/tmp/jfile.doc Hjerneskadecentrenes Fælles Neuropsykologiske Testbatteri Manual Rey Complex Figure Test and Recognition Trail Ravens Progressive Matrices Auditory-Verbal Learning Test Sætningsgengivelse Trail Making Test A & B Ligheder (WAIS/WAIS-R) Talspændvidde (WAIS/WAIS-R) Tal-symbol (WAIS/WAIS-R) Terningmønster (WAIS/WAIS-R) Ordforråd (WAIS/WAIS-R) Ordmobilisering Token Test Wisconsin Card Sorting Test Køben- Center for Hjerneskade havn Skt. Hans Hospital Roskilde Hjerneskadecentret Århus Sønderborg Sygehus Sønderborg Hjerneskadecentret Fyns Amt Hjerneskadecentret Nordjyllands Amt Indholdsfortegnelse
Testbatteriet...3 Test og retest...5 Referencer...7
Baggrund I slutningen af 1997 nedsatte Center for Hjerneskade, Skt. Hans Hospital, Hjerneskadecentret, Århus, Hjerneskadecentret Nordjyllands Amt, Sønderborg Sygehus, Vejlefjord og Hjerneskadecentret Fyns Amt en forskningsgruppe med repræsentanter fra hvert center. Formålet med gruppens arbejde er at tilvejebringe et grundlag for at gennemføre fælles forskningsprojekter. Gruppens første opgave blev at finde frem til et fælles batteri af neuropsykologiske test der kunne anvendes på alle centrene. Vejlefjord ønskede ikke at deltage i denne del af arbejdet. Arbejdet med udarbejdelse af testbatteriet har været forestået af: Carla Caetano, Center for Hjerneskade Jeanette Liljegren, Skt. Hans Hospital Anne Aagaard Pallesen, Hjerneskadecentret Nordjyllands Amt Per Willum Jensen, Hjerneskadecentret, Århus Ann-Marie Low, Sønderborg Sygehus Jesper Andersen, Hjerneskadecentret Fyns Amt Ved udvælgelsen af tests der skulle indgå i det fælles neuropsykologiske testbatteri blevet der taget udgangspunkt i følgende overvejelser: Der skulle være tale om et minimumsbatteri der på den ene side kunne gives en grov profil af klienternes kognitive funktion, men på den anden side efterlod plads til at de enkelte centre kunne supplere med andre test efter ønske. De test der skulle indgå i batteriet skulle være test hvor de vigtigste oplysninger kunne opgøres kvantitativt. Der skulle helst eksistere et dansk (evt. et skandinavisk) normmaterialer Der skulle tages et vist hensyn til hvilke tests der i forvejen var mest udbredt på de syv centre Ud fra disse kriterier blev der udvalgt en række tests der skulle dække områderne: præmorbid begavelse, opmærksomhed, indlæring og hukommelse, visuel funktion, sprog, tænkning og abstraktion. Testbatteriet Det første resultat af gruppens arbejde er det batteri bestående af fjorten tests der er beskrevet i det følgende. Der findes et anvendeligt dansk normmateriale til ni ud af de fjorten test. Otte af de fjorten test indgår i anbefalinger fra enten American Academy of Neurology (1996) eller Haney et al (1996) til vurdering af følgevirkninger af hjerneskader og vurdering af effekt af genoptræning (se tabel 1). Rey Complex figure test and recognition trail (RCFT) Rey Complex figure test and recognition trail er baseret på den franske psykolog Reys komplekse figur fra 1941. Reys oprindelige udgave bestod af en kopieringsdel og en forsinket gengivelse efter tre minutter. I 1944 udarbejdede Osterieth en standardiseret administration, et scoringssystem og et normmateriale. Scoringssystemet er siden via Taylor og Lezak blevet vidt udbredt og kendes som Rey-Osterieths komplekse figur. Meyers & Meyers udgave (1995) baserer sig på dette scoringssystem, men udbygger administrationen med en forsinket gengivelse efter 30 minutter og en genkendelsesdel, anfører meget stringente scoringskriterier og giver adgang til et detaljeret normmateriale. Der findes ikke danske normer til denne test, men i forbindelse med oversættelsen til svensk er der foretaget en afprøvning på en svensk population bestående af 104 personer (Nyman, 1999). Der er ikke tale om nogen meget stringent afprøvning, idet det er studerende der har udført selve testen og de har selv rekruteret forsøgspersonerne. Protokollerne er siden scoret af to uafhængige bedømmere. Resultaterne viser god interbedømmerreliabilitet for umiddelbar og forsinket gengivelse, mens den er noget ringere ved kopieringen. Resultaterne viser generelt en god overensstemmelse med de amerikanske normer. Det anbefales derfor at man anvender de amerikanske normer. Auditory-Verbal Learning Test (AVLT) Denne test er konstrueret af Rey i 1964 (Lezak, 1983) og består af en simpel listeindlæring, dvs. at en række ord læses op gentagne gange således at man får en indlæringskurve for en given elev. Testen belyser således sproglig spændvidde, indlæring og hukommelse. Reys udgave består af femten ord, i modsætning til Lurias tilsvarende test der består af ti ord. I den oprindelige udgave af AVLT læses de femten ord op fem gange 3
efterfulgt af en distraktorliste bestående af femten nye ord som skal gengives, inden den oprindelige liste skal gengives en sjette og sidste gang. I den udgave som Nielsen et al. (1989) anvendte, er distraktorlisten ikke med. I stedet er der en forsinket gengivelse efter femten minutter. Der findes danske normer i Nielsen et al. (1989) baseret på denne udgave. Trail Making Test, A & B (TMT) Trail Making Test, A & B er oprindeligt en del af et testbatteri anvendt i den amerikanske hær (Lezak, 1983), men er i dag en af de mest anvendte neuropsykologiske test overhovedet. Testen består af to dele hvor eleven i del A skal forbinde en række tal i rækkefølge så hurtigt som muligt og i del B skal forbinde skiftevis tal og bogstaver. I danske sammenhænge har testen indgået i to standardiseringesundersøgelser, Rigshospitalets Basisbatteri og Nielsen et al. (1989). Der findes danske normer baseret på disse to undersøgelser. Token Test Token test (De Renzi & Vignolo, 1962, efter Lezak), der er en afasitest, er siden lanceringen i 1962 modificeret flere gange. I manualen til Revised Token Test (McNeil & Prescott, 1978) nævnes seks forskellige varianter. Her anvendes en udgave af Token Test baseret på den version af testen som indgår i Neurosensory Center Comprehensive Examination for Aphasia, NCCEA (Spreen & Benton, 1969). Den lange udgave af testen består af 39 kommandoer med stigende kompleksitet og sværhedsgrad. Den findes i en dansk oversættelse, udarbejdet af psykologerne på Taleinstituttet i Hellerup som forhandles af Dansk psykologisk Forlag. På baggrund af en analyse af testresultater fra to grupper af hjerneskadede patienter hhv. med og uden afasi udvalgte Spellacy og Spreen (1969) de 16 kommandoer som tilsammen var ansvarlige for den største del af variationen. Spellacy og Spreen konkluderede:... for most purposes a 16-item test with pass-fail scoring appears to be satisfactory. Det er denne 16-items udgave som er anvendt her. Der findes ikke danske normer til denne test. Ordmobilisering Der er i tidens løb udarbejdet forskellige varianter af ordmobiliseringsprøver hvor ordmobiliseringen skal tage udgangspunkt i begyndelsesbogstav eller en kategori. Den nok bedst kendte udgave af ordmobiliseringstesten er Controlled Oral Word Association Test (COWAT), der også nogle gange benævnes FAS. FAS baserer sig på benævnelse af ord der begynder med hver af de tre bogstaver F, A og S, der er hhv. høj-, mellem- og lavfrekvente begyndelsesbogstaver i det engelske sprog. I Nielsen et al.s undersøgelse (1989) indgår en ordmobiliseringstest baseret på bogstaverne S, N og F. Der findes endvidere ordmobiliseringstest der tager udgangspunkt i forskellige kategorier som dyr, farver eller andet. Kategorien Ting du sandsynligvis vil kunne se på gaden er blevet anvendt af Tallan (i følge Lezak, 1995) i en undersøgelse af Korsakoff patienter. Den adskiller sig formentlig fra de øvrige ved i højere grad at stille krav til associationsdannelse. Den udgave af ordmobiliseringstesten der indgår i testbatteriet, er udviklet på Hjerneskadecentret i Århus og tager udgangspunkt i ord med begyndelsesbogstav S, svarende til det højfrekvente begyndelsesbogstaver i det danske sprog, ord med begyndelsesbogstav D, svarende til mellemfrekvente begyndelsesbogstaver i det danske sprog, samt kategorierne Dyr og Ting du sandsynligvis vil kunne se på gaden. Der findes ikke danske normer til denne test. Ravens Progressive Matrices Denne visuelle problemløsningstest er oprindelig udviklet af Raven og først publiceret i 1960 som en generel evne-test der skulle være kultur-neutral (Lezak, 1983). Testen består af visuelle mønstre, hvor der mangler en del. Elevens opgave er at udpege den manglende del blandt otte mulige. Testen er således uafhængig af motoriske og sproglige vanskeligheder. Der findes ikke danske normer for denne test. Sætningsgengivelse Denne udgave af sætningsgengivelsestesten stammer fra Neurosensory Center Comprehensive Examination for Aphasia (NCCEA), og indgår i Rigshospitalets Basisbatteri. Testen består af 22 sætninger af stigende længde som eleven bliver bedt om at gentage. Der eksisterer danske normer fra Rigshospitalets Basisbatteri. Wisconsin Card Sorting Test Denne test stiller krav til abstrakt problemløsningskapacitet og mental fleksibilitet, er første gang beskrevet i 4
1948 (Lezak, 1983) og eksisterer i flere forskellige udgaver og modifikationer mht. administration. Testen består af fire modelkort (med hhv. en rød trekant, to grønne stjerner, tre gule krydser og fire blå cirkler) samt et antal kort med varierende kombinationer af farver, antal og symboler. Elevens opgave er at sortere disse kort i bunker under modelkortene og samtidig finde frem til sorteringsprincipperne. Der findes ikke danske normer til testen. Delprøver fra WAIS/WAIS-R Delprøver fra Wechsler Adult Intelligence Scale (WAIS eller den senere reviderede udgave WAIS-R) indgår som faste bestanddele i de fleste neuropsykologiske undersøgelser, også på de seks hjerneskadecentre. I dette testbatteri indgår delprøverne; Ligheder, Ordforråd, Terningmønster, Tal-symbol og talspændvidde. Både WAIS og WAIS-R er oversat til dansk, men desværre er der aldrig i Danmark udarbejdet en egentlig standardisering. Delprøver fra WAIS indgår i Rigshospitalets Basisbatteri og desuden findes der normmateriale for flere aldersgrupper, i flere tilfælde dog med en del år på bagen. Nielsen et al. (1989) inkluderede en række WAIS-R delprøver i deres standardiseringsmateriale, men desværre er oversættelsen af de sproglige delprøver ikke identisk med den senere officielle danske oversættelse fra Dansk psykologisk Forlag. Der findes derfor ikke nogle helt overbevisende argumenter for at anvende den ene udgave frem for den anden, og oversættelsen og standardiseringen af den seneste revision, kaldet WAIS-III, kan først ventes om flere år. Forskningsgruppen har derfor valgt at anvende en særlig udgave af de valgte delprøver der muliggør en scoring af elevens præstation i forhold til både WAIS og WAIS-R. Der knytter sig nogle særlige vanskeligheder til anvendelsen af delprøven Ordforråd. Den officielle danske WAIS-R udgave af denne delprøve ligner mere den gamle WAIS udgave (De har 28 ord fælles) end den ligner den amerikanske originaludgave og Henry Nielsens oversættelse. Der er faktisk kun tre ord til fælles mellem de to danske varianter af WAIS-R. Der er ligeledes en stor forskel på sammensætningen af ordtyper. WAIS udgaven består af 80% navneord, hvilket er ført videre til Dansk Psykologisk Forlags udgave af WAIS-R, hvor andelen af navneord er 77%. I den originale udgave er andelen af navneord kun 34% hvilket er ført videre i Henry Nielsens danske oversættelse. Hverken de eksisterende amerikanske eller danske normer kan således med nogen rimelighed anvendes i vurderingen af Dansk psykologisk Forlags udgave af ordforråd. Rækkefølge af test i testbatteriet Forskningsgruppen har besluttet ikke at anbefale en fast rækkefølge af testene i batteriet, da der på de forskellige centre også anvendes andre test. Der er dog en generel anbefaling: De krævende opmærksomheds- og tempo test (Trail Makin Test, Tal-symbol, talspændvidde og sætningsgengivelse) bør ligge så tidligt som muligt i forløbet. Test og retest På hovedparten af centrene vil man have behov for at teste eleverne flere gange (typisk ved starten og afslutningen af forløbet). Dette rejser en særlig problemstilling i forhold til hvilke test det er relevante at gentage og hvilke vanskeligheder der opstår ved gentagelse af test. Følgende test vurderes at være uinteressante i forhold til retestning: Ligheder, Ordforråd, og Token Test. Rey Complex Figure Test and Recognition Trail (RCFT) vurderes at være problematiske i forhold til retestning. Som paralleludgave kan anvendes den såkaldte Taylors figur. Der er dog tre problemer i dette: For det første understreges det i instruktionen at det man undersøger i RCFT er incidentiel indlæring, dvs. at opgaven ikke præsenteres som en hukommelsesopgave. Ved retest vil de fleste elever være klar over at der er tale om en hukommelsestest. For det andet anvendes dele af Taylors figur som distraktorer i genkendelsesdelen for RCFT. For det tredje er sværhedsgraden formentlig ikke identisk de to figurer imellem. De øvrige test vurderes at kunne anvendes ved retestning uden de store problemer. 5
Tabel 1: Testbatteriet. Anbefalinger og normer Test Anbefalet af Hanney et al. Anbefalet af AAN. Danske normer Skandinaviske normer Andre normer Rey Complex Figure Test and Recognition Trail (ja) 1) (ja) 1) nej (ja) 2) ja Auditory Verbal Learning Test ja ja Sætningsgengivelse ja Token test ja nej nej nej Trail Making Test A & B ja ja ja Wisconsin Card Sorting Test ja ja nej nej ja Ordmobilisering (ja) 1) (ja) 1) nej nej nej Raven nej nej ja Ligheder (WAIS/WAIS-R) (ja) 3) ja/nej 4) Ordforråd (WAIS/WAIS-R) (ja) 3) ja/nej 4) Terningmønster (WAIS/WAIS-R) ja ja/ja 4) Tal-symbol (WAIS-WAIS-R) (ja) 3) ja/nej 4) (nej/ja) Talspændvidde (WAIS/WAIS-R) ja ja/ja 4) Noter: 1) Anbefalingerne går på andre versioner af testen. 2) Det anbefales dog at bruge de amerikanske normer. 3) Der anbefales generelt WAIS-R til vurdering af præmorbid intelligens. 4) For hhv. WAIS og WAIS-R. 6
Referencer Andersen, P.B. & Brok, B. WAIS-R Vejledning. København: Dansk Psykologisk Forlag. Bartfai, A., Nyman, H. & Stegmann, B. (1996) WAIS-R. Svensk manual. Stockholm: Psykologiförlaget. Gade, A. & Mortensen, E.L. (Upubliceret ) Scoring 3.1. (Computerprogram til vurdering af neuropsykologiske testresultater). Haney, H.J., Ezrachi, O., Contant, C.F. & Levin, H.S. (1996) Outcome Measures for Patients with Head Injuries: Report of the Outcome Measures Subcommittee. Journal of Head Trauma Rehabilitation 11 (6), 41-50. Jørgensen, K: WAIS Retningslinier for testprocedure og scoring. København: Dansk Psykologisk Forlag Lezak, M.D. (1983) Neuropsychological Assessment (2nd ed.). New York: Oxford University Press. Meyers, J.E: & Meyers, K.R. (1995) Rey Complex Figure Test and Recognition Trail. Professional Manual. Odessa: Psychological Assessment Ressources, Inc. Mortensen, E.L. (upubliceret) Normer for WAIS Nielsen, H. et al. (1989) Normative data for eight neuropsychological tests based on a Danish sample. Scandinavian Journal of Psychology, 30, 37-45. Nyman, H. (1999) Rey Complex Figure Test and Recognition Trail. Manual. Svensk version. Stockholm: Psykologiförlaget AB. Report of the Therapeutics and Thechnology Assessment Subcommittee of the American Academy of Neurology (1996) Assessment: Neuropsychological testing of adults. Neurology (47), 592-599. Rigshospitalets Basisbatteri (Upubliceret) Manual. Spellacy, F.J. & Spreen, O. (1969) A short form of the Token Test. Cortex (5) 390-97. Spreen, O. & Benton, A.L. (1969) Neurosensory Center Comprehensive Examination for Aphasia (NCCEA). University of Victoria. Warrington, E. (1984) Recognition Memory test. Manual. Windsor: The NFER-Nelson Publishing Company Ltd.