11 12 Koncerthuset Klassisk sæson Fredag 1. juni kl. 19.30 Symfoni for blæsere DR SymfoniOrkestret Dirigent: Paul Meyer Solist: Christina Åstrand, violin Pro gram
Program Koncerthuset 2008/09 2011/12 2 FREDAGSKONCERT Fredag 1. juni 2012 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Paul Meyer Solist: Christina Åstrand, violin Koncerten sendes direkte på P2 KLASSISK (FM og DAB) og genudsendes søndag 3/6 kl. 12.15 på P2 KLASSISK (DAB) Poul Ruders (f. 1949) Sonatas, uropførelse (2011) I Reveille II Pastorale III Scherzo IV Nocturne V Panorama VI Retraite Varighed: ca. 22 Kurt Weill (1900-1950) Violinkoncert, op. 12 (1925) Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i koncertsalen med P2-værten Celine Hastrup, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen: P2 Klassisk sender direkte fra Metrohjørnet i foyeren. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål via sms samt købe orkestrets seneste cd-udgivelser I Andante con moto II Notturno Cadenza Serenata III Allegro molto, un poco agitato Varighed: ca. 33 Pause: ca. 20.30 Richard Strauss (1864-1949) Symfoni for blæsere, Es-dur, Fröhliche Wekstatt op. posth. (1944-45) I Allegro con brio II Andantino, sehr gemächlich III Menuet, etwas lebhaft IV Einleitung Allegro Varighed: ca. 36 Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Ole Bækhøj Producent: Dominik Falenski Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissør: Nina Ulf Jørgensen Redaktion: Karen Inger Povlsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Hellmann
Værker Koncerthuset 2011/12 3 I aften er der uropførelse af et nyt værk, skrevet af den verdensberømte danske komponist Poul Ruders. Stykket er bestilt af DR til netop denne årlige koncert, hvor hele scenen er overladt til DR SymfoniOrkestrets blæsere. En samling musikere i topklasse, som varetager en fornem dansk blæserkultur. Poul Ruders: Sonatas, uropførelse Af Jens Cornelius I Poul Ruders nye stykke bruger han en meget stor forsamling blæsere: Fire af både fløjter, oboer, klarinetter, fagotter, trompeter og tromboner plus en tuba og hele seks horn. Bagerst har han placeret et stort batteri af slagtøj, der historisk set altid har været blæsernes faste makker. Poul Ruders Klaverkoncert nr. 2 blev sidste år nomineret til en amerikansk grammy Det nye værk hedder Sonatas (engelsk for sonater), og Ruders giver sit stykke disse ord med på vejen: Når man møder ordet sonate tænker man normalt på et stort klaverværk i tre satser, som regel af Mozart eller Beethoven. Faktisk kommer ordet fra det italienske sonare, der betyder 'at spille'. I 1500-tallet betød sonate simpelthen bare et stykke instrumentalmusik, i modsætning til en kantate, der var et stykke med sang. Sonatas er en suite med undertitlen Seks stykker musik for stort blæserensemble, slagtøj, harpe og klaver. Den begynder med en Reveille, et wake up call, der åbner porten. Anden sats hedder Pastorale og udbreder fredsommeligt sine blide akkorder og klange. Der er ingen dramatiske begivenheder, hvorimod træblæserne i den tredje sats, Scherzo, jager hinanden i et vildt stafetløb. Så skifter stemningen brat, og vi kastes direkte ud i den mørkeste nat. I satsen Nocturne danner trombonernes dybe, brummende akkorder og hornenes og oboernes spidse udbrud det uhyggelige bagtæppe for dette rædselskabinet. Det glider direkte over i Panorama, et optog af danserytmer og jublende skalaer. Men langsomt falder tempoet, og den før så støjende klangverden bliver langsomt og nådesløst skeletteret og til sidst er der intet tilbage. Retraite lyder, dagen er forbi, solen går ned.
Værker Koncerthuset 2011/12 4 Kurt Weill: Violinkoncert Om natten var han pianist i en ølstue. Om dagen fik han undervisning hos den berømte komponist Busoni. Og i sin fritid mødtes han med revolutionære kunstnere, der drømte om et socialistisk Tyskland. Kurt Weill var en lille, uanseelig mand med stærke briller. Som søn af en jødisk kantor var han vokset op med musik, men han drømte om noget helt andet end synagogesang: Han var vild med tidens nyeste eksperimenter. Helst ville han studere hos tolvtonekomponisten Schönberg i Wien. I stedet kom han til Berlin, hvor der hos den gamle guru Busoni heldigvis var uendelig højt til loftet. Weills Violinkoncert fik succes i 1920 erne, men måtte vente til 1990 erne på en renæssance I 1920 ernes Berlin blev der sat spørgsmålstegn ved alt. Heksekedlen boblede med eksperimenter inden for politik, kultur og kønsliv. Weill blev en af de vigtigste unge kunstnere i byens liv. Sammen med forfatteren Bertholt Brecht skabte han med forestillinger som Laser og pjalter og Mahagonny en helt ny form for politisk musikteater, der stadig trækker sine spor. I de år, Kurt Weill studerede hos Busoni, arbejdede han dog med noget helt andet, nemlig klassisk instrumentalmusik. Han skrev en symfoni, en ballet og en strygekvartet. Da han som Busonis yndlingselev var færdiguddannet i 1924, gik han i gang med sin violinkoncert, der blev hans sidste ord i sagen. Et virkelig ambitiøst og originalt stykke, der slet ikke virker som den svendeprøve, det kronologisk set er. Alligevel er det en form for slutsten. Violinkoncerten afslutter en fase i stedet for at udstikke en ny vej. 1920 erne var også 'blæsernes befrielse', hvor Strauss, Hindemith, Stravinskij og Carl Nielsen slap blæserne løs, så de ikke længere skulle nøjes med at spille udfyldningsstemmer på bageste række i orkestret. I sin violinkoncert tager Weill et drastisk skridt han smider alle strygerne ud! Hele symfoniorkestrets romantiske 'sjæl' skrottes, og tilbage er blæsere, slagtøj og to kontrabasser. Det lille orkester giver violinkoncerten klarhed. Klangen er gennemsigtig, satserne er korte, og der er en tydelig rollefordeling mellem solist og orkester. Men det betyder ikke, at musikken ikke er kompleks. For dét er den! Modernistisk hele vejen igennem, på grænsen til det atonale.
Værker Koncerthuset 2011/12 5 Richard Strauss: Symfoni for blæsere, Fröhliche Werkstatt Hvordan kunne Tysklands førende komponist i slutfasen af 2. verdenskrig skrive et stykke musik med titlen Det glade værksted? Det drejer sig om det komplekse menneske Richard Strauss, der efterlod sig mange geniale værker og mange store spørgsmål. Blandt Strauss sidste værker er også hans berømte Vier letzte Lieder for sopran og orkester Man har undskyldt ham med, at han var gammel og ikke forstod verden længere men når man lytter til den virtuose og inspirerede musik fra Strauss glade værksted må man acceptere, at han ganske enkelt var i stand til at skabe noget smukt under selv de værst tænkelige forhold. Strauss var vokset op med blæsermusik. Hans far var en af Tysklands bedste hornister, og Strauss skrev tidligt en hornkoncert til ham. Som olding skrev han endnu en hornkoncert, og på samme måde finder man blæserserenader i begyndelsen og slutningen af hans liv. Blæserne er et musikalsk fundament i hans liv. En serenade er en let og behagelig genre fra Mozarts tid, som Strauss genoptog i stærkt udvidet format. I 1943 skrev han en blæserserenade, som han kaldte Fra en invalids værksted, fordi han var ved at komme sig oven på en influenza. I 1944 gentog han succesen med Det glade værksted. Forbilledet var klart på første side skrev han: Tilegnet den guddommelige Mozarts ånd ved slutningen af et liv, opfyldt af taknemmelighed. 'Håndledsøvelser' kaldte han med falsk beskedenhed sine alderdomsværker. Falsk, fordi det var mesterlig musik, han skrev efter at være fyldt 80 Isoleret af krigen og undergangen vender Strauss her tilbage til sine musikalske rødder: Mozart og blæsere. Hans glade værksted er en idealverden, hvor krig simpelthen ikke findes. Hvor kilden pibler frisk med genialitet og skønhed, og hvor kunst er en højere form for væren. Strauss troede, at førstesatsen ville udgøre et selvstændigt værk, men musikken voksede i takt med, at verden gik under. I juni 1945, lige efter Hitler-Tysklands endelige nederlag, var Strauss nået op på fire store satser, så serenaden endte med at have omfang som en hel symfoni. Det var også med den titel, hans forlægger valgte at udgive værket: Symfoni i Es-dur for blæsere, blev den kaldt. Strauss fortsatte sine underdrivelser og gav den tilføjelsen Opus posthumum, dvs. et værk fundet i en afdød komponists efterladte papirer.
Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Paul Meyer Franskmanden Paul Meyer er en af verdens førende klarinettister. Han er en musiker, der har udfoldet sig på alle de felter, hans instrument giver mulighed for og som nu er gået videre som dirigent for at komme endnu videre med musikken. Paul Meyer Fransk klarinettist og dirigent, født 1965 Har indspillet mængder af cd er med klarinetmusik Optræder i aften for første gang i Koncerthuset Han debuterede som 13-årig og var endnu teenager, da han fik sit gennembrud ved en række internationale konkurrencer. Fordi han var på så højt et niveau som ganske ung, nåede Paul Meyer at møde og spille med musikere, der i dag er historiske figurer: Han blev en nær ven af jazzklarinettisten Benny Goodman, han spillede kammermusik med fløjtenisten Jean-Pierre Rampal og gav koncerter med den gamle violinist Yehudi Menuhin. Paul Meyer har optrådt som solist i hele verden. Han synes ikke, at klarinettens repertoire bliver udfoldet nok, så han gør meget for at genoplive oversete klarinetværker fra Mozarts tid og til i dag. Han har i høj grad også opdyrket helt nye værker. Fx skrev den polske komponist Penderecki, der netop har besøgt Koncerthuset i forbindelse med Malko Konkurrencen, sin klarinetkoncert specielt til Paul Meyer. For 10-12 år siden begyndte Paul Meyer at arbejde som dirigent, og han er nået langt med denne nye gren af sit musikerliv. Han har dirigeret mange af de bedste orkestre i Frankrig, England og Asien og herhjemme har han dirigeret Sjællands Symfoniorkester. Med sin dobbeltrolle som dirigent og blæsersolist har han de optimale forudsætninger for at lede den årlige Torsdagkoncert med udelukkende blæsermusik.
Solist Koncerthuset 2011/12 7 Solist Christina Åstrand Christina Åstrand er koncertmester for DR SymfoniOrkestret. En fremtrædende post i det klassiske musikliv, som hun har haft siden hun var 24 år. Derudover er hun en af Danmarks mest respekterede solister og kammermusikere. Christina startede meget tidligt med at spille: Hun fik sin første violin som fire-årig og blev 13 år gammel optaget på Det Jyske Musikkonservatorium som en af de yngste studerende nogensinde. Senere studerede hun videre i Paris og debuterede som solist i 1990. Christina Åstrand Violinist, født i Aarhus 1969 Koncertmester for DR Symfoni- Orkestret siden 1993 Har optrådt som solist i hele Norden Dansk musik fylder meget på hendes repertoire, og mange danske komponister har skrevet nye værker til hende. Hun har indspillet Per Nørgårds Violinkoncert Helle Nacht samt en cd med danske romantiske violinkoncerter. Kammermusik spiller Christina Åstrand i flere faste konstellationer. Hun er med i Den Danske Horntrio, der tager sig af det lille, men udsøgte repertoire for violin, horn og klaver. Sammen med sin mand, pianisten Per Salo, danner hun desuden en duo, og netop idag udgiver de en ny cd med violinsonater af Ravel, Ernest Bloch og Janáček. Tidligere har de indspillet Carl Nielsens og Niels W. Gades violinsonater. Christina Åstrand har været solist med alle førende symfoniorkestre i Norden. Til efteråret skal hun ved flere lejligheder optræde med Per Nørgårds Violinkoncert nr. 1, og hun skal på turné til Washington som solist med Stockholm Filharmonikerne. Med hele vejen er hendes Stradivarius fra 1705.
Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk DR SymfoniOrkestret Musikerliste Kontrabas Joel González Michael Dabelsteen Fløjte Ulla Miilmann Toke Lund Christiansen Mikael Beier Russell Itani Kenny Åberg Larsen obo Henrik Goldschmidt Kristine Vestergaard Ulrich Ortmann Mette Termansen Andreas Fosdal Josephine Blaamann Petersen Klarinet Olli Leppäniemi Mathias Kjøller Klaus Tönshoff Søren Elbo Thomas Lund Jensen Leah Scwartz Fagot Dorte Bennike Sebastian Stevensson Jens Tofte-Hansen Anrijs Ivanovskis Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Dominika Piwkowska Leif Lind Jakob Arnholtz Thorbjørn Gram Henrik Halén Páll Solstein Gustav Carlsson Ola Nilsson Trompet Michael Frank Møller Karl Husum Joris De Rijbel Jens Gotholdt Basun Peter Bennet Schmidt Brian Bindner Mette Kryger Thomas Dahlkvist Tuba Carl Boye-Hansen Harpe Caitriona Yeats Piano Per Salo Pauke og slagtøj René Mathiesen Christian Utke Schiøler Gert Sørensen Tom Nybye Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs ensemblers virksomhed støttes fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso