Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Relaterede dokumenter
Det bliver din generations ansvar!

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Biomasse og det fleksible energisystem

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Afgrøder til bioethanol

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

både fødevare og bioenergi

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Spørgsmål som vil blive besvaret:

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Faktaark - værdikæder for halm

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Vågn op!!! ..og benyt solen som primær energikilde. Landbrugsafgrøder og leverandør af energi

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Biomasse til kraftvarme hvor skal den komme fra?

Renewable energy in the transport sector using biofuels as energy carriers

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Halm i biogas en win-win løsning

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation. Teknologicenter med globalt perspektiv

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger

De igangværende initiativer

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Det store regnestykke

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Biomasse til CO 2 neutral kraftvarmeproduktion perspektiver og udfordringer

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Biomassepotentialer frem mod 2020

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Scenarier for mere produktion og forædling af biomasse i Ringkøbing-Skjern kommune

Robust og bæredygtig bioenergi

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

Anvendelse af Biogas DK status

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

National strategi for biogas

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr.

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Muligheder ved samspil med biogas

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Affald, biomasse og phosphor

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse og det intelligente energisystem

Transkript:

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet

Disposition 1. Baggrund 2. Etisk standpunkt og rammebetingelser 3. Vedvarende energi i Danmark 4. Opgørelse og potentiale skov affald landbrug 5. Dyrkningsarealet og fremtiden 6. Konklusion

Baggrund Biomasse udgør en vigtig ressource for fremtidens vedvarende energiforsyning kan konverteres til kraft, varme, biobrændstoffer, m.fl biomasse kan lagres og anvendes på tidspunkter, der er hensigtsmæssige for energisystemet. Drivere for øget anvendelse af danske biomasse ressourcer er Begrænsede fossile reserver Energiforsyning og sikkerhed Klimaforandinger (Kyoto protokol; Klimatopmødet Nov. 09 Kbh Bæredygtig udvikling Muligheder for økonomisk vækst i landdistrikterne

Målsætning og etisk standpunkt Fokus på lignocellulose og affaldsbaserede teknologier halm, roetop, husdyrgødning, melasse, osv. savsmuld, skovflis, træ fra møbelindustrien, træpiller mv. husdyrgødning, agro-industrielt affald, husholdningsaffald, osv. flerårige energiafgrøder: pil, elefantgræs, flerårige græsser osv. Etisk standpunkt: Det er ikke etisk forsvarligt at: benytte arealer hvor der kan produceres fødevarer til produktion af energiafgrøder beslaglægge arealer og fødevareresourcer fra udviklingslande til energiformål undlade udnyttelse af lokale tilgængelige non-food ressourcer i en tid med begrænsede fossile reserver og klimaforandringer

Rammebetingelser Vedvarende energi skal udgøre 30% af Danmarks bruttoenergiforbrug inden 2020 (~280 PJ) Andelen af biobrændstof til transport forøges til 10% i 2020 (17 PJ)

Vedvarende energi i Danmark Vedvarende energi dækker ~ 15% af det samlede energiforbrug Biomasse giver det største bidrag til vedvarende energi (70%) Energiproduktion (PetaJoule) Kilde: Energistatistik 2006, Energistyrelsen

EU-25 biomasse produktionspotentiale (mtoe) 300 250 200 187 228 279 total skov affald afgrøder 150 100 69 50 0 2003 (actual) 2010 2020 2030 Kilde: Eurostat (2003) / European Environmental Agency

Egnede biomasse ressourcer Biomasse ressourcer som ikke konkurrerer med fødevareproduktion, og som også har en anden vigtig funktion i økosystemet Arealanvendelse Fødevarer (landbrug) Træ (skovbrug) Grundvandsbeskyttelse Jordfrugtbarhed Biodiversitet Landskab og rekreation Bioremediering Kulstoflagring m.fl El og varme Biobrændstoffer Biomaterialer Biokemikalier Gødning m.fl.

Den danske arealanvendelse Areal (ha) Kornafgrøder 1.515.000 Øvrige afgrøder 840.000 Arealer udenfor omdrift 383.000 Skov og Plantager 486.000 Byer, bebyggelse, veje mv. 1.115.000 I alt 4.309.000 Byer Korn Skov Kilde: www.statistikbanken.dk Udenfor omdrift Øvr. afgrøder

Skovens ressourcer Træart Areal (1.000 ha) Vedmasse i alt (mio. m 3 ) Hugst (mio. m 3 ) Løvtræer i alt 174 28,8 0,5 Nåletræer i alt 294 45,5 1,9 Alle træarter 468 74,3 2,4 Kilde: www.statistikbanken.dk Årlig træbrændselsressource på ca. 1 mio. m 3 /år Som følge af stigende efterspørgsel forventes denne øget til 1,5 mio. m 3 /år (kilde: Nord-Larsen & Heding 2003) Vedvarende energi fra træ udgør i 2006 33,7 PJ hvoraf omkring 50% importeres (Energistatistik 2006, Energistyrelsen). pga. stigende markedspriser reduceres import på længere sigt og det kan betyde en nedgang i energiproduktion fra den ressource

Affald (eller værdifulde biomasse ressourcer) 60 50 % Energiproduktion (PJ) 50 40 30 20 10 0 100 % kraftvarme 50 % biodiesel, biogas biogas 10 % kraftvarme + bioethanol Husholdningsaffald Slagteriaffald Husdyrgødning Halm Kilde: Energistyrelsen 2004; Daka Biodiesel 2008, DJF (Århus Universitet) 2008

Det danske dyrkningsareal (2006/2007) Ekstensive arealer Fabriksafgr Grovfoder Kornafgrøder Industrifrø Raps Bælgsæd Kilde: www.statistikbanken.dk

Regionale biomasse ressourcer (2007) 70000 60000 50000 Brak Græs udenfor omdrift Halm 1600 1400 1200 Areal (ha) 40000 30000 1000 800 600 mio. kg 20000 400 10000 200 0 0 Hovedstaden Sjælland SydDK Midt.Jyl Nord.Jyl. Kilde: www.statistikbanken.dk Region

Regionale halmressourcer (2007) mio. kilo 600 500 400 300 200 Fyring Foder Strøelse Ikke bjærget 100 0 Hovedstaden Sjælland SydDK Midt.Jyl Nord.Jyl. Region Kilde: www.statistikbanken.dk

for at repetere forudsætningerne for scenarier Fokus på lignocellulose og affaldsbaserede teknologier halm, roetop, husdyrgødning, melasse, osv. savsmuld, skovflis, træ fra møbelindustrien, træpiller mv. husdyrgødning, agro-industrielt affald, husholdningsaffald, osv. flerårige energiafgrøder: pil, elefantgræs, flerårige græsser osv. Etisk standpunkt: Det er ikke etisk forsvarligt at: benytte arealer hvor der kan produceres fødevarer til produktion af energiafgrøder beslaglægge arealer og fødevareresourcer fra udviklingslande til energiformål undlade udnyttelse af lokale tilgængelige non-food ressourcer i en tid med begrænset fossile reserver og klimaforandringer

Opkvalificering af nuværende ressourcer (status quo) Halm: 35% kraftvarme, 40% ethanol, 20% fod./strø., 5% ikke-bjærget Animalsk fedt: 100% biodiesel Permanent græs: 50% bioethanol, 30% foder, 20% rekreativt Brakareal: 50% energiafgrøder (fx. pil), 50% alm. landbrugsdrift 50% af potentiel biogas fra husdyrgødning + fiberafbrænding PJ Kraftvarme Biobrændstof Halm 28 22 Animalsk fedt 4 Pil 17 30% vedvarende (~280 PJ) 10% biobrændstof (17 PJ) Permanent græs 2 Biogas 14 (+2)

Ekstensivering øger bioenergipotentialet Politiske reguleringer af det dyrkede areal Natura 2000, 3-arealer, SFL-områder, vandrammedirektiv Antager omkring 550.000 ha ekstensive arealer (381.000 ha i 2007) 200.000 ha permanent enggræs (50% biogas; 50%bioethanol) 100.000 ha proteinafgrøder (fx ært og hestebønne) 100.000 ha pil 150.000 ha flerårige græsblandinger (50% biogas; 50%bioethanol) PJ Kraftvarme Biobrændstof Permanent græs 4.1 1.5 Halm fra afgrøder 2.4 Pil 18 30% vedvarende (~280 PJ) 10% biobrændstof (17 PJ) Flerårigt græs 9 1.0

Biomasse og vægtfylde Biomasse er en fantastisk energibærer, men har lav vægtfylde Minimal transport (drivhusgasudslip) kræver lokal forarbejdning snitning, pelletering og anden forbehandling arbejdspladser Lokal produktion af bioenergi selvforsyning og forsyningssikkerhed teknologi tilpasset lokal knowhow recirkulering af næringsstoffer arbejdspladser Tilgængelig global ressource som skal produceres og delvis forarbejdes lokalt med mulig endelig raffinering i mere centrale anlæg

Konklusion Det opstillede mål for vedvarende energi (30%) og biobrændstoffer (10%) frem mod 2020 kan opfyldes Der vil være et øget forbrug af biomasse ressourcer til energi, som kan tilgodeses uden påvirkning af nuværende fødevareproduktion Biomasse ressourcernes øvrige funktioner som grundvandsbeskyttelse, biodiversitet, kulstoflagring mv. skal værdisættes Hel eller delvis lokal forarbejdning af biomasse er påkrævet for at sikre bedst mulig energi- og drivhusgasbalancer i hele kæden Biomasse ressourcer til energi er en mulighed for skov- og landbrug for at styrke deres rolle som forvaltere af dansk natur og miljø Tak til

Hvorledes prioriterer vi en bæredygtig arealanvendelse?