Medlemsblad for Pharmadanmark Januar 2013 Roche er Danmarks bedste arbejdsplads. Læs hvorfor Side 13 Patenter: Er medicinalindustrien parat til mindre kassetænkning? Side 18 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet For mange myter om kemien i kosmetik Side 30 Farmaceut Linda Jeffery: Komplekse medicingennemgange på Klinik for Multisygdomme Side 04 pharma januar 2013 1
Leder Pharmadanmarks Forkert udgangspunkt sommerhuse Erica job.rn.dk for diskussion om SU Sommerperioden 2013 samt efterårsferien, uge 42 R Molekylærbiolog Pharmadanmarks medlemmer vil i sommerperioden fraforåret lørdagat den 25. maj tiletlørdag 14. september 2013 (ugerne 22-37 egeringen orventes i løbet af præsentere udspilden til en inklusive) kunne disponere over foreningens tre sommerhuse i Danmark og feriehytten i Norge. SU-reform og har på forhånd lagt op til at ville hente to milliarder kroner på reformen. Det primære mål er at få de studerende På de våde Sommerhusenes beliggenhed hurtigere igennem og ud på arbejdsmarkedet. Der spekuleres nu i, om studier er der Erica - Langbakkevej 13, Femmøller, 8400 regeringen vil fjerne detebeltoft såkaldte fjumreår, så man kun kan få SU i den Verbascum - Helleager 2, Rågeleje, 3210 Vejby tid, som en uddannelse er normeret til. tradition for Dryas - Hytten i Norge:Der Beitostølen, km. nord for Oslomening at få de studerende hurtigiver god 220 samfundsøkonomisk meget under Soldug - Paradisdalen 20, 9881 gere udtversted, også selv ombindslev der i øjeblikket er stor dimittendledighed. visning, og Spørgsmålet er, hvilke håndtag man skal skrue på for at få gennemførudlejning selstiden ned? Kommer de studerende hurtigere igennem med en forrindisse studier Alle sommerhuse udlejes i sommerferiesæsonen samttværtimod, i efterårsferien normalt for en periode varighed. I disse gelse af SU en? Eller risikerer man at færre gennemfører deresaf en uges udmærker uger: uge 22-37 og universitetsuddannelse, uge 42 foretages lodtrækning om udlejningen. Resten af året kan husene lejes uden lodtrækning for en fordi de løber tør for SU? sig g enerelt uge, eventuelt en weekend. Der er stor forskel på, hvor hurtige de enkelte universiteter og uddannelser er til at producere færdige kandidater. På Roskilde Universitet, ved lave Priser pr. uge - eksklusive RUC., gørslutrengøring blot en ud af 100 på de samfundsvidenskabelige uddannelser gennem Højsæson: 3.800 kr.deres studie færdigt til den normerede tid. På Aalborg Universitets samførselstider. Uden for sæson: 2.800 kr. fundsvidenskabelige uddannelser lykkes det for 47 procent. Landets mest nøjagtige studerende findes på de sundhedsvidenskabelige uddanmagasinet for Antje Marquardsen For Dryas, Norge, ernelser, der enog særlig vintersæson fra på ultimo december til ultimo april, og for denne periode trækkes der lod gennemførselstiden de naturvidenskabelige uddannelser er akademikere på Formand senere på året. Annoncering vil ske ultimo juli primo august. også lav. lægemiddelområdet Diskussionen om beskæringer i SU ligner under alle omstædigheder Ønsker du at deltage lodtrækningen til etsigtet sommerhus eller at feriehytten i sommerperioden/efterårsferien, bedes elektronisk eni forkert diskussion. burde være give de studerende bedre muansøgningsblanket lighed udfyldt.forblanketten ligger på www.pharmadanmark.dk/fordele/sommerhuse. at gennemføre studiet hurtigt og til tiden, i stedet for at straffe de, som er mindre hurtige. Det betyder først og fremmest, at der skal stilles skærpede krav til universiteterne om at undervise mere. På de Ansøgningsblanketten være sekretariatet i hænde senest den 15.ogfebruar 2013. udvåde skal studier er der tradition for meget undervisning, disse studier mærker sig altså generelt ved lave gennemførselstider. måske burde man kigge på, om mere undervisning er et bedre redskab for at nå målet om Lodtrækningen finder sted umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. hurtigere studerende. Rigsrevisionen kulegravede sidste år undervisningen på univerdet gælder for alle husene, udtrukne får besked viaflere mailvideregående i uge 8. Ansøgere, som ikke siteterneatogdekonkluderede, at der på uddannelser un-er udtrukket, får ikke skriftlig besked, men kan se evt. ledige perioder på kalenderen på Pharmadanmarks hjemmeside. dervises helt ned til tre-fem timer om ugen så lidt at man måtte sætte spørgsmålstegn ved, om de studerende reelt modtager en uddannelse. Dette endda selvom universiteterne i de senere år har fået flere penge, Dryas: Vinterlodtrækning og sommerlodtrækning holdes adskilt, menmorten ellers erøstergaard retningslinierne øremærket til undervisning. Uddannelsesminister har de samme. lovet at holde universiteterne op på at øge undervisningen en fornuftig Eventuelle forespørgsler omkring udlejning/lodtrækning kan rettes til Jette Hansen (jh@pharmadanmark.dk). disposition. Ret og pligt følges ad, siges der. Selvfølgelig har de studerende et ansdu kan se flere billeder af at husene påderes www.pharmadanmark.dk var for forvalte studie fornuftigt, men de studerende har også en ret til at få et uddannelsestilbud, der er så fagligt godt, at de har en reel chance for at gennemføre deres studie til normeret tid. Det burde være på, at at universiteterne alle vores ferieboliger er røgfri. Vi skal gøre opmærksom åbenlyst, har pligten til at stille det til rådighed. Verbascum Klinisk Genetisk Afdeling, Klinik Diagnostik, Aalborg Sygehus Nord Der er tale et akutjob. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. marts 2013 eller efter aftale. Yderligere oplysninger Professor, ledende overlæge Michael Bjørn Petersen, tlf. 99 32 89 51, mail: michael.petersen@rn.dk eller klinikchef Jan Nielsen, tlf. 99 32 88 70, mail: j.nielsen@rn.dk Ansøgningsfrist den 1. februar 2013 kl. 12.00. Dryas Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www. job.rn.dk Befordringssatser 2013 Befordring mellem hjem og arbejdsplads Kilometersatsen for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads i indkomståret 2013 er fastsat således: 0-24 km inkl.: 25-100 km inkl.: Over 100 km: Soldug intet fradrag 2,13 kr. pr. km 1,07 kr. pr. km Erhvervsmæssig kørsel Satserne for udbetaling af skattefri godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel er med virkning fra den 1. januar 2013 fastsat således: Kørsel til og med 20.000 km årligt: Kørsel ud over 20.000 km årligt: 3,82 kr. pr. km 2,13 kr. pr. km Ved brug af egen cykel, knallert eller EU-knallert til erhvervsmæssig kørsel kan udbetales en skattefri godtgørelse på 0,51 kr. pr. km. 2 6 pharma januar 2013 pharma december 2011 pharma december 2011 7
Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet pharma januar 2013 1 Side 13 Side 18 Side 30 Indhold Nr. 01 Medicinalindustriens ulmende opgør med patenterne s.18 05 Det starter med farmaceuten 10 Endelig på den helt rigtige hylde 12 Kort om 13 Sådan bliver man Danmarks bedste arbejdsplads 16 Ligebehandlings loven gælder også ved fertilitets behandling 18 Medicinalindustriens ulmende opgør med patenterne 23 Kort om 24 Biopeople det danske innovationsnetværk 27 Kort om 28 Nyt job til Lægemiddelstyrelsens tidligere direktør 31 Farmaceut gør op med myter om kosmetik i ny bog 33 Kort om 34 Intet om os, uden os 38 Derfor holder dine nytårs forsætter ikke 40 Meddelelser s.04 s.16 s.24 Medlemsblad for Pharmadanmark Januar 2013 01 Roche er Danmarks bedste arbejdsplads. Læs hvorfor Patenter: Er medicinalindustrien parat til mindre kassetænkning? For mange myter om kemien i kosmetik Farmaceut Linda Jeffery: Komplekse medicin gennemgange på Klinik for Multisygdomme Medlemsblad for Pharmadanmark Januar 2013 Side 04 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: 3946 3600, Fax: 3946 3639 Telefontid: 9.30-16.00 (fredag 9.30-14.00) pd@pharmadanmark.dk www.pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf. 3946 3600 am@pharmadanmark.dk Redaktion Christian K. Thorsted (redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3614 Kenneth Toustrup (Kommunikationskonsulent) kt@pharmadanmark.dk Annoncer Stillingsannoncer: Connie Faaborg Nielsen, Tlf. 3946 3615 Produktannoncer: Louise Boss Tlf 3946 3626 annoncer@pharmadanmark.dk Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 1902-7966 Oplag: 6.474 stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline Februar: 20. 5. februar Marts: 20. 5. marts April: 17. 2. april pharma januar 2013 3
Karriere»Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme. 4 pharma januar 2013
Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten pharma januar 2013 5
Karriere Linda Jeffery er farmaceut på Klinik for Multisygdomme på Regions hospitalet i Silkeborg. Klinikken er som den eneste af sin slags i Danmark og tilbud til patienter, som har mere end én kronisk sygdom, og som det derfor er særligt svært at behandle. Som en fast og integreret del af tilbuddet får patienterne minutiøst gennemgået deres medicin. Det er en kompleks opgave, som kræver stor faglig ballast, fortæller Linda Jeffery. Af Christian K. Thorsted / Foto: Ole Ziegler Mere end hver tredje dansker over 16 år lider af to eller flere kroniske sygdomme, de er såkaldt multisyge patienter. Ofte får de ikke behandlet deres kroniske sygdomme optimalt, herunder medicineret sygdommene effektivt og sikkert. Det er farmaceut Linda Jeffery og det øvrige sundhedspersonale ved Klinik for Multisygdomme ved at ændre. Det handler om at nedbryde muren mellem de medicinske specialer og at samle specialisterne omkring patienten. Forløbet starter hos farmaceuten.»virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt. Forklaringen kan være, at fx gigtlægen kun ser på, hvordan gigten behandles effektivt, og hjertelægen kun på behandlingen af blodtrykket. De forskellige sygdomme gør det svært at lave et sammenhængende behandlingsforløb, og specialisterne taler ikke sammen. Med denne Klinik for Multisygdomme har de praktiserende læger fået et sted, hvor de kan sende de patienter hen, som har det dårligt, men som de ikke helt ved, hvad de skal stille op med,«forklarer Linda Jeffery om baggrunden for klinikken. Den blev etableret i maj sidste år, og målet er at nå frem til en handlingsplan, som kan hjælpe den enkelte patient til at få det bedre. Det indebærer ikke mindst at få styr på patienternes medicinering. Principielt kan en patient med gigt blive behandlet med lægemidlet prednisolon, og det ødelægger fuldstændig behandlingen af patientens diabetes. Derfor starter alle forløb i klinikken med en grundig medicinanamnese, hvor patientens medicinhistorie bliver kortlagt af Linda Jeffery. Herefter vurderer hun, om medicineringen er hensigtsmæssig, eller om den kan give de symptomer, som patienten klager over og er henvist med.»det er ikke nyt, at man på hospitalerne bruger farmaceuter til at lave medicingennemgange, men det er første gang, at man som farmaceut bliver inviteret med helt fra starten i behandlingen af patienten. Her starter det hele med farmaceuten,«siger Linda Jeffery. Hun forklarer:»i sundhedsvæsenet er man god til at lægge flere og flere lægemidler oveni den enkelte patients medicinering, men man er ikke altid så god til at tage medicinen væk igen. Så spørgsmålet er, om der fx er nogle lægemidler eller kombinationer af dem, som kan give de symptomer, som patienten beskriver, fx træthed, muskelsmerter eller hævede ben.«hvad bruger de reelt? Medicinanamnesen sker ved, at patienterne får en personlig samtale med Linda Jeffery, hvor de medbringer al deres medicin, inklusiv naturlægemidler.»det er ikke tilstrækkeligt, at de blot medbringer en medicinliste fra deres egen læge, for vores erfaring er, at listen ikke ligner virkeligheden. Når jeg skal finde ud af eventuelle problemer med medicinen, så er jeg ikke interesseret i, hvad lægen tror, at patienten putter i munden. Jeg er interesseret i det, han faktisk gør. Måske tager han fire tabletter om dagen i stedet for den ene, som lægen tror. Eller måske tager patienten også lige lidt af konens medicin er af sig selv holdt op med at tage noget medicin. Tit ender den reelle liste med at være længere end listen fra lægen,«fortæller Linda Jeffery. Hun spørger meget ind til eventuel brug af naturlægemidler, for de kan sagtens være skadelige i større eller mindre grad i forbindelse med receptmedicin. I samtalen benytter hun sig af EPJ og af den henvisning, som hun har fra patientens egen læge. De forskellige sygdomme gør det svært at lave et sammenhængende behandlingsforløb. 6 pharma januar 2013
Ledende overlæge Ulrich Fredberg fastslår, at farmaceutens rolle er helt indiskutabel, når det handler om at sikre bedre lægemiddel behandling til patienterne. Overlægen: En ny fremtidig arbejdsplads for farmaceuter Patienter med flere forskellige kroniske sygdomme risikerer at komme i klemme i et stadigt mere specialiseret sundhedsvæsen. De bliver sendt frem og tilbage mellem hospitalernes forskellige afdelinger, som ser snævert på det sygdomsområde, som de er specialiseret i. Det er baggrunden for etableringen af Klinik for Multisygdomme på Regionshospitalet i Silkeborg, forklarer ledende overlæge Ulrich Fredberg.»Vi får alle specialerne til at byde ind, sætter os ned sammen og laver en handlingsplan. I den forbindelse er farmaceuten et væsentligt led,«fastslår overlægen. Det skyldes, at multisyge patienter ofte også er multimedicinerede. Det er ikke usædvanligt, at nogle får 10-20 præparater.»de fleste læger har styr på, om to stoffer dur sammen, men når man skal tage stilling til, om et stort antal lægemidler kan tages samtidig, så bliver det meget svært og tidskrævende. Ingen læge kan bruge en halv time alene på at spørge ind til patientens brug af medicin. Det er et ekstremt komplekst område, og det bliver ikke mindre med det medicinudbud og den patientsammensætning, som man vil se i fremtiden. Patienterne bliver ældre og ældre og fejler flere og flere ting. Farmaceutens rolle er helt indiskutabel«siger Ulrich Fredberg. En åben ladeport for farmaceuter Han mener, at man på Klinik for Multisygdomme har opfundet en ny fremtidig arbejdsplads for farmaceuterne.»jeg er helt sikker på, at det her kommer til at køre andre steder end i Silkeborg sådan har det været med andre af vores initiativer. Dermed er der åbnet en ladeport for farmaceuterne.«men det kræver naturligvis noget af faggruppen.»det kræver en faglig viden den er helt afgørende. Man skal også have stærke kommunikationskompetencer. Dels i forhold til at tale med patienterne få det rigtige ud af dem, gøre sig forståelig og formå at skabe en fortrolighed. Og dels skal man kunne tale med lægen og indgå i teamet omkring patienten. Man skal også være klar over, at der ikke findes nogen endegyldig sandhed, og at man derfor kan være nødt til at finde en forhandlingsløsning, der tager hensyn til flere ting. Fx at alternativet til bivirkninger i nogle tilfælde kan være noget værre. Farmaceutens rolle er i den sammenhæng at give råd og vejledning.«mere kompetente beslutninger Ulrich Fredberg lægger vægt på, at farmaceuten deltager i konferencen, hvor handlingsplanen for patienten diskuteres.»det giver et mere kompetent beslutningsgrundlag med den ekstra kompetence. Konferencen bliver løftet højere op, fordi man får en kompetence mere ind man får lukket et af de sorte huller. Lægerne er positive, for hører de, at det er én, som ved, hvad hun taler om, så lytter de gerne.«ulrich Fredberg fortæller, at værdien af Klinik for Multisygdomme skal evalueres, herunder hvor stor en andel af patienternes problemer som skyldes lægemidler.»men vi ved allerede nu, at vi har haft patienter, som helt åbenlyst har haft deres symptomer pga. medicin, og at de har fået det bedre, når vi har håndteret disse problemer.«pharma januar 2013 7
Karriere Når patienten forlader klinikken, er det meget typisk, at medicinen er noget af det, som skal laves om, for at patienten kan få det bedre. Samtale er vigtig Linda Jeffery er uddannet klinisk farmaceut i England og har i den funktion også arbejdet på engelske hospitaler. For hende er det naturligt, at medicinanamnesen sker i forbindelse med en egentlig samtale med patienten og ikke blot er papirarbejde.»på hospitalerne i England står farmaceuten ude ved patientens seng og spørger til deres medicinering, og det gør man ikke i Danmark. Men man får så meget mere information ved faktisk at se patienten og tale med ham eller hende. Er det fx en stor eller lille patient, og hvordan har patienten det i det hele taget? Man har også mulighed for at spørge ind til nogle ting og at gøre det på en måde, som ikke skaber bekymring hos patienten.«hvad skyldes symptomerne? Det tager Linda Jeffery en halv time at lave medicinanamnesen. Herefter går patienten ind til klinikkens læge for at blive undersøgt. Imens går Linda Jeffery så i gang med at undersøge, om der er noget i patientens brug af medicin, som kan give anledning til problemer. Hun bruger værktøjer som medicin.dk og interaktionsdatabasen, men søger også nogle gange på internettet efter usædvanlige bivirkninger kan en gammel kemokur fx være årsag til problemerne flere år senere?»jeg kan ikke nødvendigvis skrive til lægen, at symptomet definitivt skyldes ét eller flere specifikke præparater, men jeg kan skrive en sandsynlighed for, at det er tilfældet. Det er svært at sige præcist, hvor mange af problemerne som skyldes medicin, men når patienten forlader klinikken, er det meget typisk, at medicinen er noget af det, som skal laves om, for at patienten kan få det bedre,«siger hun. Hendes seneste patient led meget af træthed, og her kunne Linda Jeffery konstatere, at to af de præparater, som patienten er i behandling med, netop har træthed som almindelig bivirkning.»vi kan ikke altid fjerne de lægemidler, som giver symptomerne, og så må patienten oplyses om, at træthed er en bivirkning ved behandlingen. Under alle omstændigheder er det rart for patienten at få at vide, at symptomet ikke betyder, at hun fejler noget alvorligt.«alle byder ind Klokken halv et holdes der hver dag en konference, hvor alle specialisterne omkring dagens patienter er samlet, herunder også Linda Jeffery. Til konferencen bliver der lagt en plan for hver enkelt patient.»alle kan byde ind i diskussionen. Det giver alle rigtig meget at høre de andres overvejelser om behandlingen. Nogle læger ved meget om medicin inden for deres eget speciale og har måske set en bivirkning, som ikke er beskrevet. Det skriver jeg mig så bag øret. Jeg bliver også klogere af at deltage i konferencerne,«fortæller hun. Ikke den yngste farmaceut Linda Jeffrey lægger ikke skjul på, at arbejdet er fagligt udfordrende.»det er ikke noget, man sætter den yngste farmaceut til. Man skal have en vis ballast og erfaring og en fornemmelse for, hvad der har klinisk relevans. Man skal også have en mavefornemmelse for, hvornår der er noget, som ikke føles rigtigt. Det kan man kun med erfaring. Det samme gælder at tale i øjenhøjde med lægerne.«8 pharma januar 2013
JEG GLÆDER MIG TIL AT MØDE DIG Annonce 1 Vi ved godt, at pension nok ikke er det, du tænker allermest på. Sådan er det for de fleste. Det gør det dog ikke mindre vigtigt at have styr på. Derfor glæder vi os til at byde dig velkommen i PFA Plus. Og til at give dig en kvalificeret anbefaling. Pensionsrådgiver, Tonni Kofod Rabjerg, i samtale med pensionskunde. pharma januar 2013 9
Boksord de flytter sig Blå bog: Amir Hazrati 2008: Cand. pharm 2008-2012: Gl. Kongevej Apotek 2012: Quality & datamanager til Region Hovedstadens Allergiklinik, Gentofte Hospital Af Christian K. Thorsted / Foto Harry Nielsen Endelig på den helt rigtige hylde Du skifter spor i din karriere hvorfor? Jeg har egentlig altid vidst, at jeg burde have et job, som havde med forskning at gøre det sagde min tidligere arbejdsgiver på apoteket også til mig. Jeg er nemlig den type, som kan lide at gå dybt ned i tingene og have fokus på detaljerne. Det afspejlede sig også i den måde, jeg rådgav kunderne på apoteket. Jeg søgte jobbet på Allergiklinikken på Gentofte Hospital, bl.a. fordi jobbet havde den helt rigtige kombination af indhold og kompetencer, og jeg er sikker på, at de til jobsamtalerne kunne mærke, at jeg brændte for det. Jeg tror, at jeg virkede så dedikeret til det, at de blev overbevist om, at jeg er den rigtige. Men det har helt sikkert også spillet ind, at jeg har en noget atypisk baggrund, som passer perfekt til de forskellige arbejdsopgaver, som ligger i jobbet. Ud over at være farmaceut har jeg også to andre relevante uddannelser, datamatiker og laboratorietekniker. Kombination af disse tre uddannelser var en styrke i jobsamtalen. Selv om det ligger i jobbet, at man skal arbejde med databaser, så er det ikke en person til it-support, de vil have, men én med akademisk baggrund inden for naturfagene, fordi det giver ekstra værdi til stillingen. Jeg føler mig meget glad og heldig, for jeg tror, at alle drømmer om en dag at få det job, der gør, at de kommer på den rigtige hylde og finder deres plads. Selv om jeg kun har været her i kort tid, har jeg det sådan. Jeg har hurtigt fået et rigtig godt samarbejde med alle. Hvad er Allergiklinikken på Gentofte Hospital for en arbejdsplads? Allergiklinikken på Gentofte Hospital er Region Hovedstadens højt specialiserede afdeling for behandling, diagnostik og forebyggelse af allergiske sygdomme såsom astma, høfeber samt allergier over for fødevarer, lægemidler og insektstik. Ved siden af den direkte patientbehandling forsker afdelingen i allergi, og dens laboratorium udfører allergianalyser for alle Regionens hospitaler samt andre kunder. Vores allergiforskning omfatter såvel klinisk som immunologisk forskning, og vi har derfor også et meget internationalt, ungt og dynamisk miljø med ph.d.-studerende og specialestuderende fra flere universiteter. Hvad skal du lave? Jeg skal stå for de immunologiske laboratorieanalyser, hvor bioanalytikerne analyser de blodprøver, som afdelingen modtager fra hele landets hospitaler, klinikker og de praktiserende læger for at be- 10 pharma januar 2013
Nyt job i december Atici, Canan Rigshospitalet Barascuk, Natasha Novo Nordisk A/S Birk, Annemette Holbo Chr. Hansen A/S Birkholm, Trine Region Sjælland, Sygehusapoteket El-Shamary, Naram Novo Nordisk A/S Friis, Vibeke Novo Nordisk A/S Green, Amalie Ferrosan A/S Hazrati, Amir Gentofte Hospital Helms, Hans Christian KU, Sundhedsvidenskabelige Fakultet Hilligsøe, Maj K.U. Tech Trans Jørgensen, Anne Mette GlaxoSmithKline Pharma A/S Lund, Henrik LEO Pharma Lundsted, Ditte Helene Lægerne i Nibe Madsen, Cecilie Maria Landsapoteket i Nuuk Madsen, Kathrine Åsberg Skjern Apotek Modin, Christina Reich Covance Maach-Møller, Jan Værløse Apotek Nielsen, Michala Bille Hundige Apotek Nørgaard,Morten Skov Novo Nordisk A/S Pedersen, Ole Lien Novo Nordisk A/S Ruskov-Nielsen, Anders VWR Bie & Berntsen A/S Sølbeck, Mikkel Klindt Ferring Pharmaceuticals A/S Tehrani, Arash Younes Actavis A/S stemme allergityper. Vi måler allergi-antistofferne i blodet for at undersøge, om en patient har allergi. Samtidig skal jeg arbejde med videreudvikling og servicering af kliniske og laboratorie databaser, og her giver min baggrund som datamatiker mig selvfølgelig en klar fordel. Akkreditering efter ISO15189 og kvalitetssikring af klinikkens arbejde bliver også en vigtig del af mit job. Det handler bl.a. om hele tiden at sørge for at optimere arbejdsgangene, så vi fx får resultaterne af laboratoriets analyser hurtigt ud til læger og patienter, og at vi behandler resultaterne på en hensigtsmæssig måde. morgenmøder og undervise i de relevante emner, som var aktuelle på apoteket bl.a. astma og allergi. Og selvfølgelig også rådgivet kunderne om sygdommene. Derfor har jeg en vis teoretisk baggrund i allergi. Den grundlæggende teori er god at have med i bagagen. Hvordan ser du på udviklings mulighederne i jobbet? Det ligger faktisk i jobbet, at der vil også være mulighed for selvstændig forskning, og det er virkelig noget, som jeg på sigt gerne vil. Men nu og her står den på kvalitetsstyring og laboratorieanalyser. Kan du bruge noget fra dit gamle job på apoteket? Ja, for på apoteket har jeg været ansat som informationsansvarlig og dette indebar at jeg skulle holde pharma januar 2013 11
Boksord Kort om Aftale om apotekernes indtjening Sundhedsministeriet og Danmarks Apotekerforening har indgået en ny aftale, der fastlægger apotekernes bruttoavance på medicin i 2013 og 2014. Som led i aftalen indarbejdes der en effektiviseringsgevinst i rammerne for udgifterne til apotekssektoren, som bl.a. betyder, at det offentlige kan reducere sine medicinudgifter.»med aftalen får borgerne billigere medicin, og samtidig sparer samfundet penge, fordi det offentlige skal bruge færre kroner på medicin. Selv om apotekersektoren står over for en modernisering, er der jo ikke tvivl om, at apotekerne fortsat skal sælge medicin til borgerne, og at ændringer i sektoren ikke kommer til at ske fra den ene dag til den anden. Derfor er det helt nødvendigt at lave en aftale om rammerne for apotekernes økonomi for de næste to år,«siger sundhedsminister Astrid Krag. Aftalen indeholder desuden to initiativer, der kan være med til at reducere medicineringsfejl og dermed højne patientsikkerheden. Fremover vil det således tydeligt fremgå af etiketten, som påføres på apoteket, hvilket aktivt indholdsstof det enkelte lægemiddel indeholder. Apotekerforeningen og Sundhedsministeriet er også blevet enige om at igangsætte et kompetenceløftprojekt om medicin og medicinhåndtering for personalet på kommunale botilbud. Projektet sigter imod at uddanne personalet på bostederne bedre i håndteringen af medicin. Der er nemlig særligt på bostederne brug for initiativer, der kan mindske omfanget af medicineringsfejl. Apoteksavancen forhandles hvert andet år mellem sundhedsministeren og Apotekerforeningen. Aftalen om apotekernes avance på medicin skal bl.a. sikre ens priser på medicin overalt i Danmark. Høringssvar om adgang til helbredsoplysninger Pharmadanmark har indsendt høringssvar ang. en ændring i bekendtgørelsen om adgang til indhentning af helbredsoplysninger. I udkastet lægges der op til, at autoriserede kiropraktorer skal sidestilles med gruppen af sundhedspersoner. Pharmadanmark har tidligere stillet sig uforstående over for, at der løbende åbnes op for nye grupper af sundhedsfagligt personale, der får adgang til den enkelte patients helbredsoplysninger, mens det stadig ikke er muligt for sygehusansatte farmaceuter at indhente helbredsoplysninger til brug i eksempelvis medicingennemgang. Sundhedsministeriet har kvitteret for høringssvaret og skrevet, at ministeriet nu vil se nærmere på de sygehusansatte farmaceuters behov for også at blive omfattet af bekendtgørelsen og vil genoverveje dette i det videre arbejde med bekendtgørelsen. Læger starter ofte med den dyreste medicin Når læger ordinerer medicin til patienter med depression eller stærke smerter, lyder recepten ofte på et af de dyreste præparater. Også selvom patienten ikke tidligere har prøvet et billigere præparat først. Det viser to nye undersøgelser, som er gennemført på initiativ af IRF, Institut for Rationel Farmakoterapi. De praktiserende psykiatere udskriver kun en lille del af recepterne på antidepressiva, men har til gengæld en større tilbøjelighed end de alment praktiserende læger til at starte med et dyrt antidepressivum. Hos hver fjerde patient valgte psykiaterne således det dyre escitalopram som førstevalg, selvom patienten ikke tidligere havde prøvet citalopram eller sertralin. Blandt alment praktiserende læger var det tilfældet hos cirka hver sjette patient. Ved udskrivning af recepter på stærke opioider var der en stor tilbøjelighed til at starte med at ordinere oxycodon, selvom morfin er anbefalet som førstevalg. I 2010 valgte således både de alment praktiserende læger og sygehuslægerne at ordinere oxycodon frem for morfin til mere end halvdelen af patienter, som ikke tidligere havde fået ordineret et stærkt opioid, hhv. 57 procent og 64 procent. IRF konkluderer på baggrund af undersøgelserne, at der god grund til også at interessere sig for sygehusenes og speciallægers ordinationer, når ordinationsvanerne i almen praksis skal ændres i mere rationel retning også selv om almen praksis generelt står for at udskrive størstedelen af medicinforbruget. Det gælder også andre områder som fx de nye orale antikoagulationshæmmere, nyere diabetesmidler eller nyere antipsykotika, som er kendetegnet ved, at behandlingen af nye patienter oftest initieres på sygehusene, men fortsætter i almen praksis. Lægemiddelindustriforeningen (Lif) har kritiseret IRF, fordi dets konklusioner bygger på tal fra 2010. 12 pharma januar 2013
Medarbejdere ved Roche Danmark rører sig i forbindelse med et internt arrangement. Sådan bliver man Danmarks bedste arbejdsplads Blandt containere og industri finder man ifølge Great Place To Work Danmarks bedste arbejdsplads i 2012. Efter flere års ihærdig indsats har Roche a/s fået titlen, og det er lykkedes ved at involvere medarbejderne, lytte til behovene og gå stædigt efter målet om at blive den bedste arbejdsplads. Af Kenneth Grothe Toustrup Tager man til Industriholmen i Hvidovre, finder man hverken skov, strand, caféer eller shopping. Området er et råt industrikvarter med containertrafik, og her har Roche a/s sit danske hovedkvarter. Spørger man medarbejderne, hvad der gør arbejdspladsen til den bedste, er det da heller ikke beliggenheden, der trækker op.»jeg kom fra Nycomed og fra et helt nyt domicil i Roskilde og kørte til Hvidovre til min første jobsamtale. Der var containere over alt, så jeg nåede lige at tænke, hvad er det her for et sted? Men så snart jeg trådte ind gennem dørene, kunne jeg se, at der var styr på tingene,«fortæller Hanne Schultz Kapel, M. Sc.Pharm. og Business Unit Director, der nu har været hos Roche i 15 år. Et resultat af flere års arbejde Allerede i receptionen hos Roche står det klart, at der er vis stolthed forbundet med titlen som årets arbejdsplads, idet pokalen er udstillet lige ved indgangen. Og det er da også et resultat af flere års arbejde, at virksomheden omsider tog førstepladsen og gav anledning til fejring ikke mindst i HR-afdelingen.»Nu har vi arbejdet med det her i syv-otte år og har ligget godt i toppen de fleste år. Men nu er det endelig lykkedes for os, og det er resultatet af et meget stort stykke arbejde, som har involveret alle, både ledelse og medarbejdere,«fortæller Linda Vestergaard, HR-direktør. Hun understreger, at titlen ikke har været et mål i sig selv. Jagten på en god placering i Great Place To Work har mere været et værktøj til at sætte fokus på områder med plads til forbedring. Som et led i kåringen udfylder alle medarbejderne en omfattende online-undersøgelse med spørgsmål om troværdighed, respekt, retfærdighed, stolthed samt fællesskab på arbejdspladsen.»vi får en stor rapport med oversigter over tilfredshedsprocenter samt kommentarer i anonymiseret form de positive svar er grønne, de negative er røde, og de gule er dem midt imellem. Vi kan altså ret nemt udpege de områder, hvor folk er utilfredse, har forslag, og hvor der er behov for ændringer. Vi pharma januar 2013 13
Virksomhed Man taler ordentligt til hinanden. Her er en behagelig tone. Hanne Schultz Kapel Linda Vestergaard kigger på svarene, pejler os ind på de områder, der skal arbejdes med, og inviterer medarbejderne fra det aktuelle område til at diskutere problemet og give en feedback til os. Fx kunne vi se i undersøgelsen, at vores seniorer scorede lavt på efteruddannelse. Det undrede os, for de fik jo tilbud om efteruddannelse. Vi fulgte op, havde en god diskussion med gruppen og fandt ud af, at ikke alle ønskede at efteruddanne sig. De ville hellere bare passe deres arbejde. Så de blev hørt gennem undersøgelsen, og vi fik afklaret, at de ikke behøver at efteruddanne sig hele tiden,«fortæller Linda Vestergaard. Ikke bare en ønskeliste Oversigten med tilfredshedsprocenter fra medarbejderne skal ifølge Linda Vestergaard ikke ses som en ønskeliste til mere ferie og mere løn, men den giver et nuanceret billede at arbejde ud fra.»præcis hvor vi ændrer på tingene, er noget, vi tager i dialog med ledelse og medarbejdere. Der har bl.a. været et ønske om sund mad og motion på arbejdspladsen, og det har vi taget til os. Så nu har vi løbeklub i arbejdstiden og aerobic og spinning kl. 16-17. De dage, vi har aerobic og spinning, kan vi købe sund mad med hjem, så vi ikke behøver at lave mad efter træningen. Man kan også holde Walk & Talk-møder eller en såkaldt walking lunch, hvor man bestiller en sandwich i køkkenet til at tage med sig ud at gå. Det kan være rigtig godt at komme lidt væk fra skrivebordet til frokost eller et møde. Og så er det en del af et sundt arbejdsmiljø, som er vigtigt for os,«siger Linda Vestergaard. Blandt de øvrige tiltag hos Roche er de 10 bud på god kommunikation., der også har til formål at sikre god kommunikation i organisationen. Her er en af grundtankerne, at man ikke bør bagtale en kollega, men kommunikere direkte og ærligt, som er erklærede værdiord hos Roche. Har man et problem med en kollega, er det ifølge budene god skik at banke på hos kollegaen og snakke om problemet. Et andet fokusområde er omsorg i virksomheden, fx ved sygdom eller dødsfald i familien.»man kan sige, at omsorgen for hinanden har stor fokus i ledelsen. Hvis vi hører om en medarbejder, der fx har alvorlig sygdom i familien, giver vi medarbejderen fri i det omfang, man har brug for det, fx i form af orlov el lign. Omsorg smitter, og der er en høj grad af omsorg medarbejderne imellem. Det er godt at opleve omsorg fra gode kollegaer, og vi ønsker at give en klar udmelding om, at man har opbakning fra sin arbejdsplads,«siger Linda Vestergaard. En behagelig tone Spørger man blandt medarbejderne, hvordan det føles at arbejde på landets bedste arbejdsplads, er der især én fordel, der bliver fremhævet.»jeg lagde mærke til det, allerede den første dag at man taler ordentligt til hinanden. Her er en behagelig tone, og jeg følte mig meget hurtig velkommen,«fortæller Pia Møllgaard, Drug Safety Manager, der begyndte hos Roche a/s for cirka tre år siden. Pia Møllgaards nærmeste chef, Johanna Åkerman Nielsen, kan også skrive under på, at der er noget særligt ved den måde, man taler med hinanden på. Og det handler ikke kun om den daglige snak med kollegaerne. Den daglige trivsel og en hverdag uden negativ stress er også afgørende, ikke mindst for den gode tone. Hun siger:»vi har haft fokus på stress, fordi kombinationen af engagerede og hårdarbejdende kolleger kan gøre det svært at finde balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Det er noget af det, vi kan læse i undersøgelsen fra Great Place To Work. Vi er en international virksomhed, og nogle dage vælter det ind med e-mails. Her kan det godt være svært at trække stikket og holde helt fri. Det er vigtigt, at ledelsen melder ud, at selv om en direktør sender en mail kl. 22.00, er der ingen forventninger om, at der ligger et svar klar næste morgen fra medarbejderen.«14 pharma januar 2013
Roche på Industriholmen i Hvidovre er ifølge Great Place To Work Danmarks bedste arbejdsplads i 2012. Også i Salg & Marketing hos Hanne Schultz Kapel har stemningen på arbejdspladsen været en af grundene til, at hun efter 15 år på samme arbejdsplads stadig er glad for sit arbejde.»der skal være faglige udfordringer, og man skal kunne være stolt af sit arbejde. Og så er det en grundlæggende ting, som har været her siden jeg startede, at vi gerne vil hinanden. Vi kan godt lide hinanden. Selvom Roche a/s har udviklet sig meget gennem de senere år, og vi er vokset fra en placering som nr. 17 til en plads som nr. 5 målt på omsætning, så har vi værnet om omgangstonen. Efterhånden som der er kommet nye produkter og nye mennesker til, har vi også haft fokus på hinanden. Og så har vi i årenes løb fået meget innovative produkter, som gør en forskel for patienterne det giver stolthed på en arbejdsplads,«siger hun. Hvorfor lige Roche? Løn, ferie, sund mad, motion i arbejdstiden, en god balance mellem arbejde og fritid osv. er alt sammen goder, som de fleste vil forbinde med en god arbejdsplads. Men det er også tilbud, der findes på adskillige andre arbejdspladser, så hvor adskiller Roche sig fra de øvrige bejlere til titlen?»at vi deltager i undersøgelsen Great Place To Work gør ikke en forskel alene, men det viser, at ledelsen og virksomheden gerne vil forbedre tingene. Det er et bevis, og det betyder meget,«lyder det fra Pia Møllgaard. Den konklusion kan Poul Riese, kommunikationschef hos Roche a/s, også skrive under på. Det er sin sag at sætte en finger på, præcis hvor Roche stikker af fra feltet, men noget tyder på, at indsatsen for at være den bedste arbejdsplads i sig selv tilfører kvalitet.»at vi deltager i Great Place To Work år efter år og har så stort fokus på at udvikle arbejdspladsen, kan godt være det, der gør udslaget på det endelige målfoto. Ledelsen viser, at det betyder noget, og der bliver arbejdet målrettet på at gøre arbejdspladsen bedre,«siger Poul Riese. Om Great Place To Work Kåringen er baseret på en omfattende online-undersøgelse, hvor alle medarbejderne deltager anonymt, samt en rapport udarbejdet af virksomhederne selv. Begge dele evalueres af Great Place To Work. Definitionen på en god arbejdsplads er ifølge Great Place To Work et sted, hvor medarbejderne: har tillid til de mennesker, de arbejder for føler stolthed over det arbejde, de udfører føler fællesskab med deres kollegaer. Roche deltog første gang i 2006 og lagde ud med en 6. plads. Har deltaget lige siden og ligget stabilt i top fem. Vandt for første gang i år kategorien for mellemstore virksomheder. Spørgeskemaet, der udfyldes af medarbejderne anonymt, indeholder 59 udsagn, der har til formål at evaluere graden af tillid, stolthed og fællesskab den sociale kapital. pharma januar 2013 15
Løn & Ansættelse Ligebehandlingsloven gælder også ved fertilitetsbehandling Af Christian K. Thorsted / Foto: Colourbox Det er forbudt at afskedige en gravid med den begrundelse, at hun er gravid: Men beskyttelsen strækker sig endnu videre, nemlig også til kvinder i fertilitetsbehandling. Højesteret tog sidste år stilling til, præcis hvornår beskyttelsen træder i kraft. Kvinder, som er påbegyndt fertilitetsbehandling, har i snart 10 år været omfattet af ligebehandlingslovens forbud mod diskriminering. Det betyder, at det kan koste arbejdsgiveren dyrt at fyre en kvinde, som er i behandling for barnløshed.»når en fertilitetsbehandling er sat i gang, er kvinden beskyttet mod opsigelse, forstået på den måde, at hun har krav på en godtgørelse, hvis hun kan påvise, at arbejdsgiveren har lagt vægt på fertilitetsbehandlingen i forbindelse med fyringen. Det kan fx være, hvis afskedigelsen sker kort tid efter, at arbejdsgiveren har fået kendskab til behandlingen. Kan kvinden påvise dette, er det herefter arbejdsgiveren, som bærer bevisbyrden for, at opsigelsen skyldes andre forhold end fertilitetsbehandlingen såkaldt delt bevisbyrde,«forklarer Mette Vigh, juridisk konsulent i Pharmadanmark. Hun tilføjer, at godtgørelsens størrelse afhænger af medarbejderens anciennitet, lønnens størrelse og sagens omstændigheder i øvrigt, men at den typisk ligger på seks ni måneders løn. Når kvinden så er blevet gravid, eller hvis arbejdsgiveren opsiger en medarbejder, der er på barsels-/forældreorlov eller har varslet orlov, så har arbejdsgiveren hele bevisbyrden for, at graviditeten/orloven ikke er grunden til opsigelsen. Det kaldes omvendt bevisbyrde.»den omvendte bevisbyrde skal sikre en effektiv beskyttelse mod afskedigelse af forældre og vordende forældre, der ønsker at benytte deres ret til orlov. Det er en bevisbyrde, som i praksis kan være tung at løfte for arbejdsgiveren,«siger Mette Vigh. fertilitetsbehandling. Højesteret fastslog, at ligebehandlingsloven ikke gælder i den periode, som ligger forud for tidspunktet for starten af den egentlige fertilitetsbehandling. Højesterets afgørelse faldt i en sag, hvor en medarbejder blev opsagt på grund af arbejdsmangel. Medarbejderen var kort tid forinden af egen læge henvist til en fertilitetsklinik med henblik på undersøgelse og behandling. Medarbejderen mente derfor, at opsigelsen skyldtes fertilitetsbehandlingen og dermed var i strid med ligebehandlingsloven. Dette underbyggede kvinden med et argument om, at der i lovens forarbejder ikke skelnes mellem udredning og egentlig behandling mod barnløshed.»men Højesteret mente altså, at beskyttelsen ikke omfatter den udredningsfase, hvor man undersøger, hvilken behandling kvinden skal have for barnløsheden. Retten lagde derimod vægt på, at der ikke var indledt en egentlig behandling.«mette Vigh mener, at denne sondring mellem forundersøgelser og egentlig fertilitetsbehandling kan virke noget kunstig.»man kan godt argumentere for, at når en kvinde har så konkrete planer om at blive gravid, at hun er i kontakt med sin læge eller specialister, så burde hun være beskyttet mod opsigelse. Risikoen er, at arbejdsgiveren skynder sig at fyre, inden at det kan komme til at koste en godtgørelse efter ligebehandlingsloven,«siger hun. Læs mere om reglerne for barsel og orlov på www.pharmadanmark.dk eller læs artiklen Mænd trækker det korteste strå i barslen i Pharma, november 2012. Dette kan også findes på Pharmadanmarks hjemmeside. Hvornår er man beskyttet? Højesteret tog sidste år stilling til, hvornår beskyttelsen i ligebehandlingslovens gælder, når en medarbejder er i 16 pharma januar 2013
Ligebehandlingsloven og barselsloven Det er forbudt at afskedige en gravid kvinde med den begrundelse, at hun er gravid. Beskyttelsen mod afskedigelse gælder for kvinder og mænd, der benytter sig af deres ret til at afholde barsels-, fædre- og forældreorlov. Området er reguleret i ligebehandlingsloven og barselsloven. Lovene gælder ved: Graviditet Barsel Adoption Fertilitetsbehandling Fædreorlov Forældreorlov Hvis en medarbejder efter endt orlov vender tilbage til en stilling med væsentligt ændret indhold og vilkår, kan det sidestilles med afskedigelse. Omvendt har den medarbejder, der er vendt tilbage fra orlov, ikke krav på at få sit tidligere job tilbage. pharma januar 2013 17
Branche Medicinalindustriens ulmende opgør med patenterne Rygraden i medicinalindustrien patenterne giver i stigende omfang hovedbrud. For selv om patenter på sigt sikrer beskyttelse og indtjening, så skriger tomme pipelines på nytænkning. Flere selskaber er derfor i gang med at bløde op for rigid kassetænkning. Ja, nogen gange opgiver de helt at patentere sikre vindere. Af Stephan Wedel Alsman / Foto: Colourbox cis: Diskussion gik på, hvad der egentlig tjente Lundbeck bedst patent eller ikke patent»patenter er til for at underbygge vores forretning, og diskussion gik på, hvordan vi bedst understøtter vores forretning,«forklarer Lise Ryberg, vice president for patenter i Lundbeck. Og selvom titlen patentchef skulle give en klar indikation af, hvor Lise Ryberg placerede sig i diskussionen, så var det såvel som hele diskussionen ikke nogen klokkeklar sag.»selvom diskussionen nåede vidt omkring, så var vores holdning i patentafdelingen, at det gav mest mening at opgive at patentere musen.«bryder med den traditionelle tænkning Resten af historien: Lundbeck slap sin sikre vinder fri og lod dermed fjender og frænder få lige adgang til musen.»vi gjorde op med en holdning om, at det gælder om at holde alt inden døre. Vi vil patentere lægemidler, og ikke mus, med skizofreni,«siger Lise Ryberg, der anser beslutningen som et eksempel på en stadigt stigende tendens i medicinalindustrien.»samtidig med, at der bliver brugt svimlende summer i medicinalindustrien på forskning og udvikling, så er slutresultatet jo, at der er en slags krise, hvor der ikke kommer nok nye lægemidler ud af det. Man har nu indset, at modellen hvor hver enkelt farma-virksomhed holder sine data for sig selv, ikke fører nogen vegne hen. Der er ved at ske et brud med den traditionelle tænkning. Og vi tror også, det er vejen frem, siger Lise Ry- Det var en sikker vinder, var det. Men i stedet for at følge den sædvanlige drejebog og sikre hurtig patentbeskyttelse, gik Lundbeck i gang med en større intern diskussion om, hvad virksomheden skulle stille op med så klar en vinder. Det kunne minde lidt om en 100-meter sprinter, der efter 98 meter i front stopper op og begynder at spekulere over meningen med det hele. Vinderen var en genmodificet mus en mus, der har de samme genetiske variationer som mennesker med skizofreni. Dermed er der tale om en dyremodel, som muliggør langt mere præcis testning af medicin mod skizofreni og udgør en potentielt guldmine for Lundbeck, som nu kan afprøve behandlingstyper meget mere præcist. Men diskussionen var sluppet fri, og Lundbeck spekulerede nu over meningen med det hele. Eller for at være mere præberg og peger på, at Lundbeck indgår i åbne samarbejder, som det såkaldte NewMEDS, hvor Lundbeck forsker i åbenhed sammen med en række andre virksomheder og forskningsinstitutioner. Modarbejder innovation Men bag det hele er det også en kendt sag, at et patentsystem kendt siden middelalderen ikke begynder på et opgør med de fundamentale præmisser, hvis det ikke er, fordi systemet allerede knager faretruende. Og det er allerede blevet dokumenteret gennem talrige studier, at ikke alene fører brugen af patenter ikke til øget innovation, men kan i nogle tilfælde direkte modarbejde innovation. Allerede i 2008 præsenterede EUkommissionen en større undersøgelse, der skulle klarlægge, hvorfor innovationstakten var faldet mærkbart. Og her blev patentstrategier udpeget som medvirkende til situationen.»medicinalselskaber udvikler og praktiserer defensive patentstrategier for basalt set at blokere for udviklingen af nye konkurrerende produkter,«lød det i rapporten. Samtidig kom kommissionen frem til, at mange af de store medicinalselskaber ikke blot kæmper for deres patentrettigheder, men aktivt hiver andre i retten, hvis de så meget som kommer i nærheden af deres patenter. Rapporten dokumenterede, at de store selskaber ofte fik nedlagt fogedforbud mod nye aktører. Fogedforbuddene holder oftest ikke juridisk, men de legale tovtrækkerier bliver så langvarige, at den nye medicin bliver forsinket i flere år. 18 pharma januar 2013
Er endestationen nået for medicinalindustriens rigide syn på patentsystemet? Bedre står det ikke til i USA. En undersøgelse, iværksat af US secretary of Health Services, påviste, at patenter inden for gentesting i dag primært fungerer som en effektiv måde at blokere for konkurrenter. Fødekæden truet af patenter? I forhold til nye innovative lægemidler er spørgsmålet derfor, hvordan patenter påvirker fødekæden i medicinalindustrien herunder hvordan opstartsvirksomheder oplever situationen? Christian E. Elling er en dem, der dagligt arbejder med, hvordan patenter former betingelserne for mindre medicinal- og biotek virksomheder. Som leder af Lundbeckfonden Emerge, som finansierer og hjælper opstartsvirksomheder inden for farma og biotek, er udfordringer inden for IP-rettigheder netop én af de første parametre, som potentielle nye forskningsprojekter skal forholde sig til.»ved nye initiativer om det så er nye virksomheder eller nye forskningsområder med kommercielt sigte sker der konstant en afvejning af, om de på den ene side kan skabe interessant forskning, og om de på den anden side bevæger sig ind på et område, hvor de kan beskytte deres projekter med ny IP, eller det er dækket helt af patenter. Det kræver et grundigt forarbejde og kan fordre, at professionelle patentadvokater udarbejder en analyse af området. Man kan have en nok så lovende og spændende forskning, men hvis der overhovedet ikke er plads på grund af eksisterende patenter, ja, så er virkeligheden, at man må bevæge sig videre,«forklarer Christian E. Elling. Patenter med strategisk funktion I hans position i Lundbeckfonden hjælper han med at afgøre de kommercielle fremtidsudsigter for nye initiativers forskning.»der er områder, hvor der er så stor aktivitet og så mange patenter, at det kan være meget svært at gøre sig gældende og differentiere sig. Fx oplever vi, at nogle af patenterne har en strategisk funktion, hvor de afskrækker konkurrenter fra at bevæge sig ind på området. Det er en naturlig konsekvens af et system, hvor alle prøver at optimere de rammer, de arbejder under, og de produkter, de udvikler. De betingelser må man også som mindre aktører agere under,«lyder det fra Christian E. Elling, der ikke lægger skjul på, at omkostninger ved patentering kan udgøre en synlig del af budgetterne for mindre biotekselskaber.»omkostningerne forbundet med hele patentsiden: sondring af området, ansøgning og endelig udstedelse og hele processen heromkring kan udgøre en betydelig omkostning for mindre virksomheder og det er klart, at virksomheder nøje må vurdere, om investeringen er rimelig i forhold til, hvad virksomheden forsøger at opnå.«forandring på vej Iagttagere peger dog på, at lægemiddelindustrien, der traditionelt har været meget konservativt anlagt over for beskyttelsen af patentrettigheder, alligevel har sat gang i en bevægelse mod en opblødning. pharma januar 2013 19
Branche Peter Horn Møller har siden 1998 arbejdet som patentrådgiver for medicinalindustrien, i dag i konsulentvirksomheden Ventac Partners. Han har fulgt udviklingen på patentsiden nøje.»der er kommet mere fokus på forretningssiden ved patenter. En holdning a la Du har krænket mit patent derfor bliver du sagsøgt er i dag gammeldags, forklarer Peter Horn Møller og fortsætter:»i dag er der fokus på, at udvide forretningsmulighederne ved patenter. Det kan eksempelvis være ved at indgå licensaftaler, hvor man måske tidligere havde stået stejlt på sin patentrettighed,«siger han og påpeger, at lægemiddelindustrien er anderledes på den måde, at der er ét patent relateret til ét aktivstof. Det adskiller sig fra eksempelvis elektronikindustrien, hvor hvert produkt kan have dusinvis af patenter tilknyttet. Derfor skal patentansøgningen i lægemiddelverdenen være yderst professionelt udført for at være effektiv. Ofte bliver der i forbindelse med life-cycle management udtaget flere patenter på alt fra selve aktivstoffet til fremstilling og administrationen af præparatet. De bedste kan have op til 10-15 patenter per præparat.»patenter bliver set som et led i en forretningsmæssig strategi og med god grund. Alt andet ville reducere patenter til et værdiløst papir, man blot kan hænge op på væggen,«lyder det fra patent-advokaten.»men samtidig ser vi en erkendelse af, at det ikke er alt, der skal patenteres, og vi ser endda store virksomheder, der eksperimenterer med open innovation. Det tror jeg er en konsekvens af, at mange af de store selskaber kæmper med at få fyldt op i deres pipelines. Med andre ord har de store medicinalvirksomheder brug for gode relationer til biotek-industrien, og de indser, at de ikke blot kan bruge deres finansielle muskler over for mindre aktører. Det er jo de mindre biotek-virksomheder, der vil levere kommende blockbusters,«lyder det fra Peter Horn Møller. Nytænkning gør nicher attraktive Selvom industrien på mange måder stadig betragter patentrettigheder som en absolut rygrad i forretningsmodellen, så er der derfor i stigende grad begyndt at blive blødt op på de mest rigide strukturer. Specielt er der en erkendelse af, at patentsystemet har vist sig at have blinde vinkler i forhold til nogle markeder. På mindre markeder og inden for visse sygdomsområder, der typisk relaterer sig til udviklingslande, har brugergruppen simpelthen ikke de økonomiske midler til at gøre det attraktivt for medicinalvirksomheder at opbygge salg og distribution. Kort sagt: En behandling er blevet udviklet og patenteret, men bliver aldrig tilgængelig på markeder, som i en finansiel optik ikke er attraktive. Et initiativ, der er opstået i forlængelse af den slags blinde vinkler, er den såkaldte Medicines Patent Pool. Det er et initiativ under Unitaid, der indgår i dialog med medicinalselskaber om, at de frivilligt lader deres patenter indgå i en pulje, der bliver udbudt til kopiproducenter på de markeder, som selskaberne alligevel ikke ville bruge ressourcer på. Til gengæld får selskaberne en royalty for salget af de generiske kopier af deres medicin. 20 pharma januar 2013