Indholdsfortegnelse: A. Præsentation af Holbæk Sygehus a. De medicinske afdelinger på Holbæk Sygehus b. Præsentation af nefrologisk afsnit c. Præsentation af de øvrige medicinske afdelinger d. Vagtforhold e. Arbejdstider f. Konferencer, undervisning og møder g. Vigtige telefonnumre B. Præsentation af Rigshospitalet a. Præsentation af nefrologisk afdeling b. Præsentation af endokrinologisk klinik C. Præsentation af uddannelsen a. Beskrivelse af uddannelsen b. Præsentation af uddannelsesforløbet c. Kompetenceudvikling d. Evaluering Bilag: Hjælpeskemaer til den individuelle uddannelsesplan a. Tjekliste for hvor og hvornår kompetencemålene i den fælles grund uddannelses i de interne medicinske specialer skal opnås. b. Hjælpeskema til brug for planlægning af kompetenceerhvervelse og evaluering for den fællesmedicinske del af specialernes hoveduddannelse i intern medicin. c. Tjekliste for hvor og hvornår de nefrologiske ekspertkompetencer skal opnås. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 2
Velkommen til Holbæk Sygehus Kære kollega Til lykke med din hoveduddannelsesstilling i Intern Medicin: Nefrologi. Vi glæder os til at se dig på Nefrologisk- Endokrinologisk afdeling! Din uddannelse er bygget op som følger: Tid Afdeling Sygehus A. Præsentation af Holbæk Sygehus Holbæk Sygehus er en del af Region Sjælland, som 800.000 borgere optageområdet. På medicinsk afdeling i Holbæk gennemføres hvert år cirka 16.000 indlæggelser og 60.000 ambulante besøg.. Holbæk Sygehus er et af de 4 akut-sygehuse i Region Sjælland. Sygehuset samarbejder med specialafdelinger på de øvrige sygehuse i regionen omkring særlige højtspecialiserede behandlinger. Holbæk Sygehus udgør sammen med en række andre sygehuse/hospitaler Københavns Universitetshospital, som har ansvar for den overordnede sundhedsvidenskabelige forskning og uddannelse i Østdanmark. Sygehuset samarbejder desuden med Odense Universitetshospital på en række specialområder. Sygehuset har uddannelsesfunktion for alle faggrupper i samarbejde med de forskellige uddannelsesinstitutioner. a. De medicinske afdelinger på Holbæk Sygehus De medicinske afdelinger udgøres af 7 afsnit med i alt 149 senge Intern medicinsk afsnit Kardiologisk afsnit Lungemedicinsk afsnit Nefrologisk- og Endokrinologisk afsnit Geriatrisk afsnit Gastroenterologisk afsnit Rheumatologisk afsnit Øvrige afdelinger på Holbæk Sygehus Akutafdeling som varetager akutte indlæggelser og skadestuefunktion. Anæstesiologisk afdeling Børneafdeling Fertilitetsklinik Fysio-ergoterapeutisk afdeling Gynækologisk/obstetrisk afdeling Kirurgisk afdeling Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 3
Klinisk biokemisk afdeling Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling Ortopædkirurgisk afdeling Radiologisk afdeling Øjenafdeling b. Præsentation af nefrologisk afdeling pr. 1. juli 2014, Nefrologisk- Endokrinologisk afsnit 1. Fysiske rammer og funktioner. Nefrologisk afsnit: Nefrologisk afsnit har fælles sengeafdeling med endokrinologien (afsnit 04-4), med samlet 18 senge. Herudover findes følgende funktioner: - Et ambulatorieafsnit (14-2), hvor ca. 700 specialerelevante ikke-dialysekrævende patienter og 50 peritonealdialysepatienter bliver behandlet. - To ambulante centerhæmodialyseafsnit (B5) i Holbæk og satellitdialyseafsnittet i Slagelse, der varetager behandlingen af 160 hæmodialysepatienter. - Et ambulant SelfCare hæmodialyse afsnit (B5), der varetager behandlingen af i øjeblikket 5 self-care patienter og 2 hjemmehæmodialysepatienter. Endokrinologisk afsnit: Endokrinologisk afsnit har fælles sengeafdeling med nefrologien (04-4), med samlet 18 senge. Herudover findes følgende funktioner: - Endokrinologisk ambulatorium (14-2) og endokrinologisk ambulatorium i Kalundborg, hvor ca. 1000 patienter med type 1 og type 2 diabetes og patienter med thyroidealidelser.kontrolleres. 2. Bemanding og nøglepersoner Medicinsk afdeling ledes af: Ledende overlæge Henrik Ancher Sørensen og ledende oversygeplejerske Gitte Kjærsgaard. Ledende lægesekretær Susanne Kramer Lægebemanding i nefrologisk afsnit: 1 specialeansvarlig overlæge, 3 overlæger, 1 afdelingslæge, 0-2 læger i hoveduddannelse i nefrologi, 0-2 læger i hoveduddannelse i andre specialer og 0-1 læge i medicinsk introduktionsstilling. Nøglepersoner, nefrologisk afsnit: Speciale ansvarlig overlæge: Overlæger Niels Løkkegaard Jørgen Nielsen Trine Krogsgaard Ahmad Mohamad Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 4
Afdelingslæge Afdelingssygeplejerske Vagtplanlægger for medicinsk afdeling Arbejdsplanlægger for nefrologisk afdeling Forskningsansvarlig overlæge Anne-Mette Frederiksen Debout Nils Olesen, sengeafsnit og ambulatorium Laila Christensen, dialyseafsnit overlæge Karsten Schuktz overlæge Niels Løkkegaard Professor Hans Ibsen, kardiologisk afsn. Nefrologisk- Endokrinologisk afdeling deltager i undervisning af medicinstuderende. Kliniske lektorer Ovl. Niels Løkkegaard, nefrologisk afsn. Ovl. Kirsten Brændholt Pedersen, lungemed afsn. Lægebemanding i endokrinologisk afsnit: 1 specialeansvarlig overlæge, 3 overlæger, Nøglepersoner, endokrinologisk afsnit: Speciale ansvarlig overlæge Overlæger Jesper Olund Christensen Per Porsborg Anette Svenningsen Jens Mølvig 3. Udredning og behandling Nefrologisk afsnit varetager udredning og behandling af: Akut og kronisk uræmi (nyrebiopsi og plasmaferesebehandling finder sted på Roskilde) Akut og kronisk hæmodialyse Peritonealdialyse Glomerulonefriter Elektrolytforstyrrelser Calciummetaboliske tilstande ved uræmi Renalt betinget hypertension Renalt betinget anæmi Nyretransplantationsudredning- og opfølgning (i samarbejde med RH og Odense) Endokrinologisk afsnit varetager udredning og behandling af: Type 1 diabetes mellitus Type 2 diabetes mellitus Diabetes mellitus andre typer Myxøm Thyreotoxicose Struma, herunder den kolde knude Nefrologisk afsnit deltager i udredning og behandling af almene intern medicinske sygdomme. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 5
c. Præsentation af de øvrige medicinske afdelinger Kardiologisk afdeling 1. Fysiske rammer og funktioner: Det kardiologiske afsnit udgøres af to sengeafsnit (42-3 og 43-3), med 31 senge, samt kardiologisk ambulatorium (44-4). Kardiologisk ambulatorium inkluderer arytmiambulatorium, AK-klinik, ekkokardiografisk laboratorium, hjertesvigtsklinik, ekkokardiografi,arbejdstestfunktion, døgnblodtryksmåling og forskningsenhed. 2. Bemanding og nøglepersoner: 1 specialeansvarlig overlæge, 9 overlæger, 1 afdelingslæge, 1 læge i hoveduddannelse i kardiologi, 1 læge i medicinsk introduktionsstilling. Nøglepersoner, kardiologisk afsnit: Speciale ansvarlig overlæge: Professor, forskningsansvarlig overlæge Overlæger Uddannelsesansvarlig overlæge Bente Kühn Madsen Hans Ibsen Karsten Schultz Henrik Madsen Ulla Overgaard Andersen Souhad Al-Hashimi Piotr Waleschiewiecz Thorkild Christiansen Natasha Roseva-Nielsen Lungemedicinsk afdeling 1. Fysiske rammer og funktioner: Lungemedicinsk sengeafsnit (09-3 og 03-5) har i alt 35 senge samt ambulatorium 04-5. Lungemedicinsk ambulatorium inkluderer blandt andet lungefunktionsundersøgelser, bronkoskopi. Afdelingen varetager behandling af akutte og kroniske lungesygdomme, herunder KOL, astma, infektionssygdomme, interstitielle lungesygdomme, systemiske sygdomme med lungemanifestationer, sarkoidose, allergiudredninger (simple), respiratorisk insufficiens, hjemme iltbehandling. Cancerudredning varetages ikke i Holbæk. 2. Bemanding og nøglepersoner: 1 specialeansvarlig overlæge, 2 overlæger, 2 læger i hoveduddannelse, yngre læger. Nøglepersoner, lungemedicinsk afsnit: Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 6
Ledende overlæge, Overlæger Glenn Grode Mette Grove Kirsten Brændholt Rasmussen Gastroenterologisk afsnit IMA Intern medicinsk afsnit 1. Fysiske rammer og funktioner: Det gastroenterologiske afsnit (03-5) varetager 9 sengepladser i afsnit, samt gastroenterologisk ambulatorium 04-5. Gastroenterologisk ambulatorium skopiafsnit. Afdelingen varetager blandt andet kontrol og behandling af patienter med terminal levercirrhose. IMA (43-4) har 20 senge, samt subakut medicinsk ambulatorium. Afsnittet varetager udredning og behandling af akutte medicinske tilstande, primært ikkespecialespecifikke problemstillinger samt hæmatologi og infektionstilstande. Afdelingen har skoppladser til intermediære patienter 2. Bemanding og nøglepersoner: 1 specialeansvarlig overlæge, 2 overlæger, 1 sygehuslæge, yngre læger. Nøglepersoner, gastroenterologisk afsnit: Speciale ansvarlig overlæge: Overlæge Sygehuslæge Thomas Gjørup Magid Al-Khalaf Jesper Frost Olsen Allan Wennerberg Reumatologisk afsnit 1. Fysiske rammer og funktioner: Det reumatologiske afsnit udgøres af ambulatorium 04-2. Ambulatoriet inkluderer osteoporoseklinik, ambulatoriefunktion med behandling med biologiske immunmodulerende lægemidler og har omfattende tilsynsvirksomhed i sygehuset. 2. Bemanding og nøglepersoner: 1 specialeansvarlig overlæge, 2 overlæger, 1 afdelingslæge, yngre læger. Nøglepersoner, reumatologisk afsnit: Speciale ansvarlig overlæge: Overlæger Afdelingslæge Per Johansen Torben Hansen Karen Marie Carlsen Christina Kümmel Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 7
Geriatrisk afsnit 1. Fysiske rammer og funktioner: Geriatrisk afsnit 03-3 har 22 senge og eget ambulatorium. 2. Bemanding og nøglepersoner: 1 specialeansvarlig overlæge, 1 overlæge, 1 afdelingslæger, 1 sygehuslæge, yngre læger. Nøglepersoner geriatrisk afsnit: Speciale ansvarlig overlæge: Overlæger Afdelingslæge Sygehuslæge Per Christoffersen Beda Pauli Bo Fredenhardt Jesper Christiansen d. Vagtforhold Nefrologisk- Endokrinologisk afdeling deltager i vagtfællesskab med de øvrige afsnit i den medicinske afdeling. Bagvagt Der er 16-skiftet bagvagt fra vagtværelse. Vagten dækkes hovedsagelig af speciallæger. Forvagt Der er 8 skiftet bunden vagt med to-holds drift fra 8.00-16.00 og fra 15.30 08.30. Vagten dækkes af læger i introduktionsstilling / hoveduddannelsesstilling (typisk i det primære forløb). Senvagt Supplerer den medicinske bagvagt med stuegangsfunktion hverdage 15-21. Vagten dækkes af speciallæger. W-vagt Supplerer den medicinske bagvagt med stuegangsfunktion lørdage og søndage 9-15. Vagten dækkes af speciallæger. Lørdage dækkes vagten af nefrologisk/endokrinologisk speciallæge. Kardiolog-vagt Supplerer den medicinske bagvagt med kardiologisk stuegangsfunktion lørdage og søndage 9-15. Vagten dækkes af kardiologiske speciallæger. Sygehuslægevagt Supplerer den medicinske bagvagt med stuegangsfunktion enkelte lørdage 9-15. Vagten dækkes af sygehuslæger. Koordinerende sygeplejerske Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 8
Den koordinerende sygeplejerske deltager i den fælles morgenkonference samt i vagtkonferencer eftermiddag. Sygeplejersken varetager blandt andet fordeling af indlæggelser i afdelingen og koordinering af patientfordeling i afdelingen. Vagtplan/arbejdsplan foreligger 4 uger før d. 1.st. i hver måned e. Arbejdstider Yngre læger har på hverdage dagsarbejde fra kl. 08.00 15.00 Vagtarbejde: Bagvagt Døgnvagt hverdag 08.00 08.30. Døgnvagt weekend 09.00 09.30. Forvagt Hverdag dagtid: 08.00 15.30 Hverdag aften/nat: 15.00 08.30. Weekend dagtid: 09.00 15.30. Weekend aften/nat: 15.00 08.30. Senvagt Hverdag 15.00-21.00 W-vagt og kardiolog-vagt Lørdag, søndag 09.00-15.00 f. Konferencer Daglige fælleskonferencer/møder i nefrologisk afsnit: Morgenkonferencer: På hverdage er der fælles medicinsk morgenkonference kl. 08.15 08.25. Konferencen finder sted i konferencelokalet på afsnit 08-4. Den afgående forvagt/mellemvagt fremlægger relevante problemstillinger fra vagten. Computer og projektor til fremvisning af EKG, billeddiagnostik, blodprøver, m.m. er til rådighed. Det er intentionen, at morgenkonferencen skal være et trygt sted at fremlægge vagtens begivenheder samt være et forum for videreuddannelse. Hvis der er syge kolleger, nævnes de her. Mors der skal synes af næste vagthavende nævnes. Procedurer opslås med henblik på uddannelse af yngre læger. Ledelsesinformation. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 9
Mandage: Tirsdage: Onsdage: Torsdage: Fredage: Fagligt oplæg fra afsnittene efter fordelingsskema. Tavlemøder i afsnittene. Undervisning for yngre læger samt ledelsestavlemøde. Skiftevis Journal club, separate møder for yngre læger / speciallæger, møder i afsnittene. Gensidig orientering for alle. I weekenden er der fællesmorgenkonference kl. 09.00. Konferencen finder sted i konferencelokalet på vagtværelsesgangen. Morgenmad medbringes lørdag af tiltrædende bagvagt og søndag af tiltrædende forvagt. Middagskonference: Nefrologisk konference hverdage 12:30 eller 13:00 afhængigt af afdelingens belastning. Konferencen finder sted i konferencerummet på 04-4 I konferencen deltager stuegangslæger og så vidt muligt øvrige nefrologiske læger. Eftermiddagskonference for vagtholdet: Alle dage 15.00 i akutafdelingen I konferencen deltager det afgående og kommende vagthold samt den koordinerende sygeplejerske. Ugentlige fælleskonferencer i nefrologisk afsnit: Kl. 13.00 13.30. Mikrobiologisk konference for nefrologisk / endokrinologisk afsnit i sengeafsnit 04-4. g. Vigtige telefonnumre Sygdom meldes om morgenen ca. 7.45 til vagthavende forvagt Medicinske afdelinger Koord. Sygepl. Søger 84551 Forvagt: Søger 84631 Bagvagt: Søger 84632 Udvidet liste over relevante telefonnumre for medicinsk afdeling redigeres hver måned og rundsendes sammen med intern medicinsk afdelings vagtplan. Udvidet liste over relevante telefonnumre for nefrologisk / endokrinologisk afdeling redigeres hver måned og rundsendes sammen med nefrologisk / endokrinologisk afsnits arbejdsplan. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 10
B. Præsentation af Rigshospitalet Præsentation af afdelingerne. a. Nefrologisk Klinik P, Abdominalcentret, Rigshospitalet Klinikkens funktionsområde Nefrologisk Klinik P er det tidligere H:S-områdes eneste nefrologiske klinik og den har derfor behandlingsforpligtelsen af alle tidligere H:S-borgere med akut og kronisk nefrologisk behandlingsbehov. Dette omfatter akut- og kronisk dialyse- og plasmaferese-behandling inklusive dialysekrævende forgiftninger, udredning og behandling af akutte og kroniske nyresygdomme, svær og/eller renal hypertension, samt patienter med svære forstyrrelser i calciumstofskiftet. Nyretransplantationer fra de østdanske regioner, Færøerne og Grønland foregår på Nefrologisk Klinik P i samarbejde med Urologisk Klinik D. Endelig udfører klinikken pædiatrisk nefrologi og -nyretransplantation. Klinikken behandler ca. 260 patienter i kronisk hæmodialyse samt ca. 70 patienter i kronisk peritonealdialyse. Her udover foretager klinikken ca. 200 gæstedialyser årligt. Nefrologisk Klinik P har desuden lands- og landsdelsfunktion for visse specielle og akutte nefrologiske sygdomme specielt fra de østdanske regionerer og Færøerne. Al nefrologi fra Grønland varetages af klinik P. Funktionen omfatter således alle sygdomme beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning for nyremedicinske sygdomme. Nefrologisk Klinik P hører under Københavns Universitet og deltager i studenter-undervisningen. Nefrologisk Klinik P har fællesskab med Endokrinologisk Klinik PE hvad angår: vagt, visse konferencer, ambulatorium (fysisk delt), kontorareal samt laboratorier, ligesom de endokrinologiske senge fysisk er placeret i nefrologisk sengeafsnit. Nefrologisk Klinik P har cirka 50 senge, et patientindtag på ca. 8 per døgn, 365 dage om året. Klinikken udfører sammen med Urologisk Klinik D lidt mere end 50 nyretransplantationer om året. Klinikken har en omfattende tilsynsvirksomhed i størrelsesorden 20 pr. døgn på RH. Der er etableret en udefunktion på Frederiksberg Hospital (hæmodialyse) der tillige dækker behovet for nefrologiske tilsyn på Frederiksberg Hospital. Lægestabens sammensætning Nefrologi (P): Klinikchef, professor, 12 overlæger, afdelingslæge, samt 12 yngre læger - herunder læger i nefrologisk hoveduddannelse, intern medicinsk introduktionsuddannelse med mere. Produktion Aktivitetsbudgettet for 2007 udgjorde 17.202 sengedage, 34.126 hæmodialyser (voksen og barn), 6.436 dialyser på indlagte patienter, 11.996 ambulante besøg, 274 plasmafereser, 10 søjle immunadsorptioner og 53 immunadsorptions behandlinger, 461 infusions- og transfusionsbehandlinger samt 3.295 takstbelagte hjemmedialyser (takstes per uge). Endelig indeholdt aktivitetsbudgettet 165 patienthotelophold. Personalenormering:Klinikkens personalestab var i 2007 på ca. 275 årsværk, heraf 26 læger (nefrologi), 18sekretærer, 90 + 106 årsværk i plejegruppen, 4 dialyseteknikere, 2 kliniske diætister, ½ fysioterapeut, 1 socialrådgiver og 8 laboranter inkl. fondslønnede. Dertil et varierende antal kliniske assistenter og gæsteforskere. Klinikledelsen Klinikchef, professor, dr. med. Bo Feldt-Rasmussen Oversygeplejerske Karina Bruun Oversygeplejerske Annette Vojnovic Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 11
Professorat Professor, overlæge, dr. med. Klaus Ølgaard Uddannelsesansvarlig overlæge (P): Martin Egfjord, dr.med., klinisk lektor Overlæger Susanne Bro, dr.med., Ph.d. (ambulatorium afsnit 2134) Peter Clausen, Ph.d. (ambulatorium afsnit 2134) Mette Bimnes Damholt, Ph.d. (hæmodialysefunktionen) Inge Wulf Eidemak, Ph.d. (hæmodialysefunktionen) Thomas Elung-Jensen (hjemmedialyse og ambulatorier) Jens Schmidt Iversen (hjemmedialyse og ambulatorier) Anne-Lise Kamper, dr.med. (afsnit 3131/3132) Søren Ladefoged (hæmodialysefunktionen) Finn Thomsen Nielsen (delestilling Bornholm) Marianne Rix, Ph.d. (hæmodialysefunktionen) Søren Schwartz Sørensen, dr.med. (afsnit 3133/3134) Ledende lægesekretær Nina Gregertsen Klinisk sygeplejespecialist Metha Frøjk Afdelingssygeplejersker Mie Bræmer-Jensen (Ambulatorium) Elsebeth Hildebrand (Hjemmedialyse) Lotte Jensen (afsnit 3131/3132) Metha Frøjk (afsnit 3133/3134) Hanne Tørring (Hæmodialyse) Lisbeth Post (Hæmodialyse) Karin Bjerre (Hæmodialyse) Charlotte Larsen (Hæmodialyse FH) Anni Nielsen (Hæmodialyse FH PLC) Ledelsesstrukturen i klinik P Klink P er en meget stor klinik med en naturlig opdeling i forhold til de patientrelaterede funktioner. Medio 2006 etableredes en ledelsesstruktur med 4 funktionsledelser. Formålet med en strukturændring var, at etablere en struktur der sikrer entydig ledelse af drift og personale. Samtidig at sikre tværgående dialog og koordineret handling mod klinikkens mission, mål og værdier, med udgangspunkt i Klinik P s kontrakt med Centerledelsen. De 4 funktionsledelser er:sengefunktionsledelse: Søren Schwartz Sørensen (Overl.) og Metha Frøjk (Afd.spl.), Anne-Lise Kamper (Overl.) og Lotte Jensen (Afd.spl.) Hæmodialysefunktionsledelse: Søren Ladefoged (Overl.), Inge Eidemak (Overl.), Marianne Rix (Overl.), Mette B. Damholt (Overl.), Lisbeth Post (Afd.spl), Anni Nielsen (Afd.spl.), Hanne Tørring (Afd.spl), Karin Bjerre (Afd.spl) og Charlotte Larsen (Afd.spl.) Hjemmedialysefunktionsledelse: Thomas Elung-Jensen (Overl.), Jens Schmidt Iversen (Overl.) og Elsebeth Hildebrandt (Afd.spl.) Ambulatoriefunktionsledelse: Susanne Bro (Overl.), Peter Clausen (Overl.) og Mie Bræmer Jensen (Afd.spl.) Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 12
Sekretærfunktionen, Nina Gregertsen Funktionsledelsen er et ledelsesforum, der har et fælles ansvar for: - at udvikle området - at opgaverne løses tværfagligt internt i funktionen og på tværs af klinikken - at præsentere sig som én funktionsledelse, der markerer sig som sådan både internt og eksternt Funktionsledelserne har som fælles opgave at arbejde med: Personale, fx arbejdsmiljø, udvikling, tværfagligt samarbejde mellem alle personalegrupper, sygefravær, fastholdelse Funktionens udvikling Implementering af nye behandlinger og systemer (fx EPM) Optimering og forbedringer af arbejdsrutiner, finde nye veje indenfor gældende ressourcer - stuegange Kvalitetsudvikling herunder journalaudit, hygiejne, epikriser, patientsikkerhed, årsberetning Mødestruktur: De enkelte funktionsledelser og oversygeplejersken mødes regelmæssigt, fx hver eller hver 2. uge. Een gang månedligt deltager klinikchefen. Der afholdes fælles funktionsledelsesmøde med deltagelse af klinikledelse og alle medlemmer af funktionsledelserne 4 gange om året med følgende formål: Fremlæggelse af status i forbindelse med mål for de enkelte enheder. Diskussion af aktuelle tværgående problemstillinger. Styrke implementeringen af tværgående strategier. Styrke implementeringen af tværgående patientforløb. Funktionsledelserne har de forløbne 1 ½ år fungeret tilfredsstillende, og der er en sikker forbedring af kommunikationen i klinikkens samlede ledelse. Øvrige fora, grupper og udvalg Nefrologisk Udviklingsforum Hovedformålet med Nefrologisk Udviklingsforum er udvikling af det nefrologiske speciale, såvel lægesom sygeplejefaglig, idé generering, diskussion af nye behandlingsformer, behov for uddannelse og udvikling. Nefrologisk udviklingsforum holder et ½ dagsmøde 1 (2) gange om året. Klinik P s lokale samarbejdsudvalg Klinikkens samarbejdsudvalg består af repræsentanter fra alle personalegrupper på leder- og og medarbejderside). Der afholdes møde ca. 1 gang om måneden af 1 times varighed. Klinikchef Bo Feldt- Rasmussen er formand for udvalget og næstformanden er valgt fra B siden. Der er fast dagsorden, som indeholder økonomi, personale og apparatur og eventuelt, og der udkommer referat efter hvert møde. Sikkerhedsfunktionen i Klinik P Klinikkens sikkerhedsfunktion består af arbejdsleder- og sikkerhedsrepræsentanter, således at alle områder i klinikken er dækket. Klinikkens sikkerhedsfunktion er også medlemmer af Abdominalcentrets sikkerhedsudvalg som afholder møde ca. 1 gang månedlig. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 13
Undervisningsudvalget Klinik P Undervisningsudvalget i Klinik P er sammensat med henblik på løbende at diskutere undervisningsbehovet for alle faggrupper ansat i afdelingen. Udvalget er derfor bredt sammensat med repræsentanter for alle faggrupper med kontakt til det daglige kliniske arbejde. Udvalget planlægger undervisning for alle faggrupper. Specielt planlægges 2 årlige temadage med undervisning for alle ansatte i Klinik P. To gange årligt udgives afdelingens undervisningskatalog med oversigt over den planlagte undervisning i Klinikken. Der afholdes møder i udvalget med 2-3 måneders interval. Udvalgets formand er overlæge Jens Schmidt Iversen b. Endokrinologisk Klinik PE, Abdominalcentret, Rigshospitalet Generelt: Medicinsk Endokrinologis Klinik PE varetager den medicinske behandling af patienter med hormon- og kirtelsygdomme. Klinikken har lands- og landsdelsfunktion i grenspecialet endokrinologi og behandler foruden thyreoidessygdomme og diabetes mellitus patienter med sygdomme i hypofysen med over- eller underproduktion af hypofysens hormoner, svær øjenpåvirkning ved forhøjet stofskifte, sygdomme i binyrerne med over eller underproduktion af binyrebarkens og binyremarvens hormoner. Klinikken varetager desuden behandlingen af gravide med sukkersyge i samarbejde med Obstetrisk Klinik i Juliane Marie Centret. Klinik P/PE har fællesskab hvad angår: vagter, visse konferencer, ambulatorium (specielt forambulante journaler), sengeafdeling, kontorareal er og laboratorier. Lægestabens sammensætning Endokrinologi (PE):Klinikchef, overlæge, dr. med. Ulla Feldt- Rasmussen, yderligere 4 overlæger og 4 læger i hoveduddannelse. Uddannelsesansvarlig overlæge (PE): overlæge, dr.med Åse Krogh Rasmussen Fysiske rammer mm.: PE: 5 senge på afsnit 3132. Ved et stort observations/plejebehov (f.eks. ketoacidose) indlægges patienterne i det nefrologiske semi-intensive afsnit 3133/3134. Endokrinologisk ambulatorium, ca. 140 kontakter per uge. DiabetesenhedenRH/SDC (Steno Diabetes Center), primært personale fra SDC, ca. 80 kontakter per uge. Endokrinologisk daghospital, ca. 70 kontakter per uge. Diabetes-svangreomsorg på 4001. Klinik P/PE 's laboratorium udfører visse rutineanalyser, herunder DEXA scanning, men arbejder derudover som udviklings- og forskningslaboratorium. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 14
C. Præsentation af uddannelsen a. Beskrivelse af uddannelsen Uddannelsesprogrammet er udarbejdet på grundlag af målbeskrivelsen for hoveduddannelsen i intern medicin: Nefrologi, vedlagt. Programmet er et produkt af et samarbejde mellem de forskellige intern medicinske specialer og de enkelte specialselskaber samt de enkelte afdelinger der arbejder sammen i den blokansættelse du har fået. Dvs. at der i programmet er en række elementer der er ens for alle i intern medicinske specialer og en række elementer der er specielle for netop dit speciale, nefrologi. Formålet med uddannelsesprogrammet at beskrive hvilke kompetencer der skal opnås hvor og hvornår i uddannelsesforløbet. Uddannelsesprogrammet beskriver også metoder til at opnå disse kompetencer og hvorledes evalueringen af den opnåede viden/kompetence kan foretages på den enkelte afdeling. For at sikre bredden i uddannelsen såvel som ekspertisen inden for det pågældende speciale, i dette tilfælde nefrologi dækker de anførte kompetencer ikke kun nefrologiske lidelser, men også almindelige intern medicinske lidelser, beskrevet af de øvrige specialer under intern medicin. Formålet er nemlig at gøre dig fortrolig med arbejdet i både det intern medicinske fællesområde, at kunne håndtere den almindelige medicinske patient med en eller flere medicinske sygdomme, og i dit valgte speciale. For at opnå kompetencerne i intern medicin skal du kunne indlede diagnostik og behandling og kunne foretage en evt. videre visitation til relevant speciale. Du skal lære at varetage en vagtfunktion med akut indtag for det fælles intern medicinske område med hjælp af dertil hørende støttende funktioner, herunder intensiv afdeling og højtspecialiserede afdelinger, og vi vil desuden gerne præsentere dig for de værdier og holdninger, der tegner arbejdet i det intern medicinske virkefelt. Derudover skal du opnå specialistviden indenfor dit valgte speciale, der gør dig i stand til fuldt ud at varetage den specialespecifikke patient i bredeste forstand. Herudover indgår en række kurser i hoveduddannelsen. Det drejer sig om både tværfaglige og specialespecifikke kurser. Du kan læse mere om kurserne i målbeskrivelsen, vedlagt. Afgrænsning af uddannelsen Som uddannelsessøgende i specialespecifik hoveduddannelse i det intern medicinske fællesområde vil du have både teoretisk og praktisk erfaring med intern medicin fra tidligere. Læger i basisuddannelse og introduktionsuddannelse arbejder overvejende med den initiale modtagelse og primærhåndtering af patienter, mens læger i hoveduddannelsen og speciallæger hovedsageligt arbejder med patienter, der er indlagte og med patienter, der ses i ambulatorium eller daghospital, hvor større erfaring og selvstændighed er påkrævet. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 15
b. Præsentation af uddannelsesforløbet Overordnede rammer Det tidsmæssige perspektiv i hoveduddannelsen er 5 år. Ansættelsen vil omfatte ophold på 2 separate afdelinger 3 ansættelser i alt. Varigheden af det enkelte ophold er hhv. 2 år, 2 år og 1 år. Blokken er bygget op således at man starter og slutter sin blokansættelser på Nefrologisk afdeling, Holbæk Sygehus. I den mellemliggende periode finder ansættelsen sted på Nefrologisk afdeling Rigshospitalet. Man skal i første ansættelsesår opnå en stor del af sine intern medicinske færdigheder, i de følgende år primært specialefærdighederne. I sidste ansættelse skal resterende kompetencer opnås samtidig med at man så småt begynder at fungerer på specialistniveau og kan fungere som sparringspartner for den nye læge i hoveduddannelse i Nefrologi. De specifikke kompetencer, der hører til din uddannelse i den fælles intern medicinske grunduddannelse og dit speciale, er, som anført, nøje beskrevet i Sundhedsstyrelsens målbeskrivelser, vedlagt. Her er anført en række generelle og specifikke kompetencer, der systematisk relaterer sig til rollerne som medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel, der tilsammen udgør fundamentet for den lægelige videreuddannelse. Målbeskrivelsen giver grundlaget for indholdet i uddannelsen og danner sammen med dette uddannelsesprogram basis for din individuelle uddannelsesplan. Retssikkerheden for dig, som uddannelsessøgende, og for det uddannelsesgivende hospital er der redegjort for i Bekendtgørelsen om Speciallæger og Bekendtgørelsen om Uddannelse af Speciallæger. Målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammet danner grundlag for udarbejdelsen af din personlige uddannelsesplan. Desuden skal du introduceres til porteføljen. Uddannelsesplanen er den konkrete udmøntning af dit uddannelsesprogram. Disse individuelle uddannelsesplaner udarbejdes i et samarbejde mellem dig og din vejleder. Ansættelses- og uddannelsesforløbet bør sikre, at du har været præsenteret for bredest muligt udsnit af patienter som afdelingerne kan byde på, både hvad angår køn, alder og sygdomsspektrum, således at målbeskrivelsen kan opfyldes. Når I udarbejder din individuelle uddannelsesplan, skal I sikre, at uddannelsesforløbet omfatter deltagelse i stuegangsfunktion, specialets instrumentelle procedurer etc., og ikke udelukkende deltagelse i det akutte arbejde. I Sundhedsstyrelsens publikation Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse fra januar 1998 er angivet en række bilag der knytter sig til udarbejdelse af din personlige uddannelsesplan. Porteføljen er et redskab til at kunne vurdere og dokumentere dine erhvervede kompetencer og yderligere et redskab til at dokumentere progressionen i din læringsproces. Porteføljen indeholder - foruden en logbog (det er den komplette liste over de kompetencer der skal evalueres) - også forskellige checklister etc. Du skal derfor konsultere porteføljen for at få mere detaljerede oplysninger på dette område. Porteføljen vil efterhånden komme til at indeholde systematiserede optegnelser over dine Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 16
erhvervede kompetencer gennem hele speciallægeuddannelsen, og skal være styrende redskab i den videre plan for kompetenceopfyldelse og skal dokumentere målopfyldelsen. Du og din vejleder skal i fællesskab gennemgå porteføljens optegnelser med henblik på udvikling og vurdering af kompetencer. Porteføljen er godkendt af SST for specialet intern medicin:nefrologi. Den kan ses på www.nephrology.dk/uddannelse/potefølje c. Kompetenceudvikling Dette afsnit beskriver, hvordan din kompetenceudvikling mest hensigtsmæssigt kan forløbe under din ansættelse. Det skal bemærkes at det på forhånd er bestemt i hvilket uddannelseselement de forskellige kompetencer skal evalueres for yderlige information om dette henvises til bilag bagerst i dette program. Sundhedsstyrelsen har angivet indholdet i den kliniske oplæring samt mulige læringsstrategier og evalueringsstrategier i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram beskriver en række daglige opgaver og situationer, hvor du får mulighed for at træne en flerhed af roller og dermed tilegne dig de i målbeskrivelsen beskrevne kompetencer i kontekst med den kliniske hverdag. Da mange medicinske patienter har symptomer og sygdomme, der involverer flere intern medicinske specialer og andre specialers område, kræves at den eller de modtagende læger har en bred basisviden indenfor hele det intern medicinske område foruden specialist viden i eget område. Det daglige kliniske arbejde omfatter for den enkelte læge typisk kontakt med 10-30 forskellige patienter enten ved stuegang, i et ambulatorium eller et dagafsnit eller ved funktioner i den akutte modtagelse. Hertil kommer, for visse af specialerne, udførelse af specielle diagnostiske og terapeutiske procedurer. Meget klinisk arbejde varetages i stigende omfang af tværfaglige teams for at sikre velkoordinerede patientforløb. Tæt interkollegialt og tværfagligt samarbejde, fælleskonferencer og gensidig undervisning er en vigtig del af den medicinske hverdag. Den kliniske oplæring i dagligdagen foregår ved refleksion, skabt gennem instruktion og supervision fra andre kolleger samt gennem faglige diskussioner ved konferencer og ved en række planlagte undervisningsseancer i afdelingen. Eksterne kurser vil i mindre omfang indgå i din oplæring. Samtaler og Vejledning Din kompetenceudvikling støttes gennem jævnlige møder mellem dig og din vejleder. I skal som minimum holde møde ved ansættelsens start, samt efter hver 3. måned. Ved det første møde skal du sammen med din vejleder gennemgå målbeskrivelse, uddannelsesprogram og tilrettelægge en logbog/portefølje. Vejlederen vil desuden hjælpe dig med at udarbejde en initial uddannelsesplan. I fællesskab afklarer I, hvad du allerede kan, og på hvilke områder du har specielle uddannelsesbehov. Det afklares også, om du har specielle interesser, og om disse kan indfries under ansættelsen i afdelingen. Uddannelsesplaner Uddannelsesplaner er et redskab til at systematisere og effektivisere din kompetenceudvikling. Ved hvert møde skal du og din vejleder lægge en plan frem til næste aftalte møde. Sammen fokuserer og prioriterer I dine læringsmål, og I udarbejder separate uddannelsesplaner for de enkelte mål og fastsætter en tidsfrist for opnåelse af målene. Før dit næste møde med din vejleder skal du udarbejde en kort skriftlig disposition over din læring med kommentarer til læringsprocessen samt de specifikke kompetencer, du har arbejdet med. Ved mødet diskuteres dit oplæg med vejlederen. Planlægning er vigtig Planlægning er vigtig, hvis målene skal nås inden for den afsatte tid. Ved vejledermøderne fører I kontrol med, at kurser og kompetencemålinger finder sted i henhold til planen. Uddannelsessøgendes kompetenceudvikling foregår i forskelligt tempo, og de enkelte mål vil nås meget individuelt, afhængig af den en- Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 17
keltes arbejdsopgaver. Men det er vigtigt at holde sig målene for øje og komme i gang med de forskellige opgaver i god tid. Din vejleder skal hjælpe dig med at overholde deadlines og tids- og handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på dem. Du er selv ansvarlig for progressionen i din professionelle udvikling, som løbende vurderes af din vejleder. Kompetencelisten (logbogen) er et værktøj til kompetenceudvikling Du er i høj grad medansvarlig for at sikre en løbende kompetenceudvikling under din ansættelse. Du skal huske på at sikre en jævn fortløbende kompetenceudvikling, så du ikke skal nå at lære og dokumentere alle de anførte kompetencer i sidste øjeblik under hvert ansættelsesmodul. Du skal være opmærksom på, at opnå alle kompetencer for hvert stillingsmodul inden du drager videre til det næste. Kompetencelisten tager udgangspunkt i målbeskrivelsens kompetenceliste. Det er en fordel at søge at indpasse træning og dokumentation af kompetencerne i en sammenhæng med den kliniske hverdag. Derved styrkes mulighed for løbende daglig fokusering på lærings- og evalueringspunkter. Den intern medicinske fællesuddannelse indeholder kompetencer der knytter sig til samtlige af de syv roller, der er omtalt i målbeskrivelsen. Specielt inden for rollerne som kommunikator, samarbejder, sundhedsfremmer, leder/administrator, akademiker og professionel vil fællesmængden udgøre en særlig stor andel af målene i disse roller for specialernes hoveduddannelse, således at stort set alle kompetencer inden for disse kan anses for intern medicinske fælleskompetencer. Den samlede vurdering af dine kompetencer vil blive baseret på en dokumentation af de i listen beskrevne kompetencer samt blive baseret på indholdet af de samtaler, du har med din kliniske vejleder og vil bl.a. fokusere på den refleksion og den faglige progression, der kan aflæses i din portefølje og i din individuelle uddannelsesplan. Kompetencelisten findes i målbeskrivelsen for din hoveduddannelse og er opdelt i fællesuddannelsen og den specialespecifikke del af hoveduddannelsen for det valgte medicinske speciale. Opdelingen signalerer ikke ejerskab i enkelte specialer og det er ikke meningen, at man kun kan erhverve de specialespecifikke kompetencer i intern medicin på en specialiseret afdeling. For netop din uddannelsesstilling henvises igen til bilaget. Når du læser kompetencelisten her i uddannelsesprogrammet har du brug for samtidigt at se på målbeskrivelsen. Det er i målbeskrivelsen du finder de præciserede krav til minimumskompetencerne i hoveduddannelsen). Kompetencerne er opstillet som mål for, hvad den uddannelsessøgende skal kunne ved afslutning af uddannelsen. Kompetencerne er handlingsorienterede. Optage anamnese, som er fyldestgørende i relation til patientens problemer på biomedicinske, sociale og psykologiske områder Informere patienten og evt. pårørende om fund og medicinske overvejelser og sikre forståelse Gennemføre objektiv undersøgelse, der opfylder kravene til en intern medicinsk specifik standard Anvende relevant og tilstrækkelig medicinsk diagnostik Opsøge, fortolke og anvende de opnåede data i patientbehandlingen Opsøge og anvende information, der er nødvendig for patientvaretagelsen Anvende nødvendig viden i udførelse af de specialerelaterede tekniske færdigheder Træffe kliniske beslutninger ud fra den foreliggende evidens Vurdere og tage højde for den enkelte patients evne og indstilling til at gennemføre en behandling (compliance) Vurdere den enkelte patients prognose i relation til relevante risikofaktorer og den givne behandling Vurdere og følge op på behandlingen Mål og strategier. Kompetencelisten (logbogen i porteføljen): Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 18
Der henvises til logbogen i porteføljen. Under bilag 1 sidst i dette dokument kan du se hvor du skal træne og dokumentere den opnåede kompetence. Læringsstrategi For hvert af de i målbeskrivelsen opstillede mål er angivet, hvordan målet kan nås med én eller oftest flere af læringsmetoderne, herunder: Mesterlære i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring og anvendelse af det lærte. Den foregår gennem din deltagelse i et samarbejdende team: i afdelingen, i skadestuen, på operationsgangen, i ambulatorium mv. Den medfører gensidige forpligtelser for mester og lærling i en specifik social struktur og foregår over en længere periode. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. Dette princip vil i alle afdelinger blive udmøntet i bl.a. stuegang og ambulatoriefunktion med efterfølgende opfølgning og diskussion af patienter med speciallæge samt tæt samarbejde i vagtarbejdet. I alle situationer vil der blive lagt vægt på at der opstilles klare, opnåelige (del)mål for dagens (situationens) læring og at denne evalueres. Mål og delmål er beskrevet i målbeskrivelsen og nogle evalueres vha. checklister mesteroplæringen vil målrettet sigte mod at den uddannelsessøgende skal opfylde disse checklister. I din kliniske hverdag er det vigtigt at have øje for de mange situationer, hvor reflektiv læring er mulig. Husk på nogle vigtige grundelementer i læring: refleksion og feedback. Husk at planlægge din læring. Eksempler: Afdelingen: Tavlemøde, stuegang, praktiske procedurer, patientsamtaler, konferencefremlægning, ambulatorierne. Der tilstræbes at der både er yngre og ældre læge er tilstedet i dagarbejdet. Ambulatorier: Der vil være mulighed for supervisionstilbud i alle ambulatorier efter planlægning med vejleder. Generelt vær åben for læringsmuligheder. Afdelingsundervisning er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer eller demonstreres særlige kliniske håndgreb. Se under lokale rammer. Det er vigtigt at være opmærksom på at optimal læring foregår ved refleksion og feedback i den kliniske hverdag. Opgave betyder, at du selvstændigt indsamler data, vurderer og syntetiserer en problemstilling. Det kan f.eks. være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger og andre kilder som f.eks. Internet/Intranet til belysning af et problem. For alle afdelinger gælder at opgavemateriale skal samles i porteføljen og bruges ved evalueringen i forbindelse med vejledersamtalerne. Opgaverne kan være selvstændigt formulerede eller aftalt med vejleder som led i personlig uddannelsesplan. I flere af delkompetencerne i målbeskrivelsen er opgaveløsning en naturlig læringsstrategi indsamle data, vurdere og syntetisere er essentielt grundlag i vores daglige kliniske hverdag. Initialt i din ansættelse bør du være meget opmærksom på din proces i opgaveløsning og gerne konferere den med din vejleder. For alle afdelinger henvises til lokale rammer og introduktionen i afdelingen. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 19
Selvstudium er en form for adfærd hvor du, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere dine behov for læring, formulerer dine læringsmål, identificerer ressourcer og læringsstrategier hertil, og selv vurderer resultaterne. Omfatter således bl.a. tilgang til afdelingens samling af fagbøger og tidsskrifter. Lokale ressourcer vil blive diskuteret under den lokale introduktion i de enkelte ansættelser. I alle delkompetencerne i målbeskrivelsen er selvstudium en naturlig læringsstrategi. Initialt i din ansættelse bør du være meget opmærksom på at sætte opnåelige delmål. I læringsprocessen kan det være optimalt at lade et klinisk problem danne grundlag for selvstudium. Husk at definere læringsmål og at foretage evaluering Kursus er læringsramme for formaliseret teoretisk vidensformidling eller læring af praktiske færdigheder. Sundhedsstyrelsen har fastlagt de obligatoriske kurser der skal gennemføres. Ud over de af Sundhedsstyrelsen fastlagte kurser, kan der være en række relevante kurser, som arrangeres af det regionale sygehusvæsen eller det lokale sygehus. Din uddannelsesansvarlige overlæge kan være dig behjælpelig med at gøre opmærksom på disse kurser. For alle afdelinger henvises til lokale rammer og introduktionen i afdelingen. Deltagelse i videnskabeligt projekt er din aktive deltagelse i formuleringen af problemstilling, hypotesedannelse, design af studie, indsamling og bearbejdelse af data og udarbejdelse af rapport. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/Holbæk/RH 2014 20