Udkast til Sundhedspolitik Sundhedsafdelingen 2008
Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf. 89 59 10 00 Sundhedsafdelingen Kirkestien 1, Allingåbro Tlf. 89 59 32 01 Foto: Klaus Hansen m.fl., Norddjurs Kommune Layout: Lise Bomholt 2
Forord Den 1. januar 2007 fik kommunerne nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen fik blandt andet overdraget ansvaret for at skabe rammer for sund levevis samt etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Sundhedspolitikken for Norddjurs Kommune afspejler den nye opgavefordeling. Sundhedspolitikken lægger vægt på det, der holder folk sunde. Den målretter indsatsen mod det, der hjælper borgerne med at blive bedre til at passe på sig selv. Der sættes også fokus på borgernes egne ressourcer og muligheder for at handle. Norddjurs Kommunes sundhedspolitik er den strategiske platform for en massiv indsats i form at sunde rammer og sundhedsfremmende tilbud til kommunens borgere. Norddjurs Kommune vil med sin sundhedspolitik markere en stærk profil på sundhedsområdet. Sundhedspolitikken er et tværpolitisk, tværorganisatorisk og tværfagligt anliggende. Der er en række sundhedspolitiske udfordringer nu og i fremtiden - udfordringer, som kræver en fælles indsats fra borgerne, foreningslivet, fagfolk, medarbejdere og politikere. Dette afspejler sig også i den måde, sundhedspolitikken er blevet til på i en dialog mellem de mange aktører på området. Torben Jensen Den sundhedspolitiske vision er I Norddjurs Kommune har alle et sundt liv fyldt med livsglæde og handlekraft. Visionen, 11 overordnede sundhedspolitiske mål og syv fokusområder danner rammen om en række sundhedspolitiske indsatser, hvoraf mange allerede er godt i gang. Sundhedsindsatsen må udvikles og forbedres løbende, da der konstant kommer ny viden på området. Derfor er sundhedspolitikken tænkt som et dynamisk papir, der tilpasses den udvikling som Norddjurs Kommune er en del af. I Norddjurs Kommune skal sundhed prioriteres. Torben Jensen Borgmester Jens Peter Jellesen Formand for sundhedsudvalget Jens Peter Jellesen 3
Indholdsfortegnelse Forord 3 Vision og mål 5 En fælles sag 6 Organisering & samarbejde 10 Fokusområder 2 Norddjurs Kommunes mål 21 Fra politik til handling 22
Vision og mål Overordnede mål Norddjurs kommune vil være kendt som en sund kommune i bevægelse. I Norddjurs Kommune skal det sunde valg gøres til det lette valg. Vision I Norddjurs Kommune har alle et sundt liv fyldt med livsglæde og handlekraft. I Norddjurs Kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk, social og kulturel forskellighed. Borgernes sundhedstilstand i Norddjurs Kommune skal forbedres. I Norddjurs Kommune skal der satses på forebyggelse og sundhedsfremme. I Norddjurs Kommune sikres alle medarbejdere sundhedsfremmende tilbud. I Norddjurs Kommune skal der arbejdes for sunde miljøer. Norddjurs Kommune vil gennem et højt informationsniveau sikre synlighed om beslutninger, tilbud, viden og fakta på sundhedsområdet. Norddjurs Kommune vil sikre, at patientforløb sker ud fra en sammenhængende og koordineret indsats gennem samarbejde med andre relevante sundhedsaktører. Norddjurs Kommune vil involvere lokale ressourcer i sundhedsfremme og forebyggelse for at sikre en lokal forankring af sundhedsarbejdet. Norddjurs Kommune vil gennem forskning og evaluering medvirke til udvikling af det kommunale sundhedsområde i Danmark. 5
En fælles sag Kommunalreformen har givet kommunerne en styrket rolle på sundhedsområdet og et større ansvar for borgernes sundhed. I den forbindelse er det centralt for Norddjurs Kommune at tilrettelægge og planlægge, så de sunde valg gøres lettere og mere attraktive. Norddjurs Kommune dækker et relativt stort geografisk areal, hvilket der skal tages højde for i sammensætningen af tilbud til borgerne. 6 Tilgængeligheden til sundhedsindsatserne er en stor udfordring. Som udgangspunkt placeres tilbuddene så tæt på den enkelte borger som muligt. Hvis det ikke kan lade sig gøre, tages der stilling til, hvordan den enkelte borger får mulighed for at deltage i de aktiviteter, der placeres andre steder i kommunen. Norddjurs Kommune bestræber sig på at tilvejebringe sunde mulig- heder til samtlige kommunens borgere, hvilket blandt andet afspejler sig i sundhedspolitikken. Omdrejningspunktet for Norddjurs Kommunes sundhedspolitik er den sundhedspolitiske vision og de 11 overordnede mål. Generelt indtænkes sundhed i al kommunal planlægning.
SUNDHEDSLOVEN Som følge af kommunalreformen er fordelingen af opgaver mellem kommuner og regioner blevet ændret. Det indebærer, at kommunerne har fået en styrket rolle på sundhedsområdet. Den nye Sundhedslov (Lov nr. 546 af 24/06/2005) fastslår at: 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Sundhedsloven fastslår, at det formål skal understøttes af kommunerne: 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Hvordan er sundhedspolitikken blevet til? Udgangspunktet for arbejdet med sundhedspolitikken har været, at sundhed er et fælles anliggende. Derfor må alle borgere, fagfolk, foreningsfolk, politikere og medarbejdere arbejde sammen for at fremme sundheden. Der skal være et bredt ejerskab til politikken, og dette skal afspejle sig i såvel proces som indhold. En sundhedskonference den 10. januar 2007 var startskuddet for arbejdet med sundhedspolitikken. Ca.230 personer var samlet til dialog om sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune. Der kom en række gode input, og efterfølgende har alle kunnet fortsætte debatten på Norddjurs Kommunes hjemmeside www.norddjurs.dk. De mange input er blevet til en sundhedspolitisk vision samt 11 overordnede mål. Disse er grundlaget for en række fokusområder, delmål og handleplaner, der sammen udgør sundhedspolitikken. Sundhedsudvalget har holdt dialogmøder med alle øvrige stående udvalg om sundhedspolitikken. Efterfølgende har alle udvalg givet deres bidrag til en konkretisering af de overordnede sundhedspolitiske mål. Endelig forventes en samlet og koordineret sundhedspolitik for Nord- djurs Kommune vedtaget af kommunalbestyrelsen i oktober 2008. Hvorfor have en sundhedspolitik? Sundhedspolitikken er et dynamisk dokument, der bl.a. tager afsæt i Sundhedsloven, Norddjurs Kommunes planstrategi samt Sundhedsaftalen mellem Norddjurs Kommune og Region Midtjylland. Det overordnede formål med Sundhedspolitikken er: At skabe synlighed om kommunens sundhedsmål og indsatser At sikre sammenhæng i indsatserne At danne grundlag for samarbejde med andre parter At skabe overblik over kommunens prioriteringer At skabe mulighed for økonomisk styring Hvad er sundhed? Norddjurs Kommune har valgt at bruge WHO s definition af sundhed: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velbe- SUNDHEDSAFTALEN MED REGION MIDTJYLLAND Sundhedsloven fastslår, at region og kommune skal indgå sundhedsaftaler på en række fastsatte områder. Norddjurs Kommune skal indgå en sundhedsaftale med Region Midtjylland. Aftalen omfatter seks obligatoriske indsatsområder: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Indlæggelsesforløb Træningsområdet Hjælpemiddelområdet Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsatsen overfor mennesker med sindslidelser Sundhedsstyrelsen skal godkende sundhedsaftalen.
PLANSTRATEGI OG AGENDA 21 Ifølge Planloven skal kommunerne udarbejde en planstrategi og en Agenda 21-strategi. Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har besluttet, at der skal være tre gennemgående temaer i strategierne. Disse er: Sundhed Bæredygtighed Kvalitet Sundhed skal således tænkes ind i alle de aktiviteter og områder, som kommunen beskæftiger sig med. I den forbindelse er det oplagt at drage fordel af kommunens herligheder i form af kyst, landskab og natur. Gode vej- og stiforbindelser til skove, kyster og de åbne landskaber kan skabe gode rammer for et sundt fritidsliv. Forbedringer af skoleveje, cykelstier, idrætstilbud og renheden i det omgivende miljø har en central rolle i borgernes oplevede sundhed. Og ligeledes har kommunens fritids- og foreningsliv, det professionelle behandlersystem samt de kulturelle og sociale forhold, en væsentlig indflydelse på borgernes sundhed. findende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. Således handler sundhed ikke blot om objektive fysiske faktorer, så som at spise sund kost og dyrke motion, men også om psykologiske og subjektive faktorer som trivsel, tryghed, livskvalitet og miljø. Det handler med andre ord også om den enkeltes forståelse af det gode liv. Endvidere er Norddjurs Kommunes definition på sundhed inspireret af Aaron Antonovsky (Health, Stress and Coping. New perspectives on Mentan and Physical Well-being. San Francisco 1979. Jossey Bass), for hvem sundhed består af en stærk følelse af sammenhæng mellem begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, og hvor følelsen af at kunne mestre sit eget liv er central. 8 I dette brede sundhedsbegreb kommer temaer som personlig livsførelse, socioøkonomiske forhold (uddannelse, bolig, arbejde, indkomst m.v.), arvelige egenskaber, alder, sundhedsvaner, sundhedsvæsnets forebyggende og behandlende indsats m.v. i spil. Hermed sættes fokus på samspillet mellem enkeltfaktorerne og sundhed. Sundhedspædagogisk udfordring Norddjurs Kommune har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis samt etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Borgerne har ansvaret for egen sundhed. Stadig flere mennesker bliver syge af forhold, som kan relateres til en usund livsstil. Ved at optimere livsstilsfaktorer som bedre kost, mindre rygning, mindre alkohol og mere motion forbedres sundheden. Hvis borgeren alligevel bliver syg, er det stadig muligt gennem fokus på livsstil og opmærksomhed på sygdommen at gøre en målrettet indsats for at rette op på hans/hendes sundhedstilstand og forbedre hans/hendes livskvalitet. Det er svært at ændre livsstil, og dermed er det en stor sundhedspædagogisk udfordring at få borgerne til at deltage i indsatser, som er rettet mod ændringer af livsstil. Motivation er en nødvendig forudsætning for at iværksætte livsstilsændringer. Det stiller store krav til den enkeltes villighed til forandring og til kommu-
Sundhedsfremme er en sundhedsrelateret aktivitet. Både den enkeltes sundhed og folkesundheden fremmes ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. Med den brede definition omfatter sundhedsfremme det, der gør mennesker sunde, og det, der bevirker, at mennesker kan forblive sunde. Sundhedsfremme berører både det enkelte menneske og omgivelserne, som samfundet, arbejdet, miljøet. Sundhedsfremme har mange facetter. Forebyggelse kan defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, der sigter på at forhindre, at sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker opstår, udvikles eller forværres. Forebyggelse kan både rette sig mod borgere og patienter. Borgerrettet forebyggelse henviser primært til forebyggelse blandt de raske af kommunens borgere. Borgerrettet forebyggelse skal dermed medvirke til at sikre, at sygdomme og ulykker ikke opstår. Borgerrettet forebyggelse er bredt funderet og foregår i mange af kommunens arenaer. Patientrettet forebyggelse skal modvirke, at sygdomme forværres hos den gruppe af borgere, der har en kronisk sygdom eller lignende. Norddjurs Kommune har i den forbindelse ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, der finder sted, når patienten ikke længere er i behandling på sygehus eller hos den praktiserende læge. Rehabilitering er en sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme. Formålet er, at patienter, som har risiko for at få begrænsninger i deres fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Kilde: Sundhedsstyrelsen nens udbud af indsatser. Fastholdelse af ændret livsstil spiller en afgørende rolle for en varig virkning. Det er centralt at nå borgerne, hvor de er, og inddrage dem i indsatserne, så de ad den vej kan tage vare på egen livsstilsændring. Borgerne skal mødes med respekt, uden løftede pegefingre, men med klar information om sammenhængen mellem risikofaktorer, livsstil og sygdom. Norddjurs Kommune vil arbejde systematisk med den sundhedspædagogiske udfordring i alle indsatser ud fra en erkendelse af, at pædagogikken er helt afgørende, når livsstilen skal ændres. Forskning, udvikling, kvalitetssikring Ifølge Sundhedsloven har regionerne ansvaret for, at der udføres forsknings- og udviklingsarbejde i regionen, mens kommunerne skal bidrage til denne forskning i form af blandt andet viden, information, økonomi m.m. Norddjurs Kommune vil sikre kvaliteten af den viden, der ligger til grund for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Hensigten er at evidensbasere arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme, således at indsatserne bygger på det aktuelt bedste vidensgrundlag. Det forudsætter systematisk og eksplicit anvendelse af den aktuelt bedste viden om, hvilke metoder, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse SUND BY NETVÆRKET Sund By Netværket er et nationalt samarbejde mellem kommuner og regioner om sundhedsfremme og forebyggelse. Medlemmerne af Sund By Netværket arbejder sammen om at: Udvikle nye metoder og materialer Implementere de udviklede modeller lokalt Dele viden og erfaringer Afholde kurser og konferencer Målet er, at Netværkets medlemmer danner model for det lokale og regionale arbejde inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Sund By Netværket vil i fremtiden arbejde for at være et forum, hvor de nye kommuner og regioner kan mødes og inspirere hinanden samt afprøve og udvikle nye metoder. af hvilke ressourcer. Det omfatter viden om årsager til og udbredelse af sygdom, f.eks. via Sundhedsprofilundersøgelsen i 2007, effekter af forebyggelsesindsatser og den bedst mulige organisering og implementering af indsatserne. Dokumentation er en vigtig forudsætning for forskning, udvikling og kvalitetssikring. Ved at sikre systematisk dokumentation af forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatserne vil Norddjurs Kommune også bidrage til at kvalificere vidensgrundlaget og opbygge praksisbaseret evidens. Det er viden, udviklet på baggrund af opnåede effekter i en praktisk virkelighed med de særlige vilkår, der er på spil i en lokal kontekst. Det kræver, at kvaliteten af indsatser overvåges gennem monitorering og evaluering. Endvidere kræves klare mål og indikatorer, som indsatsen kan måles på. Norddjurs Kommune vil bidrage til udvikling af det kommunale sundhedsområde i Danmark gennem fokus på vidensdeling og vidensopsamling. Det gør Norddjurs Kommune blandt andet gennem sit medlemsskab af Sund By Netværket. 9
Organisering & samarbejde Sundhed går på tværs både internt i kommunen og i forhold til de mange eksterne parter, der samarbejder om sundhed. Internt samarbejde Overordnet styring og koordinering af såvel sundhedspolitikken som den praktiske gennemførelse af de forskellige indsatser er vigtige forudsætninger for at kunne løse de sundhedsmæssige udfordringer nu og i de kommende år. Politisk er det sundhedsudvalget, der samler og koordinerer sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune. I de øvrige politiske udvalg foregår en række sundhedspolitiske indsatser, der fordrer samarbejde og koordinering. Sundhedsafdelingen har det administrative ansvar for den overordnede udvikling og koordinering af sundhed i kommunen, mens ansvaret for sundhedspolitikkens enkelte indsatser relaterer sig til den driftsenhed, indsatsen er forankret i. Sundhed er et tværpolitisk, tværorganisatorisk og tværfagligt anliggende. Den øvrige del af kommunen involveres på følgende måde: Et årligt sundhedspolitisk temamøde for kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune Sundhedsgruppen er en intern tværgående styregruppe med repræsentation af cheferne i kommunen. Sundhedsgruppens overordnede opgave er at få udviklet og implementeret sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune. Derudover er koordinering, samarbejde og gensidig orientering vedrørende sundhedsaktiviteter en væsentlig del af gruppens arbejde. En sundhedsportal, hvor alle kommunens tilbud og indsatser vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse, kan findes. Portalen skal være rettet mod både borgere og fagfolk mm. Eksternt samarbejde Norddjurs Kommune samarbejder med en række eksterne aktører om sundhed. Her kan eksempelvis nævnes trepartsamarbejdet med Region Midt og de praktiserende læger. I det regi er også klyngesamarbejdet, der består af regionen, Regionshospitalet Randers og Grenaa samt de fire klyngekommuner om hospitalet: Randers 10
SUNDHEDSCENTRE Norddjurs Kommune vil i 2008 analysere mulighederne for at etablere sundhedscenter/sundhedscentre dækkende hele Norddjurs Kommune. ARBEJDSGRUPPE FOR SUNDHEDSCENTRE Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Region Midt, de praktiserende læger og kommunen. Arbejdsgruppen skal blandt andet udarbejde et idekatalog om mulighederne for etablering af et sundhedshus på Grenaa Sygehus. Kommune, Syddjurs Kommune, Favrskov Kommune samt Norddjurs Kommune. Derudover samarbejdes med både idræts-, kultur og patientforeninger og private virksomheder, ligesom Norddjurs Kommune deltager i en række tværkommunale, regionale og nationale netværk. Endelig er den løbende dialog med borgerne om sundhed særdeles vigtig. Fremadrettet udfordring Såvel det interne kommunale samarbejde som det eksterne samarbejde om sundhed er en fremadrettet udfordring, som skal prioriteres og udvikles i takt med nye krav, der er på sundhedsområdet. Sundhedshuse og sundhedscentre er nogle af de nye organisationsformer, Norddjurs Kommune vil arbejde med på sundhedsområdet. INTERN PULJE Norddjurs Kommune har afsat 200.000 kroner årligt til støtte for interne projekter og initiativer, der har til formål at forbedre sundhedstilstanden i Norddjurs Kommune. Borgere, foreninger og andre aktører på sundhedsområdet kan få støtte. 11
Fokusområder Norddjurs Kommune har etableret en ny afdeling, Sundhedsafdelingen, som blandt andet kigger indad i kommunen og ser på den indsats, som kan gøres for at højne borgernes sundhedstilstand. Norddjurs Kommune ønsker at påtage sig ansvaret for, at kommunens borgere sikres de rammer, der gør det muligt at opfylde den sundhedspolitiske vision og de overordnede mål. Det er helt centralt for kommunen at understøtte de sundhedstilbud, der er med til at bevare en god sundhedsudvikling og forbedre en dårlig. Der er behov for indsatser overfor de livsstilsfaktorer, der påvirker udviklingen af sygdomme, eksempelvis kost, alkohol, rygning og motion. Her hjælper kommunen de borgere, som ønsker at forbedre og udvikle deres sundhed i en positiv retning. Derved er kommunen med til at skabe de nødvendige forudsætninger for, at borgerne kan vælge den sunde livsstil som en naturlig del af hverdagen. Borgerne bliver i stand til at træffe sunde valg og udvikle sunde vaner med en øget livsglæde og handlekraft til følge. Helt konkret betyder det at: Norddjurs Kommune skaber rammer og forudsætninger for, at borgerne så vidt muligt kan træffe sunde valg og leve sundt Borgerne tager ansvar for egen sundhed En vigtig del af borgernes fritidsaktiviteter forankres fortsat i foreningerne I det følgende beskrives syv fokusområder, hvor det yderligere præciseres, hvordan Norddjurs Kommune ønsker at udfylde visionen og de overordnede mål. 12
Børn og unge Alt peger på, at livsstilen grundlægges i barndommen og ungdommen. Hvis børn og unge introduceres for sunde vaner tidligt i livet, er der gode chancer for, at disse vaner bibeholdes i voksenalderen. Derfor er det en god investering at rette en lang række sundhedsfremmende tiltag mod børn og unge. Sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser blandt unge det at tro, at alle de andre gør det - medvirker til, at nogen unge øger deres risikoadfærd. Dialog og viden om andre unges faktiske adfærd mindsker overdrivelser, misforståelser og risikoadfærd. Eftersom børn og unge tilbringer mange timer i institutioner og skoler, er disse centrale arenaer for sundhedsfremme. Derudover præges børn i hjemmet og i stor udstrækning af medierne. For børn og unge vil Norddjurs Kommune arbejde for: At fremme oplysning, åbenhed og holdningsdannelse At alle skoler og daginstitutioner inden udgangen af 2009 har udarbejdet en sundhedspolitik med dertil hørende handleplaner for at gennemføre politikken At gøre bevægelse, sund kost, trivsel, sund livsførelse og inddragelse af naturen til en integreret og naturlig del af skolernes og daginstitutionernes dagligdag At sikre en fortsat positiv sundhedsudvikling, hvor sund kost og daglig fysisk aktivitet kommer i højsædet At sikre røgfrie miljøer, hvor børn og unge færdes At forebygge rygestart At udskyde unges alkoholdebut længst muligt ved at sætte fokus på deres alkoholforbrug i samarbejde mellem skole, forældre og de unge At der i skolerne og daginstitutionerne igangsættes forskellige aktiviteter, der dagligt fremmer lysten og glæden ved fysisk aktivitet At såvel indendørs som udendørs indretning og faciliteter appellerer til daglig fysisk aktivitet At skabe øget dialog med de unge om sundhed gennem koordineret sundhedsformidling og rådgivning At børn og unge med særlige psykiske eller fysiske behov får samme mulighed for at vælge en sund livsstil som andre At gravide og børn tilses regelmæssigt af en sundhedsplejerske At fremme seksuel sundhed og forebygge uønskede graviditeter, HIV og andre seksuelt overførte infektioner gennem seksualundervisning i skolerne At der indarbejdes gode solvaner for alle institutioner i kommunen for at forebygge hudkræft At der igangsættes en indsats mod unges brug af solarier MOTION Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet. De 60 minutter kan opdeles i mindre perioder, for eksempel 15 minutter om morgenen, 15 minutter senere og 30 minutter efter skole, eller 6 gange 10 minutter i løbet af dagen. Mindst to gange om ugen skal den fysiske aktivitet fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af 20-30 minutters varighed. Case: Norddjurs-modellen er en kommunal indsats, der retter sig mod overvægtige børn, unge og deres familier. Indsatsen sigter på at afhjælpe overvægten, og den består af undervisning, rådgivning og forskellige aktiviteter, der sættes sammen, så det passer lige netop til den enkelte og familiens behov. Det samlede forløb er inddelt i tre trin, hvor det første er intensivt, det næste opfølgende og det sidste en afslutning på forløbet. Aktiviteterne retter sig mod den en- kelte og familien, men foregår også i grupper. Der vil hovedsageligt være fokus på tre områder: Mad og måltider Bevægelse, motion, leg og deltagelse i forskellige aktiviteter Psykologiske forhold, der er forbundet med at være overvægtig og ændre livsstil. Aktiviteterne henvender sig til tre aldersgrupper, 2-6 år, 7-11 år og 12-16 år, og der er mødetid cirka en gang om ugen. 13
Voksne I den generelle indsats for Norddjurs Kommunes positive sundhedsudvikling vil der blive tænkt sundhed over en bred front. Indsatsen skal favne bredt og dække aspekter, der både berører voksnes arbejds- og fritidsliv. For voksne vil Norddjurs Kommune arbejde for: At der arbejdes specifikt med KRAM-faktorerne At der arbejdes på at indføre sund mad i idrætshallerne At tilbyde alle rygere hjælp til rygestop i form af rygestopkurser og individuel rygeafvænning At sikre røgfrie miljøer At reducere antallet af borgere med et risikabelt alkoholforbrug At fremme seksuel sundhed og forebygge uønskede graviditeter, HIV og andre seksuelt overførte infektioner gennem præventionsog seksualoplysning At borgerne støttes i at få gode solvaner At hygiejnen tænkes ind i den forebyggende indsats mod infektioner på institutioner, plejecentre og i borgernes eget hjem gennem undervisning i håndhygiejne og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i kommunen At der etableres kommunale kultur- og fritidstilbud, der sigter på at øge fysisk og psykisk velvære for borgerne At der gøres en specifik sundhedsindsats for de borgere, der ikke har nogen fast foreningstilknytning At Sundhedsugen fortsat er en årlig tilbagevendende begivenhed At øge mængden af gode motionstilbud KRAM-FAKTORER Kost: I Norddjurs Kommune har 19 % et sundt kostmønster med højt indtag af fisk, frugt og grønt og lavt indtag af fedt. 14 % har et usundt kostmønster. De resterende 67 % har et middel-sundt kostmønster. Rygning: I Norddjurs Kommune er 28 % dagligrygere svarende til 6.600 borgere. Af disse ønsker 47 % at holde op med at ryge, og 40 % af disse vil gerne have støtte og hjælp. 20 % rygere er holdt op inden for de seneste fem år. 31 % ryger dagligt i hjem med børn. Alkohol: I Norddjurs Kommune har 7 % af kvinderne mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug: Rusdrikkeri, storforbrug, afhængighed. Hos mændene er dette tal 29 %. Motion: I Norddjurs Kommune dyrker 45 % idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden. 41 % lever op til anbefalingen om at dyrke motion mindst 30 minutter om dagen. 59 % vil gerne være mere fysisk aktiv. ALKOHOL Tre risikable former for alkoholforbrug Storforbrug: Når man drikker over genstandsgrænserne (14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd) og forbruget skader den fysiske og psykiske sundhed. Rusdrikkeri: Over fem genstande ved en enkelt lejlighed mindst én gang om ugen. Afhængighed: Tvangsmæssigt ønske om at drikke, kontroltab, abstinenser. 14
DE OTTE KOSTRÅD Spis frugt og grønt seks om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker, især på sodavand, slik og kager Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen (Kilde: Fødevarestyrelsen) Case: Norddjurs ønsker at være en røgfri kommune og fokuserer på tre områder: At forebygge rygestart At reducere antallet af rygere At fremme røgfrie miljøer Indsatserne inddrager mange forskellige arenaer, eksempelvis skoler, ungdomsuddannelser og arbejdspladser, og retter sig mod mange forskellige målgrupper, herunder børn, unge, voksne, ansatte og patienter. Alle borgere og ansatte i Norddjurs Kommune kan få gratis hjælp til rygestop i form af individuel rygeafvænning eller rygestopkurser, som arrangeres geografisk spredt i kommunen, for at flest muligt har mulighed for at tage imod tilbuddet. 15
Ældre Antallet af personer fra 65 til 79 år i Norddjurs Kommune ligger over regionsgennemsnittet. Ca. 5.000 borgere befinder sig i denne aldersgruppe, og ca. 2.000 er over 80 år. Det svarer til at andelen af ældre over 65 år udgør 18% af kommunens indbyggertal. Norddjurs Kommune står overfor en række sundhedsmæssige udfordringer, der særligt berører de ældre. For ældre vil Norddjurs Kommune arbejde for: At ældre får bedre information om sund og varieret mad, der passer bedre til den enkeltes livssituation At ældre drikker tilstrækkelig vand/væske At ældre sikres tilstrækkelig indtagelse af nødvendige vitaminer og mineraler At ældre over 75 år tilbydes hjemmebesøg At ældre informeres om metoder til at undgå faldulykker At ældre får den mest hensigtsmæssige vedligeholdelses- og genoptræning At ældre får mulighed for at deltage i sociale aktiviteter og hobbyaktiviteter Case: I Norddjurs Kommune tilbydes borgere over 75 år to forebyggende hjemmebesøg årligt. Formålet med hjemmebesøgene er at forebygge funktionstab, at medvirke til at udvikle den enkeltes trivsel, at bevare et godt helbred, at afdække behov for social kontakt og samvær samt at støtte borgeren i at være mest muligt selvhjulpen. Hjemmebesøgene kan ligeledes forebygge faldulykker, hvilket er en vigtig indsats i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme for ældre. 16
Medarbejdere Norddjurs Kommune har ca. 4.100 medarbejdere og er den absolut største arbejdsplads i kommunen. Kommunen vil gå forrest og være rollemodel, når det gælder om at medvirke positivt til medarbejdernes sundhed og trivsel. Derfor ønsker Norddjurs Kommune at tilbyde specifikke sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsatser til sine ansatte. For medarbejdere vil Norddjurs Kommune arbejde for: At tilbyde alle ansatte sundhedstjek At tilbyde alle ansatte kurser i sund kost At tilbyde alle ansatte hjælp til rygestop i form af rygestopkurser og individuel rygeafvænning At sikre røgfrie miljøer i kommunen At tilbyde alle ansatte forskellige former for motionstiltag At det psykiske arbejdsmiljø, herunder stress, indgår som et centralt parameter At udarbejde gode solvaner for kommunen som arbejdsplads, herunder særligt for medarbejdere, som arbejder udendørs VI CYKLER TIL ARBEJDE Den landsdækkende kampagne, som Norddjurs Kommune deltager i, startede i 1997 med 30.000 deltagere, der cykler til arbejde. De seneste fem år har deltagerantallet ligget mellem 90.000 og 105.000. Kampagnen forløber i ugerne 19-20- 21-22. Her kommer endnu et billede GANG I ARBEJDSPLADSEN Den landsdækkende kampagne, som Norddjurs Kommune deltager i, startede i 2003 under navnet Arbejdspladsen Motionerer. I 2007 skiftede kampagnen navn til Gang i Arbejdspladsen. Kampagnen forløber i ugerne 38-39-40. Case: Alle ca. 4100 medarbejderne i Norddjurs Kommune har i 2007 fået tilbudt et sundhedstjek. Formålet med sundhedstjekket er, at medarbejdere i Norddjurs Kommune får bedre indsigt i egen sundhedstilstand for derved at ændre livsstil eller fastholde en god livsstil. Sundhedstjekket består af målinger af højde, vægt, BMI, fedtprocent, taljehofte-mål, blodtryk, blodsukker, kolesterol, kulilte og kondition. 17
Kronikere En central udfordring i hele den vestlige verden er de kommende års indsats for det stigende antal kronikere. På landsplan anslås, at 1,5 millioner mennesker er kronikere - i Norddjurs Kommune lider 58 % mellem 25 og 79 år af en eller flere kroniske sygdomme. Kroniske sygdomme medfører nedsat velbefindende, forringet livskvalitet og begrænsede udfoldelsesmuligheder, ligesom de udgør en samfundsøkonomisk byrde i form af udgifter til pleje, behandling og indlæggelser. Set i det lys er der god grund til at foretage særlige sundhedsindsatser over for denne gruppe. For kronikere vil Norddjurs Kommune arbejde for: At der findes en række tilbud på Sundheds- og Patientskolen i form af uddannelse af kronikere At kurset Lær at Leve med Kronisk Sygdom tilbydes At der tilbydes en samlet pakke af livsstils- og sygdomsspecifik undervisning inden for kost, motion og rygestop Case: Sundheds- og Patientskolen i Grenaa er et center for patientuddannelse, der har som formål at styrke kronisk syge borgeres muligheder for at forbedre deres sundhedstilstand og livskvalitet. Tilbuddet gives også i Auning. Der tilbydes en række livsstils- og sygdomsspecifik undervisning, rehabilitering og selvhjælpskurser: Kost Motion Rygestop Kræftrehabilitering Lær at Leve med Kronisk Sygdom Hjerterehabilitering Lungeskole Diabetesskole Formålet er, at borgerne får viden, støtte og handlemuligheder til at forbedre deres sundhed og tackle hverdagen med de forandringer og begrænsninger, som sygdommen eventuelt har medført. Fremadrettet udvides tilbuddet til også at omfatte andre kroniske sygdomme som osteoporose og muskel-, led og skeletlidelser herunder rygog gigtsygdomme. KRONISK SYGDOM En kronisk sygdom er en sygdom, der varer længe, og som er vanskelig eller umulig at kurere. FAKTA I Norddjurs Kommune er det gennemsnitlige antal kroniske sygdomme pr. indbygger 1,08. Der er en meget stærk sammenhæng mellem antallet af kroniske sygdomme og helbredsbelastning. Borgere med multisygdom oplever en betydelig større helbredsbelastning, end borgere med en enkelt kronisk sygdom. Hver tredje borger med fire eller flere kroniske sygdomme har brug for hjælp til deres daglige gøremål. Dette tal er 3 % blandt borgere uden kroniske sygdomme og 6 % blandt borgere med en enkelt kronisk sygdom. 16 % har forhøjet blodtryk 5 % har diabetes / sukkersyge 1,9 % har kræft 4 % har lungesygdommen KOL 3 % har osteoporose / knogleskørhed KRÆFTREHABILITERING Livet efter en kræftsygdom kan være forbundet med kropslige, følelsesmæssige og sociale belastninger, som kan afhjælpes med forholdsvis enkle metoder. Norddjurs Kommune tilbyder alle voksne over 18 år, som har haft kræft, rehabilitering. Tilbuddet foregår på Sundheds- og Patientskolen i Grenaa og tilbydes også i Auning. 18
Særligt udsatte Social ulighed i sundhed er veldokumenteret. Denne ulighed kan især relateres til socioøkonomisk status, køn og etnicitet. Ulighederne slår igennem i forhold til sygdomme såsom lungesygdommen KOL, lungekræft, diabetes, stofmisbrug, apopleksi og hjertekarsygdomme og kan blandt andet forbindes til uddannelse, tobaksrygning, kost, fysisk inaktivitet og psykosocialt miljø. Således falder sundheden jævnt med faldende indkomst og uddannelse, hvilket eksempelvis kan aflæses på levealderen. Folk med lavere uddannelse og indkomst har en højere dødelighed. Set alene i det perspektiv er der særdeles gode grunde til at arbejde intensivt med den sociale ulighed i sundhed. Derfor vil Norddjurs Kommune iværksætte sundhedsfremmende tiltag for særligt udsatte borgere for ad den vej at reducere uligheden i sundhed. For særligt udsatte vil Norddjurs Kommune arbejde for: At de særligt udsatte inddrages i samtlige sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsatser At iværksætte projekt I form til job At forbedre sundhedstilstanden for borgere med dobbeltdiagnoser, særligt for folk med alkohol, misbrugs- og/eller psykiatriske problemer. Der skal tilbydes en mere helhedsorienteret behandling At fremme seksuel sundhed gennem samarbejde med regionerne om tilbud til særligt udsatte som HIV-smittede, stofmisbrugere og prostituerede OVERVÆGT I Norddjurs Kommune er 39 % moderat overvægtige, og 17 % er svært overvægtige. Henholdsvis 55 % og 24 % af disse ønsker at tabe sig. Case: Kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere skal i forbindelse med deltagelse i afklarings- og aktiveringsforløb I form til job modtage et tilbud, der kan gøre dem fysisk og sundhedsmæssigt bevidste og dermed mere aktive i egenindsatsen for at blive fastholdt på arbejdsmarkedet eller komme ud på arbejdsmarkedet. Tilbuddet skal medvirke til at forbedre sundhedstilstanden både fysisk og ernæringsmæssigt og nedbringe sygdomsfrekvensen. 19
Natur og miljø Norddjurs Kommune er omgivet af kyst og fjord og rummer vide skovog naturarealer. Dette miljø spiller en stor rolle for borgerne sundhedstilstand. Nærmiljøet, hvor borgerne bor og arbejder, er centralt, ligesom naturen som sådan giver mulighed for, at mennesker i alle aldre kan udnytte dens ressourcer til at være fysisk aktive, eksempelvis ved at lege, gå, ride og cykle. Derfor synes det oplagt at inddrage naturen og nærmiljøet i måden, hvorpå der tænkes og planlægges sundhedsfremme og forebyggelse. For at inddrage kommunens natur og miljø vil Norddjurs Kommune arbejde for: At der ved udarbejdelse af nye lokalplaner udføres en sundheds-screening ved udlæg af nye boligområder, eksempelvis ved udbygningen af et lokalområdes stier eller bestemmelser om pesticidfri pasning af områdets arealer At passive fysiske rammer gøres mere aktive, eksempelvis gennem udlægning af nye stiområder samt udlæg af fælles grønne områder At adgangen til fjord- og kyststrækninger benyttes som et aktivt led i de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser At videreudvikle de rekreative aktivitetstilbud i de grønne områder Case: Norddjurs Naturcenter har utallige udfoldelsesmuligheder i den flotte natur mod øst. Der tilbydes blandt andet naturvejledning, kano og kajak, overnatning i hytter eller shelters, madlavning på bål, beachvolley, fiskeri, stavgang, vandring, orienteringsløb, svampeture og der findes en naturlegeplads. Fjordcentret ved Voer er et naturcenter ligger i naturlige omgivelser mod vest. Her kan man blive våd, få beskidte fingre og komme til at lugte lidt af siv, uld, røg og fisk. Man kan få en ordentlig omgang buksevand i waders og sprøjte vand med en vandraket. Man kan få vabler af ildstål, tage på kanotur i den lokale urskov, give krabben et håndtryk og bage pandekager i fjorden. 20
Norddjurs Kommunes mål Succeskriterierne for Norddjurs Kommune er: En sundhedsprofil er viden om befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofilen for Region Midtjylland er et godt udgangspunkt for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i Norddjurs Kommune. Undersøgelsen gentages i 2010, og her bliver kommunens indsats målt. Norddjurs Kommune vil arbejde på at forbedre sundhedsprofilen. Forekomsten af kroniske sygdomme er lavere end 1,08 sygdomme pr. borger Andelen af personer med et sundt kostmønster er over 19% Andelen af personer med et usundt kostmønster er under 14% Andelen af dagligrygere er under 28% Andelen af personer, der bor sammen med børn på 0-15 år, hvor der bliver røget indendørs i hjemmet hver dag, er under 31% Andelen af rygere, der er holdt op inden for de seneste 5 år, er over 20% Andelen af mænd med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug, er under 29% Andelen af kvinder med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug, er under 7% Antallet af dage med mindst 30 minutters fysisk aktivitet er over 4,3 dage om ugen Andelen af personer, der dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden, er over 45% Andelen af moderat overvægtige er under 39% Andelen af svært overvægtige er under 17% 21
Fra politik til handling For at sikre den fortsatte udvikling af sundhedsområdet er det besluttet, at kommunalbestyrelsen i begyndelsen og slutningen af hver valgperiode tager stilling til sundhedspolitikken. Det første år i en valgperiode drøfter sundhedsudvalget og kommunalbestyrelsen den sundhedspolitiske vision og de overordnede mål med henblik på eventuelle justeringer. I fagudvalgene laves der sundhedspolitiske delmål og handleplaner. Det sidste år af en valgperiode evalueres vision, mål og handleplaner. Sundhedspolitikken som den foreligger er en samling af Norddjurs Kommunes sundhedspolitiske vision og overordnede mål. Der er en tæt indbyrdes sammenhæng mellem de overordnede mål, hvorfor de i operationaliseret form som delmål er systematiseret i relation til fokusområderne i stedet for de overordnede mål. Samlet set skal det sikre, at de 11 overordnede mål nås. Når sundhedspolitikken er politisk godkendt, skal der laves handleplaner i forhold til politikkens delmål. Det er disse handleplaner, der skal danne grundlag for den evaluering af sundhedspolitikken, der skal finde sted i det sidste år af en valgperiode. 22
litteraturliste kommer 23
24