 og 34 år har haft en positiv effekt 56 år og derover 35-55 år 18-34 år 37% 42% 54% N=875 1 2 3 5 6 14

Anvendelse af nedgravede affaldscontainere som almindelige skraldespande Har du lagt mærke til, at nedgravede affaldscontainere også kan bruges som almindelige skraldespande Det generelle billede Over halvdelen af borgerne har lagt mærke til, at nedgravede affaldscontainere også kan bruges som almindelige skraldespande 2% Det er primært de yngre borgere 18-34 år der har kendskab til brugen af affaldscontainerne hele 79 % kender til dette På tværs af boligtype er kendskabet størst blandt borgere I andelsboliger (78 %) og lavest blandt personer I ejerboliger (60 %) 34% 64% Ved ikke N = 916 Kendskab på tværs af boligtype Kendskab på tværs af alder 10 10 8 6 2 6 68% 78% 38% 2% 3 2% 22% Ejerbolig Lejebolig Andelsbolig Ved ikke 8 6 2 79% 21% 62% 56% 36% 41% 2% 3% 18-34 år 35-55 år 56 år og derover Ved ikke N = 912 N = 874 15

Renholdelsen i det offentlige rum Hvordan oplever du renholdelsen af parkerne/midtbyen/indfaldsvejene i Aarhus? Synet på renholdelsen af områderne i Aarhus er generelt faldende mellem 2011 og 2012 Oplevelsen af renholdelsen af Aarhus Midtby er vokset mellem 2010 og 2011, men faldet med 9 % i 2012 Oplevelsen af renholdelsen af Midtbyen er lavere renholdelsen af indfaldsvejene og parkerne Oplevelsen af renholdelsen af parkerne er generelt bedre end renholdelsen af de øvrige arealer Renholdelse af parkerne 10 8 6 2 3% 2% 1% 17% 13% 19% 68% 76% 69% 12% 9% 11% 2010 2011 2012 N (2012) = 916, N(2011) = 1016, N(2010) = 1000 Meget dårlig Dårlig God Meget god Renholdelse af indfaldsveje Renholdelse af arealer i Aarhus midtby 10 5% 3% 4% 10 7% 7% 7% 8 6 2 3 31% 31% 6 63% 6 Meget dårlig Dårlig God Meget god 8 6 2 38% 49% 28% 6 37% 5 Meget dårlig Dårlig God Meget god 5% 3% 5% 2010 2011 2012 6% 5% 6% 2010 2011 2012 N (2012) = 916, N(2011) = 1016, N(2010) = 1000 N (2012) = 916, N(2011) = 1016, N(2010) = 1000 16

Hvorfor er renholdelsen i Aarhus dårlig? Hvorfor oplever du, at renholdelsen er dårlig? Der ses en stigende tendens til, at borgerne mener, at mange ikke rydder op efter sig selv i det offentlige rum i Aarhus Hvorfor er renholdelsen dårlig? For meget synligt henkastet affald 89% 87% 64 % mener også, at fyldte affaldsspande er grunden til at renholdelsen i Aarhus er dårlig. Mange rydder ikke op efter sig selv 83% 81% 89% Generelt ses en stigende tendens til, at flere borgere finder alle typer af affald som en grund til den manglende renholdelse i Aarhus Færrest mener (foruden Andet -kategorien) at den manglende renholdelse af Aarhus skyldes en utilstrækkelig ren- og vedligeholdelse af inventar. Med inventar menes affaldsspande, skilte og bænke Fyldte affaldsspande Affald i grønne områder Meget henstillet affald eller storskrald Graffiti 42% 39% 35% 47% 35% 33% 33% 51% 64% 46% 52% 58% 2010 2011 2012 Utilstrækkelig ren- /vedligeholdelse af inventar Andet 2 13% 25% 16% 1 1 2 6 8 10 N(2012) = 492. For meget synligt henkastet affald er ikke medtaget I 2012, N(2011)=510, N(2010=)584 17

Særligt generende affald Hvilke af disse typer affald finder du særligt generende? Hvilken slags affald er særligt generende? Blandt borgerne er der en klar tendens til, hvilke typer affald, man finder særligt generende: Hele 72 % angiver, at de finder fastfoodemballage særligt irriterende Dernæst følger dåser til øl/sodavand, som 40 % finder særligt generende Modsat finder meget få respondenter kapsler, frugtaffald og bygningsaffald særligt generende Hvis oplevelsen af renholdelsen af Aarhus skal forbedres, er det således særligt vigtigt at fjerne fastfoodemballage, mens frugtaffald, kapsler og bygningsaffald er mindre vigtige at fjerne Fastfoodemballage Dåser (øl og sodavand) Cigaretskodder Papiraffald (bl.a. aviser) Pizzabakker Hundelorte Glas (flaske- og glasskår) Drikkekrus og -låg Bygningsaffald Frugtaffald Kapsler 37% 31% 29% 26% 22% 19% 6% 3% 2% 72% 2 6 8 N (2012) = 492 18

Synligheden af de kommunale medarbejdere I hvor høj grad mener du, at en større synlighed af de kommunale medarbejdere vil mindske mængden af henkastet affald i bybilledet? Næsten halvdelen af respondenterne mener, at en større synlighed blandt de kommunale medarbejdere i nogen grad vil mindske mængden af affald i bybilledet Ser man på tværs af køn mener mændene i højere grad, at synligheden af medarbejderne vil mindske mængden af affald, hvorimod kvinderne i højere grad er repræsenteret i gruppen af respondenter, der mener, at en større synlighed i høj grad vil mindske mængden af affald. Ser man på holdningen til dette spørgsmål på tværs af alder, ses der ikke den helt store forskel mellem de forskellige aldersgrupper Det generelle billede 5 3 2 1 N=916 17% 45% 22% 8% 3% 5% Synligheden på tværs af alder Synligheden på tværs af køn 5 3 2 1 46% 41% 45% 24% 21% 17% 26% 21% 12% 5% 7% 9% 5% 4% 8% 5% 4% 2% 18-34 år 35-55 år 56 år og derover 6 5 3 2 1 13% 21% 49% 41% 28% 16% 6% 9% 1% 5% 6% 4% Mand Kvinde N=873 N=916 19

Kendskab til Aarhus Kommunes Ren By Medarbejdere Har du hørt om Aarhus Kommunes Ren By Medarbejdere? Det overordnede billede Over 80 % af respondenterne kender ikke til Aarhus Kommunes Ren by medarbejdere. Betragter man kendskabet på tværs af køn ses det, at mændene i lidt højere grad har hørt om medarbejderne end kvinderne. Ser man på kendskabet på tværs af alder, har ingen respondenter mellem 18-34 år hørt om medarbejderne, hvor næsten 1/3 af respondenterne på 56 år og derover kender til Ren By medarbejderne 81% 19% N=916 Kendskab på tværs af alder 10 8 Kendskab på tværs af køn 10 8 6 2 99% 78% 69% 1% 22% 31% 18-34 år 35-55 år 56 år og derover 6 2 8 82% 2 18% Mand Kvinde N = 875 N = 916 20

Borgernes reaktion ved kontakt med en kommunal medarbejder Hvordan ville du agere, hvis du blev kontaktet af en kommunal medarbejder, efter at have smidt et lille stykke affald? En stor del af respondenterne mand som kvinde ville samle deres affald op, hvis de havde smidt det på gaden og samtidig blev kontaktet af en kommunal medarbejder. 5 % ved ikke, hvordan de ville reagere i denne situation, mens 12 % af mændene ville samle deres affald op, men argumentere for, at kommunen mangler skraldespande og askebægre. Der er ikke den store forskel på reaktionen ved kontakt med en kommunal medarbejder på tværs af køn Reaktion på tværs af alder 10 9 8 7 6 5 3 2 1 5% 5% 5% 12% 83% 9 Ved ikke Sige, at skraldespanden var helt fyldt, så det er i orden at smide affaldet ved siden af Prøve at putte det i en plantekumme, så ingen så det, men samler det op alligevel Være ligeglad og gå min vej Samle det op, men argumentere med, at kommunen mangler skraldespande og askebægre Samle det op N=175 Mand Kvinde 21

Hvad gør borgerne med stort pap, når det ikke bringes til en genbrugsstation? Hvad gør du med stort pap, hvis du ikke kan bringe det til en genbrugsstation? På tværs af alder 10 9 18% 23% 2 Andet En stor del af respondenterne putter stort pap i en papcontainer, når det ikke bringes til en genbrugsstation. Denne tendens er størst blandt respondenter på 56 og op. 8 7 6 24% 36% 41% Putter det i en papcontainer i min gård Putter det i en nedgravet container til papir Næsten ingen respondenter sætter pap på gaden, og en lav andel brænder det. Hvis ikke pap puttes i en papcontainer, vælger mange respondenter at putte det i en nedgravet container til papir 5 3 2 1 25% 17% 14% 12% 8% 1 5% 5% 18-34 år 35-55 år 56 år og derover Smider det i skraldespande med andet husholdningsaffald Ringer efter gratis storskraldsordning Brænder det Sætter det på gaden Det generelle billede Putter det i en papcontainer i Andet Putter det i en nedgravet Smider det i skraldespande Ringer efter gratis Brænder det Sætter det på gaden 4% 18% 15% 15% 23% 42% 1 2 3 5 N=874 N=916 22

Hvad gør borgerne ved stort pap, når det ikke kommer i nedgravede containere? Hvad gør du, hvis du ikke kan komme stort pap i de nedgravede containere? Det generelle billede Næsten halvdelen af borgerne kører pap ud på nærmeste genbrugsstation, når det ikke kommer i nedgravede containere. Ser man på dette spørgsmål på tværs af alder, kører næsten 61 % af de 35-55-årige med pap ud til en genbrugsstation. Herefter følger de respondenter der er 56 år eller derover Kører ud på nærmeste genbrugsstation Andet Ringer efter gratis storskrald Tager det med hjem igen Sætter det ved siden af 9% 7% 16% 27% 52% 1 2 3 5 6 N = 916 På tværs af boligtype På tværs af alder Andelsbolig 5% 22% 19% 22% 32% Lejebolig 14% 16% 28% 16% 26% Ejerbolig 14% 18% 34% 18% 16% 5 10 Sætter det ved siden af Tager det med hjem igen Ringer efter gratis storskrald Kører ud på nærmeste genbrugsstation Andet Sætter det ved siden af Kører ud på nærmeste genbrugsstation Ringer efter gratis storskrald Tager det med hjem igen Andet 8% 4% 6% 51% 43% 14% 9% 33% 6% 7% 18% 29% 27% 21% 61% 2 6 8 56 år og derover 35-55 år 18-34 år N = 916 der ses bort fra de respondenter, der har svaret, at de bor I Andet, da N = 5 N = 874 23

Det generelle billede Kendskab til AffaldVarme Aarhus storskraldsordning Ved du, hvad AffaldVarme Aarhus storskraldsordning består af? Over halvdelen af respondenterne mener, at storskraldsordningen er gratis Næsten halvdelen ved, at det er muligt at ringe og bestille via AffaldVarme Aarhus hjemmeside Betragtes kendskabet på tværs af alder ses en tendens til, at respondenter I aldersgruppen 56 år og derover i højere grad kender til ordningen end de resterende to aldersgrupper. Dog skal det noteres, at forskellen ikke er meget stor. Det generelle billede Du skal selv sortere dit storskrald i underfraktioner N = 916 Den er gratis Du kan ringe og bestille Du kan bestille via AffaldVarme Aarhus hjemmeside Ved ikke 21% 29% 5 48% 56% 1 2 3 5 6 Kendskab på tværs af alder N = 874 Den er gratis Du skal selv sortere dit storskrald i underfraktioner Du kan ringe og bestille Du kan bestille via AffaldVarme Aarhus hjemmeside Ved ikke 51% 59% 59% 17% 22% 22% 42% 5 56% 54% 51% 26% 31% 32% 2 6 8 56 år og derover 35-55 år 18-34 år 24

Kendskab til gratis afhentning af storskrald ved AffaldVarme Vidste du, at det er gratis at få AffaldVarme Aarhus til at hente dit storskrald ved din gadedør? Kendskab på tværs af boligtype Ser man på kendskabet til den gratis afhentningsordning på tværs af boligtyper er kendskabet størst blandt personer i andelsboliger. Kendskabet er mindst blandt personer i lejeboliger Personer i aldersgruppen 56 år og derover har størst kendskab til ordningen, ligesom kvinderne end mændene i højere grad kender ordningen 10 8 6 2 77% 7 83% 23% 3 17% Ejerbolig Lejebolig Andelsbolig N=916 Kendskab på tværs af køn 10 8 Kendskab på tværs af alder 10 8 6 2 67% Mand 33% 83% Kvinde 17% 6 74% 72% 79% 2 26% 28% 21% 18-34 år 35-55 år 56 år og derover N=916 N=875 25

26 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A 8000 AARHUS C DENMARK T: +45 87 30 95 00 E: TV@EPINION.DK EPINION SAIGON 11 TH FLOOR, DINH LE BUILDING 1 DINH LE STREET, DISTRICT 4, HCMC, VIETNAM T: +84 (08) 38 26 89 89 E: OFFICE@EPINION.VN