Løninformationsmøde Informationsmøde
Løninformationsmøde Chefkonsulent Jesper Madsen, jem@di.dk Chefkonsulent, advokat Peer Laier, plc@di.dk Underdirektør Steen Nielsen, snn@di.dk Indholdet i disse plancher er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning
Aktuelle konjunkturer og lønudvikling 3
Oversigt 1 Konjunkturer 2 Konkurrenceevne 3 Lønudvikling 4
Produktionen lavere end potentiale indtil 2018 Mia. kr. 1.700 1.650 1.600 1.550 1.500 1.450 1.400 1.350 1.300 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 Mia. kr. 1.700 1.650 1.600 1.550 1.500 1.450 1.400 1.350 1.300 Faktisk BNP Potentiel BNP Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet 1 2 3 Konjunkturer 5
Udsigt til lav vækst Realvækst, pct. 2012 2013 2014 Privatforbrug 0,7 0,9 1,4 Offentligt forbrug -0,1 1,0 1,0 Investeringer 0,6 2,3 3,9 Eksport 1,6 2,9 4,5 Import 2,5 4,0 4,9 Bruttonationalprodukt -0,2 0,8 1,8 Kilde: Danmarks Statistik og DI 1 2 3 Konjunkturer 6
Husholdningerne nedbringer gælden Pct. af disponibel indkomst. 350 Pct. af disponibel indkomst 350 300 300 250 250 200 200 150 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 150 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet 1 2 3 Konjunkturer 7
Efterlønspenge sat i banken Mia. kr. 30 Mia. kr. 30 25 25 20 20 15 15 10 10 5 5 0 Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. 0 Nettoindsat på bankkonti Efterlønsudbetaling Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet 1 2 3 Konjunkturer 8
Udsigt til lav vækst Realvækst, pct. 2012 2013 2014 Privatforbrug 0,7 0,9 1,4 Offentligt forbrug -0,1 1,0 1,0 Investeringer 0,6 2,3 3,9 Eksport 1,6 2,9 4,5 Import 2,5 4,0 4,9 Bruttonationalprodukt -0,2 0,8 1,8 Kilde: Danmarks Statistik og DI 1 2 3 Konjunkturer 9
Pilen peger nedad for erhvervstilliden Erhvervstillid Erhvervstilliden i fremstillingsindustrien i Danmark, euro-området og USA Nettotal (DK, euro) 20 10 0-10 -20-30 Pct. (USA) 70 60 50 40 30 20-40 05 06 07 08 09 10 11 Danmark Euro-området USA 12 10 Kilde: Macrobond, ISM og Danmarks Statistik, sidste obs. okt. 2012 1 2 3 Konjunkturer 10
Udsigt til lav vækst Realvækst, pct. 2012 2013 2014 Privatforbrug 0,7 0,9 1,4 Offentligt forbrug -0,1 1,0 1,0 Investeringer 0,6 2,3 3,9 Eksport 1,6 2,9 4,5 Import 2,5 4,0 4,9 Bruttonationalprodukt -0,2 0,8 1,8 Kilde: Danmarks Statistik og DI 1 2 3 Konjunkturer 11
Prognose for Verdensøkonomien Realvækst i BNP, pct. 2012 2013 2014 Euroområdet -0,5 0,2 1,2 - Tyskland 0,8 0,9 1,8 Sverige 1,2 1,7 2,6 Storbritannien -0,2 1,2 1,9 USA 2,1 2,0 2,8 Japan 2,3 1,3 0,7 Brasilien 1,6 4,0 4,4 Rusland 3,7 3,6 4,4 Indien 5,8 6,8 7,4 Kina 7,7 8,1 7,9 Verden, BNP-vægtet 2,6 2,8 3,3 Verden, handelsvægtet 1,3 1,7 2,5 Kilde: Consensus Economics, IMF, Danmarks Statistik og DI-beregninger 1 2 3 Konjunkturer 12
Langsomt stigende eksport Mia.kr. 700 Mia.kr. 700 600 600 500 500 400 400 300 300 200 05 06 07 08 09 10 11 12 200 Varer Tjenester Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 3. kvt. 2012 1 2 3 Konjunkturer 13
Beskæftigelsen viger fortsat 1.000 personer 1.000 personer 2050 900 2000 880 1950 860 1900 840 1850 820 1800 05 06 07 08 09 10 11 12 800 Privat sektor Offentlig sektor (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 2. kvt. 2012 1 2 3 Konjunkturer 14
Udsigt til fortsat faldende privat beskæftigelse Virksomhedernes forventninger til udviklingen i antal af beskæftigede i 1. kvt. 2013 ift. 4. kvt. 2012 Procent 60 Procent 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 Fald på mere end 5 pct. Fald mellem 1 og Omtrent uændret, Stigning mellem 5 pct. 0 pct. +/- 1 pct. 1 og 5 pct. Stigning på mere end 5 pct. 0 Anm.: Svarene er vægtet med antallet af ansatte i virksomhederne. Kilde: DI's Virksomhedspanel - Survey blandt 511 medlemsvirksomheder. Afsluttet medio december 2012. 1 2 3 Konjunkturer 15
Ledigheden er stabil 1000 personer 1000 personer 180 160 140 120 100 80 180 160 140 120 100 80 60 60 40 40 20 07 08 09 10 11 12 20 Ledige dagpengemodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere Aktiverede dagpengeberettigede Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. nov. 2012 1 2 3 Konjunkturer 16
Forringelse af konkurrenceevnen Relative enhedslønomkostninger, fremstilling Pct. 0 0 Pct. -5-5 -10-10 -15-15 -20-20 -25-25 -30 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 Kronekurs Produktivitet Lønudvikling Lønkonkurrenceevne -30 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet 1 2 3 Konkurrenceevne 17
Lavere lønstigninger end i udlandet 5 Stigning i timefortjeneste inden for fremstilling Procentvis årlig ændring 4 3 2 1 0 Danmark Udland (vejet gennemsnit) 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 háäçéw=a~åëâ= ^êäéàçëöáîéêñçêéåáåöi= International i åëí~íáëíáâ=çö=éöåé= ÄÉêÉÖåáåÖÉê 1 2 3 Konkurrenceevne 18
Danske arbejdsomkostninger i top Arbejdsomkostninger ved fremstilling 2010, kr. pr. time Norge Belgien Danmark Sverige Frankrig Tyskland Finland Holland USA Japan Italien Spanien Storbritannien Polen 0 50 100 150 200 250 300 350 Kilde: DA 1 2 3 Konkurrenceevne 19
Reallønnen er faldet på det sidste 6 5 Procentvis årlig stigning Timefortjeneste, fremstilling, transport og service 4 3 2 1 0 Forbrugerpriser, kvartalsgennemsnit 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 háäçéw=a~åã~êâë=pí~íáëíáâ=çö=a~åëâ=^êäéàçëöáîéêñçêéåáåöi=ëáçëíé=çäëk=çéåéãäéê=omno 1 2 3 Lønudvikling 20
Lavere lønstigninger til alle medarbejdergrupper 5 i åìçîáâäáåö=ñçê=ñçêëâéääáöé=ãéç~êäéàçéêöêìéééê cçêíàéåéëíéi= êäáö= åçêáåö=á=éåík 4 3 2 1 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Teknisk og administrativt arbejde Produktionsarbejde, fremstilling Ledelsesarbejde på højt niveau háäçéw=a^dë=ä åëí~íáëíáâ páçëíé=observationw=pk=âî~êí~ä=omno 1 2 3 Lønudvikling 21
Ens udvikling i fremstilling og service 6 Udvikling i timefortjeneste Årlig ændring i procent 5 4 3 2 1 Fremstilling Service 0 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 páçëíé=çäëéêî~íáçåw=pk=âî~êí~ä=omno háäçéw=a~åëâ= ^êäéàçëöáîéêñçêéåáåö 1 2 3 Lønudvikling 22
Lavere lønstigningstakt Stigning i timefortjenesten inden for fremstilling Produktionsarbejde, pct. 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 Lønudvikling 23 1. kv. 05 2. kv. 05 3. kv. 05 4. kv. 05 1. kv. 06 2. kv. 06 3. kv. 06 4. kv. 06 1. kv. 07 2. kv. 07 3. kv. 07 4. kv 07 1. kv. 08 2. kv. 08 3. kv. 08 4. kv 08 1. kv. 09 2. kv. 09 3. kv. 09 4. kv 09 1. kv 10 2. kv 10 3. kv 10 4. kv 10 1. kv 11 2. kv 11 3. kv 11 4. kv 11 1. kv. 12 2. kv. 12 3. kv. 12 OK - centralt forhandlet Lokale lønforhandlinger Produktivitet, overtid mv. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening
Lokale lønreguleringer Regulering i pct. 5 4 3 2 1 0 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12* Arbejdere Funktionærer Anm.: Tallene for 2012 er baseret på indberetninger modtaget indtil ultimo januar 2013 Kilde: DI 1 2 3 Lønudvikling 24
Flere nulreguleringer i 2012 Andel medarbejdere med nulregulering ved lokale lønforhandlinger, procent 45 40 35 30 25 20 15 10 5 Funktionærer Timelønnede 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Anm: Tal for 2012 baseret på indberetninger modtaget indtil ultimo januar 2013 Kilde: DI 1 2 3 Lønudvikling 25
Lokale reguleringer af arbejdere Knap 20 pct. af arbejderne har fået nul i regulering i 2012 Andel af regulerede arbejdere, pct. 25 20 15 10 5 0 Regulering i pct. Anm.: Baseret på indberetninger modtaget indtil ultimo januar 2013 Kilde: DI 1 2 3 Lønudvikling 26
Lokale reguleringer af funktionærer 13 pct. af funktionærerne har fået nul i regulering i 2012 Andel af regulerede funktionærer, pct. 25 20 15 10 5 0 Regulering i pct. Anm.: Baseret på indberetninger modtaget indtil ultimo januar 2013 Kilde: DI 1 2 3 Lønudvikling 27
Centralt forhandlede omkostninger i 2013 Anciennitetskravet vedrørende løn under sygdom nedsættes pr. 1. maj fra 9 til 6 måneder Mindstebetalingssatsen forhøjes med 1,35 kr. pr. 1. marts Genetillæg forhøjes pr. 1. marts med 1,4 pct. Industriens Overenskomst koster for en gennemsnitlig virksomhed omkring 0,1 pct. for overenskomståret 2013 1 2 3 Lønudvikling 28
Lavere offentlige lønstigninger Kommuner og regioner Pct. 8 7 6 5 4 3 2 1 Referenceforløb Faktisk Pct. 8 7 6 5 4 3 2 1 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Finansministeriet og Danmarks Statistik 0 1 2 3 Lønudvikling 29
Hent mere på DI's hjemmeside 1 2 3 Lønudvikling 30
Pause 31
Lokale lønforhandlinger 32
Lokale lønforhandlinger Kollektiv/individuel lønforhandling Gennemførelse af lønforhandlingen Elementer der kan/bør inddrages i lønforhandlingen 33
Kollektiv eller individuel lønforhandling Individuel lønforhandling Medarbejderne forhandler individuelt Alle medarbejdere får den løn de har fortjent Kollektiv lønforhandling Tillidsrepræsentanten forhandler løn for alle Alle har samme løn De dårlige medarbejdere får for meget i løn De gode medarbejdere får for lidt i løn Føler sig ikke værdsat/motiveret Arbejder langsomt eller stopper Tillidsrepræsentant forhandler ramme som virksomheden fordeler ud fra en systematisk vurdering 34
Lokal lønforhandling Forbered lønforhandlingen Lønfastsættelsen skal understøtte virksomhedens udvikling Aftal køreplan Sæt dagsorden Undersøg om tillidsrepræsentanten er bemyndiget til at kunne indgå en aftale Sæt dig ind i lønstatistikken Husk allerede kendte omkostninger Personalegoder og ændringer i overenskomsten er også omkostninger 35
Lokal lønforhandling Under lønforhandlingen Forhandlingen skal ikke bare overstås Undgå at blive snydt af lønstatistikker, rygtesmede og pressen Sæt fokus på lønspredning Diskutér ikke inflation Regulér ikke med tilbagevirkende kraft Udtøm forhandlingsmulighederne lokalt 36
Lokal lønforhandling Afslutning af de lokale lønforhandlinger Hvis enighed ikke opnås - hvad sker der så? Arbejdsnedlæggelser - Forsømt tid Et bindende referat - herunder også referater fra hvert møde Fortæl om resultatet sammen 37
Lønnens sammensætning Overtidsbetaling Genetillæg Andre kollektivt fastsatte løndele Supplerende lønsystemer Personlig løn Mindstebetaling 38
Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Personlig løn Personlige lønandele - eksempler Timeløn (mindstebetaling + lokalt aftalt) Kvalifikationstillæg Personlige tillæg Overenskomstens mindstebetaling kan ikke fraviges 39
Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Supplerende lønsystemer og andre aftalte lønandele Resultatløn/præstationsløn Produktivitetstillæg/produktionstillæg Fleksibilitet Funktionstillæg/jobtillæg Supplerende genetillæg Bonus Vagtbetaling Kan siges op kollektivt OBS Der er ikke altid en klar grænse mellem personlige lønandele og supplerende lønsystemer og andre lønandele 40
Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Flekstid Aftales kollektivt Pr. definition et medarbejdergode Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer Medarbejdere kan komme og gå tidligere/senere end virksomhedens normale daglige arbejdstid Timer opspares i en timebank Husk at definere normal daglig arbejdstid 41
Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Varierende ugentlig arbejdstid Lokalaftale er en forudsætning Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal over en 12 måneders periode være 37 timer De lokale parter fastlægger rammerne Timer udover 37 timer pr. uge kan afvikles som hele fridage efter aftale med den enkelte medarbejder Timer opspares i en "timebank" (aftal hvor mange plus og minustimer der må stå på kontoen) Reducerer antallet af overtimer og vikartimer 42
Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Varierende ugentlig arbejdstid - eksempler Sæsonvirksomhed med kendte udsving i uge 10-20 arbejdes der med 32 timers uge i uge 30-40 arbejdes der med 42 timers uge i øvrige uger arbejdes der med 37 timers uge Sæsonvirksomheden med ukendte udsving 37 timers uge 32 timers uge 42 timers uge Varsel - torsdag ugen forinden 43
Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Varierende ugentlig arbejdstid eksempler Virksomhed med ukendte udsving og kort horisont Arbejdstiden for den kommende uge varsles torsdag ugen forinden Arbejdstiden kan placeres på ugens 6 første dage På arbejdsdage, hvor der er varslet arbejde, er arbejdstiden mindst 6 timer og maksimalt 12 timer Arbejdstiden skal som gennemsnit i perioden være 37 timer pr. uge Arbejdstiden opgøres på en timekonto 44
Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Varierende ugentlig arbejdstid - hvad koster det? Prisen afhænger af forhandlingstidspunktet/-situationen Er aftalen en del af en større lønaftale? Hvor stor er genen for medarbejderne? Hvor mange timer varierer arbejdstiden? Hvor ofte forekommer der variation? Hvor kort er varsel? Hvor mange penge "mister" medarbejderne? Hvor mange udbetalte overtimer sidste år? I hvor høj grad er medarbejdernes økonomi afhængig af overarbejde? Hvad sker der hvis der ikke kommer en aftale? 45
Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Aftaler om at fravige overenskomsten Lokalaftale om fravigelse af centrale dele af overenskomsten: Samarbejdet Arbejdstid og tillægsbetalinger Ude- og rejsearbejde Efter- og videreuddannelse Forudsætter lokalaftale med tillidsrepræsentant Overenskomstparterne skal orienteres 46
Elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Fravigelse af overenskomsten eksempler Ændret gennemsnitlig ugentlig arbejdstid - f.eks. 40 timer pr. uge Ændret/ingen betaling for overarbejde - f.eks. ingen overtidsbetaling eller fast lav takst for alle timer Betaling i forbindelse med arbejdstidens lægning - f.eks. ingen tillæg for 05.00-06.00 Ændrede frister for varsel - f.eks. ingen tillæg for varsel af overarbejde indtil 2 timer før arbejdstids ophør Arbejde på søndage - f.eks. ingen tillæg for frivilligt arbejde på søndage Kortvarige-/tidsbegrænsede aftaler - f.eks. nedsat arbejdstid og/eller ingen genetillæg i 3 måneder 47
Hvordan kan virksomheden spare omkostninger? 48
Hvordan kan virksomheden spare lønomkostninger? Lønnedgang Opsig lokalaftaler der øger virksomhedens lønomkostninger Placer arbejdstiden på de tidspunkter hvor det er billigst Normering af skiftehold 49
Lønnens sammensætning Overtidsbetaling Genetillæg Andre kollektivt fastsatte løndele Supplerende lønsystemer Personlig løn Mindstebetaling 50
Lønnedgang (kontakt altid DI) Kan man Lønaftale Aftale Lønnedgang? Opsige aftale? Varsle ned i (personlig) løn? Individuel Koll lektiv JA JA 22 ja med virkning for nye medarbejdere. Gamle medarbejdere = personlig løn 23 ja til bortfald Nej med 2 måneders varsel 23 ja til bortfald med individuelt opsigelsesvarsel Kontakt DI
Opsig lokalaftaler der øger virksomhedens lønomkostninger Lokalaftaler der omfatter mange forskellige forhold En samlet lokalaftale der indeholder alle aftalte forhold Kompliceret/uoverkommeligt at ændre/opsige enkeltelementer idet hele aftalen skal åbnes op hver gang Ufleksibelt/dyrt Separate aftaler for hvert forhold Udelukkende behov for at åbne/opsige den pågældende aftale Fleksibelt/billigere 52
Opsig lokalaftaler der øger virksomhedens lønomkostninger Højere genetillæg (overtidstillæg, skifteholdstillæg, etc.) Færre genetillæg (til en højere gennemsnitssats) Længere varsler Dyre vagt-/rådighedsaftaler Dyre aftaler om ude- og rejsearbejde Dyre aftaler om kørsel i egen bil 53
Opsig lokalaftaler der øger virksomhedens lønomkostninger Aftalt placering af arbejdstid Arbejdstid fastlagt i lokalaftale Ændringer kan varsles med 2 måneders varsel Arbejdstid aftalt i ansættelsesbevis Ændringer kan varsles med medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel Ufleksibelt/dyrt Ikke aftalt placering af arbejdstid Arbejdstid lagt ind i planer der er udarbejdet af ledelsen og tiltrådt af medarbejderne Ændringer i arbejdstid med 14 dages varsel (Varierer fra overenskomst til overenskomst) Fleksibelt/billigere 54
Opsig lokalaftaler der øger virksomhedens lønomkostninger Faste månedlige tillæg Faste månedlige tillæg der udbetales uanset omfanget af gener Uoverskueligt Tillægget er i hovedreglen for højt (for at være sikre) For mange får tillæg uden at have genen Nemt at administrere på kort sigt Ufleksibelt/dyrt Afregning time for time Time for time betaling af genetillæg Betaler udelukkende for det antal timer medarbejderne har haft genen Overenskomstens satser Fleksibelt/billigere 55
Opsig lokalaftaler der øger virksomhedens lønomkostninger Faktor for opsparing af afspadsering Timer afspadsering sættes i en bank med f.eks. faktor 2/1 Antallet af timer til afspadsering bliver eksponentielt voksende hen over året Genererer i sig selv ENORME mængder af overarbejde Udbetaling af tillæg og afspadsering af time Time for time afspadsering Løbende udbetaling af overtidstillæg (overenskomstens satser) 56
Placer arbejdstiden på de tidspunkter hvor det er billigst Placering af den normale daglige arbejdstid 06.00-18.00 = 12 timer pr. dag 6 dage om ugen (man lør) 72 timer pr. uge til rådighed - uden tillæg 2-holds skift (forskudt tid/skiftehold) 71 (37+34) eller 74 (37-37) timers driftstid Fast tillæg på alle timer efter kl. 18.00 57
Placer arbejdstiden på de tidspunkter hvor det er billigst Placer den normale daglige arbejdstid hvor det er billigst Medarbejdere møder/går på forskellige tidspunkter F.eks. 06.00-14.00 eller 10.00-18.00 12 timers vagter 6 dage om ugen 6 dage af 12 timer pr. dag = 72 driftstimer om ugen uden tillæg Ingen ansvarsskift Færre pauser Medarbejdere får MANGE flere fridage (3,2 arbejdsdage pr. uge i snit) 58
Placer arbejdstiden på de tidspunkter hvor det er billigst Weekendarbejde Lokalt aftalt weekendarbejde 24 timers arbejde 37 timers løn Ændringer i arbejdstid kan ikke varsles kun aftales Ufleksibelt/dyrt Skiftehold med 35 timers arbejde 35 timers løn (+tillæg) Ændringer i arbejdstid kan varsles med 5 x 24 timers varsel Fleksibelt/billigere 59
Normering af skiftehold 10000 9000 8000 24 timer i 365 døgn (8760 driftstimer pr. år) 7875 9450 7000 6000 5000 4725 6300 4000 3000 2000 1665 3196 1000 0 1 hold dagarbejde 2 hold 2- skift 3 hold 3- skift 4 hold 3- skift 5 hold 3- skift 6 hold 3- skift 60
Normering af skiftehold Traditionelt Kontinuerlig drift med 5 hold Meget overarbejde Svært at budgettere Svært ved at få planer til at hænge sammen ved sygdom, ferie, kursus m.m. Alternativt Kontinuerlig drift med 6 hold og Y-vagter Det tilstrækkelige antal hold Overskydende kapacitet der kan anvendes i forbindelse med sygdom, ferie, kursus m.m. Lidt eller ingen overarbejde 61
Gode råd om akutjob 62
DI opfordrer til at støtte Aktion Akutjob 63