Faglig Udvikling i praksis (FIP)

Relaterede dokumenter
Faglig Udvikling i praksis (FIP)

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

Faglig udvikling i praksis

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Faglig udvikling i praksis - italiensk

Samfundsfag B htx, juni 2010

Afsætning A hhx, august 2017

Styrkede gymnasiale uddannelser

Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Samfundsfag B stx, juni 2010

Faglig udvikling i praksis

Samfundsfag, niveau G

FIP faglig udvikling i praksis

Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Læreplan Identitet og medborgerskab

Samfundsfag A stx, august 2017

De fire kompetencer i oldtidskundskab

Samfundsfag B - stx, juni 2008

International økonomi A hhx, juni 2010

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

International økonomi A hhx, august 2017

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Velkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

FIP Innovation, forår 2017

Kvalitetssystem Marts 2019

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

FIP i samfundsfag marts 2018

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

FIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C

Informatik B hhx, august 2017

Svendborg HandelsGymnasium

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

NYHEDER FRA MINISTERIET

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Kapitel 1 Den mangfoldige psykologi

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

Studieområdet htx, august 2017

Skriftlighed i græsk og latin

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017

Skabelon for læreplan

Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten

Afsætning A hhx, juni 2010

Fagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF

Almendannelse og professionsdannelse i gymnasiet

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

Religion C. 1. Fagets rolle

STUDIEPLAN 1. ÅR SKOLEÅRET 2018/19 FOR 1C IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA

Faglig udvikling i praksis i faget engelsk på hhx og htx. Marts 2017 Fokus: de nye læreplaner

STUDIEPLAN 1. ÅR SKOLEÅRET 2018/19 FOR 1B IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA

Studieplan 1. år Skoleåret 2017/18 for HH1A Markedsføring og Økonomi Team 3

Bekendtgørelse om ændring af valgfagsbekendtgørelsen

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Organisation C. 1. Fagets rolle

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven)

Billedkunst B stx, juni 2010

Læreplan Samfundsfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen)

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Idræt B valgfag, juni 2010

Undervisningsbeskrivelse

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Faglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet

Faglig udvikling i praksis Dansk A i hhx - den nye læreplan

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Studieplan HHX1.Cg/ Grundforløb. Markedsorienteret studieretning. Business.

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Italiensk A stx, juni 2010

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz

STUDIEPLAN 1. ÅR SKOLEÅRET 2018/19 MARKEDSFØRING OG ØKONOMI FOR AXHHX 1D18 IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

Transkript:

Faglig Udvikling i praksis (FIP) Præsentation af nye læreplaner Psykologi C og B 27.9.17 Fredericia Gymnasium Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1

Dagens program og det praktiske 10.00-10.30 kort præsentation af de nye læreplaner (Jette Hannibal) 10.30-11.00 innovation og psykologi (Magnus Riisager Hansen) dernæst kort pause 11.10-11.40 Metoder i psykologi hvorfor og hvordan? (Mette Morell) 11.40-12.15 Samtaler i netværksgruppe om metoder mm. 12.15-13.15 Frokost 13.15-13.45 Faglige mål, synlige mål, formativ evaluering illustreret knyttet til nyt kernestof og digital dannelse (Merete Jagd Esmarch) 13.45-14.15 Samtaler i netværksgrupper på baggrund af oplægget (padlet)- dernæst kort pause 14.30-14.50 Eksamen nye krav til prøvematerialet. (Jette Hannibal) 15.50-15.30 Workshop og samtaler i netværksgrupper omkring eksamensspørgsmål 15.30-15.45 Kort diskussion i netværksgrupperne (faglig udvikling på skolen, etablering af mailliste?) 15.45-16.00 Opsamling/evaluering Jette Hannibal, fagkonsulent Side 2

Loven om de gymnasiale uddannelser 1: Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Stk. 2. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og opnå evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 3

Loven om de gymnasiale uddannelser Stk. 3. Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Elevernes skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans. Stk. 4. Uddannelserne og institutionskulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og respekt for muligheder for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og det globale perspektiv. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 4

Processen Forligstekstenè kommissorium til læreplansgrupperne Lovforslaget med tilhørende bemærkninger èloven om de gymnasiale uddannelser (27.12.16) og bekendtgørelse (i høring sammen med forslag til læreplaner) Endelige læreplaner og vejledninger klar august 2017. Kommissorium fokuspunkter Faglig fordybelse Kompetencer: globale, digitale, karriere, innovative Demokratisk forståelse (relevante fag) Skriftlig formidling Formativ evaluering Forventet omfang af fagligt stof Læsning af fremmedsprogede tekster Fagligt samspil Jette Hannibal, fagkonsulent Side 5

Lov om gymnasiale uddannelser Én samlet lov for alle gymnasiale uddannelser (Lov om de gymnasiale uddannelser) Teknisk studentereksamen (htx 3 år) Merkantil studentereksamen (hhx 3 år) Almen studentereksamen ( stx 3 år) Hf-eksamen (hf 2 år) Én bekendtgørelse udfolder loven, fastsætter fx nærmere om udbud af valgfag og regler om fordybelsestid Læreplanerne er nu bilag til bekendtgørelsen og publiceres fremover kun online - ligesom vejledningen Eksamensbekendtgørelsen er under udarbejdelse. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 6

Psykologi valgfag i ny struktur Psykologi kan udbydes på alle uddannelser også på EUX hvor man kan vælge C (eller eud). Undervisning på gymnasialt niveau kræver, at man opfylder de faglige mindstekrav (under revision). Toning af faget i forhold til uddannelse? Htx, hhx, stx, hf (se profiler for de enkelte uddannelser). Mulighed for at udbyde C og B valgfag på de fleste uddannelser men afhænger af studieretninger med diverse bindinger og skolernes prioriteringer. Psykologi har været et populært valgfag indtil nu sikkert også i fremtiden- og valgfag en mulighed for at profilere sig for skolerne? Psykologi på Hf kan også indgå som del af fagpakke Psykologi i fagligt samspil fx i projekter og de store skriftlige opgaver Jette Hannibal, fagkonsulent Side 7

Nye læreplaner Ændringer i tråd med kommisorium men indhold en justering af den gældende læreplan overordnet set ikke dramatiske ændringer i indhold i psykologi. Fortsættelse men også en lettere skærpelse- af den gældende læreplans fokus på den videnskabelige psykologi og kritisk undersøgelse af psykologiske problemstillinger gennem relevant faglig viden herunder empiriske undersøgelser og forståelse for metoder. Kritisk tænkning stadig centralt ses bl.a. i de faglige mål. Muligheder for at arbejde med forskelle mellem den fortolkende hermeutiske psykologi og den empiriske psykologi. Eksamen krav om prøvemateriale med forskelligt materiale, herunder aktuelt stof og undersøgelser men samme prøveformer som før. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 8

Læreplanernes struktur 2.4. Omfang Jette Hannibal, fagkonsulent Side 9

Identitet noget nyt/nye formuleringer (c og b) 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder som et resultat af samspillet mellem psykologiske, sociale, kulturelle og fysiologiske faktorer. Undervisningsfaget psykologi bygger på viden og metoder fra den videnskabelige psykologis forskning inden for de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelig og humanistiske områder og sikrer hermed faglig dybde og muligheder for fagligt samspil. Resultaterne af forskningen anvendes i mange forskellige sammenhænge til at opnå en forståelse af de vilkår, muligheder og udfordringer mennesker møder personligt og i fællesskaber, både lokalt og globalt. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 10

Identitet Psykologi bygger historisk på filosofisk og videnskabelig teoridannelse. Faget giver eleverne kundskaber i teoretiske og empiriske forhold omkring udvikling af psykologisk viden samt færdigheder i at anvende denne viden i konkrete sammenhænge. Endvidere udvikler faget evnen til kritisk anvendelse af psykologisk viden på aktuelle psykologiske problemstillinger, hvorved elevernes forståelse, holdninger og handlemuligheder kvalificeres. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 11

1.2. Formål (sammendrag)- ens på c og b) Fokus på udvikling af kundskaber, viden, færdigheder og kompetencer til at undersøge og diskutere psykologiske forhold på et fagligt grundlag. Formulere og undersøge konkrete psykologiske problemstillinger kritisk ved hjælp af fagets viden og metoder sikre faglig dybde. Styrke almendannelsen og demokratisk forståelse gennem tilegnelse af kundskaber og viden, der gør eleverne i stand til at reflektere over psykologiske, almenmenneskelige, sociale, digitale, kulturelle og interkulturelle forhold i den moderne verden. Udvikle forståelse og respekt for menneskers forskellighed på baggrund af køn, personlige, sociale og kulturelle faktorer gøre dem ansvarlige til at navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Udvikle innovative kompetencer og studiekompetence (anvende fagets viden, begreber, metoder og kritisk tænkning. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 12

2.1. faglige mål nyt/nye formuleringer på C redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser formulere konkrete psykologiske problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 13

Kritisk tænkning og forskning i psykologi Why more highly educated people are less into conspiracy theories Artikel fra The British Psychological Society s Research Digest om en undersøgelse om, hvorfor nogle tror på konspirationsteorier (fx om farlighed af vaccination)og andre ikke gør. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 14

2.1 faglige mål B- ikke egentlig nyt med feltarbejde men større fokus på det som kilde til metodeforståelse på B (se fx didaktiske principper) demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat Jette Hannibal, fagkonsulent Side 15

2.2.Kernestof C (små ændringer) Socialpsykologi nyt: social adfærd; kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier; diskrimination Udviklingspsykologi nyt: Menneskets udvikling (i et livslangt perspektiv kun på B nu); betydning af arv, miljø, køn og kultur; tilknytning, sårbarhed, resiliens. Kognition og læring nyt: Digitale forholds betydning for læring, motivation og hukommelse (intelligens er ude) Personlighed og identitet nyt: Identitet og personlighed (Selv er ude) Jette Hannibal, fagkonsulent Side 16

2.2. Kernestof B (nyt) Socialpsykologi Social adfærd, inklusion og eksklusion, kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier Udviklingspsykologi betydning af arv, miljø, køn og kultur; tilknytning, sårbarhed, resiliens. Kognition og læring nyt: Digitale forholds betydning for læring, motivation og hukommelse (intelligens er ude) Følelser og kognition Personlighed og identitet intet nyt: Metode nyt: simpel analyse af data. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 17

2.3. supplerende stof og 2.4 omfang (nyt) Det supplerende stof indgår sammen med kernestoffet som element til udvikling af elevernes innovative kompetence og karrierekompetence. Der skal indgå materiale på engelsk, samt når det er muligt, på andre fremmedsprog. 2.4. Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til 150-250 sider (psykologi C) og 400-500 sider (psykologi B). Jette Hannibal, fagkonsulent Side 18

2.3. supplerende stof B Det supplerende stof indgår sammen med kernestoffet som element til udvikling af elevernes innovative kompetence og karrierekompetence. Der skal indgå materiale på engelsk, samt når det er muligt, på andre fremmedsprog. Reklamepsykologi, økonomisk psykologi (herunder adfærdsøkonomi), produktog designpsykologi. Forløb i mindst to af områderne i supplerende stof. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 19

Didaktiske principper C- gammelt og nyt (mest i formuleringen) Temaorienteret undervisning det bærende princip i tilrettelæggelse af undervisningen Faglige mål styrer den pædagogiske tilrettelæggelse sikre faglig progression. Studiekompetencen skal udvikles gennem det systematiske arbejde med faglighed, kritisk tænkning og samspil med andre fag. Elevernes medindflydelse på undervisningens form og indhold Undervisningen skal sikre, at eleverne får muligheder for at udvikle formidlingskompetence samt selvstændighed i at formulere psykologiske problemstillinger ud fra aktuelt stof og besvare disse problemstillinger ved hjælp af relevant psykologisk viden. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 20

3.1.Didaktiske principper B- samme som C men også præcisering omkring feltarbejde (og i 3.2 arbejdsformer) Gennem feltarbejde udfordres elevernes nysgerrighed gennem muligheden for selv at afgrænse virkelighedsnære psykologifaglige problemstillinger og foretage selvstændige små undersøgelser med brug af fagets metoder. Feltarbejdet skal indtænkes som en central aktivitet i forhold til at udvikle eleveres forståelse af fagets metoder samt muligheder for at formidle resultater både mundtligt og skriftligt. Feltarbejdet kan desuden indgå som en væsentlig del af innovative projekter og kan udføres i samarbejde med andre fag. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 21

3.2.Arbejdsformer nyt (stort set det samme på C og B) Elevaktiverende arbejdsformer Eleverne udvikler deres viden, kundskaber og færdigheder i fagets metoder gennem inddragelse af undersøgelser i undervisningen og mulighed for selv at udføre små undersøgelser. Mindre skriftlige øvelser inddrages for at styrke præcision og korrekt anvendelse af fagets begreber i den faglige formidling og som støtte for mundtlige oplæg. Kontakt til den praktiske verden (når det er muligt),. således at eleverne oplever kobling mellem teori og praksis. Hermed får eleverne indsigt i, hvordan psykologisk viden anvendes i forskellige praktiske sammenhænge, hvilket medvirker til udvikling af deres karrierekompetence. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 22

3.3. IT (nyt og ens på C og B) I psykologi arbejdes der med elevernes digitale dannelse. It og digitale medier anvendes til kommunikation, samarbejde, informationssøgning og formidling til støtte for elevernes faglige udvikling og til styrkelse af studiekompetencen. It og digitale medier anvendes til kommunikation, samarbejde, informationssøgning og formidling til støtte for elevernes faglige udvikling og til styrkelse af studiekompetencen Undervisningen omfatter desuden brug af og kritisk stillingtagen til information fra internetbaserede kilder med psykologifagligt stof. Ligeledes indeholder undervisningen mulighed for vidensdeling samt for at producere mindre it-baserede produkter på baggrund af undervisningen, hvilket medvirker til udvikling af formidlingskompetencen. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 23

3.4. Samspil med andre fag Dele af kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil mellem fagene og i studieretninger. I tilrettelæggelsen af undervisningen inddrages desuden elevernes viden og kompetencer fra andre fag, som eleverne hver især har, så de bidrager til perspektivering af temaerne i undervisningen og til belysning af psykologis almendannende sider i forhold til sociale, historiske, kulturelle, interkulturelle eller samfundsmæssige områder. Psykologi C (og B) kan indgå i flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med studieretningsprojektet, studieområdet, SSO etc. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 24

4.1. Løbende evaluering (c og b) Formålet med den løbende evaluering er at sikre kvaliteten af undervisningen i psykologi samt styrke den enkelte elevs faglige progression og forståelse af eget faglige niveau med henblik på at udvikle elevens potentiale. Dette sker gennem en præcisering af elevens standpunkt i forhold til de i pkt. 2.1. angivne faglige mål samt en konkretisering af muligheder for at nå dem. Jette Hannibal, fagkonsulent Side 25

4.2 Prøveform C: to til tre normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum) og mulighed for at inddrage elektronisk mediemateriale (48-24) B: fem til seks normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum) og mulighed for at inddrage elektronisk mediemateriale (24 timer/ 30 min.) Jette Hannibal, fagkonsulent Side 26

Innovative prøveformer på B Rammeforsøg med innovative prøveformer: Hold der deltager skal I undervisningen gennemføre mindst tre projekter, herunder et eksamensprojekt. Tre skoler deltager med psykologi B. Projekterne tilrettelægges med udangspunkt I fagets faglige mål og kernestof så eleverne kan undersøge og afgrænse virkelighedsnære problemstillinger samt udarbejde, præsentere og vurdere innovative løsningsforslag til problemerne. Projekter og portfolio til eksamen præsenteres eksamensprojektet og der spørges ind til portfolio. Se evt. Mere her https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen/rammeforsoegi-innovative-kompetencer Jette Hannibal, fagkonsulent Side 27