D Y S S E P O S T E N KLUBBLAD FOR ROUGSØ-SØNDERHALD Y's MEN's CLUB ÅRGANG 22 Oktober 2014 NUMMER 84 Udflugt til Kirkens Korshær i Århus Kirkens Korshær er en social folkelig hjælpeorganisation, der i mere end 100 år har haft sit virkeområde blandt samfundets marginaliserede og udstødte. Tirsdag den 9 september 2014 var vi 25 Y`s Men`s, der forventningsfulde satte kursen mod Århus. Der var aftalt mødested hos Kirkens Korshær, Nørrealle 25 Århus kl 15,30, hvor vi blev modtaget af Ole Thvilum, leder af økonomi, personale og bygninger. Vi fik en spændende og grundig gennemgang af de aktiviteter, som Kirkens Korshær står for:
Stofindtagelsesrum og sundhedsrum Arbejdsfællesskab Unge projekt personlig udvikling og netværk for unge voksne mellem 18-25 år, der er på kontanthjælp. Der var mulighed for at stille spørgsmål under og efter Ole Thvilum`s gennemgang og spørgelysten var stor. Dernæst fik vi en guidet rundvisning i hele bygningen og alle fik et indtryk af de mange mennesker, der i Århus har brug for menneskeligt nærvær, fællesskab og samtale. Efter rundvisningen gik vi samlet hen til vores spisested, der lå 5 min. gang fra Kirkens Korshær Stedet hedder: KLOSTERCAFEEN og er beliggende : Klostergade 37, Århus. KlosterCafeen er en socialøkonomisk virksomhed, åben for alle, men kendetegnet ved sin særlige målgruppe og indsats for sårbare, potentielt ensomme seniorer igangsat i 2009 med projektmidler fra Socialministeriet og siden støttet af bl.a. Trygfonden KlosterCafeen er ikke længere et projekt, men højt besøgstal vidner om stedets fortsatte popularitet og berettigelse som et spise- og værested for sårbare seniorer. Det gælder ikke kun for cafeens spisende gæster, men i høj grad også for den store gruppe af frivillige, der varetager tilberedning og servering af den gode mad lavet fra bunden. Vi fik serveret en dejlig middag med efterfølgende kage og kaffe. Dernæst fik vi en rigtig spændende gennemgang af husets historie præsenteret af koordinator Lise Legarth. Alle i klubben drog hjem med en god bagage og meget rigere på menneskelig nærvær og omsorg. Karin
JEPPE AAKJÆR - RUGENS SANGE Jeppe Aakjær har om nogen beriget dansk litteratur med sin digtning af sange, romaner og skuespil m.m. Han hører til den gruppe af realistiske, folkelige forfattere, der omkring århundredskiftet giver hjemstavnen en central plads. Hans store kærlighed til naturen, hjemmet og bondesamfundet, kommer tydeligt til udtryk i Rugens Sange En af de mest kendte og elskede sange blandt mange er måske : Når Rugen skal ind. I den beskriver han, hvordan han vemodigt husker sine forældres slid og slæb, men også den omhu og respekt, de har for det korn, der skal give dem føden i det kommende år. Først bredte mor et klæde, så ømt som nogen højtidsdug. Der måtte ingen træde, med sko i høstens rug. Senere i sangen kommer også forældrenes ømhed og kærlighed til hinanden til udtryk. Mor standser træt og titter ind, far kommer hen til lugen, og klapper hendes kind. I sidste vers nævnes forældrenes tro og taknemlighed.. Så slutter far i Jesu Navn, og hjemmet går til hvile, med høsten i sin favn. I flere af Jeppe Aakjærs sange kommer hans kærlighed til forældrene til udtryk. F.eks i Spurven sidder stum bag kvist og i et langt digt, Mor ved Brønden, hvor moderen er gammel og venter på døden. Men hans digtning spænder vidt: Kærlighed ved rugskellet: Anna var i Anders kær. Frihedstrang: Ole sad på en knold og sang, smuk lyrik Stille Hjerte Sol går ned, samt vintersange og fædrelandssange med mange flere. Det er ikke kun glæde over naturen, der præger Jeppe Aakjærs digtning. Der var i ham en stor indignation og vrede, over den udnyttelse og det misbrug tyende og fattige husmænd og daglejere i stor stil blev udsat for. I romanen Vredens Børn beskriver han de forfærdelige forhold tyendet måtte leve under. Det rejste en debat, der resulterede i nedsættelse af en tyendekommision, som afskaffede tyendeloven, der blev erstattet af en mere human medhjælperlov, hvor også den fysiske revselsesret blev fjernet I sangen Jens Vejmand mærker vi også Aakjærs medfølelse og åbne blik for de forhold, der ofte blev fattige mennesker til del. Gamle Jens Vejmand, der i al slags vejr,kulde, sne og blæst, må sidde bag skærmen og med Hamren må forvandle, de hårde sten til brød, og hvor der til trods for alt sliddet med stenhugning, alligevel kun kan blive til Et Gammelt frønnet bræt på kirkegården, da han dør. JEPPE AAKJÆR (1866-1930) voksede op i et fattigt bondemiljø på Skiveegnen Sammen med bl.a. forfattere som Johan Skjoldborg, Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø, går de under betegnelsen Hjemstavnsforfattere. Anna
Busturen til Sverige 2014 Efter 3 spændende foredrag i genbrugsen i efteråret/vinteren om Lina Sandell, Astrid Lindgren og Den hellige Birgitta, var en del af Y`s Men`s klubben, K.F.U.M og K og sognebørn fra Ørsted 44 personer i alt klar til en planlagt tur til Sverige i Kr. Himmelfartsferien. Turen startede med gudstjeneste i Ørsted kirke, og gik så med Madsens Busser til Grenaa og færgen Stena Nautica til Varberg, så gik det nordøst på til Vadstena, som vi ankom til sidst på aftenen og blev indkvarteret på Kloster Hotellet. Efter morgenmad fredag mødtes vi med en lokalguide, der viste os rundt i Vadstena bl.a var vi inde at se Klosterkirken, forbi torvet, hvor der står en statue af Den Hellige Birgitta. Hun blev født i 1303 - hun mistede allerede som 11 årig sin mor. Allerede som barn havde hun stærke religiøse oplevelser og havde et stort ønske om at gå i kloster, men hendes far bestemte, at hun som 13-14 årig skulle giftes med den 18 årige Ulf Gudmarson og de fik 8 børn, 4 drenge og 4 piger. I 1341-42 besluttede Birgitta og Ulf at gå i kloster, men allerede i 1344 døde Ulf. Birgitta blev boende i klosteret i ca. 5 år, men kunne ikke stilles der, så hun rejste til Rom og nu begyndte tanken om at grundlægge et kloster i Sverige. Efter 20 år i Rom fik hun Pave Urban`s tilladelse til, at hendes klosterorden kunne oprettes og klosteret kunne bygges hjemme i Sverige. Birgitta nåede dog aldrig at se sit elskede kloster blive en realitet, selv om den svenske konge skænkede Kongsgården i Vadstena til formålet. Birgitta blev i marts1373 syg og døde i Rom i juli 1373. Hendes ben blev lagt i en trækiste, der blev ført hele vejen op gennem Europa og sat ind i et trækapel i Vadstena, da Klosterkirken endnu ikke var bygget. Det blev den først næsten 20 år senere nemlig i 1391 -.
Sidst på eftermiddagen var vi til messe i klosteret en meget anderledes oplevelse end vore gudstjenester. Efter middag på Klosterhotellet var der en overraskelse til os nemlig aftensang i Klosterkirken. Lørdag morgen efter afsked med Vadstena, gik turen til Vimmerby, hvor vi skulle besøge Astrid Lindgren`s Verden en stor kontrast til Klostermiljøet i Vadstena -. En oplevelse var det, at se en gengivelse af de mest kendte Astrid Lindgren eventyr, som Pipi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Karlson på taget og flere andre spillet af levende personer. Astrid Lindgren blev født i 1907 i Vimmerby og døde i Stockholm i 2002. Hun kunne læse som femårig og fik udgivet en stil i Lokalavisen, hvor hun senere kom i lære som journalistelev. Hun afbrød uddannelsen her, da hun fik en søn med avisens chefredaktør. Hun forlod Vimmerby og rejste til Stockholm, hvor hun blev boende resten af sit liv. Sidst på eftermiddagen forlod vi Vimmerby og kørte sydpå til byen Vetlanda, hvor vi blev indkvarteret på et moderne hotel. Efter morgenmad søndag, gik det nu hjemad, undervejs besøgte vi salmedigteren Lina Sandell`s barndomshjem Frøderud Præstegaard, hvor Lina blev født i 1832, det er i dag museum. I haven står et stort 300 år gammelt asketræ, det var under dette træ Lina sad og skrev sine mange salmer og sange. Under træet står i dag en statue af Lina Sandell. Vi besøgte også kirken lige overfor, hvor vi deltog i en kort andagt og sang nogle af Lina`s mest kendte salmer. Ingen er så tryg i fare Kun en dag et øjeblik af gangen Bred dine nådes vinger. Hun var et meget engageret kristent menneske. Lina Sandell døde i Stockholm i 1903. Videre gik det nu over Øresundsbroen, Sjælland og, Fyn. Vi nåede Sognegården i Ørsted ved 22 tiden efter 4 dejlige dage, hvor vi trods den relative korte tid, så og oplevede mange ting. Ilsa
Præsidentens rubrik Æbler lyser rødt på træernes grene, høsten går ind. Slå selv op på nr. 337 i Højskolesangbogen og læs den smukke efterårssang fra 1982. Personligt synes jeg, den dækker alt det som den årstid, vi står midt i, indeholder. Sommerens blomster bærer frugt, det er tid til at samle forråd til vinterens komme. Det er tid til eftertanke, ro og måske vemodige tanker. Helt fra jeg var barn, har jeg elsket efteråret. Sommerens strålende, måske lidt hektiske tid viger pladsen for ro og de mange hverdage der ligger foran. Sådan er det også med vores klubarbejde. Hele sommeren har det ligget stille. Vi har haft tanker og opmærksomhed vendt mod mange andre ting -nu kommer så den gode hverdag med opgaver, fællesskab og oplevelser i Y`s-men klubben. I skrivende stund er vi allerede i fuld gang. Vi har haft flere møder, bl.a. med besøg af klubben fra MidtDjurs, besøg hos Kirkens Korshær i Århus og sidst men ikke mindst Djursbomarchen. Forhåbentlig har den været lige så vellykket som den plejer. Jeg har været til Præsidentmøde i Lunderskov i slutningen af august. Det var en god oplevelse, med megen god information og inspirerende indlæg. Men det får I mere om til et møde. Klubåret startede med debataften. Udvalgsarbejdet blev drøftet, og det var dejligt med så mange engagerede indlæg. Det viser, at vi vil noget med vores klub, og at vi er trygge ved hinanden. Vi tør at sige noget i denne forsamling. Og det vidner om både engagement og tryghed. Emnet vil blive taget op igen til et internt møde. Jeg har ikke en hel masse fine formålsformuleringer for det nye klubår, men vil arbejde for vækst i det arbejde, vi allerede har gang i. For bevægelse, nytænkning og stabilt arbejde. Det er det seje træk i hverdagen, der giver vækst, og som giver resultater og derved stolthed og glæde over at være medlem af lige præcis vores klub. Tove
Kender du til ensomhed?? Ensomhed kan fastholde, forværre eller udløse sygdom. Omvendt kan menneskeligt samvær og nærvær bidrage til fornyet livsmod. Alle snakker om ensomme eller ensomhed. Ensomme unge eller gamle, rige eller fattige. Helt nøgternt betragtet er en ensom - en som gennem handlinger, ageren eller væremåde, bevidst eller ubevidst, har valgt at være ensom. Man bliver ikke født ensom. Man vokser ikke op ensom, og vi bliver ikke ensomme af at være lavt eller højt uddannet, være gift eller ugift. Man er ensom, fordi man har valgt det! Har man gennem livet lagt sig ud med kolleger, naboer, hustruer, børn eller familie, så er man kandidat til at være ensom senere i livet Dersom man har undladt at være venlig, hjælpsom, bidragende eller positiv, så er man næsten sikker på at blive ensom på et eller andet tidspunkt. Hvis man har valgt at falde i med baggrunden, så er den helt sikker. Kom ikke og beklag eller begræd dig ved mine skuldre. Tag dig selv i nakken. Du har selv bedt om det og du er den eneste, som kan gøre noget ved det Kun du! Karin
Mærkedage: Til Lykke 14. november 2014 fylder Inge Madsen 70 år 23. december 2014 fylder Ilsa Nielsen 70 år Rougsø-Sønderhald Region Danmark Y`s Men International Jönköping Y`s Men http//www.rougsoe-soenderhald.ysmen.dk http.www.ysmen.dk http:/www.ysmen.com http:w1.361.telia.com/-u36116217/mixed