The municipality with the best experienced companies

Relaterede dokumenter
Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan December 2012 Marie Fleischer

Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?

11. august 2016 EM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Erhvervsudviklingspolitik- og strategi Kommuneqarfik Sermersooq

Velkommen til Gå-hjem-møde

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

Resultatrapport: Behovet for opkvalificering af kompetencer blandt grønlandske virksomheder

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland.

21. september 2018 FM 2019/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Campus Bornholms VEU Strategi

STRATEGI Version

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Sydjylland strategiseminar november 2018

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Til : Råstofdirektoratet

Udbud af servicekontrakt - særlig målrettet rådgivning rettet mod leverandører til råstof- og storskalasektoren,

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Styrkelse af lokaldemokratiet & lokalt ejerskab til problemløsning

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Politisk-økonomisk beretning 2007

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Odder Kommunes vision

BilagKB_141216_pkt ERHVERVSPOLITIK

KOMPETENCE, KAPACITET OG LEDELSE

Imarsiornermik Ilinniarfik BEHOVSSTYRET UDDANNELSES- OG KURSUSAKTIVITET

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune

2015 statistisk årbog

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Fyn strategiseminar november 2018

Koalitionspartiernes samarbejdsgrundlag for de kommende år har til formål at:

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Erhvervspolitik

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

Handicappolitik Ishøj Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Konsulentydelser fra BDO

Velkommen til. Future Greenland 2013: Fra vision til virkeliggørelse februar 2013 Katuaq, Nuuk

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Ungdomsparlament 2009

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

21. juni 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

Den internationale handlingsplan (forside)

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

126 Uddannelsesvejledning efter august 2019

Mål og Strategier for Grønlands Arbejdsgiverforening

Strategi og handlingsplan

Indkøbspolitik. Udkast

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice. - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

ERHVERVSPOLITISK HANDLEPLAN 2019 STEVNS KOMMMUNE. politik & borger INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE

Vision for Rebild Kommune

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

ERHVERVSPOLITIK

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Datarapport for Modmil. 277 deltagere. Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen

Visionen for LO Hovedstaden

Kommuneqarfik Sermersooqs turismestrategi og bidrag til Selvstyrets turismestrategi

Transkript:

The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor mineraler og olie har Kommuneqarfik Sermersooq udarbejdet en strategi for kommunens indsats i realiseringen af de overordnede politiske målsætninger for udnyttelsen af Grønlands ikke-levende ressourcer. Denne strategi er i forlængelse af kommunens Erhvervsudviklingspolitik og -strategi 2009 2013. Det er en overordnet landspolitisk målsætning at råstofaktiviteterne skal øges med sigte på større beskæftigelse, inddragelse af lokale virksomheder, forbedring af arbejdskraftens kompetencer og forøget samfundsøkonomisk indtjening. Kommunen lægger stor vægt på, at udviklingen af råstoffer, både i efterforsknings- og i udnyttelsesfasen, sker åbent og miljømæssigt forsvarligt med inddragelse af lokale virksomheder og befolkningen. Dette i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets organisationer, andre kommuner og Grønlands Selvstyre. I forbindelse med udformningen af strategien er der bl.a. taget udgangspunkt i lokale virksomheders vurdering af behov for udvikling af virksomhedernes egen og kommunens hidtidige indsats på området. Der er lokale virksomheder, der allerede arbejder som leverandør til råstofselskaber. Fremadrettet vil udviklingen fortsat stille store krav til virksomhedernes og arbejdskraftens tilpasning til kommende udfordringer. Samtidig vil der også blive stillet stadigt voksende krav til kommunens forvaltning indenfor erhvervsudvikling, arbejdsmarked, anlæg og miljø og ikke mindst til den politiske behandling af råstofprojekter. Kommunen er parat til at møde disse udfordringer. Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at fremstå og udvikle sig som en dynamisk kommune, der byder nye aktiviteter velkommen. Vi er overbeviste om, at de grebet rigtigt an kan bidrage positivt til udviklingen i kommunen og til økonomisk større selvbårenhed i Grønland. Asie Chemnitz Narup Borgmester Esmar Bergstrøm Formand, Erhvervsudviklingsudvalget 1

RÅSTOFSTRATEGI Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at være en aktiv part i samarbejdet med virksomhederne og Grønlands Selvstyre ved udformningen af aftaler om gennemførelsen af de enkelte råstofprojekter, de såkaldte IBA, Impact Benefit Agreement, der fastlægger rammerne for parternes indsats på fx uddannelsesområdet, anvendelsen af grønlandske virksomheder og arbejdskraft. Kommuneqarfik Sermersooq har i samarbejde med Råstofdirektoratet udarbejdet en analyse af de erfaringer, som efterforskningsselskaberne har gjort sig med de grønlandske virksomheder. Der er endvidere udarbejdet en analyse af de lokale virksomheders erfaringer med konkurrenceforholdene i branchen og virksomhedernes vurdering af myndighedernes indsats. Analyserne har dannet baggrund for fastlæggelsen af kommunens indsatsområder. Der er fokuseret på tre indsatsområder: 1. Erhvervslivet 2. Arbejdskraften 3. Miljøet og befolkningen Udviklingen på råstofområdet kræver en sammenhængende strategi på områderne erhvervsudvikling, arbejdsmarked, anlæg og miljø. Kommuneqarfik Sermersooq vurderer løbende behovet for tilpasning af forvaltningen og samarbejdet mellem de forskellige instanser. DELTAGENDE ERHVERVSLIV Råstofloven giver mulighed for, at det grønlandske erhvervsliv får førsteret til opgaver i forbindelse med efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer, hvis virksomhederne er konkurrencedygtige mht. priser og kvalitet. Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at understøtte virksomhedernes kompetenceudvikling til at møde Råstofdirektoratets og branchens krav, ved at skabe gode rammer for udvikling i de lokale virksomheder. Det er derfor afgørende at sætte ind på områder som videns- og kompetenceopbygning i det lokale erhvervsliv. Dette kan eksempelvis ske ved at stimulere indgåelse af strategiske samarbejder, konsortiedannelser, opbygning af kvalitetskontroller, certificeringssystemer m.v. Indsatsen skal i relevant omfang ske i samarbejde med Grønlands Selvstyre, som supplement til den overordnede erhvervsfremmeindsats og i samarbejde med 2

KANUKOKA, de andre kommuner, Sulisitsisut/Grønlands Arbejdsgiverforening og arbejdsmarkedets øvrige organisationer. Med udgangspunkt i analyserne af efterforskningsselskaberne og de lokale virksomheder, fokuserer kommunens indsatsområder inden for erhvervsområdet på følgende: Samarbejde og netværk Vi skal styrke samarbejdet på tværs af myndigheder, erhvervsliv og organisationer. Til en start opfordres Råstofdirektoratet til at kræve fuld offentlighed, for alle de udbud der pågår i forbindelse med de enkelte aktiviteter, således at de lokale virksomheder har lige muligheder for at indgå i arbejdet. Herunder også kontrol af begrundelser for fravalg af lokale virksomheder jf. 18 i Råstofloven. IBA aftaler Vi skal fortsat styrke kravene i de kommende IBA aftaler. Eksempelvis skal grønlandske virksomheder sikres finansierede ISO certificeringer ligesom der skal ske en finansiering af virksomhedernes sikkerhedskurser, så disse kan operere indenfor råstofsektoren. Det skal være et krav, at IBA aftaler er forhandlet på plads før tilladelser gives. Optimere processer Vejen til at få certificering i de nødvendige standarder skal gøres kort og overskuelig. Kommuneqarfik Sermersooq vil opbygge kompetence og stille konsulenter til rådighed for, at kommunens virksomheder kan få optimeret deres ledelsesprocesser og certificeringer. Der vil primært satses på kvalitetsledelse, ISO 9001 samt miljøledelse, ISO 14001. Kompetenceudvikling Lokale virksomheder har viljen til at arbejde med råstofbranchen, men der skal gøres en betydelig indsats for at leve op til de strenge krav og forventninger, råstofbranchen stiller med hensyn til indgåelse og overholdelse af leverandøraftaler, engelskkundskaber, eventuel certificering af tekniske og kvalitetsmæssige forhold. Det er vigtigt, at lokale virksomheder forstår værdikæder og prissætning i råstofbranchen. Infrastruktur - arealbehov Oplagring af udstyr for både olie- og mineralindustrien kræver plads ligesom det fornødne infrastruktur skal være til stede. Kommuneqarfik Sermersooq fokuserer til stadighed på, at der skabes erhvervsområder efter behov. Kommunen arbejder for, at byplanlægningen i Nuuk har fokus på fremtidens behov for arealer til at understøtte mineral- og olieindustrien. Konkret arbejdes der på følgende temaer: 3

- Opførelse af en ny havn ved Admiralitetsøerne i et havneselskab, således at fremtidens internationale selskaber har en professionel samarbejdspartner hvormed havnenære arealer kan drøftes, - Der udlægges mulige arealer til lay down areas i planlægningen både i tilknytning til havnen, samt i nye områder nord for lufthavnen, som kan byggemodnes i takt med at arealbehovet og de tilstedeværende økonomiske ressourcer er til stede Erfaringsindsamling Godt samarbejde kræver gensidig tillid. Det er krævende at opbygge et tillidsfuldt samarbejde med udenlandske virksomheder, som man ikke kender i forvejen. Lokale virksomheder skal opbygge nye erfaringer med råstofbranchen. Vidensopbygning Vi skal lære af hinanden og vi skal være opmærksomme på mulighederne for at lære af vores naboer i øst og vest. De har for år tilbage gjort sig erfaringer, som vi først skal til at gøre os i Grønland. KOMPETENT ARBEJDSKRAFT Der er behov for et fleksibelt arbejdsmarked, hvor der sker en løbende tilpasning af arbejdsstyrken i forhold til nye udfordringer og de store strukturændringer, der karakteriserer arbejdsmarkedet i disse år. Strukturændringerne skyldes på den ene side det faldende behov for arbejdskraft indenfor de traditionelle fisker- og fangererhverv, dels den forventede efterspørgsel på arbejdskraft til råstofindustrien og til dels eventuelle storskala-projekter som et aluminiumssmelteværk. Det stiller store krav til arbejdsstyrkens omstillingsevne, fleksibilitet og uddannelse. Kommuneqarfik Sermersooq har som målsætning, at alle, der har muligheden herfor skal have et arbejde eller være under uddannelse. I bestræbelsen på at nå dette mål, vil kommunen arbejde sammen med erhvervslivet og de centrale myndigheder. Kommunen fokuserer på følgende områder: Kompetenceudvikling Arbejdskraften i Kommuneqarfik Sermersooq skal være kvalificeret og kompetent i forhold til råstofbranchen. Basale kundskaber som sprog og sikkerhedsuddannelser, common core kurser og lignende skal fremmes. Kommuneqarfik Sermersooq vil bl.a. samarbejde tæt med Råstofskolen. Personlig udvikling For at imødekomme branchens krav om bedre forståelse for aftaler og arbejdstider, har Kommuneqarfik Sermersooq fokus på arbejdskraftens personlige udvikling, så funktioner i råstofbranchen kan besættes af lokale, ansvarlige medarbejdere. 4

Brugerdreven indsats Fastlæggelse af behovet for arbejdskraft skal ske i samarbejde med erhvervslivet på den ene side og uddannelsesinstitutionerne og kursusudbyderne på den anden. Markedsføring Der igangsættes et oplysningsarbejde om mulighederne inden for råstofbranchen. Arbejdet startes allerede i folkeskolen, ligesom ungdomsuddannelserne som Piareersarfiit også inddrages i arbejdet. Kendskabet til råstofindustrien og hvilke muligheder der er i branchen udbredes mest muligt. BÆREDYGTIG UDVIKLING Kommuneqarfik Sermersooq ønsker, at udnyttelsen af råstoffer fra den grønlandske natur sker på et bæredygtigt grundlag, og med størst mulige hensyn til det sårbare arktiske miljø og til den lokale befolkning. Befolkningen i Grønland har traditionelt levet af naturen. Fiskeri og fangst er stadig en stor del af kulturen og en væsentlig del af den grønlandske kost. Der er vigtige yngle- og rasteområder for fugle, fisk og dyr, som der skal tages størst muligt hensyn til ved projekter i det åbne land. Dette indebærer et stort ansvar for at vælge den mest skånsomme teknologi, der er til rådighed og tilrettelægge transport i specielt anlægsfaserne, så skader minimeres eller helt undgås. Hensynet til miljø og natur kan betyde, at enkelte råstofprojekter ikke kan gennemføres. Ved behandling og godkendelse af råstofprojekter vil kommunen tilstræbe stor åbenhed og arbejde for inddragelse af lokalbefolkningen og brug af lokal viden. Kommuneqarfik Sermersooq ønsker, at myndighederne stiller høje krav til begrænsning af udledning og ophobning af skadelige stoffer ved efterforskning og udnyttelse af råstoffer.. Grønland mærker de store følger af global opvarmning og ønsker selv at begrænse udledningen af klimagasser. Derfor skal der ved udnyttelse af råstoffer tilstræbes den renest mulige og mest energibesparende teknologi for at begrænse udledningen af drivhusgasser. 5

Ved vurdering af de enkelte råstofprojekter i kommunen, vil Kommuneqarfik Sermersooq fastholde råstoflovens principper om anvendelse af miljøvenlig teknologi samt et højt niveau i beskyttelse af miljø, natur og menneskers sundhed. 6