. KABs Kommunenetværk nutidens og fremtidens ejendomme
Årets første netværksmøde - Program Tema: Fremtidens blandede boformer og effektiv driftsorganisering 09.30-09.45: Velkomst og formål med netværket v/kundechef i KAB Christian Fries 09.45 10.00: Præsentation af netværksdeltagere 10.00 10.45: Fremtidens blandede boformer v/kabs Byggedirektør Rolf Andersson 10.45 11.00: Pause & networking 11.00-11.30: Samarbejdsprocessen omkring byggeri til blandede boformer v/frederiksberg Kommune, Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsdirektør Henning Daugaard 11.30-11.50: Effektiv driftsorganisering i kommuner v/greve Kommune, Ejendomschef Niels Minor Borre 11.50 12.00: Netværksøvelse samt evaluering 12.00 14.00: Frokost ude i byen
Hvorfor et kommunenetværk? Hvad er rammerne? KAB stiller rammer og 100 års ekspertise til rådighed for netværket, hvor du sammen med dine kollegaer fra kommuner på hele Sjælland, får muligheden for at erfaringsudveksle og udvikle ny viden. Hvad får du ud af det? Bedre løsninger til drift og udvikling af kommunale ejendomme indenfor effektiv drift, digitalisering, økonomi, fremtidens boligformer og nybyggeri. Hvorfor vil KAB danne et netværk? Vi bliver meget klogere på kommunernes behov og efterspørgsel, og kan på den baggrund udvikle bedre løsninger, der svarer til udfordringerne. Hvad byder netværket på næste gang? Vi har planer om at kombinere faglige oplæg, kommunale erfaringer og egne historier med besigtigelse af moderne bygninger og teknologiske landvindinger. Men medlemmerne bestemmer indholdet.
KABs kommunale samarbejdspartnere Samarbejdspartnere på hele Sjælland Administrerer kommunale plejecentre og ældreboliger i Vordingborg, Greve, Hvidovre og Gentofte Kommuner I alt 5.000 ældreboliger og over 50 plejecentre
Særlig interesse for plejecentre og ældreboliger KAB udvikler plejecentre i tæt samarbejde med kommuner, selvejende institutioner og boligselskaber 40 års erfaring med opførelse og drift af plejecentre For nuværende i gang med at opføre 5 nye plejecentre og yderligere 3 er under planlægning. Disse 8 byggeprojekter gør, at KAB pt. er Danmarks største bygger af plejecentre
Præsentation af netværksdeltagere Præsentation ved bordene Hvad forventer I at få ud af netværket? Kundekonsulenterne skriver ned
Fremtidens blandede boformer v/rolf Andersson
KAB s arbejde med plejecentre Netværksmødet 8. maj 2017 ved byggedirektør Rolf Andersson
KAB og plejecentre og pleje bofællesskaber
Flere målgrupper - nye fællesskaber
Ville du gerne bo her? Hvis ja, hvorfor?
Hvad ligner det?
. Plejecenter Sølund C.F. Møller og Tredje Natur Kundechef Lene Vennits Netværksmødet 8. maj 2017
150 ungdomsboliger 20 senior boliger 360 plejeboliger Børnehave
Vi udvikler sammen studietur og partnerskab
Tror I på fællesbrug af Sølund?
Vi inviterer byen indenfor
4 borgermøder
Et hjem professionel pleje 67-85 m2
Hvem bor her Vi drifter ude og inde også servicearealer
Pause & networking Find venligst et nyt bord efter pausen..
KAB s netværk for kommuner Henning Daugaard Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsdirektør Frederiksberg Kommune
Indhold Frederiksberg og Frederiksbergstrategien Kort over byen og boligafdelinger Frederiksbergstrategien Samarbejdet med de almene boligorganisationer Udgangspunktet for samarbejdet ca. 2014-2015 Udviklingsspor efter 2014 Fra boligsocialt samarbejde til fælles fokus på en socialt bæredygtig by Den socialt bæredygtige by 1-4: Den strategiske ramme, Målsætninger, Temaer, Udmøntning og opfølgning Ny rammeaftale 2016-2019: en ny start og en stærkere formel ramme Blandede boligformer Flygtningeboliger en kickstarter af samarbejdet Bredt samarbejde om flygtningeboliger Salg af kommunale beboelsesejendomme Organisation og kultur en svær udfordring 1-3 Perspektiver for det fremtidige samarbejde
Frederiksberg Danmarks tættest befolkede by Areal: 8,7 km2 Befolkning: 104.481 indbyggere (2016) Boligafdelinger i Frederiksberg Kommune
Frederiksbergstrategien Fire målsætninger: Byen i byen Livskvalitet i hverdagen Vidensbyen i Greater Copenhagen Klimabyen for fremtiden Fire arbejdsprincipper: Vi skaber løsninger sammen Vi får mest muligt ud af investeringerne Vi arbejder tværgående Vi gør byen smart og bæredygtig
Udgangspunktet for samarbejdet ca. 2014-2015 FFB/AKB (nu FFB): ca. 75% af ca. 4.200 almene familieboliger i Frederiksberg Kommune Indtil t.o.m. 2015 25% kommunal anvisning overalt med én undtagelse Ikke mange reelle samarbejdsprojekter, dog Projekt vedr. særboliger i FFB-regi Kommunale institutioner i almene afdelinger ikke videre perspektiv Generelt godt samarbejde omkring boligsocialt arbejde lidt i to spor og stort set ingen 3. vej. Ufortalt: Enormt beredskab i dagligdagen Organisationsfokus fremfor sektorfokus internt i FK
Udviklingsspor efter 2014 Løfte boligsocialt samarbejde til fælles fokus på en socialt bæredygtig by Ny rammeaftale 2016-2019: ny start på flere måder og en stærkere formel ramme Blandede boligformer bystrategi sektorer blander blod. Flygtningeboliger kickstarter på flere måder Salg af kommunal ejendom et potentielt nyt landkort på Frederiksberg
Fra boligsocialt samarbejde til fælles fokus på en socialt bæredygtig by Første spæde spirer i 2012-2013 Mere samordning af boligsociale indsatser, mere overblik og effektfokus Fælles indsatser/samarbejdsaftale (eks. konflikthåndtering) Invitere nyt spillere ind (foreninger, virksomheder) mere struktureret Koble administration og beboerdemokrati Nu på vej mod nyt kommunalt plangrundlag for Socialt Bæredygtig By Formaliseret som fælles fokus i rammeaftale 2016-2019
Socialt bæredygtig by den strategiske ramme Plan: Målsætninger for socialt bæredygtig by Tre temaer Byliv Boligen Byrum Direkte og indirekte mål Metoder: Netværk Samskabelse Regnskab (Ledelsesinformation) Opfølgning: Årlig konference med opfølgning på netværk, samarbejder og regnskab
Socialt bæredygtig by: Målsætninger Fortsat udvikling af den socialt bæredygtige by med attraktive kvarterer med forskellige boligtyper, erhverv, kultur- og fritidsaktiviteter, gode byrum og nær offentlig service. Udfordringer skal løses uden at skabe nye fremtidige udfordringer. Økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed skal håndteres som ligeværdige rammeværktøjer for byens udvikling, og styrke bevidstheden og indsatserne på den sociale bæredygtighed. Et langsigtet forebyggende perspektiv omkring bæredygtighed og et mere akut orienteret perspektiv ift. aktuelle udfordringer. Et perspektiv ift. byen under ét og et perspektiv, der vedrører de enkelte områder/kvarterer i byen.
Socialt bæredygtig by: Temaer Inkluderende byliv: Det sociale liv foldet ud indenfor byrummets rammer og borgernes adgang til at deltage i byens rum, hvor byrummene understøtter det sociale liv. Boligen tilgængelighed og balance: Varieret beboersammensætning i alle byens kvarterer med plads til mangfoldighed og interaktion. Særligt blik internt i boligområderne for de udsatte byområder og fokus på balancen og sammenhængen med lokalområderne og den øvrige by. Inspirerende byrum: Inspiration til positive og meningsfulde aktiviteter, hvor borgerne uanset alder, social status mv. har lyst til at opholde sig og udfolde sig, gennem skabelse af spændende, inspirerende og trygge fysiske rammer.
Socialt bæredygtig by: Udmøntning og opfølgning Udmøntning: Indsatser og initiativer, som er direkte forankret i Socialt bæredygtig by : Fx boligsociale indsatser, boliganvisning, boligsociale helhedsplaner. Indsatser og initiativer med forankring i andre planer eller strategier: Fx SSParbejde, integrationsindsatser, forebyggende sundhedstiltag, kultur- og frihedstiltag, sundhedsplejen. Opfølgning: En række konkrete mål: Fx grad af selvforsørgelse, civilsamfundsaktivitet, forbrug af sundhedsydelser. Et årligt regnskab (Ledelsesinformation) vil blive udarbejdet ud fra forskellige indikatorer. Et årligt servicetjek på de enkelte indsatser og projekter.
Ny rammeaftale 2016-2019: en ny start og en stærkere formel ramme Omlagde fra 25% anvisning til 11-22-33% anvisning efter belastningsgrader i afdelinger Vægtstang i form af faste mål for fleksibel udlejning i hver afdeling og indregnet i udlejningshjul Opfølgning svær har betydet at mange adm. processer har skullet tunes. Fælles dataindsamling og fælles sprog. Udbud af grundkapital til 100 nye almene familieboliger. Flygtningeboliger ekstra anvisning 2016-2017 (30+30) 45 varige særboliger efter fælles nøgle efter FFB-projekt forud for rammeaftalen
Blandede boligformer bystrategi sektorer blander blod. Et eksempel med faktor 3 Tre projekter med blandede boligformer og alt muligt andet på 100*100 meter! Betty 1: FFB-fusion med handicap-almen organisation med 100% kommunal anvisning og kodeordet social innovation. Ny bygning, delvist nye målgrupper, modelprojekt. Betty 2: FK-salg til FFB af stor boligblok (plejehjem/ studieboliger) til indretning af botilbud autister/udviklingshæmmede mv. Betty 3: Tildeling - efter miniudbud - af grund til byggeri af plejeboliger og andre boliger Gevinster: Én bygherre, fælles udearealer, fælles bystrategi, nyt landkort, mere samskabelse, supplere fremfor dublere, flere ideer, mere by..osv. Kæmpe mange og komplekse udfordringer!
Flygtningeboliger kickstarter af samarbejdet på flere måder Rammeaftalen forhandlet i forår/sommer 2015 (!), gav naturligt fokus Svært tema på Frederiksberg generelt og specifikt en tæt by Aftalt 2*30 ekstra førstegangsanvisninger Modydelse i 100 nye almene familieboliger i aftaleperioden ( 45+30+30 ) Brød ny is til efterfølgende 3-4 almene projekter med yderligere næsten 100 almene familieboliger via anvisning og udveksling til varige flygtningeboliger
Bredt samarbejde om flygtningeboliger Stor udfordring, som bliver løst i politisk enighed og med bidrag fra mange parter, herunder: Almene boligorganisationer: Aftale om anvisning af 30+30 boliger i 2016-2017, inkl. aftale om tilskud på 10.000 kr./bolig til integrationsaktiviteter. Private udlejere: Aftale med Frederiksberg Boligfond om anvisning af i alt 40 boliger i 2015-2017, inkl. aftale om tilskud på 10.000 kr./bolig til integrationsaktiviteter. Ombygning af kommunal ejendom. Udbud af kommunale grunde til almene boligorganisationer samt VenligBoligPlus. Samarbejde med private bygherrer.
Salg af kommunale beboelsesejendomme et potentielt nyt landkort på Frederiksberg Tre mål der binder sammen politisk vigtig Frederiksbergbalance Social bæredygtighed fastholdelse og spredning af kommunal anvisning Undgå kommende renoveringer i anlægsrammen Finansiering Mere metro, skat, deponering/hospitalsgrund
Organisation og kultur en svær udfordring - 1 FK s andel af BL s 1. kreds er meget sammensat Små og store på Frederiksberg og udenfor Flere små, traditionelt styrede og tænkende Lejerbo, nye løsninger generelt, små på Frederiksberg i Lejerbosammenhæng og svær politik FFB/KAB stærkt beboerdemokrati/to integrationspriser priser hjem medlem af stærk KAB-familie
Organisation og kultur en svær udfordring - 2 FK s egen organisation ret heterogen lige her - mange kommuner i én? Styringsdialog/tilsyn Anvisningsspor/myndigheden Planmyndighed generelt Egen byggeafdeling vi bygger Politik i 9 udvalg, FFB-sager i mindst 5 med i øvrigt 3 forskellige direktører som sekretariat
Organisation og kultur en svær udfordring 3 Strategisk alignment eksternt og internt på vej BL-fokus og sektor-fokus sideløbende med drøftelser om ny rammeaftale (formelt og reelt behov) Etableret Boligforum fra 2014 på både administrativt og politisk niveau Forbedret intern koordinering op mod Boligforum og vedr. strategi/taktik/praksis vedr. flygtningeboliger Læring: Stærke visioner og politisk opbakning gør det ikke alene!
Perspektiver for fremtidigt samarbejde mellem kommunen og almene boligorganisationer Nye samarbejder og organiseringer samt forbedret kommunal koordination af indsatserne til udsatte borgere. Udvikling af fleksible boliger, der kan tilpasses boligbehovet for forskellige grupper af borgere. Nye rammer for det strategiske samarbejde, hvor vi sammen investerer i udvikling af byen. Salg af kommunale beboelsesejendomme.
Effektiv driftsorganisering i kommuner v/niels Minor Borre, Greve Kommune
Ejendomscenteret FM Page 48
Den foretrukne samarbejdspartner Page 49
Greve modellen Page 50
Greve modellen: historik 3 senarier i spil Valget faldt på Greve modellen, med den forventning at gevinstrealisere: 2.mio. i besparelse i 2016 3.mio. i 2017 og årende frem Ingen yderligere besparelser/ændringer på området før 2021 Page 51
Greve modellen: hvordan lykkedes vi Alle i TS skal gennemgå Ejendomsserviceteknikker uddannelse Page 52
Greve modellen: hvordan lykkedes vi Hjemtagelse af opgaver Ændring af arbejdsgange Page 53
Grevemodellen med fokus på forandring Vi kommer til at arbejde meget anderledes, med fokus på teamdannelse og samarbejde. Fokus på faglighed Fokus på skabelsen af teams Fokus på tovholderopgaver Servicekultur og SLA Page 54
Greve modellen, hvad betyder dette for medarbejderne Fra 16 teknisk serviceledere til 5 teamledere Farvel til 8 kollegaer på sigt Mulighed for at lave individuelle aftaler, pension efterløn m.m. Temmøder med fokus på teamdannelse, herunder tovholderopgaven, retfærdighed, tillid og kerneopgaver (SLA.) Page 55
Greve modellen: hvor ser jeg mig selv Page 56
Greve modellen: overordnet struktur for Teknisk Service Team 1 Team 5 Team 2 Teknisk leder Team 4 Team 3 Page 57
Greve modellen Page 58
Netværksøvelse samt evaluering Hvad tager I med hjem fra arrangementet? Hvilke udfordringer kunne være interessant at drøfte?