Region Hovedstaden Grønt regnskab 2010

Region Hovedstaden Grønt regnskab 2010

1. Forord I Region Hovedstaden mener vi, at øget velfærd og bedre miljøbeskyttelse skal gå hånd i hånd. Vækst uden bæredygtighed er ikke muligt. Regionen vil derfor minimere miljøpåvirkningerne, hvor det er muligt og øge sin indsats for bæredygtig udvikling af hensyn til både miljø, mennesker og ressourcer. Det grønne regnskab viser, at regionen allerede er godt på vej. Regionens hospitaler og institutioner har gennem årene gjort en stor indsats for at spare på varme og el i driften. Det har båret frugt i form af energibesparelser. Men Region Hovedstaden ønsker at gøre en ekstra indsats og prioriterer løbende, hvor det giver mest effekt at sætte ind. Kræfterne skal bruges der, hvor der er det største potentiale for at opnå miljøforbedringer. Med det grønne regnskab for 2010 viser Region Hovedstaden sit forbrug og miljøpåvirkninger, hvilke aktiviteter vi har sat i gang og gennemført, hvilke visioner og målsætninger vi har for at drive og bygge bæredygtige hospitaler og institutioner - så de kan stå mål med fremtidens krav og udfordringer og skabe sund vækst i regionen. Miljø og sundhed er tæt koblet Region Hovedstaden er Danmarks største sundhedsvirksomhed, men det er vigtigt, at sundhedsindsatsen ikke sker på bekostning af miljøet tværtimod miljøet skal være godt for sundheden. Regionen arbejder selv med den forebyggende indsats ved at mindske miljøpåvirkningen. Det stigende forbrug af kemikalier giver anledning til flere allergi - og luftvejsproblemer, fertilitetsproblemer mv. Det er sygdomme, der forskes i og behandles på regionens hospitaler. Derfor har regionen fokus på koblingen mellem miljø og sundhed. Bæredygtige hospitaler, innovation og erhvervsudvikling Region Hovedstaden skal de næste år gennemføre syv meget store hospitalsbyggerier og ønsker at udnytte disse byggerier som en platform til at skabe bæredygtige løsninger for hospitalsbyggeri. Regionen vil dermed selv gøre, hvad der er muligt for at skabe innovation og skubbe til en grøn erhvervsudvikling i og udenfor Region Hovedstaden. Regionen vil indgå i dialog med de videnscentre, der har kompetencen og efterspørge nye bæredygtige løsninger. De nye byggerier skal kunne møde fremtidens udfordringer og krav til bæredygtige løsninger. Bæredygtig udvikling er ikke nødvendigvis forbundet med flere udgifter. Men det kan blive dyrt ikke at tænke bæredygtigt, når man former ideerne, vælger løsninger, materialer og apparatur. For Region Hovedstaden er det helt centralt, at man har øje for balancen mellem samfund, økonomi og miljø. Både i den daglige drift, men også når der bygges nyt. Bæredygtig udvikling er som en trebenet taburet, der vælter, hvis det ene ben mangler. Jeg håber, at dette grønne regnskab vil inspirere borgere, medarbejdere, leverandører og videns institutioner til at være med til udvikle regionens hospitaler og institutioner i en bæredygtig retning. Klima lokalt og globalt Regionen arbejder lokalt og tænker globalt, når det drejer sig om klimapåvirkningen og CO 2 udledning. I 2010 undersøgte regionen, hvilke områder, der giver anledning til den største CO 2 udledning. Undersøgelsen viste, at den største reduktion kan opnås ved at efterspørge energirigtige produkter og services. Både når det kommer til CO 2 -tunge byggematerialer som for eksempel stål, beton og cement og ved at købe udstyr med lavt strømforbrug. Vibeke Storm Rasmussen Regionsrådsformand 2

Indholdsfortegnelse Grønt Regnskab 1. Forord...2 2. Resumé...4 3. Basisoplysninger - Region Hovedstaden og dens virksomheder...6 4. Ledelsens redegørelse - Politikker og planer...9 5. Hvor sætter regionen ind?...20 5.1.Miljørigtige indkøb...21 5.2 Bæredygtigt byggeri...23 5.3 Miljørigtig transport...26 5.4 Miljørigtig it...27 5.5 Klimastrategi for Region Hovedstaden...28 5.6 Klimaregnskab for virksomheden Region Hovedstaden...29 6. Energi - og miljøopgørelse i driften 2010...32 6.1 Energi, varme og CO 2 udledning fra driften...32 6.2 Brugsvandsforbrug...42 6.3 Affald...45 6.4 Kemikalier...54 6.5 Spildevand...48 Bilag...52 Bilag 1 Oversigt over virksomheder der har indrapporteret data...62 Bilag 2 Skematisk oversigt over status på lokale handlingsplaner...64 Bilag 3 Regionens vedtagne politikker, planer og målsætninger...65 3

2. Resumé Grønt regnskab for 2010 indeholder en status på gennemførelsen af regionens miljømål i Strategi for bæredygtig udvikling (Agenda 21) som er udmøntet i Handlingsplan for bæredygtig udvikling (Agenda 21). Målene omfatter implementering af miljøledelse samt indsatser inden for regionens væsentligste miljøpåvirkninger, som er udpeget til at være energi, kemikalier, affald og spildevand. Det grønne regnskab indeholder endvidere en kvantitativ status på regionens forbrug og miljøpåvirkning i 2010 af energi og affaldsproduktion. Alle regionens hospitaler og institutioner har indrapporteret forbrugsdata for el, varme og brugsvand samt data for affaldsproduktion for 2010. Se afsnit 6. Denne samlede status er regionens fundament for at vurdere, hvilke indsatser regionen skal prioritere fremover. Det grønne regnskab er således et vigtigt led i energi og miljøledelsen på regionens hospitaler og institutioner. Status på organisering Regionen har i 2010 organiseret miljøarbejdet på tværs af hospitalerne og har forankret miljøarbejdet hos lokale medarbejdere. Der er etableret en styregruppe, en koordineringsgruppe samt fire ERFA grupper inden for energi, kemikalier, affald og spildevand. Grupperne er ansvarlige for prioritering og gennemførelsen af de konkrete tværgående indsatser samt planlægning af nye aktiviteter. Se afsnit 4.3. Status på de tværgående og lokale mål. Regionen igangsatte i 2010 en række tværgående indsatser for at opfylde målene i Handlingsplan for bæredygtig udvikling. Indsatsområderne relaterer primært til driften af regionens hospitaler og institutioner, men kobles også - så vidt muligt - til miljørigtige indkøb, bæredygtige byggerier, miljørigtig it og transport, idet det er miljøtiltag på disse områder, der har den afgørende betydning for forebyggelsen af hospitalernes og institutionernes miljøbelastning. Regionens hospitaler udarbejdede endvidere i 2009 lokale handlingsplaner. I 2010 undersøgte regionen, hvilke aktiviteter, der er sat i gang eller gennemført samt hvilke barrierer, der evt. måtte være. Undersøgelsen viste, at 21 % af de planlagte aktiviteter er gennemført, 45 % er igangsat og 34 % ikke er gennemført eller igangsat. De væsentligste barrierer er angivet som manglende ressourcer, tekniske årsager eller nødvendig prioritering af ressourceanvendelse. Se afsnit 4.4. Status på forbrug og miljøpåvirkning samt regionens indsatser i 2010 Miljørigtig drift Energi og brugsvand Regionen anvender energi i form af el og varme til drift af regionens bygninger. Det samlede målte energiforbrug er steget fra 486 GWh i 2009 til 530 GWh i 2010 svarende til 9 %. Energiforbruget var i 2010 fordelt med 67 % på varmeforbrug og 33 % på elforbrug. Ca. to tredjedele af vores energiforbrug bruges altså til opvarmning. Se afsnit 6.1. Størstedelen af stigningen er sket i varmeforbruget, som er steget med knapt 12 % fra 2009 til 2010. Det skyldes, at 2010 var meget koldere end 2009. I henhold til graddagemålingerne var 2010 godt 22 % koldere 4

end 2009. Det graddagekorrigerede varmeforbrug udviser faktisk et fald på 2,7 % fra 2009 til 2010. ELforbruget steg med 4 % fra 2009 til 2010. Udviklingen i CO 2 udledningen afspejler udviklingen i det målte energiforbrug men er dog kun steget med 7 % fra 2009 til 2010. Regionen udledte i 2010 136 tusinde tons CO 2. Se afsnit 6.1. Regionens anvendelse af brugsvand har været faldende siden 2004. Denne positive udviking kunne ligeledes registreres med et fald fra 1,17 mio m³ i 2009 til 1,15 mio m³ i 2010. Se afsnit 6.2. Affald Der kan registreres et fald i regionens affaldsproduktion fra 2009 til 2010. Virksomhederne producerede i 2009 15,2 tusinde tons affald og i 2010 15,0 tusinde tons. Hospitalerne udgør langt den største producent med 13,4 tusinde tons affald i 2010 svarende til 89 %. Langt den største del af det affald, der produceres på virksomhederne går til forbrænding. I 2010 gik 71 % til forbrænding, mens kun 14 % blev genanvendt og 15 % gik til specialbehandling. Genanvendelsesprocenten er stort set uændret på hospitalerne fra 2004 til 2009. Der er et potentiale for affaldsminimering, bedre sortering og større genanvendelse på regionens virksomheder. Til gengæld kan der registreres en bedre frasortering af klinisk risikoaffald. Se afsnit 6.3. Kemikalier Regionen har gennem en årrække haft fokus på kemikalier i arbejdsmiljøet. Med fokus på kemikaliers påvirkning af det ydre miljø igangsatte regionen i 2010 et kortlægningsprojekt med det formål at udpege de ca. 20 mest miljøskadelige stoffer og produkter samt de stoffer, der kan true forsyningssikkerheden af nødvendige produkter og analyser i hospitalsdriften. Se afsnit 6.4. Spildevand Flere hospitaler har gjort en stor indsats for at minimere udledningen af miljøbelastende stoffer. Regionen påbegyndte i 2010 kortlægning af hospitalernes kloaker. Dette arbejde forsættes i 2011. Regionen påbegyndte endvidere kortlægningen af, hvilke kemikalier og lægemidler, der udledes med spildevandet. Se afsnit 6.5. Bæredygtigt byggeri Regionen har fokus på området og der foregår et arbejde med henblik på afklaring af regionens vægtning af bæredygtige løsninger i blandt andet de store nye hospitalsbyggerier. Se afsnit 5.2. Miljørigtigt udbud og indkøb Regionen har vedtaget en indkøbspolitik. Der er stillet konkrete miljøkrav til et begrænset antal produkter og serviceydelser. Konkret er der stillet en form for miljøkrav til ca. 10-12 produkter/tjenesteydelser svarende til ca. 50 mio. kr. Regionen indkøber i alt for ca. 10 milliarder årligt. Se afsnit 5.1. Miljørigtig transport Det samlede transportforbrug i regionen er ikke op gjort. Transport er i regionens klimaregnskab skønnet til at udgøre ca. 12 % af regionens samlede CO 2 bidrag. Se afsnit 5.3. Miljørigtig it Regionen har siden 2008 arbejdet med mere miljøvenlig it. Der arbejdes bl.a. med udskiftning af 80 % af regionens ca. 30.000 pc arbejdspladser til tynde klienter og forventet strømbesparelse på 9 mio. kr. årligt samt reduktion af regionens maskinstuer højteknologiske datacentre. Se afsnit 5.4. 5

3. Basisoplysninger Region Hovedstaden og dens virksomheder Region Hovedstaden er en meget stor og sammensat virksomhed med ca. 36.636 ansatte i 2010. Region Hovedstadens største opgave er hospitalsdrift. Men regionen driver også sociale institutioner og er dynamo i den regionale udvikling. Virksomheden Region Hovedstaden forbruger store mængder ressourcer og påvirker derfor miljøet og samfundet markant. Virksomheden har samtidig en lang række muligheder for at fremme bæredygtig udvikling til gavn for både miljøet, patienter, brugere, medarbejdere, borgere og samfundet. Region Hovedstaden Region Hovedstaden har i alt 1,6 millioner indbyggere Regionens samlede nettoudgiftsbudget for 2010 var på 30,7 mia. Region Hovedstaden registerede en produktivitesvækst på ca. 6 % fra 2009-2010 Aktivitet 2009 og 2010 Region Hovedstadens Hospitaler 2009 2010 Ændring Ændring % Somatik Udskrivninger 367.912 385.974 18.062 4,9 Sengedage 1.616.724 1.570.337-46.387-2,9 Ambulante besøg 2.588.819 2.752.880 164.061 6,3 Skadestuebesøg 300.936 283.729-17.207-5,7 Specialiseret ambulant genoptræning 94.253 91.339-2.914-3,1 Psykiatri Udskrivninger 18.172 18.765 593 3,3 Sengedage 391.685 420.639 28.954 7,4 Ambulante besøg 317.059 313.208-3.851-1,2 Skadestuebesøg 27.177 26.578-599 -2,2 Psykiatri 4.954 ansatte 12 hospitaler 28.998 ansatte Handicap 1.365 ansatte Apotek 456 ansatte Administration ca. 863 ansatte 6

Helsingør Hospital Psykiatrisk Center Nordsjælland (Helsingør) Hillerød Hospital Psykiatrisk Center Nordsjælland Børne- og Ungdomspsykiatrisk CenterHillerød Frederikssund Hospital Psykiatrisk Center Nordsjælland (Frederikssund) Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Gentofte Hospital Bispebjerg Hospital Rigshospitalet Frederiksberg Hospital Amager Hospital Psykiatrisk Center Sct. Hans Vest Psykiatrisk Center Sct. Hans Øst Psykoterapeutisk Center Stolpegård Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center København (Bispebjerg) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg Psykiatrisk Center Glostrup Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Ballerup (Gentofte) Psykiatrisk Center København (Rigshospitalet) Psykiatrisk Center Frederiksberg Psykiatrisk Center Amager Brønshøj- Husum 40 Vanløse 36 Valby 46 Bispebjerg 45 Nørrebro 73 Frederiksberg 92 Vesterbro Kongens Enghave 51 Østerbro 68 Indre By 45 Amager Vest 47 Amager Øst 49 Bornholms Hospital Brønshøj- Husum 40 Vanløse 36 Valby 46 Bispebjerg 45 Nørrebro 73 Frederiksberg 92 Vesterbro Kongens Enghave 51 Østerbro 68 Indre By 45 Amager Vest 47 Amager Øst 49 Psykiatrisk Center Bornholm Regionens sundhedsvæsen Hospitalerne Region Hovedstaden omfatter 12 hospitaler med ca. 8.500 sengepladser og ca. 29.000 fuldtidsansatte medarbejdere. Region Hovedstadens Psykiatri omfatter 16 centre med ca. 1.500 sengepladser, 9 sociale tilbud og omkring 5.000 ansatte. Praksissektoren i regionen består af ca. 4.000 privatpraktiserende behandlere primært alment praktiserende læger og andre speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer og psykologer. De 29 kommuner i regionen indgår individuelle sundhedsaftaler med Region Hovedstaden bl.a. om indlæggelses- og udskrivningsforløb, om forebyggelse, genoptræning og hjælpemidler. Region Hovedstaden - Handicap driver 12 institutioner med en række specialiserede tilbud målrettet børn og voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, erhvervet hjerneskade, syns-, høre- og andre kommunikationshandicap, børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, børn og unge med kriminel adfærd. Hvordan påvirker regionens virksomheder miljøet? Region Hovedstadens omfattende aktiviteter på sundhedsområdet påvirker miljøet. Der anvendes store mængder fossile brændstoffer, udledes klimapåvirkende gasser, anvendes og udledes kemikalier og lægemidler med spildevand og der produceres betydelige mængder affald. Fysisk består virksomheden af en betydelig bygningsmasse knap 2 mio m 2 - hvori der foregår mange meget forskelligartede aktiviteter inden for sundhedsområdet. Der foretages løbende en række ombygninger af hospitaler og institutioner og der planlægges nogle af de største hospitalsbyggerier i mange år. Virksomheden Region Hovedstaden har derfor som bygherre og som ansvarlig for driften gode muligheder for selv at påtage sig et ansvar og anvende mindre miljøbelasten- 7

de kemikalier og gennemføre energibesparelser. Regionen indkøber store mængder produkter og en række serviceydelser ca 10 milliarder/år. Regionens underleverandører er inden for områder som for eksempel energi, ambulanceføring, rengøring, vaskeri, kantinedrift og affaldshåndtering. Medarbejderes transport til og fra arbejde, transport af patienter, prøver mv., som led i sygdomsbehandlingen samt intern transport af varer påvirker ligeledes miljøet ved emission af drivhusgasser og partikler til luften. Såvel byggerierne, indkøb og transport påvirker miljøet både lokalt og globalt ved udledning af miljøfremmede stoffer til lokale recipienter og ved valg af materialer og produkter, der kommer fra andre verdensdele. Region Hovedstaden har fokus på miljøpåvirkningerne i alle faser lige fra design af nye byggerier og valg af materialer til den daglige drift og indkøb af produkter og serviceydelser. Region Hovedstadens forbrug og udledninger i 2010 Emission til luft 136.000 tons CO 2 varme 56.000 tons el 80.000 tons Ressourcer/forbrug Indkøb af produkter og serviceydelser ca. 10 milliarder Energiforbrug 530.000 MWh varmeforbrug 67 % elforbrug 33 % Brugsvandsforbrug 1.15 mio m 3 Økonomi Regionens samlede udgifter til driftsvirksomheder 30,68 mia. kr. Transport Patienter Medarbejdere Varetransport CO 2 Bygningsmasse ca. 1,9 mio m 2 Affald Total 15.044 tons Forbrænding 10.674 tons Genbrug 2.092 tons Klinisk Risikoaffald 2.278 tons Spildevand Kemikalier Lægemidler Miljøgodkendelser og tilladelser Hospitalerne har ikke egentlige miljøgodkendelser, men spildevandsområdet og de enkelte hospitalers udledninger til de kommunale spildevandssystemer er reguleret gennem kommunale spildevandstilladelser. 8

4. Ledelsens redegørelse Politikker og planer Regionen arbejder med en bred vifte af aktiviteter, der er med til at udvikle regionen i en bæredygtig retning. Som landets største sundhedsvirksomhed er der fokus på forebyggelse, helbredelse, økonomi og miljø. Det er alle centrale elementer i begrebet bæredygtighed. Miljøindsatsen og bæredygtig udvikling i Region Hovedstaden er en konstant afvejning mellem økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige forbedringer. Regionen tilstræber at samtænke og sammenkoble disse tre dimensioner i sine beslutninger. Bæredygtighed og miljø indgår som elementer i forskellige politikker og planer vedtaget af Regionsrådet. Det er for eksempel, Strategi for bæredygtig udvikling (Agenda 21), Handlingsplan for bæredygtig udvikling (Agenda 21), Indkøbspolitikken, Kvalitet i byggeri, Generalplan, Fremtidens fysiske rammer for patienter i Region Hovedstaden, Regional Udviklingsplan, Erhvervsstrategien. Miljø Strategi for bæredygtig udvikling (Agenda 21) Handlingsplan for bæredygtig udvikling (Agenda 21) Kvalitet i byggeri Generalplan Indkøbspolitik Udbudspolitik Arbejdsmiljøpolitik Regional Udviklingsplan Erhvervsstrategien Samfund Økonomi Vision Region Hovedstadens vision er, at Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn profil. (Regional Udviklingsplan) Regionen vil aktivt arbejde for, at regionens egne virksomheder udvikles i en bæredygtig retning, så regionen internt gør, hvad den kan for at opfylde denne vision. Region Hovedstadens virksomheder skal på sigt drives gennem bæredygtige principper ved løbende reduktioner og miljøpåvirkninger. Det skal ske ved totaløkonomiske vurderinger, så der opnås mest miljø for pengene. Visionen skal virkeliggøres ved, at organisationen har særligt fokus på de væsentligste miljøpåvirkninger ved at forbedre relevante kompetencer samt ved at igangsætte initiativer til fremme af visionen, herunder etablering af et miljø- og energiledelsessystem. 9

Værdigrundlag Region Hovedstaden har fire grundlæggende værdier, der skal inspirere ledere og medarbejdere i det daglige arbejde. Disse værdier, der blev vedtaget af regionsrådet i begyndelsen af 2009 med Strategi for bæredygtig udvikling, vil også være grundlaget for det langsigtede arbejde hen imod bæredygtig udvikling. De grundlæggende værdier er: Professionalisme Robusthed Ordentlighed Fremsynethed Professionalismen sikres ved fortsat kompetenceudvikling af nøglepersoner med ansvar for og direkte relationer til Bæredygtighedsstrategien. Igennem et planlagt systematisk miljøarbejde, herunder en forbedret styring af ressourceforbrug og formindskelse af miljøpåvirkningen, sikres det, at kompetencerne fortsat udvikles. Robustheden sikres ved at etablere miljø- og energiledelsessystemer, som relevante nøglepersoner tager ansvaret for. Herved sikres, at systemerne er fast forankret i driften af regionens virksomheder og at resultater fastholdes, dokumenteres og videreudvikles. Ordentlighed sikres ved, at regionens prioriteringer bygger på forebyggende principper, herunder at bæredygtighedsarbejdet tilgodeser forebyggelse af såvel miljøpåvirkninger som påvirkningen af borgernes sundhedstilstand. Fremsynethed Fremsynethed sikres ved, at regionen prioriterer en bæredygtig udvikling og at regionen påtager sig rollen som model for ansvarlig miljømæssigt adfærd, ikke alene med lokale initiativer, men også initiativer som har et globalt sigte. Stategi for bæredygtig udvikling 10

Målsætninger Regionen vedtog i 2009 en række målsætninger, der har fokus på, at forebygge fra start frem for at bruge kræfterne på at rydde op og rense når miljøproblemerne er opstået. De overordnede målsætninger i Stategi for bæredygtig udvikling Effektivitet ved planlægning, drift, projektering og indkøb inden for de udvalgte parametre Region Hovedstaden vil håndtere miljøforholdene systematisk og fremadrettet i lokalt og globalt perspektiv Region Hovedstaden vil have fokus på organiseringen af miljøarbejdet Region Hovedstaden vil implementere et miljø- og energiledelsessystem som et centralt værktøj Spare på ressourcerne, begrænse miljøpåvirkningen og fremme bæredygtig udvikling inden for de udvalgte parametre Region Hovedstaden vil begrænse brugen af ressourcer, og optimere brugen heraf Region Hovedstaden vil løbende begrænse miljøpåvirkningerne Region Hovedstaden vil forberede og iværksætte aktiviteter hen imod bæredygtig udvikling Etablere en stærk miljøprofil for Region Hovedstaden Region Hovedstaden vil have fokus på miljøforbedringer gennem handlinger og handlingsplaner Region Hovedstaden vil være en kompetent og synlig aktør på miljøområdet Region Hovedstaden vil sprede viden om succeshistorier og opnåede resultater 11

4.1 Regionens væsentligste miljøpåvirkninger Regionens virksomheder har gennem en årrække arbejdet med miljø og energiforhold og der er gennemført screeninger af, hvilket forbrug og hvilke aktiviteter, der giver anledning til de største miljøpåvirkninger. Input /output HOSPITAL Energi Luft og klima Brugsvand Spildevand Materialer Kemikaler Affald Fælles for de forbrug og miljøpåvirkninger, der er udpeget som væsentligst er, at de, trods meget forskellige byggerier og aktiviteter, går igen på alle regionens virksomheder, som drives i den fusionerede region. Region Hovedstaden har, på grund af sine aktiviteter, et stort ressourceforbrug og anvender store mængder energi, kemikalier og lægemidler. De væsentligste direkte påvirkninger af miljøet sker ved udledning til luften, primært som CO 2, samt til recipienter ved udledning af spildevand via renseanlæg. Regionens virksomheder producerer endvidere betydelige mængder affald, der ved bortskaffelsen påvirker miljøet. 4.2 Hvorfor spare på ressourcerne? Regionens forbrug Energi Regionen er storforbruger af energi. Der bliver bl.a. brugt meget energi på køling, opvarmning, ventilation, lys og udstyr. Der er både økonomiske og miljømæssige gevinster ved at reducere energiforbruget og CO 2 udledningen fra hospitaler og institutioner. Selvom der løbende er gennemført energiforbedrende foranstaltninger, er der stadig et stort potentiale for yderligere forbedringer og energibesparelser. Internationale klimaaftaler, national regulering, ressourceknaphed og stigende energipriser er andre vigtige incitamenter til at arbejde for energibesparelser. Kemikalier Regionen påvirker miljø og sundhed med miljøbelastende stoffer. Anvendelse af store mængder kemikalier og lægemidler er en forudsætning for et moderne sundhedssystem. Regionen lægger stor vægt på at begrænse miljøpåvirkningen ved fortsat at kortlægge og substituere anvendelsen af de farligste stoffer og begrænse udledningen. Derfor er kemikalieområdet prioriteret som et meget væsentligt indsatsområde. En række af de produkter og byggematerialer, der anvendes i regionen, indeholder stoffer, som har en kendt potentiel effekt på miljø og sundhed. Hormonlignende stoffer, blødgørere og ftalater udgør for eksempel et stigende 12

sundhedsproblem. Generelt udsættes befolkningen for et meget stort antal kemikalier. Kemikalier er med til at fremkalde sygdomme som kræft, allergi, barnløshed mv. Sygdomme som er ressourcekrævende at behandle. Kemikalieanvendelsen i sundhedssektoren påvirker således det interne arbejdsmiljø. Men også det lokale ydre miljø påvirkes af miljøfremmede stoffer, som for eksempel LAS i vaskemidler, der, når det kommer ud i naturen med spildevandet, er med til at forskyde konkurrencen i økosystemet. Endelig påvirkes det globale ydre miljø ved anvendelse af for eksempel CFC og HCFC-gasser, der er med til at nedbryde ozonlaget. Valget af kemiske produkter og materialer, hvordan de håndteres, opbevares og bortskaffes har derfor en betydning for virksomheders påvirkning af sundhed og miljø. Det gælder både når der skal bygges nyt og indkøbes produkter og serviceydelser. Ved siden af kemikalier anvender regionen selvklart betydelige mængder lægemidler. Brugsvand Brugsvand er en knap ressource i Region Hovedstaden og der bliver mindre af den. Årsagen er dels, at vandboringer lukker, da kvaliteten er for ringe på grund af forureninger af jorden, dels fordi der sker en intensiv vandindvinding og dermed sænkning af grundvandsspejlet. Mange af regionens virksomheder har gennem årene gjort en stor indsats for at spare på brugsvandet. Men der anvendes stadig store mængder brugsvand på regionens virksomheder - ca. 1,15 millioner m 3 om året. Regionen vurderer derfor fortsat området for væsentligt og vil i såvel planlægning og projektering, som i den daglige drift fortsætte arbejdet med at mindske brugsvandsforbruget. Regionens udledninger Luft Regionen udleder betydelige drivhusgasser, SO 2, NO x og sundhedsskadelige partikler fra hospitaler og institutioner, som primært skyldes energiforbruget. Luftforureningen udledes fra regionens virksomheder i forbindelse med en række forskellige aktiviteter tilknyttet bygningsdrift, nybyggeri og renoveringer, indkøb af varer og service, transporten af personer og varer. Regionen ønsker at spille en væsentlig rolle i indsatsen for et bedre klima. Regionen vil begrænse luftforureningen ved at gøre det rigtigt fra starten dvs. ved at indtænke energirigtige løsninger i nybyggerier, renovere den eksisterende bygningsmasse, optimere driften, indkøbe energirigtigt samt mindske energiforbruget ved transport tilknyttet virksomhederne. CO 2 og andre drivhusgasser er væsentlige, da de medfører en øget drivhuseffekt og dermed en stigning i temperaturen på jorden og medfølgende klimaændringer. Emissioner af SO 2 og NO x forværrer åndedrætssygdomme regionalt og giver syreregn, der lokalt ødelægger skove, søer og bygninger. NO x kan endvidere medvirke til næringsstofbelastning i søer og haver. Udledningen af flygtige organiske forbindelser (VOC) er også et problem, da det medvirker til fotokemisk ozondannelse, der forværrer åndedrætssygdomme og er ødelæggende for materialer og planter. Spildevand Regionens virksomheder udleder store mængder spildevand, der går via de kommunale renseanlæg til recipienterne dvs. Øresund og Kattegat. Spildevandet indeholder såvel kemikalier som medicinrester. Region Hovedstaden har sat fokus på spildevandsområdet og vil tage udfordringen op med at kortlægge, begrænse og rense de væsentligste steder. Udledning af kemikalier og lægemidler med spildevandet kan have en toksisk påvirkning af renseanlæg og recipienter. Speciallægemidler til behandling af kræft, HIV infektioner, psykofarmaka udgør en potentiel miljøbelastning af ferske og marine vandområder og en række af stofferne er persistente i vandmiljøet, dvs. at de ikke nedbrydes eller kun nedbrydes meget langsomt. Hospitalernes spildevand vil altid indeholde medicinrester og bakterier, da de udskilles fra patienterne via fæces og urin. Medicinrester, herunder antibiotika, påvirker miljøet i negativ retning og kan potentielt medvirke til at fremme antibiotikaresistens. Affald Regionens virksomheder producerer affald svarende til flere provinsbyer. For at mindske ressourcetabet og miljøpåvirkningen har regionens virksomheder arbejdet på en større genanvendelsesgrad og mindre affald til forbrænding. Endvidere har flere hospitaler haft fokus på medarbejderes sundhed ved håndteringen af affaldet. Men der er stadig store udfordringer på affaldsområdet og regionen har derfor valgt affald som et indsatsområde af hensyn til det ydre miljø, arbejdsmiljøet, sikkerheden og økonomien. De største fraktioner er dagrenovation, men der er også betydelige mængder kontoraffald, byggeaffald, kemikalieaffald samt klinisk risikoaffald. Klinisk risikoaffald er klart den dyreste fraktion at bortskaffe. Derfor er det også økonomisk en god ide at effektivisere sorteringen, da blot lidt klinisk risikoaffald blandet i dagrenovationen giver anledning til, at det hele takseres til den høje pris. Langt den største del af affaldet går til forbrænding, noget bliver genanvendt og endelig skal en del af det affald, der produceres på hospitalerne specialbehandles, hvilket er omkostningstungt. En stor del af det affald, der produceres i regionen, forbrændes på de store centrale forbrændingsanlæg. Det udleder CO 2 og regionens affaldsproduktion har derfor en indirekte negativ påvirkning på klimaet. 13

4.3 Hvordan er miljøarbejdet organiseret? Miljøledelse Region Hovedstadens mål er at indføre energi og miljø styring på alle hospitaler og institutioner. For at opnå resultater vil alle handlemuligheder blive anvendt. Energi og miljøledelse indeholder fire Elementer status på miljøbelastningen (det grønne regnskab), opfølgning, planlægning af nye mål (Strategi for bæredygtig udvikling og Handlingsplan for bæredygtig udvikling) og gennemførelse. Planlægningen, gennemførelsen og opfølgning sker i et samarbejde mellem administrationen og virksomhederne. Det grønne regnskab vil fremover blive koblet til regionens økonomiske regnskab. Status Grønt Regnskab Gennemførelse Opfølgning Planlægning Strategi for bæredygtig udvikling Handlingsplan for bæredygtig udvikling Lokale handlingsplaner Hvordan er miljøarbejdet organiseret? En god organisering af miljø og energiarbejdet og inddragelse af medarbejdere på hospitaler og institutioner er et omdrejningspunkt i implementeringen af miljø og energiledelse på regionens virksomheder. På de fleste virksomheder varetages miljøopgaverne af drift eller tekniske chefer, arbejdsmiljømedarbejdere. Glostrup Hospital har en miljøkoordinator ansat. På Regionsgården er der tre stabe, der arbejder med miljø og bæredygtighed. Koncern Regional Udvikling arbejder med bæredygtighed primært med fokus på regionen som areal bl.a. med den Regionale Udviklingsplan og Klimastrategi. Koncern Miljø arbejder med kortlægning og oprensning af forurenede grunde. Koncern Økonomi varetager et bredt spekter af miljøopgaver på regionens hospitaler og virksomheder, miljøledelse, Strategi for bære dygtig udvikling, Handlingsplan for bærdygtig udvikling herunder Planlovens Agenda 21 opgaver. Der samarbejdes på tværs af virksomhederne om energi, kemikalier, affald og spildevand, klimastrategi, miljørigtige indkøb og bæredygtigt byggeri. 14

Hvordan er miljøarbejdet organiseret? Med Strategi for bæredygtig udvikling fra februar 2009 og Handlingsplan for bæredygtig udvikling fra december 2009 har Regionsrådet lagt op til en intensiveret indsats på områderne energi, miljø, bæredygtighed og klima, herunder implementering af miljø og energiledelse i regionen. Derfor er der i 2010 sat fokus på organisering og inddragelse. Virksomhedernes tekniske chefer og miljøansvarlige medarbejdere er allerede inddraget i arbejdet, men i 2010 blev det interne miljøarbejde organiseret på tværs af hospitalerne og institutionerne. Det er centralt, at organiseringen af miljøarbejdet er forankret på hospitalerne og institutionerne. Det er jo der ideerne opstår, det er der miljøforbedringerne skal gennemføres og det er der, der er behov for den nyeste viden for at kunne løse miljø, energi og klimaudfordringerne. I 2010 blev der etableret en styregruppe, en koordineringsgruppe samt fire ERFA grupper inden for områderne energi, kemikalie, affald og spildevand. Den nye organisation har et fælles ansvar for at implementere Regionsrådets energi og miljømål. Styregruppen er forankret i Koncern Økonomi. Koordineringsgruppen består af drifts - og tekniske chefer fra fem hospitaler og fra Region Hovedstadens psykiatri. Glostrup hospital har formandskabet. Koordineringsgruppens opgaver er : at tilpasse indsatser og aktiviteter til virksomhedernes behov og ønsker at følge op på Handlingsplan for bæredygtig udvikling at prioritere, forme, igangsætte, monitorere og evaluere tværgående indsatser fra Handlingsplan for bæredygtig udvikling at udvikle og igangsætte nye projekter inden for energi, miljø, bæredygtighed og klima efter behov at følge og guide arbejdet i ERFA-grupperne på et overordnet niveau at styrke erfaringsudveksling, vidensdeling og kendskabet til god praksis virksomhederne imellem at have en dialog om og give input til relevante planer og strategier, som regionsrådet beslutter skal udarbejdes. ERFA-grupper består af medarbejdere fra virksomhederne og administrationen. Der er nedsat fire ERFA grupper inden for energi, kemikalier, affald og spildevand. ERFA grupperne er omdrejningspunktet for regionens tværgående aktiviteter. Der deltager mellem 6 og 10 medarbejdere i hver gruppe. Der er valgt en formand for hver ERFA gruppe. ERFA gruppernes opgaver er: at styrke erfaringsudveksling, vidensdeling og kendskabet til god praksis virksomhederne imellem samt indhente ny viden inden for ERFA-gruppens indsatsområder at samarbejde med Koordineringsgruppen og medvirke til at udvikle og igangsætte nye projekter inden for ERFA-gruppens indsatsområder at nedsætte implementeringsgrupper med deltagelse af relevante aktører, herunder konsulenter, til implementering af konkrete projekter/aktiviteter inden for gruppens indsatsområder at følge og støtte implementeringsgruppernes arbejde at give regelmæssige tilbagemeldinger til Koordineringsgruppen vedr. status på arbejdet i implementeringsgrupperne at samarbejde med Koordineringsgruppen om planer og strategier, som Regionsrådet beslutter skal udarbejdes. 15

Til flere grupper er der tilknyttet eksterne konsulenter med specialviden inden for de forskellige indsatsområder. Der inviteres jævnligt eksterne oplægsholdere, der formidler ny viden, informerer om nye lovtiltag samt om nationale og internationale erfaringer og projekter. ERFA grupperne har afholdt 1-2 møder i 2010. ERFA gruppernes første opgave var, med udgangspunkt i målene i Handlingsplan for bæredygtig udvikling, at udpege hvilke aktiviteter og projekter de ønsker at arbejde med i 2010 og 2011. Styregruppe Koordineringsgruppe ERFA energi ERFA kemikalier ERFA affald ERFA spildevand 4.4 Hvordan går det med implementeringen af de planlagte indsatser? Status på hospitalernes lokale handlingsplaner Regionen vedtog i 2009 med Handlingsplanen for bæredygtig udvikling en række overordnede tværgående indsatser, der dækkede bredt alle regionens virksomheder. Status er beskrevet i afsnit 7. Mål fremgår af bilag 3. Samtidig blev regionens virksomheder bedt om at udarbejde lokale handlingsplaner, der specifikt omfattede de lokale indsatser på hospitalerne. Hvert hospital har således kort beskrevet, hvilke indsatser og aktiviteter man vil arbejde med. En oversigt over status på de lokale handlingsplaner fremgår af bilag 2. I dette grønne regnskab har administrationen foretaget første evaluering af, hvordan det går med at gennemføre de planlagte indsatser samt hvilke barrierer, der måtte være. Der er gennemført en meget enkel undersøgelse, som bygger på et spørgeskema udfyldt af hospitalerne. Status omfatter aktiviteter vedrørende, affald, energi, kemikalier og spildevand. Formålet med undersøgelsen var at få et overblik over, hvordan administrationen bedst muligt kan underbygge de prioriterede aktiviteter ude på hospitalerne. Der kan være behov for ny viden, samarbejde på tværs, analyser mv. eller der kan være behov for justering af regionens overordnede mål og gennemførelsen af de tværgående indsatser og af de lokale mål, fordi der simpelthen ikke er ressourcer til stede på hospitalerne. Undersøgelsen er således et vigtigt element i den årlige status i regionens miljø og energiledelse og vil fremover blive udbygget og gennemført årligt. I spørgeskemaet blev hospitalerne bedt om at opgøre, hvilke aktiviteter de har gennemført, sat i værk eller ikke er startet på, samt årsagen - hvis ikke de er sat i gang. Nogle aktiviteter kan være omfattende, mens andre kan være små aktiviteter. 16

Tabel 4.4.1 Regionens samlede antal lokale aktiviteter fordelt på indsatsområder: Indsatsområde Antal aktiviteter i regionen fordelt på indsatsområder Energi 42 Brugsvand 13 Spildevand 13 Kemikalier 23 Affald 21 Figur 4.4.1. Oversigt over antallet af gennemførte, igangsatte og ikke gennemførte lokale aktiviteter i 2011 inden for indsatsområderne. 20 18 16 Ikke gennemført Igangsat Gennemført 14 12 10 8 6 4 2 0 Energi Vand Spildevand Kemikalier Affald Figur 4.4.2 Den procentvise fordeling af gennemførte, igangsatte og ikke gennemførte lokale aktiviteter på hospitalerne. Ud af i alt 112 aktiviteter er 34% ikke gennemført. Gennemført 21 % Ikke gennemført 34 % Igangsat 45 % 17

Figur 4.4.3 Fordeling af årsager til, at aktiviteterne ikke er gennemført lokalt på hospitalerne. For hver af de ikke gennemførte handleplaner, har hospitalerne skulle indikere årsagen. Se nedenstående figur. Ingen årsag givet 47 % Tekniske årsager 13 % Ikke prioriteret 8 % Afventer retningslinjer fra ERFAgrupper 3 % Hygiejne- og isolationsproblematik 3 % Omlægning af ansvarsområder 3 % Manglende ressourcer (tid) 3 % Manglende ressourcer (manpower) 2 % Manglende ressourcer (penge) 18 % Der er mange forskellige årsager til, at aktiviteter ikke er gennemført lige fra manglende mandskabsmæssige ressourcer, økonomiske ressourcer, omorganiseringer og udskiftning af personale, tekniske årsager til afventende retningslinjer fra ERFA-grupper. Der er også aktiviteter, der kører over flere år. Undersøgelsen har den begrænsning, at der for 47 % af aktiviteterne ikke er angivet nogen årsag til, hvorfor der ikke er igangsat nogen aktiviteter. For 18 % af aktiviteterne angives årsagen til, at de ikke er sat igang med manglende økonomiske ressourcer. 13 % af aktiviteterne er ikke sat i gang på grund af tekniske årsager. 8 % af aktiviteterne er ikke igangsat på grund af manglende mandskabsmæssige ressourcer. Enkelte afventer udmeldinger fra ERFA grupperne. De vigtigste årsager er således, at det ikke har været muligt at prioritere ressourcer til energi og miljøarbejdet på hospitalerne og at alle planlagte mål og aktiviteter derfor ikke kan gennemføres som planlagt. 18

Mere handling og mindre bureukrati Vi skal tænke noget nyt i stedet for at flytte papirer. Jeg kunne godt tænke mig, hvis Koordineringsgruppen kunne understøtte og udfordre hele regionens arbejde med bæredygtighed, siger formand for koordinationsgruppen for energi- og miljøledelse, teknisk chef Morten Christiansson, Glostrup Hospital. Han vil have viden og ideer frem i lyset. Og så lægger han vægt på at udnytte hinandens erfaringer. Vi skal selvfølgelig samle op på alle de input, vi får fra erfagrupperne, og guide dem i deres arbejde. Men vi skal også udvikle nye ideer på tværs af regionen. På sigt synes jeg, det vil være oplagt at lave et bæredygtighedslaboratorium, som principielt omfatter alle Regionens matrikler. Her kunne man igangsætte projekter, evaluere dem og udbrede dem, hvis de virker. Det kan i princippet være alt fra jordvarme, diodebelysning, udnyttelse af overskudsvarme, nye former for klimaskærme o.s.v. Det vigtige er, at vi koordinerer forsøgene og forholder os til, hvor det er mest oplagt at afprøve fx jordvarme. Vi skal gøre hindanden bedre, tænke lidt større og undgå at blive en række små kongeriger, der ikke udnytter hinandens erfaringer. Jeg kunne også tænke mig, at koordinationsgruppen arrangerer en temadag, hvor vi tænker ud af boksen og får alle ideerne på bordet. Mange medarbejdere også dem fra klinikken, ved utroligt meget, og den viden skal vi have i spil, siger formanden. Morten Christiansson, formand for koordineringsgruppen og teknisk chef på Glostrup Hospital. Fakta Region hovedstaden etablerede i 2010 en miljøorganisation, der består af medarbejdere fra Koncern Økonomi og medarbejdere fra hospitaler og institutioner. Miljøorganisationen er forankret i Koncern Økonomi med en styregruppe, mens formandskabet ligger i Koordineringsgruppen og er forankret på et hospital. Der er nedsat fire ERFA grupper inden for indsatsområderne energi, kemikalier, affald og spildevand. I 2011 skal der udarbejdes en ny strategi for bæredygtighed. Konkret er opgaven således at implementere regionens målsætninger, at prioritere regionens bæredygtighedsindsatser, at udpege og gennemføre aktiviteter samt at tilføre organisationen ny viden og sprede den viden, der allerede eksisterer på regionens virksomheder. 19

5. Hvor sætter regionen ind? Regionen har en række muligheder for at gennemføre miljøforbedringer. De konkrete handlemuligheder dækker et bredt felt lige fra optimering af driften, ændret adfærd, renovering og projektering af nye miljø - og energioptimale bygninger til at indkøbe miljømærket udstyr. For at underbygge dette arbejde arbejder regionen med en bedre organisering af miljøarbejdet, en større vidensdeling, etablering af netværker, bedre kommunikation for at gennemføre regionens vision, målsætninger og mål. Kun ved at arbejde med hele viften af virkemidler kan regionen opnå de ønskede effekter på miljø og sundhed. Dette er illustreret i nedenstående figur. Dette afsnit beskriver, hvilke områder, der konkret er blevet arbejdet med i 2010 og som hver især bidrager til udviklingen af bæredygtige hospitaler og institutioner i regionen. Regionen har i 2010 arbejdet med miljøindsatsen primært i driften af hospitaler og institutioner, men også med områder som miljørigtige indkøb, bæredygtigt byggeri, miljørigtig transport samt miljørigtig it og klimastrategien, der alle er områder der kobler direkte til driften. Hvordan arbejder vi med miljø? Etablering af miljø- og energiledelse og afrapportering Etablering af tværgående netværk blandt miljøansvarlige og miljømedarbejdere Kompetenceudvikling og opbygning af viden Kommunikation og formidling Hvor sætter vi ind? Miljørigtigt udbud og indkøb Miljørigtig drift af bygninger Bæredygtigt byggeri Miljørigtig transport ENERGI & KLIMA BRUGSVAND SPILDEVAND KEMIKALER AFFALD Væsentlige miljøpåvirkninger 20

5.1 Miljørigtige indkøb Region Hovedstadens forbrug af varer og tjenesteydelser koster mere end 10 milliarder kr. Efterspørgselen og valget af miljørigtige varer og serviceydelser har en afgørende betydning for om regionen udvikler sig i en bæredygtig retning. Dette grønne regnskab indeholder en beskrivende status på miljørigtige indkøb i regionen. Status I forbindelse med regionens udbud af varer og tjenesteydelser stilles på udvalgte områder konkrete krav til produktets henholdsvis tjenesteydelsens miljøpåvirkning. Der er på nuværende tidspunkt tale om et begrænset antal områder, i alt 10-12 områder. Blandt disse har indkøb af produkter til gravide, ammende samt små børn høj prioritet. Inden for kemikalieområdet understøttes en udskiftning til mindre miljøbelastende produkter af en ny europæisk forordning, den såkaldte REACH-forordning. Forordningen udmøntes over en 15-årig periode. Af andre områder kan nævnes transportydelser, hvor der stilles krav til motorer for at begrænse partikeludledningen. Endelig er der typisk tale om produkter, hvor der også i konsumentvaremarkedet er en stor efterspørgsel efter miljørigtige produkter, såsom rengøringsmidler, hudplejemidler, m.v. En parallel efterspørgsel på konsumentvaremarkedet sikrer en god konkurrence og dermed bedre forsyningssikkerhed og et fornuftigt prisniveau. Regionens nye indkøbssystem vil gøre det muligt at understøtte rekvirenternes valg over mod mere miljørigtige indkøb gennem fx faremarkering af kemikalier. Indkøbsafdelingen og regionens miljøorganisation har indledt samarbejde herom. Det er fortsat en udfordring at stille relevante krav på nye produktområder og efterfølgende at håndtere disse i forbindelse med gennemførelse af udbudsrunder. Det er vigtigt, at der stilles relevante krav og at disse krav kan håndteres effektivt af såvel regionen som tilbudsgiverne. Derfor deltager regionen i et samarbejde om at færdigudvikle et effektivt værktøj hertil i Forum for bæredygtigt Indkøb nedsat af Miljøstyrelsen, hvor såvel offentlige institutioner som private virksomheder er repræsenteret gennem de store branche- og interesseorganisationer. 21

Miljøhensyn og pris skal hænge sammen Indkøb er en stor post i klimaregnskabet for Region Hovedstaden. Og der arbejdes på at gøre indkøbene mere miljøvenlige. Men der er mange hensyn, der skal tages - pris, kvalitet og miljøhensyn skal hænge sammen, fortæller indkøbschef Kirsten Jensen: Vi ser på, hvor det er let at realisere grønne indkøb inden for en fornuftig prisramme. Noget er ret ligetil, fx når vi køber opvaskemaskiner, autoklaver mm. Ligeledes er sæbe, cremer mm. nemt at købe miljøvenligt. Konkurrencen er god på disse produkter, så prisen er fornuftig. Men der er områder, hvor det er sværere. Kemikalier er et stort og vanskeligt område. Der er kommet en EU forordning, som skal implementeres over 15 år. Den skubber til, at vi vælger kemikalier, der er mindre arbejdsmiljøbelastende og miljøbelastende. Så her hjælper lovgivningen til at trække i den rigtige retning, fortæller indkøbschefen. Pleje og behandlingsartikler til hospitalerne er et andet område, indkøbsafdelingen arbejder med. Her er der fokus på produkter, der indeholder ftalater, da de kan give cancer og reproduktionsproblemer. Til gravide, ammende, små børn og til invasive procedurer vil vi meget gerne have produkter uden disse stoffer. Men det er en afvejning mod patientsikkerhed og økonomi. Det kan godt være, at et firma har et produkt uden ftalater, men det kan samtidig være, det ikke er så sikkert for patienten og så er der også prisen konkurrencen er lille på området, så alternativer er dyre. Men når vi taler om gravide, ammende og små børn, så er vi villige til at betale prisen, hvis blot patientsikkerheden er ok, fortæller Kirsten Jensen. Fakta Region Hovedstaden indkøber for 10-12 mia. kr. om året fordelt på 100.000 produkter. Klimaregn skabet viser, at op mod 8 % af regionens CO 2 udslip stammer fra indkøb. Regionsrådet ønsker at udvide med grønne indkøb, men inden for den nuværende budget ramme. Kirsten Jensen er med i Forum for bæredygtigt indkøb, nedsat af Miljøstyrelsen. Målet er bl.a. at vidensdele med øvrige offentlige virksomheder samt den private sektor, som også sidder i nævnte forum. Indkøbschefen har desuden et stort mål med deltagelsen, nemlig at der færdigudvikles et værktøj, som skal gøre det lettere at købe miljøvenligt. Et arbejde, som allerede er påbegyndt i et samarbejde med de andre fire regioner og Miljøstyrelsen. 22

5.2 Bæredygtigt byggeri Region Hovedstaden står over for syv meget store byggeprojekter (kvalitetsfondsprojekter) frem til 2020. Den samlede anlægssum beløber sig til godt 13 milliarder kr. Byggerierne er en del af Hospitals- og Psykiatriplanen fra 2007, som blev justeret af regionsrådet i 2009. Byggeprojekterne er et led i de igangværende strukturændringer på sygehusområdet, hvor den specialiserede behandling samles på færre hospitaler, så faglighed og erfaring kommer i højsædet. I Nordsjælland skal der opføres et helt nyt sygehus, mens der på hospitalerne i Bispebjerg, Herlev, Hvidovre og Glostrup samt på Rigshospitalet og i Psykiatrien skal til- og ombygges. Hvert byggeprojekt har sin egen lokale projektorganisation. Den lokale organisation er koblet til en central overbygning som består af politikere og embedsværket i Region Hovedstaden. Vi lægger sammen og bygger nyt Når Region Hovedstadens hospitals og psykiatriplan i 2010 er gennemført, står ni nye/moderniserede hospitaler samt en moderniseret psykiatri klar til brug. Planen indebærer blandt andet fusion af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt fusion af Hillerød, Frederikssund og Helsingør Hospital til et stort hospital i Nordsjælland. Region Hovedstadens hospitaler år 2020 Et højt specialiseret hospital Rigshospitalet Fire områdehospitaler med akutmodtagelse Hvidovre Hospital Nyt hospital på Bispebjerg Bakke Herlev Hospital Nyt hospital i Nordsjælland To specialhospitaler/nærhospitaler Gentofte Hospital Glostrup Hospital To nærhospitaler Amager Bornholm (med akutmodtagelse og opkobling til Rigshospitalet) Et psykiatrisk hospital Region Hovedstadens Psykiatri Regeringens kvalitetsfond omfatter følgende hospitaler Nyt hospital i Nordsjælland Herlev Hospital Region Hovedstadens Psykiatri Nyt hospital på Bispebjerg Bakke Hvidovre Hospital Rigshospitalet I dag består Region Hovedstadens hospitalsvæsen af 12 somatiske hospitaler og et psykiatrisk hospital fordelt på flere matrikler. I år 2020 kan Region Hovedstadens patienter modtage behandling på højt specialiserede og moderniserede somatiske hospitaler samt en mere sammenhængende psykiatri. 23

Regionen har en række politisk besluttede målsætnin ger og udmeldinger på miljø, energi og bæredygtig hedsområdet, som i forskellig grad berører nybyggerier. Strategi for bæredygtig udvikling i Region Hovedstaden (feb. 2009) Handlingsplan for bæredygtig udvikling i Region Hovedstaden (dec. 2009) Generalplan Fremtidens fysiske rammer for patienter i Region Hovedstaden (apr. 2009) Kvalitet i Region Hovedstadens byggeprojekter (apr. 2008) Rapport fra arbejdsgruppen omkring energi, miljø og bæredygtighed (apr. 2009) Miljø- og klimaudvalget under regionsrådet har på fire af møderne i 2010 drøftet bæredygtigt byggeri. Flere af nedenstående indsatser er forankret i udvalget. Udvalget arbejder hen mod en model, som kombinerer tværgående centrale krav og ønsker til bæredygtighed som gælder for alle projekterne, med lokale prioriteringer og krav, som fastlægges af de enkelte byggeprojekter. Se indsatserne nedenfor. Flere forhold har bevirket, at ambitionsniveauet inden for energi, miljø og klima i de store byggeprojekter er steget. Først og fremmest er der fra Region Hovedstaden sat fokus på at bruge hospitalsbyggerierne som et lokomotiv for grøn erhvervsudvikling. Det afspejles i forslaget til ny erhvervsudviklingsstrategi og i det tilhørende idekatalog. Desuden har Klimakommissionens rapport Grøn Energi afstedkommet, at den danske regering officielt har udmeldt, at den støtter op om at øge EU s mål for reduktion af udledningen af drivhusgasser fra 20 til 30 % i 2020. Endelig arbejder Danske Regioner på en fælles politik for klima og energiområdet, som bl.a. forventes at komme til at indeholde en række anbefalinger, der vil fremme regionernes muligheder for at tilgodese miljøet og klimaet i blandt andet byggeprojekter. Gennemførte indsatser 2010 Bæredygtighedsværktøj til byggeprojekter Bygherreafdelingen har i samarbejde med et konsulentfirma og regionens virksomheder arbejdet med et værktøj til prioritering og valg af miljø-, klima- og bæredygtighedselementer i byggeprojekter i såvel ideplanlægnings- og udbudsfaserne. Udarbejdelse af analyser I forbindelse med arbejdet med en klimastrategi for Region Hovedstaden blev der udarbejdet to analyser inden for klimarigtigt byggeri. Den første analyse undersøgte eksisterende samt fremtidige krav til bæredygtigt byggeri samt frivillige certificerings- og mærkningsordninger. Den anden analyse kom med bud på, hvorledes regionen som virksomhed, og i særdeleshed de nye hospitalsplaner, kan bidrage til at skabe vækst hos lokale virksomheder og vidensinstitutioner inden for innovative bæredygtige løsninger på klima, miljø- og sundhedsområdet. Analysen konkluderer, at Region Hovedstaden som virksomhed har potentialet til at præge en grøn erhvervsudvikling i regionen. Dette opnås ved i øget omfang, at stille miljø- og klimakrav ved indkøb og udbud. I særdeleshed i forbindelse med de kommende store hospitalsbyggerier. Planlagte indsatser i 2011 Projekt grøn erhvervsudvikling i kvalitetsfondsbygge rierne Projektets formål er at udnytte kvalitetsfondsprojekterne på sygehusområdet som en platform til at skabe bæredygtige løsninger for sygehusbyggeri. Og dermed skabe innovation og skubbe til en grøn erhvervsudvikling i og uden for Region Hovedstaden. I tæt dialog med projektcheferne for de enkelte byggerier identificeres muligheder og barrierer for innovation og grøn erhvervsudvikling både organisatorisk, ressourcemæssigt og udbudsteknisk. Desuden identificeres innovationspotentialer på tværs af projekterne. Projektet munder ud i en række konkrete input, forslag og anbefalinger til regionens videre arbejde på området. Forslag til Vækstforum-initiativet Fremtidens bæredygtige og innovative supersygehuse Dette projektforslag er en udmøntning af Region Hovedstadens nye Erhvervsstrategi og rummer en række innovationstiltag i forbindelse med hospitalsbyggerierne. Hvis projektet bliver vedtaget i Vækstforum, vil det formentlig starte op efter sommerferien 2011. Centrale krav og ønsker til de nye sygehusbyggerier Regionsrådet har udarbejdet en række krav, retningslinjer og ønsker til de nye sygehusbyggerier. Miljø- og klimaudvalget har til opgave at formulere krav og ønsker inden for miljø- og klima. Kravene skal sikre, at politikernes ambitionsniveau på området indfries i projekterne og inden for de økonomiske rammer, uden at det sker på bekostning af de øvrige krav til byggerierne. Implementering af bæredygtighedsværktøjet Bæredygtighedsværktøjet vil blive implementeret i byggeprojekterne i løbet af 2011. Værktøjet vil supplere de ovenstående centrale krav og ønsker til byggerierne med de prioriteringer og krav, som vokser ud af projekternes lokale kontekst. 24