FoU-projekt om gymnasiefremmede 4. runde

Transkript

1 FoU-projekt om gymnasiefremmede 4. runde - baggrund og fokus Oplæg på startseminaret for projektdeltagere Niels Brock 28. September 2012 Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard, Lars Ulriksen

2 Formål med dagen Når dagen er slut skulle projekterne gerne have - Formuleret for sig selv og hinanden hvad man især glæder sig til i projektet, og hvad man har lyst til at lave - Udarbejdet en foreløbig problemformulering l - Udvekslet og diskuteret ideer til aktiviteter i projektet - Udarbejdet en tidsplan, som beskriver tidsfrister for forskellige aktiviteter som det mindste en deadline for det næste skridt! - Eventuelt formuleret et ønske om, - Hvornår I kunne have størst glæde af et besøg fra følgeforskerne i løbet af foråret - Hvordan jeres projekt bedst vil kunne støttes af følgeprojektet. øg

3

4 Hovedkonklusioner fra undersøgelsen Når gymnasiet er en fremmed verden 1. Vanskeligheder med at forstå hvad der foregår og hvad der kræves Hvad er kriterierne, og hvad vil læreren have at man skal kunne? 2. Vanskeligheder med at deltage. Sprog, lektier 3. Betydning af de sociale læringsrum Føler man sig tryg? Tør man deltage? 4. At kunne afkode hvem og hvad den gode elev er At kunne gennemskue de eksplicitte og de implicitte forventninger

5 Hvad kan gøres Styrke elevernes muligheder for at forstå hvad der foregår. Eksplicitere kriterier og mål Undervisningsfaglighed Feedback

6 Hvad kan gøres Styrke elevernes muligheder for at forstå hvad der foregår. Eksplicitere kriterier og mål Undervisningsfaglighed Feedback Styrke lærernes indblik i hvad der foregår Gennem undervisningsevaluering Gennem undervisningsformer Styrke et frugtbart læringsmiljø Tage medansvar for det sociale klima

7 Anbefalinger i projektet Det politisk-administrative niveau (to af fem punkter:) Støtte forsøgsprojekter, hvor man; a) udvikler forløb og materialer til arbejdet med især førfaglig forståelse; b) har lærernes eget sprog og sproglige opmærksomhed i fokus (samt elevernes forudsætninger, og hvordan lærerne forholder sig til disse); c) trækker på viden og erfaringer fra andre dele af uddannelsessystemet i relation til undervisningen af elever fra forskellige sociokulturelle miljøer; d) opsamler viden og erfaringer fra gymnasieskolerne; e) udvikler evalueringsformer og undervisningsformer, som giver indsigt i elevernes forståelse og udbytte af undervisningen, f) udvikler undervisningsfaglighed i relation til målgruppen, f.eks. udvikling af eksempler inden for de forskellige fag. Udvikle, udbyde de og give økonomisk ramme for efteruddannelse af lærerne

8 Anbefalinger i projektet Ledelsen Skabe rammer for en frugtbar undervisningsevaluering. Tilskynde til og skabe rammer for kollegial sparring. Skabe udviklings- og efteruddannelsesforløb for lærerne med fokus på det sproglige og elevernes baggrund. Lærere: Eksplicitere kriterier og mål og gøre evalueringen af elevens arbejde mere formativ. Sætte fokus på undervisningsfagligheden. Evaluere undervisningen for undervisningens og målgruppens skyld. Variere undervisningsformer og elevdeltagelse. Lade elevernes sproglige udvikling være en del af gymnasiets læringsmål. Tage medansvar for det sociale klima i klassen.

9 Fokus på undervisningen Fagsamarbejder Udvælgelse af indhold Introkurser Undervisningsformer Mentorer Undervisning Lektiecafeer Evaluerings- og feedbackformer Læsekurser Rækkefølge, tempo, organisering af tid Med mere

10 Hovedpointer fra første runde Fagrapporterne g g y p omraadet-gymnasiale-uddannelser/gymnasiefremmede-elever Aktivitet og variation Opmærksomhed på forskellighed Udgangspunkt i noget kendt og meningsfuldt Tydelighed i krav og rammer Betydningen af det sociale miljø

11 Hovedpointer fra første runde Fagrapporterne d tilb d/g i l dd l /I k paa-omraadet-gymnasiale-uddannelser/gymnasiefremmede-elever Aktivitet og variation Arbejdsformer hvor eleverne gør noget, og det ikke er det samme hver gang Opmærksomhed på forskellighed At eleverne er forskellige indbyrdes og forskellige fra læreren både i læringsstrategi, g interesse, motivation og intention Udgangspunkt i noget kendt og meningsfuldt For at skabe motivation; for at lære elevernes viden og erfaringer at kende; for at skabe mening Tydelighed d i krav og rammer Hvad bliver eleverne bedømt efter, hvad forventes der og hvorfor Betydningen af det sociale miljø At læreren tager ansvar for miljøet og f.eks. placeringen i klassen Individtilpasning og/eller organisationsforandring Gymnasieparat eller elevparat? Hvilke elementer bliver ændret? Er der noget som ikke kan ændres? Ændring af synet på elever

12 Eksempler på pointer fra anden runde Progression, overskuelighed, opdeling i delmål Studieteknik og studiekompetencer Tilknytning til fagene og følelse af fokus og sammenhæng Vejledning Opgavecafeer og opgaverum Studiesamtaler Læsetræning og begreber Brug af elektroniske k platforme til feedback til elever Forskelle mellem studieretninger Udfordringer for lærerne: Ejerskab og koordinering

13 Slutkonference for 2. runde 23. oktober Tilmelding: d l? k id id Se rapporterne på:

14 Nogle mere principielle i i spørgsmål - Hvad vil det sige at være gymnasiefremmed? - Gymnasiefremmede elever Svage elever - Ikke alle elever, som ikke passer ind i undervisningen, er gymnasiefremmede - Er der ikke en risiko ik for stigmatisering? i - I det daglige møder vi personer ikke kategorier - Individtilpasning og/eller organisationsforandring - Gymnasieparat eller elevparat? Hvilke elementer bliver ændret? Er der noget som ikke kan ændres? - Ændring af de organisatoriske rammer - Ændring af synet på eleverne

15 Netværksprojekterne, fællesmængden og følgeprojektet Følge og analyseprojekt af det hele, men med fokus på den fælles kerne Netværksprojetk søgt som netværk Skoleprojekter som kan sparre med og inspirere hinanden

16 Erfaringer fra de første runder - Det kan være svært at skaffe tid til at mødes og diskutere projektet selv om man er på samme skole! - Tal med ledelsen!! - Aftal møder i god tid - At holde fast i at projektet t handler om gymnasiefremmede - At holde fast i at projektet handler om undervisningen - Hvordan kan (næsten) alle lærere gå i (næsten) samme retning Risiko for den fjerde runde: - At løsningen er formuleret før problemet

17 Første arbejde med projekterne (45 min) Formålet med dette gruppearbejde er at arbejde med formuleringen af problem og indhold i projektet, og at afklare hvad gruppemedlemmernes egne interesser er i tilknytning til projektet Hvilke interesser har I, og hvilke problemer trænger sig på? I diskussionen vil vi bede jer også overveje de spørgsmål, vi har stillet til projektet Fremstil en planche med titel på projektet, deltagende skoler, jeres problemformulering, eksempler på indhold, noget I kunne tænke jer svar på fra andre Plancherne skal hænges op kl , hvorefter de kort skal præsenteres og der skal være mulighed for at svare på spørgsmål

18 PROJEKTETS DESIGN

19 Følge- og analyseprojektets formål Følge - Faglig koordinering så projekterne kan lære af hinanden - Sikre en tværgående rød tråd - Kunne bede projekterne melde tilbage om bestemte aspekter af projekterne Facilitere - Faglig sparring for projekterne - Seminar med skolekoordinatorerne, k - Et eller to besøg hos hvert netværksprojekt. - Adgang til skriftlig kommentering og telefonisk kontakt - Projekthjemmeside Analysere - Sammenfatte erfaringer og resultater fra netværksprojekterne kt (også på tværs) så andre kan lære af dem. - Sammen med netværksprojekterne formidle resultater og erfaringer.

20 Projekthjemmeside: dk/ kt / i d

21 p// / g / / paa-omraadet-gymnasiale-uddannelser/gymnasiefremmede-elever

22 uddannelser/i-fokus-paa-omraadet-gymnasiale-uddannelser d l l

23 Tidsforløb Projekterne -Problemformulering -Fastlæggelse af aktiviteter (undersøgelser, eksperimenter, evalueringer osv.) -Fastlæggelse af tidsplan, som dels giver mening i f.t projektet, dels tager højde for forløbet i det fælles projekt -Undervejs vil følgegruppen bede om input vedrørende bestemte punkter eller temaer, ligesom vi kan formulere ønsker til indhold. Aflevering af rapportering mhp. analyse af det fælles projekt i januar Fællesaktiviteter: Oktober Startkonference Foråret Besøg i netværksprojekterne Marts april Seminar for skolekoordinatorer Efteråret et Eventuelt andet besøg hos netværksprojekterne November Eventuelt seminar for skolekoordinatorer Januar Aflevering af rapportering med henblik på analyse April Slutkonference og rapportering

24 2. gruppearbejde (eftermiddag) Formålet med andet gruppearbejde er at arbejde videre med problemformulering, ideer og tidsplan. Netværksprojekter: I skal revidere projektbeskrivelsen og sikret at den beskriver hovedelementerne i projektet: problem, aktiviteter, deltagere, tidsplan Enkeltskoleprojekter: mødes to og to for at give hinanden sparring på det videre arbejde i forlængelse af formiddagens fremlæggelse. I sparringen skal følgende punkter indgå (men også gerne andre): Hvordan bidrager problemformuleringen til det fælles, overordnede projekt? Er der et klart succesmål? Hvad glæder sparringgruppen sig mest til at høre om? Hvordan kan de to projekter bedst få gavn af besøget af en følgeforskeren og hvornår i processen?

25 Htx Køge Vordingborg KVUC VUC Aarhus Rødovre Tørring Kbh Nord Niels Brock Rungsted Nørre G - Herningsholm

26 Succesmål og dokumentation - Hvilket problem vil I gerne løse? - Hvem er det et problem for, hvordan er det et problem og hvorfor er det et problem? - Hvordan vil I afgøre, om initiativet er lykkedes (succesmål) - Hvordan vil I argumentere for at det er rigtigt t at det lykkedes eller ikke lykkedes? (dokumentation)

27 Afslutning

28 Praktiske at-gøre-ting ting Opdateret liste over - Deltagere i projektet - Skolekoordinator (en for hver skole eller afdeling) - Projektkoordinator (nogle gange den samme som skolekoordinator) k Koordinatoren skal være den person, det er relevant at kommunikere med Kort projektbeskrivelse til ministeriets og vores hjemmeside Hvert projekt får tildelt en følgeforsker. Aftaler om møder og anden kontakt sker direkte til mellem projektet og forskeren.

29 Hvad er vigtigt? I skal have lyst til at lave det projekt I er med i!!! Et problem skal både være subjektivt og objektivt relevant Jeres projekt har både en selvstændig værdi, og det er en del af et fælles projekt. Det fælles projekt er afhængigt af jeres bidrag Undervejs vil I skulle bidrage til det fælles projekt med input, som vi beder om, men I kan også trække på os. Det første I har afleveret er den foreløbige problemformulering i dag. Send meget gerne en tidsplan til følgeforskeren med kopi til Christine Det næste bliver at formulere en lidt mere udfoldet beskrivelse af projektet forud for mødet med skolekoordinatorerne. For at det kan lade sig gøre, skal deltagerne på de enkelte skoler også overveje, hvordan og hvornår de vil arbejde med det.

30 Tak for i dag, held og lykke, kom godt hjem og god vind med projektet!