opvågnen i Buddha Udviklet af Nam Nguyen

opvågnen i Buddha Udviklet af Nam Nguyen

Awakening til Buddha er en uvurderlig ebook for alle samfundslag. Det fortæller os, at hver af os har den visdom, bevidsthed, dyd, venlighed, medfølelse, kærlighed, magt Buddha inden for og vil hjælpe med at guide os til vores sande selv, uophørligt peger os tilbage til det, vi er, og hvad vi har altid været, og vi kan indse, at det, vi søgte aldrig forladt os. Hvad vi kan opdage, er, at hele tiden vi var den, vi søgte. Buddhismen er en af de mest praktiske og simple trossystemer i hele universet, og det kan hjælpe alle levende væsener og menneskeheden til at blive en bedre mennesker bliver på alle mulige aspekter. Alle levende væsener og menneskeheden kan blive vækket til Buddha til hvem vi virkelig er for at bringe medfølelse, kærlighed, fred og lykke i hverdagen. Buddha indså, at han ikke var den første til at blive en Buddha. "Der har været mange Buddhaer før mig, og vil være mange Buddhaer i fremtiden," The Buddha kaldt tilbage til sine disciple. "Alle levende væsener har Buddha naturen og kan blive buddhaer." Af denne grund og lærte vejen til buddhatilstand. Ja, Buddha aldrig hævdet sig selv som en gud, men han var en stor lærer. Når du bliver spurgt, om han var en Gud, Buddha sagde Nej. "Så lærer, hvad er du?" hvortil han svarede... "Jeg er vågen!" Buddhismen er ikke en religion som sådan; Det foreslår ikke en ekstern Gud. Det søger ikke at erstatte en persons eksisterende religiøse overbevisning, kun for at supplere dem. "Du skal ikke tro på noget, blot fordi du har hørt det. Tror ikke på noget, blot fordi det tales og rygter af mange. Tror ikke på noget, blot fordi det er fundet skrevet i jeres religiøse bøger. Tror ikke på noget alene på autoritet dine lærere og ældre. Tror ikke på traditioner, fordi de er blevet overleveret i mange generationer. Men efter observation og analyse, når du opdager, at noget er enig med fornuft og er befordrende for gode og gavn for alle og enhver, så acceptere det og leve op til det. "Citater fra Gautama Buddha! Buddha fastslog, at det ikke var nødvendigt at tro på guder for at opnå oplysning, men at hans tilhængere kunne tro på guder, hvis de ønskede. Et stort flertal af buddhister tror på en skaber Gud, om Abrahams Gud, eller en anden. Det er bestemt acceptabelt inden nogle skoler af buddhismen for deres tilhængere til at tro på Gud. EBook er nem at bruge, forfriskende og er garanteret at være spændende og er en fremragende ressource for at starte nogle af dine historiske viden med Awakening, buddhisme, The Life Of The Buddha, Grundlæggende lærdomme, Buddhas lære, Forskellige former for buddhisme, buddhistiske skrifter, Symboler, og festivaler, historie af buddhismen, Jataka Tales Og Andre buddhistiske historier, En Lektion i Meditation, Hvorfor Meditation, hvordan at meditere, Buddha citerer, The Buddhas Path of Virtue, The Timeline, Grundlæggende overbevisninger af buddhismen, Læren om tomhed, The Heart Sutra, evangelium Buddha,

trosbekendelse Buddha, The Path of Life, Sitting Meditation Step by Step, Tomhed er en form for perception og Ordliste. Jeg er vågen, og nu kan jeg vise dig vejen, men det næste skridt er dit! Bare husk en ting, at læring aldrig stopper! Læse, læse, læse! Og Skriv, Skriv, Skriv! En tak til min vidunderlige kone Beth (Griffo) Nguyen og mine fantastiske sønner Taylor Nguyen og Ashton Nguyen for alle deres kærlighed og støtte, uden at deres følelsesmæssige støtte og hjælp, vil ingen af disse pædagogiske sprog ebooks og lydbånd være mulig. Om et halvt årtusinde før Jesus, mere end et årtusinde før Muhammed, Buddha fundet oplysningstiden. Og indtil den kinesiske revolution antallet af hans tilhængere langt oversteg antallet af kristne og muslimer lægges sammen. buddhismen gennem tider og rum, fra grundlæggelsen af verdens største munkeorden i det nordlige-østlige Indien over 2.500 år siden til det moderne Amerika, hvor dens mange tilhængere fortsætter med at finde sin ekstremt civiliseret kultur af velvilje, ærlighed og selvkontrol af enorm appel til verden. For de første tusind år af sin historie buddhismen og dens klostre spredt gennem Asien, rejser først sydpå til Sri Lanka, så vigtigste nord og øst Tibet, Burma, Kina, Laos, Cambodja, Thailand, Korea og Vietnam. Ved den tid, det nåede Japan, hvor Zen skolerne blomstrede og stadig trives, buddhismen var i tilbagegang i Indien. Men i nærværende århundrede har vist nyt liv i sin hjemland. Selvom brutalt undertrykt i Tibet, og lige modstandsdygtige, etablerede de første klostre i europæiske og amerikanske. Historien om spredning, tilbagegang og genopblussen af buddhismen er centralt for hele epoker og kulturer i den østlige halvdel af kloden. Dens udøvere, munke, nonner og lægfolk har været aktive som pædagog og forfattere, mæcener og executants af de skønne kunster, og også som købmænd, landmænd, administratorer og herskere. De fire ædle sandheder 1. At være Venlighed 2. Being Medfølelse 3. At være gavmild 4. Being Uselvisk Glad og Sund livsstil

De tre universelle sandheder 1. Universet vil altid være her 2. Vi kan ikke ændre verden, men vi kan ændre os selv 3. Godt at give end at modtage Den Noble ottefoldige Motion 1. 30 minutter til fods 2. 30 Sit-Ups 3. 30 Push-ups 4. 30 Jumping Jacks 5. 30 Squats 6. 30 Vindmøller 7. 30 Minutes Silent Meditation 8. 30 Minutes Tai Chi Awakening Da Siddhartha forlod lunden, hvor Buddha, perfektioneret en, blev tilbage, hvor Govinda blev tilbage, da han følte, at i denne lund sit tidligere liv også blev tilbage og skiltes fra ham. Han overvejede om denne fornemmelse, som fyldte ham helt, da han langsomt gik langs. Han grundede dybt, ligesom dykning i et dybt vand, han lod sig synke ned til jorden af fornemmelsen, ned til det sted, hvor årsagerne lyve, fordi at identificere årsagerne, så det forekom ham, er selve essensen af tænkning, og af denne alene fornemmelser bliver til erkendelser og ikke fortabes, men bliver enheder og begynder at udsende som stråler af lys, hvad der er inde i dem. Langsomt vandre langs, Siddhartha grundede. Han indså, at han ikke var nogen unge mere, men var blevet til en mand. Han indså, at én ting havde forladt ham, som en slange der er tilbage af sin gamle hud, at én ting ikke længere eksisterede i ham, der havde ledsaget ham i hele sin ungdom og bruges til at være en del af ham: ønsket om at få lærere og at lytte til læren. Han havde også efterladt den sidste lærer, der havde optrådt på hans vej, selv ham, den højeste og klogeste lærer, den mest hellige ene, Buddha, havde han forladt ham, måtte skille sig af med ham, var ikke i stand til at acceptere hans lære. Langsommere, han gik med i sine tanker og spurgte sig selv: "Men hvad er det, hvad du har forsøgt at lære af belæringer og fra lærere, og hvad de, der har lært dig meget, stadig ikke var i stand til at lære dig?" Og han fandt:.. "Det var den selv, formålet og essensen af, som jeg søgte at lære Det var den selv, jeg ønskede at befri mig fra, som jeg søgte at overvinde Men jeg var ikke i stand til at overvinde den, kunne kun bedrage det, kunne kun flygte fra det, kun skjule det. Sandelig, er der ikke noget i denne verden holdt mine tanker derfor travlt, da dette mit eget selv, dette mysterium mig at være i live, for mig at være en og er adskilt og isoleret fra alle

andre, af mig at være Siddhartha! Og der er ingen ting i denne verden, jeg ved mindre om end om mig, om Siddhartha! " Efter at have været grublede mens langsomt walking langs, nu standsede han, da disse tanker fanget fat i ham, og straks en anden tanke sprang ud fra disse, en ny tanke, som var: "Det ved jeg ikke noget om mig selv, at Siddhartha er forblevet dermed fremmede og ukendt for mig, stammer fra en årsag, en enkelt årsag: Jeg var bange for mig selv, var jeg på flugt fra mig selv, jeg søgte Atman, jeg søgte Brahman, jeg var villig til at dissekere mig selv og skalle alle sine lag, til finde kernen i alle skaller i sin ukendt interiør, Atman, livet, den guddommelige del, den ultimative del. Men jeg har mistet mig selv i processen. " Siddhartha åbnede øjnene og kiggede rundt, et smil fyldte hans ansigt og en følelse af opvågnen fra lange drømme flød gennem ham fra hans hoved ned til hans tæer. Og det varede ikke længe, før han gik igen, gik hurtigt som en mand, der ved, hvad han har at gøre. "Åh," tænkte han, tager en dyb indånding, "nu vil jeg ikke lade Siddhartha flygte fra mig igen! Ikke længere, jeg vil begynde mine tanker og mit liv med Atman og lidelser i verden. Jeg ønsker ikke at dræbe og dissekere mig længere, for at finde en hemmelig bag ruinerne. Hverken Yoga- Veda lære mig mere, ej heller Atharva-Veda, eller de asketer, eller nogen form for undervisning. Jeg ønsker at lære fra mig selv, ønsker at være min elev, ønsker at komme til at kende mig selv, hemmelighed Siddhartha. " Han så sig omkring, som om han var at se verden for første gang. Smuk var den verden, farverige var verden, mærkelige og mystiske var verden! Her var blå, her var gul, her var grøn, himlen og floden flød, skoven og bjergene var stive, det hele var smukt, det hele var mystisk og magisk, og i dets midte var han, Siddhartha, den vågnende en, på vejen til sig selv. Alt dette, al denne gule og blå, flod og skov, trådte Siddhartha for første gang gennem øjnene, var ikke længere en stavekontrol af Mara, var ikke længere slør Maya, ikke længere var en meningsløs og tilfældig mangfoldighed blotte optrædener, foragtelige til dybt tænker Brahman, der foragter mangfoldighed, som søger sammenhold. Blå var blå, floden var floden, og hvis også i blå og floden, i Siddhartha, ental og guddommelig levede skjult, så det var stadig, at meget guddommelighed vej og formål, for at være her gul, her blå, er der himmel, der skov, og her Siddhartha. Formålet og de væsentlige egenskaber ikke var et sted bag de ting, de var i dem, i alt. "Hvor døv og dum har jeg været!" han troede, gå hurtigt sammen. "Når nogen læser en tekst, ønsker at opdage sin mening, vil han ikke foragt symboler og bogstaver, og kalder dem bedrag, tilfældighed og værdiløs skrog, men han vil læse dem, vil han studere og elsker dem, bogstav for bogstav. Men I, der ønskede at læse bogen af verden og bogen mit eget væsen, jeg har, af hensyn til en mening jeg havde forventet, før jeg læste, foragtede symbolerne og breve, jeg kaldte den synlige verden et bedrag, kaldet mine øjne og min tunge tilfældig og værdiløse former uden substans. Nej, det er overstået, har jeg vækket, jeg har faktisk vækket og er ikke blevet født før denne dag. "

I tænker dette tanker, Siddhartha stoppet igen, pludselig, som om der var en slange liggende foran sig på stien. Fordi pludselig var han også blevet klar over dette: Han, som var faktisk som en der lige var vågnet op eller som en nyfødt baby, han havde til at starte sit liv forfra og starte igen i begyndelsen. Da han havde efterladt i meget her til morgen fra lunden Jetavana, lunden af denne ophøjede man allerede opvågnen, allerede er på vej mod ham selv, havde han hver hensigt, betragtes som naturligt og tog for givet, at han, efter år som asketisk, ville vende tilbage til sit hjem og sin far. Men nu, kun i dette øjeblik, da han stoppede som om en slange lå på hans vej, han også vågnede til denne erkendelse: "Men jeg er ikke længere den jeg var, jeg er ikke asketisk mere, jeg er ikke en præst mere, jeg er ikke Brahman mere. Uanset hvad skal jeg gøre i hjemmet og på min fars sted? Study? Foretag tilbud? Øv meditation? Men alt dette er overstået, alt dette er ikke længere sammen med min sti. " Ubevægelig Siddhartha blev stående der, og i den tid af det ene øjeblik og ånde, hans hjerte følte koldt, følte han en kold i hans bryst, som et lille dyr, en fugl eller en kanin, ville når at se, hvordan alene han var. I mange år havde han været uden hjem og havde følt noget. Nu følte han det.men selv i den dybeste meditation, havde han været sin fars søn, havde været en Brahman, af høj kaste, en gejstlig. Nu var han ikke andet end Siddhartha, den vækket en, intet andet var tilbage. Dybt, inhalerede han, og et øjeblik følte han kold og frøs. Ingen var således alene som han var.der var ingen adelsmand, som ikke hører til de adelsmænd, ingen arbejdstager, der ikke hører til de ansatte, og fandt tilflugt hos dem, delte deres liv, talte deres sprog. Ingen Brahman, hvem ville ikke blive betragtet som brahmanerne og boede sammen med dem, der ikke asketisk, der ikke ville finde sin tilflugt i kaste af Samanas, og selv de mest forladte eneboer i skoven var ikke bare én, og alene, blev han også omgivet ved et sted, han tilhørte, han også tilhørte en kaste, hvor han var hjemme. Govinda var blevet en munk, og tusind munke var hans brødre, havde den samme kåbe som han troede i sin tro, talte hans sprog. Men han, Siddhartha, hvor han hører til? Med hvem skulle han dele sit liv? Hvis sprog vil han tale? Ud af dette øjeblik, hvor verden smeltede væk alle omkring ham, da han stod alene som en stjerne på himlen, ud af dette øjeblik af en kold og fortvivlelse, Siddhartha opstået, mere en selv end før, mere fast koncentreret. Han følte: Dette havde været den sidste rysten af opvågning, den sidste kamp i denne fødsel. Og det varede ikke længe, før han gik igen i lange skridt, begyndte at gå hurtigt og utålmodigt, på vej ikke længere til hjemmet, ikke længere til sin far, der ikke længere tilbage. Buddhisme Kort efter Buddhas død, mødtes fem hundrede munke ved første råd hos Rajagrha, under ledelse af Kashyapa. Upali reciterede monastiske kode (Vinaya), som han huskede det. Ananda, Buddhas fætter, ven, og favorit discipel - og en mand med uhyre hukommelse! - Reciterede Buddhas lektioner (de Sutras). Munkene diskuterede detaljer og stemt om endelige

udgaver. Disse blev derefter forpligtet til hukommelsen af andre munke, skal oversættes til de mange sprog i de indiske sletter. Det skal bemærkes, at buddhismen forblev en mundtlig tradition for over 200 år efter den første råd, af den simple grund, at Indien endnu ikke har et alfabet. I de næste par århundreder, den oprindelige enhed buddhisme begyndte at fragment. Den mest markante split opstod efter den anden råd, afholdt på Vaishali 100 år efter den første. Efter debatter mellem en mere liberal gruppe, og traditionalister, den liberale gruppe venstre og mærket sig det Mahasangha - ". Den store sangha" De ville i sidste ende udvikle sig til Mahayana traditionen i det nordlige Asien. Traditionalisterne, nu benævnt Sthaviravada eller "måde de ældste" (eller, i Pali, Theravada), udviklet et komplekst sæt af filosofiske ideer ud over dem belyst ved Buddha. Disse blev opsamlet i Abhidharma eller "højere lære." Men også de opmuntrede uenigheder, så man udbrydergruppe efter den anden forlod folden. I sidste ende, er udviklet 18 skoler, hver med deres egne fortolkninger af forskellige spørgsmål, og spredt over hele Indien og Sydøstasien. I dag er kun skolen, der hidrører fra den srilankanske Theravadan overlever. Ashoka En af de mest betydningsfulde begivenheder i historien om buddhismen er tilfældigt møde af munken Nigrodha og kejser Ashoka Maurya. Ashoka, lykkes hans far efter en blodig magtkamp i 268 f.kr., befandt sig dybt foruroliget over blodbad, han forårsagede samtidig undertrykke et oprør i landet med de Kalingas. Møde Nigrodha overbeviste kejser Ashoka for at hellige sig til fred. På hans ordrer blev tusindvis af rock-søjler rejst, idet ordene i Buddha, i den nye brahmi script - den første skriftlige dokumentation for buddhismen. Den tredje råd af munke blev afholdt på Pataliputra, hovedstaden i Ashoka imperium. Der er en historie, der fortæller om en fattig ung dreng, der ikke har noget at give Buddha som en gave, samlet en håndfuld støv og uskyldigt præsenterede det. Buddha smilede og accepterede det med det samme nåde, han accepterede gaver velhavende beundrere. Den dreng, det siges, blev genfødt som kejser Ashoka. Ashoka sendte missionærer over hele Indien og videre. Nogle gik så langt som Egypten, Palæstina og Grækenland. St. Origen nævner dem endnu for at have nået Storbritannien. Grækerne af en af de alexandrinske riger nordlige Indien vedtog buddhismen, efter deres konge Menandros (Pali: Milinda) blev overbevist af en munk ved navn Nagasena - samtalen udødeliggjort i Milinda Panha. En Kushan kongen af nordlige Indien ved navn Kanishka blev også omdannet, og et råd blev afholdt i Kashmir i omkring 100 annonce. Græske buddhister der registreres Sutras på kobberplader, som desværre aldrig blev inddrevet.

Det er interessant at bemærke, at der er en helgen i ortodoks kristendom opkaldt Josafat, en indisk konge, hvis historie er det væsentlige, at af Buddha. Josafat menes at være en forvanskning af ordet bodhisattva. Sri Lanka og Theravada Kejser Ashoka sendt en af hans sønner, Mahinda, og en af hans døtre, Sanghamitta, en munk og en nonne, til Sri Lanka (Ceylon) omkring år 240 fvt. Kongen af Sri Lanka, kong Devanampiyatissa, hilste dem og blev konverteret. En af de gaver, de bragte med dem var en gren af Bodhi Tree, som med succes blev transplanteret. Efterkommerne af denne gren kan stadig findes på øen. Den fjerde råd blev afholdt i Sri Lanka, i Aloka Cave, i det første århundrede bc. I løbet af denne tid så godt, og for første gang, at hele sæt Sutras blev registreret i Pali sprog på palmeblade. Dette blev Theravada er Pali Canon, hvorfra så meget af vores viden om buddhismen stilke. Det kaldes også Tripitaka (Pali: Tipitaka), eller tre kurve: De tre sektioner af kanon er de Vinaya Pitaka (den monastiske lov), at Sutta Pitaka (ord af Buddha) og Abhidamma Pitaka (de filosofiske kommentarer ). I en meget reel følelse, kan Sri Lankas munke blive krediteret med at redde Theravada traditionen: Selv om det havde spredt en gang fra Indien i hele Sydøstasien, var det næsten uddøde på grund af konkurrencen fra hinduisme og islam, samt krig og kolonialisme. Theravada munke sprede deres tradition fra Sri Lanka til Burma, Thailand, Malaysia, Cambodja og Laos, og fra disse lande til Europa og Vesten generelt. Mahayana Mahayana begyndte i det første århundrede f.kr., som en udvikling af Mahasangha oprør. Deres mere liberale holdninger til monastiske tradition tillod lay samfund til at have en større stemme i natur buddhismen. For bedre eller værre, enklere behov i almindelige folk var nemmere for Mahayanists at mødes. For eksempel blev folk bruges til guder og helte. Så Trikaya (tre organer) doktrin blev til: Ikke alene var Buddha en mand, der blev oplyst, at han var også repræsenteret ved forskellige gud-lignende buddhaer i forskellige tiltalende himlen, såvel som af Dharma selv eller Shunyata (tomhed ), eller Buddha-Mind, afhængig af hvilken tolkning vi ser på - en slags buddhistisk Faderen, Sønnen og Helligånden! Vigtigere var imidlertid den øgede betydning af Bodhisattva. En Bodhisattva er nogen, der har opnået oplysning, men som vælger at forblive i denne verden af Samsara for at bringe andre til oplysning. Han er en meget gerne en helgen, en åndelig helt, for de mennesker at beundre og appellere til. Sammen med nye ideer kom nye skrifter. Også kaldet Sutras, er de ofte tilskrives Buddha selv, nogle gange som særlige transmissioner at Buddha angiveligt følte var for svært for hans

oprindelige tilhørere, og derfor var skjult, indtil de tider var moden. Den mest markante af disse nye Sutras er disse: Prajnaparamita eller Perfection Visdommens, en enorm samling af ofte esoteriske tekster, herunder den berømte Heart Sutra og Diamond Sutra. Den tidligst kendte stykke udskrivning i verden er i virkeligheden en kopi af Diamond Sutra, trykt i Kina i 868 annonce. Suddharma-Pundarika eller White Lotus af True Dharma, ofte også esoterisk, omfatter Avalokiteshwara Sutra, en bøn til den Bodhisattva. Vimalakirti-nirdesha eller Vimalakirti s Exposition, er læren af og historier om den oplyste husejeren Vimalakirti. Shurangama-samadhi eller Heros Sutra, giver en guide til meditation, Shunyata og bodhisattva. Det er mest populære blandt Zen buddhister Sukhavati-vyuha eller Rene Land Sutra, er det vigtigste Sutra for Rene Land skoler af buddhismen. Buddha fortæller Ananda om Amitabha og hans Rene Land eller himlen, og hvordan kan man blive genfødt der. Der er mange, mange andre. Endelig er Mahayana bygger på to nye filosofiske fortolkninger af buddhismen: Madhyamaka og Yogachara. Madhyamaka Madhyamaka betyder "den gyldne middelvej". Du husker måske, at Buddha selv kaldte sin måde middelvej i hans allerførste prædiken. Han mente, dengang, den midterste vej mellem yderpunkter af hedonistisk nydelse og ekstrem askese. Men han kan også have henvist til den midterste vej mellem de konkurrerende filosofier eternalism og annihilationism - troen på, at sjælen eksisterer evigt, og at sjælen er tilintetgjort ved døden. Eller mellem materialisme og nihilisme... En indisk munk ved navn Nagarjuna tog denne idé og udvidet på den for at skabe den filosofi, der ville blive kendt som Madhyamaka, i en bog kaldet Mulamadhyamaka-karika, skrevet omkring 150 annonce. Dybest set en afhandling om logisk argument, konkluderer, at intet er absolut, alt er relativt, intet eksisterer på sine egne, alt er afhængige af hinanden. Alle systemer, der begynder med den idé, at hver ting er hvad det er og ikke noget andet (Aristoteles 'lov udelukkede midten), vind op at modsige sig selv. Streng logik, med andre ord, fører en væk fra alle systemer, og til begrebet shunyata. Shunyata betyder tomhed. Dette betyder ikke, at intet eksisterer. Det betyder, at intet eksisterer i og for sig selv, men kun som en del af en universel bane af at være. Dette ville blive

et centralt begreb i alle grene af Mahayana. Selvfølgelig er det faktisk en gentagelse af de centrale buddhistiske begreber anatman, Anitya og dukkha! Yogachara Den anden filosofiske innovation, Yogachara, er krediteret til to brødre, Asanga og Vasubandhu, der boede i Indien i 300 annonce. De uddybet tidligere bevægelser i retning af filosofien om idealisme eller chitta-matra. Chitta-Matra betyder bogstaveligt tankerne alene. Asanga og Vasubandhu mente, at alt, hvad der eksisterer, er sind eller bevidsthed. Det, vi tænker på som fysiske ting er blot projektioner af vores sind, vrangforestillinger eller hallucinationer, hvis du vil. At slippe af med disse vrangforestillinger, må vi meditere, som for Yogachara skolen betyder oprettelsen af ren bevidsthed, blottet for alt indhold. På den måde lader vi vores vildledte individuelle sind og deltag med det universelle sind, eller Buddha-sindet. Tantra Den sidste nyskabelse var mindre filosofisk og langt mere praktisk: Tantra. Tantra refererer til visse skrifter, som er bekymrede, ikke med filosofiske spidsfindigheder, men med de grundlæggende how-to af oplysning, og ikke kun med oplysning i flere genfødsler, men oplysning her-og-nu! For at opnå denne bedrift, der er behov for dramatiske metoder, dem der, for de uindviede, kan synes temmelig bizar. Tantra var det domæne af siddhu, den dygtige - nogen, der kender hemmelighederne, en tryllekunstner i veje oplysning. Tantra indebærer anvendelse af forskellige teknikker, herunder de velkendte mandalas, mantraer og mudras. mandalas er malerier eller andre fremstillinger af højere bevidsthed, som regel i form af en cirkulær mønster af billeder, som kan give fokus i en spids meditation. Mantraer er ord eller sætninger, der tjener det samme formål, såsom den berømte "Om mani padme hum." Mudras er håndstillinger der symboliserer visse kvaliteter af oplysning. Mindre velkendt er yidams. En yidam er billedet af en gud eller gudinde eller anden åndeligt væsen, enten fysisk repræsenteret eller, mere almindeligt, forestillede klart i indre øje. Igen, disse repræsenterer arketypiske kvaliteter oplysning, og en-takkede meditation på disse komplekse billeder lede dygtige til hans eller hendes mål. Disse ideer vil have enorm indflydelse på Mahayana. De er ikke uden kritikere dog: Madhyamaka er undertiden kritiseret som word-play, og Yogachara kritiseres som genindføre Atman, evig sjæl eller essens, til buddhismen. Tantra er blevet mest ofte kritiseret, især for sin vægt på hemmelige metoder og stærk hengivenhed til en guru. Ikke desto mindre er disse nyskabelser har ført til en fornyet hektisk aktivitet i den første halvdel af det første årtusinde, og forudsat grundlaget for den slags buddhismen vi finder i Kina, Tibet, Japan, Korea, Vietnam, og andre steder i det østlige Asien.