Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Kildehaven er et alment bolig-, pleje- og aktivitetscenter med plads til 60 beboer. Plejecenter Kildehaven er bygget i et plan og rummer 40 plejeboliger, seks plejeboliger til ægtepar og 14 lejligheder med særlig hensyn for demente, hvoraf de to er midlertidige pladser. Der er en lille terrasse til alle plejeboligerne og der er stisystemer, busser og nærbutikker i området. Læs mere på www.kildehaven.viborg.dk Kildehaven er organiseret i afdelingen Sundhed og Omsorg, der er en underafdeling til Job og Velfærd. Sundhed og Omsorg, består af plejecentre og hjemmeplejedistrikter, et køkkenområde, en aktivitets - og træningsdel, en forebyggende enhed, og en administrativ del, med sekretariat, innovationscenter, flere udviklings- og implementeringskonsulenter og 2 uddannelseskonsulenter; Eva Pedersen og Susanne Aas. Centerleder/daglig leder af Kildehaven er Sussi Hald. Distriktsleder for sygeplejen/fagligleder er Britt Kildahl. Chefen for Sundhed og Omsorg, er Lis Kaastrup Souschef for Sundhed og Omsorg, er Hanne Dahlerup Strategisk ledelsesniveau: Leder af sygeplejen og træning Anne-Marie Agerskov Leder af plejecentrene Vibeke Boje Leder af hjemmeplejen Vibeke Eriksen Leder af det kommunale sundhedsvæsen er Mette Rohde Leder af aktivitets - og træningsdelen er Jette Hingebjerg Leder af køkken/rengøring er Ellen Lyngsø Opgaver for de forskellige niveauer i organiseringen: - Team varetager fordelingen af den daglige opgaveløsning omkring beboeren og sikrer intern Koordinering - Centerleder varetager personaleledelse og koordinere driftsmæssige forhold omkring centeret - Distriktsleder/afdelingsleder varetager personaleledelse og koordinere driftsmæssige forhold omkring distriktet / afdelingen - Strategisk ledelsesniveau varetager overordnede driftsmæssige forhold for det respektive område samt koordinerer og udvikler strategiske retningslinjer - Sundhed og omsorgschef udvikler strategiske retningslinjer og varetager kontakten til direktionen Side 1 af 9
Yderligere information om s ældreområde findes på hjemmesiden www.viborg.dk Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle På Kildehaven er der ansat følgende: 1 Centerleder/Daglig leder 2 centersygeplejersker. 18 assistenter, heraf er de 2 teamkoordinatorer for plejen 28 social og sundhedshjælpere/sygehjælpere/ 2 Tekniskservicemedarbejdere køkkenmedarbejdere: ernæringsassistenter og økonoma i samarbejde med Overlundgården Er uddannelsessted for social -og sundhedshjælperelever i 1. praktik og assistentelever i 3. praktik. I perioder kommer der grundforløbs elever i praktikophold, samt sygeplejestuderende. Genoptrænings og aktivitets medarbejderne er tilknyttet distrikterne/plejecentrene, men organiseret i Aktivitet og Træning. Der er et antal frivillige, der hjælper med aktiviteterne. Visitationen. Visitationen er den myndighed der bevilger den hjælp, som borgeren kan få efter det serviceniveau, der er fastlagt i Viborg Kommunes kvalitetsstandard. Her bliver man visiteret til at modtage praktisk hjælp, personlig pleje, hjælpemidler, træning, aktivitet og sygepleje. Ud over samarbejdet med Visitationen, er der tæt dagligt samarbejde mellem borgere/pårørende og gruppen af sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og assistenter, elever, frivillige hjælpere, aktivitetspersonale og det øvrige personale. - Kommunens ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætister, hjemmevejledere, akut funktionen, - Praktiserende læger - Sygehuse, herunder ambulatorier - Hudlæger (og andre speciallæger) - Demenskonsulenter - Distriktspsykiatrien, Gerontopsykiatrien - Det palliative team - Apotek - Kommunens hørevejleder, - Omsorgstandplejen - Fodterapeuter Side 2 af 9
- Leverandører af privat hjemmehjælp - Præster Patientkategorier/borgerkategorier Kildehaven er et alment plejecenter for alderssvækkede borgere, eller borgere der af fysiske og psykiske årsager har behov for døgnpleje. Desuden er der et demensafsnit med 2 aflastningspladser, til brug for borgere der midlertidigt ikke kan klare sig i eget hjem. Yderligere er der to demensdagafsnit; Birken og Bøgen, for borgere der bor i eget hjem. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Borgernes sygeplejefaglige problemstillinger i centersygeplejen har altid et forebyggende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og/eller et lindrende sigte, og kan knytte sig til én eller flere af nedenstående områder. Fysiologiske behov: Ernæring og væske indtagelse, udskillelse af affaldsstoffer, respiration og cirkulation, hud og slimhinder, smerter og sår. Psykosociale, eksistentielle og åndelige behov: Ensomhed, forandringer og kriser eksempelvis i forbindelse med oplevelse af tab, livstruende sygdom og det at være ved livets afslutning. Behandlingsmæssige behov: Sygeplejeopgaver knyttet til forskellige medicinske, kirurgiske og psykiske behandlinger. Mestrings - og vejledningsbehov: Behov for vejledning og undervisning i relation til at kunne leve med akut eller kronisk fysisk eller psykisk sygdom, og/eller aldersbetingede funktionsændringer. Behov for støtte i forbindelse med medicinering, behandlings- og undersøgelsesforløb og lignende. Med udgangspunkt i den enkelte borgers situation arbejdes der i praksis med ovenstående f.eks. ud fra flg. fokusområder: Sygepleje i relation til aldring herunder sygepleje til borgere med nedsat funktionsniveau, nedsat hørelse/syn, immobile, borgere med ernæringsproblemer, inkontinens, smerter, decubitus profylakse. Sygepleje i relation til akutte syge borgere på centeret Sygepleje i relation til kronisk syge borgere (somatisk psykisk, f.eks.: DM, KOL, Demens/hjerneskade, misbrug, kredsløbslidelser) Sygepleje med fokus på at støtte den enkelte borgers behov for aktivitet Sygepleje med fokus på at støtte den enkelte borgers åndelige behov Sygepleje til borgere med sår Sygepleje ved indflytning/aflastning og udskrivning Sygepleje ved medicinadministration Sygepleje til den terminalt syge og døende borger Side 3 af 9
Samarbejde, vejledning, undervisning og information til borgere og pårørende og det øvrige personale Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejen handler om at udføre sygeplejen, at udvikle sygeplejen, at planlægge, koordinere, samt lede sygepleje at formidle sygepleje Der ydes sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende sygepleje i samarbejde med borgere, pårørende, kollegaer og andre fagpersoner. Den grundlæggende sygepleje ydes ud fra den enkeltes behov, ressourcer og belastninger og med ønsket om, at støtte den enkelte i at magte og mestre egen tilværelse bedst mulig. Udgangspunktet vil være kommunikation og observationer samt kliniske observationer af temperatur, puls, blodtryk, respiration., farver, hud/slimhinder, BS., mobilitet, psyke/adfærd. Kendskab til den enkeltes egne ønsker og mål for pleje og behandling, livshistorie, handleplaner, sociale netværk, åndelige/religiøse behov. Gennem refleksion over dataindsamlingen at erkende den enkeltes behov for hjælp til: F.eks. personlig pleje/hygiejne,(mundpleje/hudpleje, decubitusprofylakse), ernæring (diæter/sondemad), udskillelser af affaldsstoffer (brug af ble, kateter, stomi), træning/mobilitet (brug af hjælpemidler), søvn og hvile, lindring og omsorg, aktivitet og rehabilitering. Begrunde, evaluere og dokumentere de valgte sygeplejehandlinger i omsorgssystemet. I mødet med borgeren er det vigtigt at den studerende er bevidst om de etiske aspekter i samarbejdet, herunder udvise en grundlæggende respekt for det enkelte menneske. I forhold til læringsudbyttet for modul 4 vil det betyde at der er fokus på den grundlæggende sygepleje og det forventes at den studerende skal arbejde med: At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Den studerende vil blive tilknyttet sine egne borgere og vil i samarbejde med klinisk vejleder/det øvrige uddannede personale varetage plejen omkring disse. At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed, med udgangspunkt i egne borgere. At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på Side 4 af 9
sygdom og lidelse, med udgangspunkt i egne borgere At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand, på plejecenteret deltage i ernæringsscreening af en borger At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb af egne borgere At anlægge et borgerperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje i forhold til egne borgere At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger hos egne eller andre relevante borgere på plejecenteret At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Typiske patientforløb/borgerforløb Der ydes sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende sygepleje i samarbejde med borgere, pårørende, kollegaer og andre fagpersoner. Sygeplejen ydes ud fra den enkeltes behov, ressourcer og belastninger og med ønsket om, at støtte den enkelte i at magte og mestre egen tilværelse bedst mulig. Sygeplejerskerne varetager pleje og omsorgsopgaver til borgere i komplekse eller ustabile forløb Sygepleje i relation til aldring herunder sygepleje til borgere med nedsat funktionsniveau, nedsat hørelse/syn, immobile, borgere med ernæringsproblemer, inkontinens, smerter, decubitus profylakse. Sygepleje til borgere med livsstilssygdomme Sygepleje i relation til akutte syge borgere Sygepleje i relation til kronisk syge borgere (somatisk psykisk, f.eks.: DM, KOL, misbrug) Sygepleje til psykiske syge Sygepleje til borgere med sår Sygepleje ved indflytning/indlæggelse/opstart af sygepleje og udskrivning/afslutning Sygepleje til demente Sygepleje til borgere med apoplexia cerebri Sygepleje ved medicinadministration Sygepleje til borgere med cancer Sygepleje til den terminalt syge og døende borger Sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje Samarbejde, vejledning, undervisning og information til borgere og pårørende Koordinering, undervisning, supervision og refleksion med og af det øvrige sundhedspersonale Metoder i klinisk praksis Side 5 af 9
I Kildehaven arbejdes med følgende metoder: Sygeplejeprocessen Kollegial vejledning supervision refleksion Sundhedsfaglig kontaktpersonssystem Situationsbestemt undervisning af personalet Formaliserede sygeplejefaglige møder Kliniske retningslinjer på udvalgte områder Tværfagligt samarbejde mellem fysioterapeuter/ergoterapeuter/social og sundhedspersonale/køkken/aktivitetspersonale Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Implementering af sygeplejeprofilen, med deraf efterfølgende udviklingsopgaver, herunder sår og inkontinens. Kontinuerlig kvalitetsudvikling i organisationen, herunder opfølgning på utilsigtede hændelser og embeds- og kommunale tilsyn. Sundhedsaftalen, herunder forebyggelse og sundhedsfremme Strategiplanen: o Borgeren i centrum fleksibilitet i opgaveløsningen (BUM-model) o Ny omsorgsteknologi o Den kommunale sundhedsindsats Mestringsevne o Ernæring og kost screening som en integreret del af det samlede tilbud o Den attraktive arbejdsplads Vider udvikling af elektronisk omsorgssystem til dokumentation og udarbejdelse og anvendelse af individuelle handleplaner Arbejde med Kvalicare Viborg Kommunes værdiggrundlag: Mangfoldighed Ordentlighed Dygtighed Mod Viborg Kommune arbejder ud fra disse værdier i de enkelte distrikter/plejecentre, hvor værdibaseret ledelse er et væsentligt element. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende vil inden start blive knyttet til en klinisk vejleder. I arbejdsplanlægningen gives der 6 timer/stud/uge. Tiden forventes anvendt således: Den første uge indledes med en introduktionsdag, hvor den studerende vil få kendskab til kommunens organisation, kvalitetsstandard for personlig pleje, praktisk hjælp m.v. Efterfølgende vil den studerende følges med den kliniske vejleder eller en af de øvrige sygeplejersker/assistenter, der arbejder i området. Der er mulighed for kontakt til klinisk Side 6 af 9
vejleder ved behov, ud over 1 ugentlig følgedag. Der kan arrangeres studiebesøg og undervisning i relation til den studerendes behov, ud fra borgernes aktuelle problemstillinger. Der vil være refleksions/undervisningseftermiddage med klinisk vejleder og de øvrige studerende i området samt seminar. Den kliniske vejleder vil læse samt give kvalificerede tilbagemeldinger på skriftlige opgaver eportefolie og studienettet med henblik på at fremme refleksion i forståelsen mellem teori og praksis. Den kliniske vejleder vil give kontinuerlig evaluering/feedback med henblik på at sikre den studerende bliver bevidst om egen læreproces. Den kliniske vejleder giver anbefalinger for videre studier. Den kliniske vejleder og den studerende samarbejder om at Informere/koordinere og vejlede øvrige sygeplejersker på det kliniske uddannelsessted, om hvilke kompetencer den studerende arbejder med/skal nå, samt afklaring af forventninger/roller. Læringsmiljøet er kendetegnet ved indflydelse, medindflydelse, interesse for og viden om sygeplejerskeuddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Alle personalegrupper samarbejder om at give den studerende et godt studie - og arbejdsmiljø. Der tilbydes daglig kontakt og vejledning ved sygeplejersker der er på stedet, samt mulighed for at udnytte de læringstilbud som det øvrige erfarne personale giver, ud over refleksionseftermiddagene. Der er forventning om, at den studerende dokumenterer sine handlinger i det elektroniske omsorgssystem og i forbindelse med dette reflekterer over de sygeplejefaglige tiltag. Vi anser det som en nødvendig forudsætning for læring, at den studerende oplever tryghed og tillid i samværet med de kollegaer, der er på praktikstedet. Derfor vægter vi den åbne, ærlige dialog højt, hvor samarbejdet er præget af gensidig respekt, anerkendelse, tillid og ansvarlighed. Med udgangspunkt i den studerendes studiefokus, er der mulighed for at få ansvar og prøve sig selv af, og der er let adgang til ny viden. Forventninger til den studerende Den studerende forventes at have en tilstedeværelsestid på gennemsnitlig 30 t. pr. uge. Det anbefales at udnytte både dag og aftentimer samt weekends, så den studerende følger klinisk vejleders arbejdstidsplan mest muligt. Ved sygdom forventes det at den studerende giver besked til det faste personale/klinisk Side 7 af 9
vejleder. Det forventes, at den studerende er velforberedt og har udarbejdet følgende inden startsamtalen: - Præsentation - Status over hidtidige forløb - Kommentarer til den individuelle kliniske studieplan i eportefolie - Den studerende giver klinisk vejleder og teoretisk underviser adgang til eportefolie, så den kliniske vejleder kan give skriftlig eller/og mundtlig feedback med henblik på at optimere den studerendes læringsudbytte. Der stilles krav om kontaktpersons-funktionen i forhold til 1-2 beboer. Dette betyder også, at det forventes at den studerende sikre dokumentation af plejen. Den studerende forventes at reflektere i relation til sygeplejesituationer samt træne kliniske færdigheder, som til dels foregår i det fælles refleksions og bearbejdningsrum som deles med andre modul 4 studerende i. Den studerende er selv ansvarlig for, at der dokumenteres i den individuelle kliniske studieplan vedr. diverse læringssituationer og refleksioner. Den studerende er (med)ansvarlig i forhold til at planlægge tilstedeværelsestiden. Den studerende vil have mulighed for at få vejledning af fast personale omkring dagens forskellige oplevelser. Den studerende opfordres til at være opsøgende og stille refleksive spørgsmål i personalegruppen. Det forventes at den studerede arbejder med spørgeskemaet fra VIA omkring modul 4 og gennemgår det sammen med kliniskvejleder inden modulet er afviklet. mm Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er en faglig kompetent sygeplejerske gerne med to års erfaring fra praksis. Har pædagogiske kvalifikationer svarende til mindst 1/6 diplomuddannelse eller 10 ECTS point. Har interesse for at vejlede og undervise. Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage og møder med uddannelsesansvarlig og øvrige kliniske vejledere i området. Side 8 af 9
Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden og består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives i E-portfolio senest en uge før intern klinisk prøve Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist og dokumenteret studieaktivitet jfr. nedenstående studieaktiviteter, samt i modul beskrivelsen: Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Udføre de obligatoriske refleksioner i E-portefolie, hvoraf nedenstående studieaktiviteter også fremgår Deltage i planlagte studieaktiviteter: Udarbejdelse af praksisbeskrivelse til seminar Deltage i fastlagt studieaktivitet: Udformning af pædagogisk plejeplan. Sygeplejeprocessen som klinisk metode til vurdering af borgerens fysiologiske tilstand. Godkendt fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Planlagt og fastlagt studieaktivitet samt intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Den fastlagte studieaktivitet skal være dokumenteret på studienettet før den interne kliniske prøve. Modulet afsluttes af en klinisk prøve med en handledel, hvor den kliniske vejleder er eksaminator. Handledelen skal bestås før den teoretiske del, hvor både den teoretiske underviser og kliniske vejleder er censor/eksaminatorer. Udarbejdet af: Kildehavens Leder: Sussi Hald Uddannelseskonsulent Susanne Aas Dato: 25-09-2014 Godkendt af: Sygeplejerskeuddannelsen, Viborg/Thisted oktober 2014 Side 9 af 9