Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:

Relaterede dokumenter
Målet med denne kursusgang er at I får

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde:

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

! (Samarbejdsaftale)! Kommunikation! Læring! Uddelegering af opgaver. ! En effektiv indledende brainstorm

Introduktion. Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Gode råd fra procesanalyser, D311: Gode råd fra procesanalyser, D320:

Projektstyring og konflikthåndtering:

Introduktion. Erfaringer fra procesanalyserne: Andres erfaringer:

Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Gode råd fra procesanalyser, D311: Gruppemødets organisering. Andres erfaringer:

Projektstyring. Projektstyring og konflikthåndtering: Samarbejde, Læring L Projektmanagement SLP 10. Gode råd r d fra procesanalyser, D320:

Projektstyring og konflikthåndtering:

Projektstyring og konflikthåndtering:

Projektstyring og konflikthåndtering:

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Planlæg hvad der skal sendes

P2 Procesanalysen. Procesanalysen er et værktøj til at styre jeres udvikling af projektarbejdets faglighed

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Projektarbejde vejledningspapir

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

P0 erfaringsopsamling

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Projektpræsentation. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1)

SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer

Ordstyrerens køreplan

Studieforløbsbeskrivelse

Fastlæggelse af gruppens mål.

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

P0 erfaringsopsamling. Dagens læringsmål. HVAD er refleksion. Hvad er refleksion. P0-erfaringsopsamling

Samfundsfag, niveau G

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Teamledelse og samarbejde. Teamforståelse og motivation

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Sammenligningsrapport

Sammenligningsrapport

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.

Ordstyrerens køreplan

Kejsersnit på moders ønske - Procesanalyse

Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning

PROJEKTFORMIDLING. Dagsorden for i dag. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1)

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

DRRLV. Møde den 8. dec. 16. Tema: Rådets arbejds- og Mødeform. Effektive og værdiskabende møder via konceptet SMART Annette Nedergaard

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

P0 erfaringsopsamling. Introduktion. HVAD er refleksion

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

Det gode møde. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Ressourcen: Projektstyring

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

Samarbejde og kommunikation

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

DIALOG # 6. Læreren og forældrene har en konflikt hvem skal involveres?

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning.

Projektpræsentation. Formidling og procesanalyser. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Sammenligningsrapport. til Kathryn Peterson, som samarbejder med Martin Gilmore

Modul 5 TværSund Forår Eftersyn på Tværs Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid)

RAPPORT OM FORVALTNINGSMÅL

FACILITATOR FOR STUDIEGRUPPER

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

DIALOG # 9. Hvilke konsekvenser skal det have at komme for sent?

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

MERE MOODLE D I T T E K O L B Æ K, A D J U N K T, I L D

FoU-projekt om gymnasiefremmede 4. runde

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Fagevaluering 2013) Ansvarlig for evaluering: Inger Just / Roxana Bayati Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Roxana Bayati

Mål for personlige og sociale kompetencer

KERNEOPGAVEN I CENTRUM

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde

FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0

Læseplan for børnehaveklasserne

Projektformidling, Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Typer af formidling. Øvelse 1. Hvad siger erfaringerne (1)

Lidt om en forretningsorden

Innovation B valgfag, juni 2010

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen

DIALOG # 12. Skal alle elever behandles ens?

Evaluering 3. semester efteråret 2012

Praktiske værktøjer til

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP)

Evaluering 8. semester foråret 2012

Transkript:

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver Konfliktløsning Evaluering af samarbejdsprocesser

Målet med denne kursusgang er at I får Nye input til det gode samarbejde Diskuteret samarbejdet i jeres nye gruppe Begyndt på en samarbejdsaftale

Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne: Rimeligt, kan forbedres: Samarbejdsaftale Gruppemøder Uddelegering af opgaver Dårligt, SKAL forbedres: Kommunikation Ordstyring Konfliktløsning Projektstyring Andres erfaringer: Arno Kaae ( gruppedoktor på RUC): Mit indtryk er, at gruppedynamikken generelt lider under for dårlig gruppeorganisation, for lidt aktiv lytning og for ringe konfliktbearbejdning.

Ansvar og forventninger 1 Diskuter følgende spørgsmål: Hvad forventer vi hver især af gruppen og af os selv? Hvordan vægtes det faglige overfor det sociale i gruppen? Hvad er særligt interessant eller vigtigt i dette projekt? Hvad er det faglige ambitionsniveau? Hvordan prioriteres projektarbejdet i forhold til andre forpligtigelser og interesser? Hvad håber vi hver især specielt på at kunne lære af dette projekt procesmæssigt, samarbejdsmæssigt og fagligt?

Ansvar og forventninger 2 Erfaringer viser at ansvarssvigt tit er årsag til konflikter, hvorfor det er en god ide at diskutere følgende spørgsmål: Hvad er alles ansvar i forhold til gruppen? Hvad er det indbyrdes ansvar mellem gruppens medlemmer? Hvad er gruppens ansvar i forhold til det enkelte medlem? Hvad er gruppemedlemmer i forskellige funktioner (mødeleder, referent,...) ansvarlige for i forhold til gruppen og den enkelte?

Gruppearbejde Diskuter ansvar og forventninger i jeres gruppe Hvordan vil I sikre at alle i gruppen lever op til det aftalte? Gennem motivation Ved afstraffelse

Gruppemødets organisering Udviklende og effektive gruppemøder: 1. Indled altid gruppearbejdet med en personlig tilbagemelding. 2. Diskuter på baggrund af en mødedagsorden. 3. Hav en mødeleder og en referent. 4. Benyt skriftlige indlæg som input til diskussionerne i gruppen. 5. Saml op og konkluder på enhver diskussion. 6. Lad diskussionen munde ud i noget på skrift. 7. Brug hinanden til at konkretisere»hjemmeopgaverne«. 8. Evaluer mødet, hvor alle markerer sig.

Kommunikationen i gruppen Gør den frie diskussion frugtbar ordstyrens rolle: Hvad er vi i gang med at diskutere? Hvad fortsætter vi med at diskutere? Hvordan gør vi det? Hvad skal der komme ud af det? Del beslutningsprocessen op i 4 faser: 1. Markering af ideer, synsvinkler og forslag. 2. Afdækning, uddybning og argumentation. 3. Diskussion og fælles afklaring. 4. Stillingtagen og beslutning.

Kommunikationen i gruppen - 2 Spørgsmål til afdækning og belysning af et forslag: Hvad er hovedbegrundelsen for forslaget? Hvilke argumenter taler for forslaget og hvilke taler imod? Hvad indebærer forslaget af konkrete handlinger? Hvilke muligheder og begrænsninger giver forslaget? Vær nysgerrige og interesserede! Skriv resultaterne op, så alle kan se dem!

Kommunikationen i gruppen - 3 Udøvelse af aktiv lytning indebærer, at man: Lader den anden tale. Har øjenkontakt med den talende. Kommunikerer på den andens præmisser. Holder egne meninger og ideer tilbage. Stiller relevante og uddybende spørgsmål. Undgår ledende spørgsmål. Viser forståelse og respekt for den andens mening.

Kommunikationen i gruppen - 4 Principperne for en markeringsrunde: Alle i gruppen udtaler sig om, hvor de står. Afbryd, kritiser eller kommenter ikke den, der taler. Alle udtaler sig så åbent og ærligt som muligt. Stil hinanden uddybende og understøttende spørgsmål. Vent med at analysere, vurdere og konkludere til sidst.

Kommunikationen i gruppen - 5 Andre gode råd til gruppens kommunikation: Benyt tænkeskrivning dvs. midt i en diskussion stoppes op og alle er tavse i 5 min, hvor man i stedet skriver ned hvad man tænker lige nu, efterfulgt af en markeringsrunde. Diskuter ikke uden at skrive benyt skriftlige oplæg, skriv referater af læst litteratur. Visualiser projekt- og tidsplan plancher på vægen giver det store overblik. En projektdagbog hører med til god gruppekommunikation.

Gruppearbejde Diskuter proceduren for mødeafholdelse Hvad vil I gøre for at fremme en konstruktiv kommunikation i gruppen?

Uddelegering af opgaver For at undgå at undergrupper arbejder i hver sin retning og/eller bliver specialister: 1. Større uddelegerede opgaver rokerer mellem deltagerne med overlap. (Man skriver videre på hinandens oplæg). 2. Delopgaver tages løbende op til diskussion i gruppen. Opgavehaverne udleverer problematiserende spørgsmål forud for diskussionen. 3. Enhver diskussion og tilbagemelding af uddelegerede opgaver indledes med, at opgavehaverne relaterer opgaven til projektets problemfelt og problemformulering.

Gruppearbejde Hvordan vil I organisere uddelegering af opgaver i jeres gruppe? Hvordan vil I sikre at undergrupperne faktisk skriver det gruppen forventer? Hvordan vil I sikre en god kommunikation mellem undergrupperne

Konfliktløsning Hvorfor? Gennem bearbejdning af konflikter, bliver usynlige grænser og skjulte normer kendt. Konflikter tapper samarbejdet for energi. Konflikttyper: Personkonflikter/kemi. Kommunikationskonflikter. Faglige konflikter. Rollekonflikter. Organisatoriske konflikter. Mål- og målbestemmelseskonflikter. Interessekonflikter. Arbejdsindsatskonflikter. Holdnings- /normkonflikter. Ambitionskonflikter.

Konfliktløsning en grundmodel Husk: Jo tidligere en konflikt identificeres og tages op i gruppen, jo mindre dramatisk er det. 1. Alle involverede fortæller deres historie og fremlægger deres standpunkt hver for sig. 2. Mægler eller mødeleder formulerer hovedlinierne i konflikten på baggrund af de involveredes fortællinger og standpunkter. 3. Underliggende behov og interesser afdækkes. Hvad er forenelige, og hvad er fælles? 4. Løsningsforslag udvikles, evt. gennem brainstorm. Et forslag vælges. 5. Løsningen formuleres som en konkret aftale. 6. Evaluering af processen og den enkeltes tilfredshed med løsningen.

Evaluering af samarbejdet jævnligt! Nuværende målsætning. Samspil og kommunikation. Opfyldelse af delmål. Ansvarlighed. Fagligt udbytte. Brug af vejleder. Brug af vejleder. Arbejdsform. Tre grundprincipper for samarbejdsevalueringer: 1. Alle beskriver egne oplevelser af samarbejdet, og hvordan det påvirker egen person. 2. Alle formulerer konkrete ønsker til en forbedring af samarbejdet. 3. Alle udtrykker, hvad de vil bidrage med for at ændre samarbejdet positivt.

Evaluering af den personlige relation 1. Alle forbereder sig på at komme med mindst: - et positivt udsagn og - et kritisk udsagn eller udviklingspunkt til de øvrige i gruppen. 2. Man samles i grupperummet og går to og to sammen om at give feedback til hinanden. Derpå samles alle igen og går ud i nye par, indtil alle har udvekslet feed back med hinanden.

Evaluering af den personlige rolle i samarbejdet 1. Alle forbereder sig på at komme med et indspil på: Hvilke rolle/roller indtager jeg i gruppesamarbejdet? Hvad kan jeg godt lide ved rollen? Hvad ønsker jeg at ændre? 2. De øvrige i gruppen giver feedback: Hvad oplever vi på samme måde? Hvad oplever vi anderledes? 3. Hvordan kan en rolleændring finde sted? Hvad kan personen selv gøre? Hvad kan gruppen gøre?

Gruppearbejde Hvordan vil I evaluere jeres samarbejde løbende? Hvordan vil I skabe et kreativt og eksperimenterende miljø hvor samarbejdsrelationerne udvikles løbende? Hvordan kan vejlederne hjælpe jer med at udvikle samarbejdet?

Samarbejdsaftalen Nu har I fået samlet en del materiale til samarbejdsaftalen Gør den færdig senere og husk Aftal ledelsesform Uddeleger roller Aftal hvilke projektstyringssystem I vil benytte jer af