Natur- og Miljøklagenævnet Kongensbro den 03. juli 2011 Rentemestervej 8 1360 København Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø. Som formand for Vandløbslauget GST skal jeg til skrivelse fra Holst advokater dateret 1. juli 2011 bemærke følgende: Sagen vedrører Silkeborg Kommunes mangelfulde vedligeholdelse af Gudenåen på strækningen mellem Silkeborg og Tange sø i grødesæsonen 2009 og 2010 behandlet ved følgende skrivelser til natur- og miljøklagenævnet: Anmeldelse af klagesag mod Silkeborg Kommune som vandløbsmyndighed for mangelfuld opfyldelse af forpligtigelser med hensyn til vedligeholdelse af Gudenåen mellem Kongensbro og Borre Å dateret Truust, den 27. september 2009 og fremsendt til miljøminister Troels Lund Poulsen af Esper Eriksen, Klostergårdsvej 25, Truust, 8882 Fårvang. Denne sag er tidligere journaliseret NKN-281-00036 men jævnfør mail fra NMK dateret 7. februar 2011 er sagen nu journaliseret NMK-43-00182 Anmeldelse af erstatningskrav mod Silkeborg Kommune som vandløbsmyndighed for mangelfuld opfyldelse af forpligtigelser med hensyn til vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø for grødesæson 2009. Skrivelsen er dateret Truust den 4. april 2010 og er indsendt til Naturklagenævnet af advokatfirmaet Vinther Andersen den 10. maj 2010 på vegne af vandløbslauget GST efter at sagen efter gensidig aftale blev sat i bero ved taksationskommissionen i Randers. Sagen er nu journaliseret jævnfør ovennævnte mail NMK-43-00232 Klage over Silkeborg Kommune som vandløbsmyndighed for i 2010 mangelfuld opfyldelse af forpligtigelser med hensyn til vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø, for undladelse af revision af det bestående regulativ samt for at undlade at igangsætte reguleringssag som følge af manglende revision af regulativet. Klagen er dateret Truust, den 22. september 2010 og er af Vandløbslauget GST indleveret til naturklagenævnet gennem Silkeborg Kommune. Sagen er journaliseret NMK-43-00232
Suppleringsskrivelse nummer 01 til Klage over Silkeborg Kommune som vandløbsmyndighed for i 2010 mangelfuld opfyldelse af forpligtigelser med hensyn til vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø, for undladelse af revision af det bestående regulativ samt for at undlade at igangsætte reguleringssag som følge af manglende revision af regulativet. Klagen er dateret Truust, den 27, september 2010 og er af Vandløbslauget GST indleveret til naturklagenævnet gennem Silkeborg Kommune. Sagen er journaliseret NMK-43-00232. Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø. Klagen er dateret Århus 6. januar 2011. Skrivelsen er et svar på Holst advokaters skrivelse dateret 30. november 2010 og vedrører såvel journal NMK-43-00182 og NMK-43-00232. Suppleringsskrivelse nummer 02 til Klage over Silkeborg Kommune som vandløbsmyndighed for i 2010 mangelfuld opfyldelse af forpligtigelser med hensyn til vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø, for undladelse af revision af det bestående regulativ samt for at undlade at igangsætte reguleringssag som følge af manglende revision af regulativet. Klagen er dateret Kongensbro den 7. marts 2011 og indsendes til Natur- og Miljøklagenævnet gennem Silkeborg Kommune. Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø. Klagen er dateret den 25. april 2011. Skrivelsen er primært et svar på Holst advokaters skrivelse dateret 12. april 2011 og vedrører både journal NMK-43-00182 og NMK-43-00232; men desuden er klagen en udbygning af vandløbslaugets klagepunkter vedr. Silkeborg Kommunes manglende vedligeholdelse af Gudenåen i 2009 og 2010 Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø. Klagen er dateret den 3. juli 2011. Skrivelsen er primært et svar på Holst advokaters skrivelse dateret 1. juli 2011 og vedrører både journal NMK-43-00182 og NMK-43-00232; men desuden er klagen en udbygning af vandløbslaugets klagepunkter vedr. Silkeborg Kommunes manglende vedligeholdelse af Gudenåen i 2009 og 2010 og nu også med henvisning til 2011.
Bilagsoversigt: Bilag GST 20 - Orbicon tilsynsnotat Screening af Gudenåen for grøde_30-05-11 (2) Bilag GST 23 Notat om opmåling 2011 Bilag GST 24 Orbicon Bilag 1 Bilag GST 25 Orbicon Bilag 2 Bilag GST 26 Orbicon Bilag 3 Bilag GST 27 Orbicon Bilag 4 Bilag GST 28 Orbicon Bilag 5 Bilag GST 29 Orbicon Bilag 6 Bilag GST 30 NIRAS regulativvandstande indsat i Orbicon s bilag 6 Bilag GST 31- Midtjyllands avis 1. juli 2011 Bilag GST 32 - Vandstandsmåling station 3048 den 3. juli 2011 Det bemærkes, at vandløbslauget GST behandler vedligeholdelsen af Gudenåen i 2009 og 2010 for hele strækningen mellem Silkeborg Langsø og Tange sø under et, idet klagesagerne NMK-43-00182/NMK-43-00232 vil blive behandlet samlet som oplyst af Natur- og Miljøklagenævnet overfor vandløbslauget GST. Det undrer således vandløbslauget, at Holst Advokater fortsat henviser til ufuldstændige og gamle journalnumre. Bemærkninger til Silkeborg Kommunes notat af 21. juni 2011. Vandløbslauget skal først give sine bemærkninger til ovennævnte notat fra Silkeborg Kommune. Notatet er vedlagt som bilag til Holst advokaters skrivelse af 1. juli 2011. Silkeborg Kommune fremfører, at den korrigerede NIRAS-tabel fuldt bevidst ikke er lagt til grund i regulativets tabel 3, idet den ikke er fundet anvendelig af vandløbsmyndigheden. Vandløbslauget finder denne fortolkning af vandløbsloven meget overraskende. Silkeborg Kommune argumenterer som om at vandløbsmyndigheden, fuldstændig uden skelen til beregning af vandføringsevne, kan fastlægge regulativvandstande administrativt. Vandløbslauget GST må tage skarp afstand fra, at vandløbsmyndigheden kan fastsætte regulativvandstande administrativt uden at gennemføre en reguleringssag. Vandføringsevnen skal som beskrevet dokumenteres at være mindst ligeså god, som vandføringsevnen efter det gamle regulativ. I redegørelsen til regulativ 2000 fremgår således under konsekvenser af regulativet, at I forhold til det tidligere regulativ sikres der fremover som minimum samme vandafledningsevne. Hvis vandløbsmyndighederne, som det åbenbart er sket her, forhøjer de korrekt beregnede regulativkoter, så er der tale om en regulering, og vandløbsloven
udelukker, at der alene med revision af regulativer kan gennemføres en vandløbsregulering jævnfør 16 i vandløbsloven. Jævnfør bilag F Holst advokater udtaler NIRAS side 1 næstsidste afsnit følgende: Vor vandløbslovkyndige medarbejder udtaler imidlertid, at regulativet kan bringes i korrekt overensstemmelse med de beskrevne vandføringsevnekrav, ved udsendelse af et rettelsesblad, og at den korrektion af en indlysende faktuel fejl ikke berettiger til fornyet myndighedsbehandling. Jævnfør bilag J Holst advokater fremfører NIRAS side 2 i sidste og næstsidste afsnit følgende: NIRAS vurderer, at regulativet kan bringes i korrekt overensstemmelse med de beskrevne vandføringsevnekrav alene ved udsendelse af et rettelsesblad. NIRAS vurderer dog, at den korrekte tabel med fordel kan fremsendes til Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med orienteringen om regulativets indflydelse på odderen, således at regulativet stadfæstes af klageinstansen med den korrekte tabel. At vandløbsmyndigheden efterfølgende forhøjer regulativkoter i den af NIRAS udarbejdede korrekte tabel er meget overraskende for vandløbslauget GST, og vi finder denne fremgangsmåde, hvor vandløbsmyndigheden bevidst tilsidesætter lovgivningen for værende en strafbar handling, som bør få konsekvenser for de pågældende myndigheder. Silkeborg Kommune argumenterer for, at Skov og Naturstyrelsen skulle være bevidst om disse rettelser. Silkeborg Kommune konkluderer, at dette fremgår af en telefonsamtale den 5. februar 2001. Vandløbslauget kan selvfølgelig ikke vide om Skov- og Naturstyrelsen er vidende om disse rettelser foretaget af vandløbsmyndighederne i den af NIRAS anførte korrekte tabel; men at det skulle fremgå af ovennævnte telefonsamtale kan vandløbslauget GST på ingen måde se. Vandløbslauget GST finder bestemt ikke at notat af 21. juni fra Silkeborg Kommune beviser, at Skov- og Naturstyrelsen skulle have truffet afgørelse på et på afgørelsestidspunktet fuldt belyst grundlag. Tværtimod finder vandløbslauget ud fra de oplysninger som vandløbslauget er i
besiddelse af, at vandløbsmyndigheden har vildledt Skov- og Naturstyrelsen ved at fremsende en tabel, som er manipuleret af vandløbsmyndigheden. Silkeborg Kommune fremfører at sætningen I så tilfælde skal der foretages ekstra grødeskæring eller oprensning lige over tabel 3 side 9 i gældende regulativ skulle være en redaktionel fejl, og at fejlen blev luget ud inden vedtagelsen af det oprindelige regulativ. Vandløbslauget GST er ikke enig i dette synspunkt, hvilket vi har redgjort for i vor skrivelse til Natur- og Miljøklagenævnet den 6. januar 2011. Ydermere skal vandløbslauget påpege, at teksten tillige fremgår at rettelsesbrevet til regulativet fremsendt af vandløbsmyndigheden jævnfør Holst advokater bilag L og bilag M. For god ordens skyld gengives nedenstående med kursivskrift vore synspunkter fremført i vor skrivelse af 6. januar 2011 således: Holst advokater fremfører at det må have været utilsigtet, at der i regulativet under 3.2, 5. afsnit, 3. pkt er anført I så tilfælde skal der foretages ekstra grødeskæring eller oprensning Vandløbslauget deler ikke denne opfattelse, hvilket begrundes således: I regulativet er under afsnit 3.2 Vandføringsevne anført følgende: o Ved fastlæggelse af vandføringsevnen er der lagt vægt på, at denne ikke fremover er ringere end den vandføringsevne, som vandløbet har ved den tidligere fastlagte regulativmæssige skikkelse. o Vandløbet bliver vedligeholdt med henblik på at opnå en naturlig tilstand, hvor det er den aktuelle vandføringsevne, der er afgørende for en eventuel oprensning eller grødeskæring. o Vandføringsevnen i vandløbet skal være mindst lige så god som de i den efterfølgende tabel viste sammenhæng mellem vandføring og vandspejl. Vandspejlets højde må ikke ved medianmaksimumvandføring overstige den i de efterfølgende tabeller angivne vandspejlskote. I så tilfælde skal der foretages ekstra grødeskæring eller oprensning. Sammenholdes ovenstående tre afsnit med bilag K fra Holst advokater giver dette meget god mening. Ved vintervandføring anvendes en manningtal på 24 og om sommeren anvendes en manningtal på 18. Tilsynsmetoden er beskrevet på bilag K side 27. Såfremt kravet ikke er opfyldt, så skal der om vinteren foretages oprensning, medens man om sommeren skal foretage ekstra grødeskæring.
Vandløbslauget skal herudover henvise til vor skrivelse af 25. april hvorfra der nedenstående med kursivskrift gengives således: Vandløbslauget GST deler ikke Holst advokaters synspunkt om, at regulativets afsnit 3.2 udelukkende gælder for det grødefri vandløb. Bare to sætninger bekræfter vandløbslaugets stillingtagen. Der er således anført Vandløbet bliver vedligeholdt med henblik på at opnå en naturlig tilstand, hvor det er den aktuelle vandføringsevne, der er afgørende for en eventuel oprensning eller grødeskæring. og ligeledes at Grødeskæring sker i henhold til vandløbsloven. Dermed sikres, at der ved grødeskæring tages hensyn til afvandingsforhold såvel som miljømæssige forhold Jævnfør vandløbsloven er vandløbets vedligeholdelse beskrevet i 27 stk. 1 til stk. 4. Med hensyn til tolkningen af vandløbslovens 27 skal vandløbslauget GST henvise til folketingets ombudsmands udtalelse om, at der ikke er hjemmel til at udlægge et offentligt vandløb som naturvandløb. Ombudsmanden udtaler således om vandløbslovens 27: Bestemmelserne i stk. 1 skal ses i sammenhæng med lovforslagets 1, d.v.s., at vedligeholdelsen skal sikre, at vandløbet kan benyttes til afledning af vand, og at vedligeholdelsen skal udføres således, at vandløbskvaliteten svarer til den miljømæssige målsætning for vandløbet. Benyttelsen til afledning af vand kan sikres ved gennem vedligeholdelse at sørge for, at vandløbet har en bestemt skikkelse eller en bestemt vandføringsevne, d.v.s. at en given vandføring skal kunne afledes, uden at vandstanden stiger over et bestemt niveau. Sidstnævnte metode vil med fordel kunne anvendes i vandløb, hvor der ønskes en høj vandløbskvalitet, og dermed bl.a. en varierende bredde og dybde. I sådanne vandløb vil en fastsættelse af en bestemt skikkelse være i strid med den miljømæssige målsætning. Ved fastsættelse af en bestemt vandføringsevne får grundejere og andre interesserede sikkerhed for, at vandløbet har den fornødne evne til afledning af vand, og samtidig gives der mulighed for, at vedligeholdelsen kan udføres under hensyntagen til den miljømæssige målsætning for vandløbet. For offentlige vandløb skal skikkelsen eller vandføringsevnen være angivet i regulativet, jfr. 12. For private vandløb vil skikkelsen eller vandføringsevnen være den foreliggende naturlige tilstand eller den af vandløbsmyndigheden fastlagte, jfr. 15. Dette indebærer, at indgreb der ændrer væsentligt på forholdene er at betragte som en regulering, der ikke kan gennemføres, medmindre der meddeles tilladelse efter reglerne i kap. 6 og kan være udelukket i henhold til reglerne i naturfredningslovens 43.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der f.eks. fastsættes forskellige krav til skikkelsen eller vandføringsevnen i forskellige perioder af året, f.eks. en sommer- og en vinterperiode, hvor der kan være meget stor forskel på vandføringen. I regulativ 2000 er der ikke anført vandføringsevne i forskellige perioder af året. Regulativvandstandene må således gælde for både sommer og vinter hvorfor der også er angivet at, ved manglende vandføringsevne skal der udføres grødeskæring. Vandløbslauget kan dog godt acceptere den af NIRAS foreslåede tilsynsstrategi jævnfør Holst advokaters bilag K, og at der ved sommerkravkurver regnes med et Manningtal på 18. Silkeborg Kommune er af nævnet blevet bedt om, at redegøre for konsekvenserne af, at lægge de af NIRAS angivne korrekte regulativvandstande til grund ved behandling af nærværende klagesag. Silkeborg Kommune anfører, at dette er meget komplekst, og at lægge de korrekte regulativvandstande til grund kan medføre helt utilsigtede konsekvenser for vandløbsadministrationen! Vandløbslauget finder overhovedet ikke spørgsmålet komplekst, og vi skal efterfølgende redegøre herfor. Vandløbslauget henviser til bilag GST 23, 24, 25 26, 27, 28 og 29. Jævnfør bilag GST 23 redegør Orbicon for resultatet af opmåling af Gudenåen i 2011 med henvisning til Orbicon s bilag 1 til bilag 6 vedlagt denne redegørelse som bilag GST 24 til bilag GST 29. Bilag GST 29 viser vandføringsevnen i regulativets kontrolstationer beregnet på grundlag af opmålinger i 1922, 1997 og 2011. Vandløbslauget har indtegnet de af NIRAS anførte korrekte regulativvandstande for de enkelte kontrolstationer, hvilket fremgår af bilag GST 30. Man finder her, at de af NIRAS angivne regulativvandstande præcist ligger 30 cm over vandføringsevnen ved 1997 opmålingen for medianmaksimumvandføringen for de enkelte kontrolstationer. Det vil sige at NIRAS har indlagt en margin på 30 cm i forhold til vandføringsevnen beregnet ved et manningtal på 24 for 1997 opmålingen. Vandløbslauget finder denne margin overraskende og unødigt stor. I forhold til 1922 opmålingen ligger de af NIRAS angivne korrekte regulativvandstande endvidere alle over vandføringsevnen efter 1922 opmålingen. Der er således ingen konsekvenser ved at anvende de af NIRAS anførte korrekte regulativvandstande i forhold til regulativ 2000; tværtimod beviser Orbicons beregning efter 1997 opmålingen, at NIRAS angivelse af korrekte regulativvandstande passer endog særdeles godt.
Silkeborg Kommune fremfører, at eksempelvis vil vandspejlskoten på station 169 sænkes med hele 37 cm, hvilket antageligt vil forudsætte uendelige grødeskæringer og uddybning af Gudenåens oprindelige profil og være håbløst i strid med naturbeskyttelsesloven og Natura 2000- forpligtigelserne på strækningen. Vandløbslauget skal hertil fremføre at sædvanlig vedligeholdelse er jævnfør naturbeskyttelseslovens 3, hverken i strid med naturbeskyttelsesloven eller Natura 2000. Silkeborg Kommune fremfører herudover, at der er tale om uddybning af Gudenåens oprindelige profil, hvilket heller ikke er korrekt. Jævnfør bilag GST 30 ligger vandføringsevnen efter 1922 opmålingen under det af NIRAS angivne korrekte regulativvandstand for station 169. Efter opmålingen fra 1997 ligger vandføringsevnen ved regulativvandføringen ca. 30 cm under den af NIRAS angivne korrekte regulativvandstand. Til gengæld er det sandsynligt, at der skal foregå en oprensning på dele af strækningen jævnfør den nylig gennemførte opmåling i 2011; men dette vil i givet fald være helt i tråd med den gældende regulativs punkt 8.2. Heraf fremgår at, ved middelvandføring tillades en vandspejlshævning på 10 cm i forhold til de nu opmålte fysiske forhold. Vandløbslauget skal således henvise til bilag GST 26 og 27. Heraf fremgår at fra station 1057 til station 2107 og igen fra station 2511 til station 3043 er der siden 1997 opmålingen sket en betydelig forringelse af vandføringsevnen som følge af aflejringer i å-løbet. Vandløbslauget har 4 medlemmer som bor på Skærbækvej henholdsvis i nr. 48, 50, 52 og 54 hvilke er beliggende mellem station 2511 og 3043. For denne strækning kan man ud fra kurver jævnfør bilag GST 26 finde, at bunden er hævet op til 50 cm. Dette er langt mere end de 10 cm, som er grænsen for, hvornår oprensning jævnfør regulativet skal finde sted. I slutningen af maj 2011 blev strækningen fra Silkeborg til Tange screenet af Orbicon der vedlægges bilag GST 20. Af rapporten fremgår, at der var meget veludviklet grøde blandt andet ved Resenbro. Vandløbslauget har her den 3. juli besigtiget strækningen, og aflæst skalapæl ved station 3048. Målingen er indtegnet på bilag GST 32. Det fremgår heraf, at ved en vandføring på ca. 10 m3/ sek. måles en vandstand på 19,15, og dette er højere end vandføringsevnen ved selv medianmaksimumvandføring i den grødefri vandløb. Vandløbslauget kan naturligvis dokumentere at denne måling er korrekt. Vandløbslauget skal endvidere fremlægge udsnit af Midtjyllands Avis fra den 1. juli jævnfør bilag GST 31. Her beskrives under hvilke forhold vandløbslaugets medlemmer må leve, som følge af vandløbsmyndighedernes manglende vilje til rettidigt at varetage det ansvar, der er en følge af at være vandløbsmyndighed.
Situationen ved Resenbro som gennemgået ovenstående er medtaget i denne skrivelse med henblik på at forklare Natur- og Miljøklagenævnet, hvordan Silkeborg Kommunes passivitet og manglende handlekraft som vandløbsmyndighed lader sagesløse og betrængte borgere i stikken. Vandløbslauget er ganske overbevist om, at det ikke er lovgiverne i dette lands mening, at en vandløbsmyndighed skal behandle sine borgere på denne skamløse måde. Bemærkninger til Holst advokaters skrivelse af 1. juni 2011. Holst advokat fremfører, at det vil være uretmæssigt i forbindelse med klagesagen at lægge til grund, at de gældende og korrekte vandspejlskoter skulle være som angivet i nævnets brev. Dette synspunkt deler vandløbslauget GST ikke tværtimod. Holst advokat henviser til notat fra Silkeborg Kommune med påstand om, at Skov- og Naturstyrelsen har truffet afgørelse på et fuldt oplyst grundlag. Som gennemgået ovenfor er vandløbslauget af den opfattelse, at Skov- og Naturstyrelsen bevidst er blevet vildledt af vandløbsmyndigheden. Holst advokater påstår herudover, at der foreligger en vedligeholdelsessædvane. Indtil 2009 blev strækningen mellem Silkeborg og Kongensbro ikke vedligeholdt overhovedet efter regulativ 2000 s bestemmelser. Kun i 2010 er denne strækning vedligeholdt i form af grødeskæring og dette endda kun een gang. Denne ene gang grødeskæring kan man næppe karakterisere som en vedligeholdelsessædvane, som skulle forhindre, at de korrekte regulativvandstande lægges til grund i nærværende klagesag. Holst advokater fremfører herudover nogle juridiske bemærkninger, som vandløbslauget ikke skal kommentere på; men vor bedømmelse som bonus pater siger os, at hvis en part manipulerer med fakta, og den anden part ikke opdager det i første omgang, så vil det næppe medføre, at den part der er blevet ført bag lyset hermed også har overtaget den manipulerende parts juridiske ansvar. Sluttelig anfører Holst advokater, at de beregninger som man har bedt Orbicon om at udføre næppe kan foreligge inden ultimo august. Vandløbslauget GST skal hertil bemærke, at nævnets skrivelse er fremsendt til vandløbsmyndigheden den 13. maj, og der burde have været svaret herpå for længst. Denne forhaling, som Holst advokater gør sig til talsmand for, er helt i tråd med, hvad
vandløbslauget har oplevet i 2009, i 2010 og nu så også i 2011 fra vandløbsmyndigheden. Vandløbslauget skal i øvrigt henvise til vor ovenstående redegørelse vedrørende det spørgsmål, som vandløbsmyndigheden finder så komplekst. Kopi af dette brev er sendt til Silkeborg Kommune og Holst advokater. Med venlig hilsen På vegne af vandløbslauget GST Esper Eriksen