DK-GBC seminar, Building Green 2014. Erfaringer og visioner med den danske bæredygtighedsstandard DGNB



Relaterede dokumenter
Bæredygtighed og byggematerialer. V. Lau Raffnsøe, Teknisk Direktør

Get Up, Green Up. 24. september Carsten Lygum, Projektudviklingschef. mth.com

Green Building Council konference Offentlig adgang til dansk bæredygtighedsordning. Mette Qvist Direktør, Green Building Counci

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)

Get Up, Green Up COWI

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

»DGNB-certificering og hospitalsbyggeri

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

InnoBYG forårskonference Totaløkonomisk bæredygtighed som beslutningsgrundlag

VELFAC i DGNB-certificeret byggeri

DGNB Bygherreforeningen. DGNB Juliane Münch Drees & Sommer Nordic Drees & Sommer

Procuring sustainable refurbishment

Den tekniske vinkel på ejendomsprojekter

VELFAC i DGNB-certificeret byggeri

Bæredygtigt byggeri. v. Mette Qvist DK-GBC Comwell, 20. september 2018

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

Integrated Coastal Zone Management and Europe

DGNB Eksisterende kontorbygninger NBE formiddagsmøde d. 13. september Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark


Lidt Fakta om DGNB procesen for KMC

Bæredygtighed og certificering. v. Mette Qvist DK-GBC IDA, 12. november 2018

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

SMARTE (OG INTELLIGENTE) BYER

netværk: : Integrerede lavenergiløsninger til nye bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Linda Høibye JANUAR 2019 EPDER FOR ALUFACADESEKTIONENS MEDLEMSVIRKSOMHEDER

New Hospital & New Psychiatry Bispebjerg

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Company House 3, Skejby. Auditor: Frank Skov Jensen NCC Property Development. Stand-in: Nikolaj Hertel NCC Property Development

HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI

Baltic Development Forum

Green Building Council Denmark. DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen

JULI 2013 NATURSTYRELSEN EVALUERINGSRAPPORT I FORBINDELSE MED PROJEKTET "BÆREDYGTIGE BEBYGGELSER TEST AF KRITERIER"

l i n d a b presentation CMD 07 Business area Ventilation

DGNB-CERTIFICERET BYGGERI DANSK TAGPAP. Sådan bidrager Phønix Tag Materialer til certificeringen af bæredygtige bygninger.

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening

Strategic Enrolment Management

Dokumentation af bæredygtighed

Etablering og drift af rådgivningsvirksomhed

Bæredygtighed i danske byggerier. Mette Qvist Sekretariatschef, Green Building Council Denmark

Væredygtighed / Bæredygtighed - i fremtiden!

DABYFO Byggesymposie 2013 Aalborg Kongres- og Kulturcenter BÆREDYGTIGHED. John Sommer, salgsdirektør 12. november mth.dk

LIVEABILITY FORSTÅELSESRAMME

A Framework for Decentralized Decision-making in IVM

Miljøvaredeklarationer - EPD

EU's vejledninger om klima

ikke registreret 50 år (iht. BNB) ikke vurderet se teknisk datablad not applicable data ikke til rådighed data ikke til rådighed 0 % anvendes ikke

ICELAND Sustainable architecture. DANSKE ARK states: The future business field for architects is Sustainability.

Den kommende danske certificeringsordning DGNB Denmark. Harpa Birgisdottir, Redaktør for de danske certificeringskriterier for Green Building Council

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

EFFEKTIVT OG MODERNE KONTORHUS Thurahs Alle 2, 2630 Taastrup Sag (AW)

Har cirkulært byggeri en fremtid i sundhedssektoren?

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling og Danmarks opfølgning

Porteføljestyring. IDA Proces. Maj 2015 Henrik Hajslund

Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN Hvem er jeg?

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling.

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status

Methods to increase qualifications for energy savings in buildings

85/15 Moving energy. forward. Charles Nielsen, Director R&D. Kystdirektoratet 28. november Fremtidens anvendelse af søterritortiet

Klimastrategi Københavns Lufthavne A/S

Grønne tage i et bygherreperspektiv

KLIMATILPASNING OG BLÅ-GRØN INFRASTRUKTUR I DANMARK, NORGE OG NEW YORK

SiteCover Supplying fair weather for the construct ionindust ry

Introduktion af beslutningskonferencer - Vurderinger af usikkerheder i beslutningsgrundlaget for samfundsøkonomiske analyser

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI

LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015

Central Statistical Agency.

BYGGEBRANCHEN KAN BLIVE BÆREDYGTIGERE

... It s all about GREEN LEAN!

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

ikke registreret 50 år (iht. BNB) ikke vurderet se teknisk datablad anvendes ikke not applicable data ikke til rådighed data ikke til rådighed

Current Trends and Approaches in Urban Hydrogeology, Bucharest, may 2015

Intro til CIRCuIT. Circular Construction in Regenerative Cities Mette Skovgaard, Ressourcer & Affald Teknik- og Miljøforvaltningen

Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities.

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

With AARHUS. Hvilken rolle spiller TRÆ i fremtidens Aarhus? Dansk Træforening

DGNB International DGNB Denmark

KONTORLEJEMÅL I KREATIVT MILJØ Hillerødgade 30A, 1., 2200 København N Sag (AW)

Center for Facilities Management

Tilpasning af DGNB til dansk bygge- og miljølovgivning. Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November /12/13

Erfaringer med afkobling af regnvand på USA s vestkyst

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

IDA National energiplan Elsystemer

Erfaringer fra LIFE projektet Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde 25. juni 2014 Klaus Pallesen,

Hvad er Asset Management

Transkript:

DK-GBC seminar, Building Green 2014 Erfaringer og visioner med den danske bæredygtighedsstandard DGNB

Velkommen! Mette Qvist, Green Building Council Denmark

Status på DGNB certificering i DK Kontorbygninger (nybyggeri og omfattende renoveringer) Etageejendomme & rækkehuse (nybyggeri og omfattende renoveringer) Byområder Pilotfase af hospitaler Februar 2015: Pilotfase af undervisnings- og børneinstitutioner Primo 2015: Pilotfase af mindre renoveringer og screening

Hvorfor certificere? Fordele ved at certificere Sikkerhed for kvalitet inden for fem områder: økonomi, miljø, social, teknik og proces Systematisering af forventninger og ønsker Kommunikation med anerkendt dokumentation Gennemsigtighed omkring valg af bæredygtige løsninger for alle involverede i byggeprocessen

Hvorfor certificere? Risici ved at undlade at certificere Sårbarhed overfor beskyldninger om greenwashing Alle dimensioner i bæredygtigt byggeri opnås ikke Ingen klarhed om aftaler mellem involverede parter i byggeprocessen Ingen dokumentation på indsatser

Opsummering: Hvorfor certificere? Fremtidssikre byggeri med holistisk tilgang Konsekvens når bygherres krav ikke bliver overholdt Bygherres konkrete bæredygtige tiltag er nemme at kommunikere

Klaus Stub Dyhr Partner, arkitekt m.a.a. Bygningskonstruktør m.a. DGNB Konsulent e+ krydsrum arkitekter e+

e+ krydsrum arkitekter e+

ryesgade 30 Energirenovering + Tagboliger e+ krydsrum arkitekter e+

ryesgade 30 Energirenovering + Tagboliger base Udviklingsprojekt / tegl +solceller e+ krydsrum arkitekter e+

ryesgade 30 Energirenovering + Tagboliger base Udviklingsprojekt / tegl +solceller andreas bjørnsg. Tagrenovering + Solceller e+ e+ krydsrum arkitekter e+

ryesgade 30 base andreas bjørnsg. ryesgade 25 Energirenovering + Tagboliger Udviklingsprojekt / tegl +solceller Tagrenovering + Solceller Energirenovering + Tagboliger + DGNB Cert. e+ e+ e+ krydsrum arkitekter e+

krydsrum arkitekter e+

krydsrum arkitekter e+

krydsrum arkitekter e+

krydsrum arkitekter e+

krydsrum arkitekter e+

BEVARING KVALITET / AMBITION krydsrum arkitekter e+

krydsrum arkitekter e+

360 Udfordringer Muligheder krydsrum arkitekter e+

Tankegang som designparameter krydsrum arkitekter e+

Nytt tak? Social og funktionel kvalitet krydsrum arkitekter e+

Økonomisk bæredygtighed krydsrum arkitekter e+

Nytt tak? Miljømæssig kvalitet krydsrum arkitekter e+

Teknisk kvalitet krydsrum arkitekter e+

Klaus Stub Dyhr Partner, arkitekt m.a.a. Bygningskonstruktør m.a.k. DGNB Konsulent Tak! www.krydsrum.dk www.e-plus.dk e+ krydsrum arkitekter e+

Hvad skal materialeproducenterne levere til en DGNB certificering? Camilla Dyring MT Højgaard A/S Fagleder Bæredygtighed, DGNB Auditor, LEED Green Associate, BREEAM Assessor og BREEAM Nor revisor

Erfaring med certificering i MT Højgaard DGNB - KPMG HQ DGNB - KHV 7 DGNB - Hurup Sundhedshus LEED - Nordea HQ BREEAM - Valby maskinfabrik E1 BREEAM - Valby maskinfabrik E2 BREEAM NOR - Nybygg Barnehage BREEAM NOR - Villa Barnehage og flere projekter på vej

Bæredygtige materialer Hvorfor?

Materialer Miljøpåvirkninger Hvad vil fremtiden bringe? Global temperaturstigning Indlandsisen smelter Ændret vandstrømme i Golfstrømmen Forhøjet UV stråling Stigende luftforurening Ekstrem vejr Fiskedød Skovdød Algevækst Skævvridning i dyrearter

Materialer Økonomi ressourceknaphed 100 års prisfald på ressourcer er elimineret på 10 år Verdens middelklasse stiger fra 2 mia. til 5 mia. mennesker de næste 20 år Ph.D Homi Kharas - The Brookings Institution, Washington DC, 2011

Materialer Økonomi energiforsyning I 2030 skal OPEC levere 50% af vores energi hvad betyder det for pris og leveringssikkerhed? Miljømæssige konsekvenser Fossilt brændsel fortsætter med at øge temperaturen og forureningen Økonomiske konsekvenser Fluktuerende priser, kriser og ustabile markeder Sociale og politiske I 2030 leverer OPEC i 50% af den Fossile brændsel eller gør de?

Materialer Økonomi klimaforandringer Forsikringsskader og kommunale investeringer i fremtidssikring af kyster og kloakker mange milliarder Predictions of annual output losses from climate change range between 1 percent per year, if strong and early action is taken, to at least 5 percent a year if policymakers fail to act. KPMG: Building Business value in a changing world 2012 IPCC - Long-term Climate Change: Projections, Commitments and Irreversibility, 2013

DGNB Auditorens behov for oplysninger om materialer

DGNB og Materialer LCC Ca. 30 % af DGNB kriterierne har krav til materialedokumentation Miljøvenlig indvinding af materialer LCA ENV2.1 ENV1.3 ENV2.2 ENV2.3 ECO2.2 ECO2.1 ECO1.1 Luftkvalitet SOC1.5 SOC1.4 SOC1.3* SOC1.2 SOC1.1 SOC3.3 SOC1.6 SOC2.3 SOC1.7 SOC2.1 SOC2.2* Tryghed og sikkerhed ENV1.2 SOC3.2* SOC3.1 Miljørisici relateret til byggevarer LCA ENV1.1 PRO1.1 TEC1.1 Brandsikkerhed SITE1.1 PRO1.2 PRO1.3 PRO1.4 PRO2.3 TEC1.6 TEC1.2 TEC1.3 TEC1.4 Klimaskærmens kvalitet SITE1.2 SITE1.3 SITE1.4 PRO1.5 PRO2.1 PRO2.2 TEC1.5 Nedtagning og genanvendelse * Kun kontor Vejledning om vedligehold og brug Dokumentation af kvalitet

ENV1.1 & ENV2.1 Livscyklusanalyse (LCA) LCA beregnes for bygningens livscyklus i 50 år Produktfasen Udvinding af ressourcer og produktion af materialer Drift og vedligeholdelse Energiforbrug + fornyelse af materialer og end-of-life af udskiftede materialer End-of-life Affaldsbehandling, genanvendelse, bortskaffelse

ENV1.1 & ENV2.1 Livscyklusanalyse (LCA) Data for Materialer Miljøvaredeklationer EPD/MVD (ISO14025 og DS15804) ESUCO database (EU) Ökobau.dat database (Tysk) Data for energiforbrug Energiramme/BE10 beregning Generisk data for energiforsyning

ENV1.2 Miljørisici relateret til byggevarer Formål: At undgå/minimere brug af bestemte stoffer, byggematerialer og blandinger der udgør en særlig fare for jord, luft grund- og overfladevand Halogenerede produkter (CFC, H) Tungmetaller Biocider Farlige stoffer og kemikalier (SVHC i REACH) Flygtige organiske stoffer (VOC)

ENV1.2 Miljørisici relateret til byggevarer Dokumentation afhænger af materiale/produkt: GISCODE, Emicode, Svanemærke, sikkerhedsdatablad eller anden valid dokumentation

ENV2.3 Miljøvenlig udvinding af materialer Certificeret træ og natursten Formål: Beskyttelse af skovarealer og træressourcer Minimerer miljøbelastningen bl.a. med regler for anvendelse af gødning og sprøjtemidler Sikre ordentlige levevilkår for mennesker og dyr Forhindre børnearbejde og tvangsarbejde Dokumentation: Anvendelse af certificeret træ PEFC eller FSC inkl. CoC i byggeriet og på byggepladsen Anvendelse af natursten som overholder kravene i ILO-konventionen, fx Fair Stone eller XertifiX certifikat

ECO1.1 Levetidsomkostninger (LCC) LCC beregnes for bygningens livscyklus i 50 år Byggeomkostninger SfB gruppe 1-6 (materialeomkostninger) Drift, vedligehold og genopretning Omkostninger til reparation og udskiftning af bygningsdele ift. materialernes levetid Forsyning Omkostninger til vand/afledning, varme og el Renhold Omkostninger rengøring

SOC1.2(1) Flygtige organiske forbindelser (VOC) og formaldehyd Formål: Sikre en indendørs luftkvalitet, der ikke har negativ effekt på brugernes sundhed og velbefindende Dokumentation: Indeklimamåling af VOC og formaldehyd i det færdige byggeri

SOC1.7(2.3) Forebyggelse af risiko for brandgas TEC1.1(2) Passiv brandsikring Formål: Sikre flugtveje mod røg og brændende dråber Sikre indeklima mod giftige og ætsende stoffer Dokumentation: Brandklassificering (ubrændbart A1 el. s1 og d0) CE mærkning / ydeevnedeklaration MK godkendelse Angivelse af indholdsstoffer fx PVC eller halogener

TEC1.3 Klimaskærmens kvalitet Formål: Sikre at klimaskærmens varmetab, tæthed og fugtsikring lever op til fremtidens krav Dokumentation ift. materialer: U-værdi/ʎ-værdi Klassificering af vinduer/e-ref Fugtsikring CE-mærkning / ydeevnedeklaration

TEC1.6 Nedtagning og genanvendelse Formål: Gøre eksisterende bygningsmasse om 50/100 år til en materialeressource Dokumentation: Genanvendelse af materialet Separering af materialer Indbygning af materialet

PRO1.5(1) Vejledning om vedligehold og brug Formål: Lette fremtidig drift og sikre materialernes levetid ved korrekt pleje Dokumentation: Anvisning om korrekt brug, vedligehold og pleje

PRO2.2(1) Dokumentation af materialer Formål: Udelukke fejl og mangler i kraft af god bygningsdokumentation og kvalitetskontrol Dokumentation: Sikkerhedsdatablade CE-mærkning/ ydeevnedeklaration (DoP)

Anbefaling til materialeproducenterne Identificerer materialets bæredygtighedsegenskaber Udarbejde (tredjeparts) dokumentation for materialet/produktet, fx Miljøvaredeklaration (MVD/EPD) Ydeevnedeklaration Test af afgasning af VOC og formaldehyd indeklimamærkning Sikkerhedsdatablad Brandklassifikation Giscode Certificering af udvinding af materialer fx FSC, Fair stone Gør dokumentationen af materialet let tilgængeligt

Spørgsmål?

I Pause til 11.45

DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods Case studies: Stenløse Syd & Nørrestrand Andreas Qvist Secher MSc student in Civil Engineering

Introduction i. DGNB New Urban District approach ii. Case studies a. Nørrestrand b. Stenløse Syd Sustainability in suburban planning DGNB New Urban District Three main attributes 1. Planning & Design checklist Holistic consideration 2. Sustainability performance Depicts sustainability Future improvements 3. Dialogue instrument Implies interdisciplinary knowledge Ask for involvement of multiple stakeholders 52 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Introduction i. DGNB New Urban District approach ii. Case studies a. Nørrestrand b. Stenløse Syd Nørrestrand ~ 34 hectare Suburban planned expansion Used DGNB New Urban District in preliminary planning Undeveloped Stenløse Syd ~ 33 hectare Suburban planned expansion Self-declared sustainable neighbourhood ~ 80 % developed 53 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Introduction i. DGNB New Urban District approach ii. Case studies a. Nørrestrand b. Stenløse Syd 54 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Introduction i. DGNB New Urban District approach ii. Case studies a. Nørrestrand b. Stenløse Syd 55 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Methodology i. Empirical methods used in thesis project i. Preliminary work ii. Case study 56 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Methodology i. Empirical methods used in thesis project i. Preliminary work ii. Case study DGNB New Urban District Approach Stenløse Syd Sustainability performance 57 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Results i. Overall score of Stenløse Syd & Nørrestrand ii. Environmental sustainability iii. Technical sustainability iv. Social sustainability v. Economic sustainability Main results Stenløse Syd performs approx. equally in each theme Nørrestrand excels in technical and sociocultural themes Results of several criteria are very dependent on concept integration outlined by DGNB 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Environmental Quality Nørrestrand score Stenløse Syd score Technical Quality Sociocultural Quality Economic Quality 58 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Results i. Overall score of Stenløse Syd & Nørrestrand ii. Environmental sustainability iii. Technical sustainability iv. Social sustainability v. Economic sustainability Water circulation systems Local food production Life Cycle Assessment 100 80 60 40 Water and Soil Protection Changing Urban Microclimate 20 Resource-efficient infrastructure, earthworks 0 Biodiversity and Interlinking Habitats Energy-efficient development layout Total Primary Energy Demand and Renewable Share Land Use Cosidering Possible Impacts on the Env Nørrestrand Stenløse 59 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Results i. Overall score of Stenløse Syd & Nørrestrand ii. Environmental sustainability iii. Technical sustainability iv. Social sustainability v. Economic sustainability Pro Stenløse Syd Energy performance in residential buildings Low percentage sealed surfaces High proportion of greenery Climate index Share of renewable energy Restriction of PVC and impregnated wood Nørrestrand Low percentage sealed surfaces High proportion of greenery Climate index Share of renewable energy High proportion of urban agriculture Stenløse Syd Nørrestrand Cons Limited diversity of habitat types Non-compact residential buildings = high envelope exposure Low percentage of existing adjacent neighbourhoods Fallow land Urban agriculture Low percentage of existing adjacent neighbourhoods Fallow land 60 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Results i. Overall score of Stenløse Syd & Nørrestrand ii. Environmental sustainability iii. Technical sustainability iv. Social sustainability v. Economic sustainability Quality of pedestrian infra Quality of bicycle infra Energy technology 100 80 60 40 20 Efficient waste management Rain water management - Quality of public transport Information and telecommunicati on management Quality of motor transport Quality of transport systems Maintenance, upkeep, cleaning Nørrestrand Stenløse 61 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Results i. Overall score of Stenløse Syd & Nørrestrand ii. Environmental sustainability iii. Technical sustainability iv. Social sustainability v. Economic sustainability Pro Stenløse Syd Energy concept Rainwater management Public transport outside the neighbourhood Infrastructure transport separation Nørrestrand Energy concept Rainwater management Transport technology Transport aids Stenløse Syd Nørrestrand Cons Public transport inside the neighbourhood Limited separation of waste Public transport outside the neighbourhood 62 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Results i. Overall score of Stenløse Syd & Nørrestrand ii. Environmental sustainability iii. Technical sustainability iv. Social sustainability v. Economic sustainability Art in public pace Use of existing structures Social and functional mix 100 80 60 40 Social and commercial infrastructure Objective / subjective safety 20 Urban design - Public space amenity value Urban integration Noise protection and sound insulation Development layout and flexible use Inclusive Access Open space offer Nørrestrand Stenløse 63 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Results i. Overall score of Stenløse Syd & Nørrestrand ii. Environmental sustainability iii. Technical sustainability iv. Social sustainability v. Economic sustainability Pro Stenløse Syd Noise protection Traffic safety Mixed residential typology Proportion of public open spaces Art in public spaces Nørrestrand Traffic safety Mixed residential typology Proportion of public open spaces Urban design Subjective safety Stenløse Syd Nørrestrand Cons Few non-residential buildings No commercial infrastructure Integration of perimeter Non-existing building stock to create identity Limited flexibility of building stock Non-existing building stock to create identity 64 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Results i. Overall score of Stenløse Syd & Nørrestrand ii. Environmental sustainability iii. Technical sustainability iv. Social sustainability v. Economic sustainability Life-cycle costs 100 80 60 Efficient land use 40 20 - Fiscal effects on the municipality Value stability Nørrestrand Stenløse 65 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Results i. Overall score of Stenløse Syd & Nørrestrand ii. Environmental sustainability iii. Technical sustainability iv. Social sustainability v. Economic sustainability Pro Stenløse Syd New (wealthy) citizens to the municipality Various residential typologies Nørrestrand Life cycle costs New (wealthy) citizens to the municipality Various residential typologies and functions Stenløse Syd Nørrestrand Mio DKK 600 500 Income Cost Cons Inefficient land use = low building density Inefficient land use = low building density 400 300 200 100 0 Nørrestrand Stenløse Syd 66 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

ECO2.2 Efficient land use TEC3.1 Quality of transport infra. TEC3.2 Quality of motor transp. Infra. TEC3.3 Qulity of public transport infra. TEC3.4 Quality of bicycle infra. TEC3.5 Quality of pedestrian infra. Construction Life time and maintenance TEC2.1 Maintenance upkeep cleaning Bus stops Motor transport has direct effect on noise level SOC4.1 Urban integration ECO1.1 Lifecycle cost Public open spaces Integrating infrastruc. decrease traveling time to facilities etc SOC3.2 Inclusive access SOC4.3 Use of existing structures waste management management Green open spaces SOC2.1 Objective / subjective safety SOC3.1 Open space offer SOC2.3 Noise protection and sound insulation Possibility of flooding Mixed use on ground floor Mixed use give stability Meeting points Acceibility to other recreational areas SOC2.2 Public space amenity value Design of public open spaces SOC4.2 Urban design SOC1.1 Social and functional mix SOC1.2 Social and commercial infrastru. SOC3.3 Development layout and flexible use SOC4.4 Art in public spaces Public infrastructure argriculture meeting Non-residential mix+ posibility for other uses ENV2.1 Land use Existing building stock TEC1.4 Information and telec. Infra. Cost of public construction ECO1.2 Fiscal effect on the municipal. ECO2.1 Value stability Indicator(s) has impact on other criteria Indicator(s) has large impact on other criteria 67 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Discussion i. Case study limitations ii. DGNB suburban implementation iii. i. Applicability ii. Functional mix iii. Public transport DGNB scope challenges i. LCA ii. Method freedom Case study limitations Nørrestrand Undeveloped and hence unknown if concepts will be integrated in final development Stenløse Syd Data constrains plausible assumptions Interdisciplinary collaboration Conformity check 68 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Discussion i. Case study limitations ii. DGNB suburban implementation iii. i. Applicability ii. Functional mix iii. Public transport DGNB scope challenges i. LCA ii. Method freedom Can DGNB New Urban District be used in future suburban planning? 69 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Discussion i. Case study limitations ii. DGNB suburban implementation iii. i. Applicability ii. Functional mix iii. Public transport DGNB scope challenges i. LCA ii. Method freedom + Data is partially already made in town planning + Simulation methods are optional + Documentation and data structure Applicability + Logical - Cost - Duplication of effort - Comprehensiveness - Time demanding 70 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Discussion i. Case study limitations ii. DGNB suburban implementation iii. i. Applicability ii. Functional mix iii. Public transport DGNB scope challenges i. LCA ii. Method freedom Functional mix a possibility in suburban development? Stenløse Syd 71 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Discussion i. Case study limitations ii. DGNB suburban implementation iii. i. Applicability ii. Functional mix iii. Public transport DGNB scope challenges i. LCA ii. Method freedom Outside the neighbourhood Inside the neighbourhood 72 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Discussion i. Case study limitations ii. DGNB suburban implementation iii. i. Applicability ii. Functional mix iii. Public transport DGNB scope challenges i. LCA ii. Method freedom All encompassing or broad applicable? 73 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

MWh-Equiv/year Discussion i. Case study limitations ii. DGNB suburban implementation iii. i. Applicability ii. Functional mix iii. Public transport DGNB scope challenges i. LCA ii. Method freedom Can DGNB New Urban District LCA tool be used to improve sustainability in planning and design? 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 Total Energy consumption by car transportation Energy consumption in buildings Stenløse Syd 11363 8698 2665 Neighbourhood in Copenhagen 13451 5974 7477 74 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Discussion i. Case study limitations ii. DGNB suburban implementation iii. i. Applicability ii. Functional mix iii. Public transport DGNB scope challenges i. LCA ii. Method freedom Social Quality Social Value? 75 DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods 29 September 2014

Summary Main case study results Stenløse Syd is very mono-functional resulting in certification constrains Limited public traffic at Stenløse Syd leading to cardependency High degree of greenery however not environmental and social utilised DGNB New Urban District Using DGNB New Urban District is one way to portray neighbourhood sustainability Implement sustainable practicality in urban planning Subjects in sustainable development in urban planning are inter-related and solutions has diverted effect on other subjects Environmental depiction incomplete Method freedom does not imply sustainable solutions However using DGNB New Urban District will enhance a holistic mindset and depict the consequences of decisions 76

DGNB New Urban District in planning of sustainable neighbourhoods Thank you for your attention! Andreas Qvist Secher MSc student in Civil Engineering

Tak

Hvor ligger værdien af en byområdecertificering for Frederiksberg Kommune? ved arkitekt og byplanlægger Martin Thue Jacobsen, Frederiksberg Kommune

Fingerplanen 1947 2007

Frederiksberg - byen i byen

Frederiksberg i

Frederiksberg Nordeuropas tætteste by

Bæredygtighed er en forudsætning for byudvikling

Politiske ambitioner

udmøntes i strategier og politikker

planer

og værktøjer Bæredygtighedsværktøj Borgerinddragelse Bylivsregnskab Stedsanalyse Effektstyring

Men politiske dagsordener står ofte ikke mål med de ambitioner der er udfoldet i planer og strategier

Hvorfor så DGNB Flytter diskussionen til det indholdsmæssige - altså hvad skal det kunne Fastholder høje ambitioner - tvinger os til begrundede prioriteringer Bredt anerkendt metode - styrker troværdigheden internt og eksternt Gør det umålelige målbart - skærper argumentationen

DGNB - Bottom Up Politikere Ledere Fagfolk Embedsværk - rådgivere -udviklere

FREDERIKSBERGSTRATEGIEN Klimabyen Vidensbyen Destination i Hovedstaden Livskvalitet i hverdagen

Frederiksbergstrategien - fire arbejdsprincipper FÅ MERE UD AF INVESTERINGER I BYEN Når der foretages offentlige eller private investeringer i byen skal vi søge at skabe merværdi ved at koble forskellige behov og aktiviteter sammen og have blik for, hvordan forskellige investeringer kan understøtte hinanden. INDGÅ PARTNERSKABER OG GÅ I DIALOG Bringe byens ressourcer i spil via dialog og samarbejde med borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger mfl. om udvikling af byområder, offentlig service, demonstrationsprojekter mv. ARBEJDE TVÆRGÅENDE Arbejde aktivt og tværgående med at integrere målene for byens udvikling i planlægningen af konkrete projekter og aktiviteter, således at der skabes sammenhæng og potentialer, og synergier udnyttes. SATSE PÅ BÆREDYGTIGE LØSNINGER Finde de løsninger, som virker i den frederiksbergske bykontekst, og som rummer både miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn i en samlet bæredygtig løsning.

CBS byudvikling ved Fasanvej Station

CBS byudvikling ved Fasanvej Station

CBS - udvalgte programpunkter Byintegreret Campus, som en levende del af Frederiksberg Grøn plan med en udbygget byrumssammenhæng Robust trafik og parkeringsplan 31.000 em2 nye studiefaciliteter +20.000 studerende Klimatilpasning

COPENHAGEN PLANT SCIENCE CENTRE

DIAKONISSEN

FREDERIKSBERG HOSPITAL

OMRÅDEFORNYELSEN NORDRE FASANVEJ