Transfusionsrådsmøde 21. september Urban mødelokale 337

Relaterede dokumenter
Referat. 1 Blodforbrug i regionen. Referat Transfusionsrådet i Region Nordjylland 15. september 2016

Transfusionsrådsmøde 27. september Urban mødelokale 337

3. Blodforbrug i regionen sammenlignet med resten af Danmark (JB)

Status-rapport Opsætningskontrol ved transfusion af blodkomponenter 2018

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate

Blodbankens InterInfo

tirsdag den 5. april 2011 Herning

Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen

Opsamling fra Workshop om Transfusion, d. 1. sept

Dansk Transfusionsdatabase

Beskrivelse af formater for udtræk af data til Dansk Transfusionsdatabase (DTDB)

TRANSFUSIONSSTRATEGI. Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG

OUH Hæmostasevagt hvem, hvordan, hvornår, hvorfor? Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH

Dansk Transfusionsdatabase

Dansk Transfusionsdatabase

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Pilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013

Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet

Blodtransfusion i sengeafsnit

E-læring i transfusionsmedicin - orientering til klinikledere

Videostöd vid akut stroke på Jylland våra tankar och erfarenhenter ved Søren Aagaard Christiansen

Dansk Transfusionsdatabase

Blodforbrug DK vs. RN % 13% 5.000

VEJLEDNING OM TRANFUSIONSMEDICINSK BEHANDLING OG MONITORERING AF BLØDENDE PATIENTER

Videokonsultation i psykiatrien

E-læring i transfusionsmedicin for læger

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2010

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Analyser i Blodbanken

JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014

Sygehus Sønderjylland

15. Billeddiagnostisk scannerkapacitet og -aktivitet

Michael Bøndergaard Marianne Rhode Traumeteamtræning d

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Aagaard Klinik Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Pixi-udgave af projektbeskrivelse

Dansk Transfusionsdatabase

Aktivitetsopfølgning i Blodbank og Immunologi

Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med depression

WEBBOOKING MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

Nyhedsbrev, januar 2018 Regionernes Bio- og GenomBank

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013

Øjenlægernes Hus. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: Gyldig til:

Dansk Transfusionsdatabase

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET Lægemiddelstyrelsen

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

PTU's RehabiliteringsCenter Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

A. Patoweb. Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital

Dansk Transfusionsdatabase

Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital

Ortopædkirurgisk klinik, Sydhimmerland

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Hvad udløser udskrift fra replikaserver

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

24. august 2015 i Sundheds- og Kvartershuset

MR Scanner Viborg Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Mine erfaringer for forandringerne i Aalborg i forbindelse med projektet.

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Tips og ideer til Web-Labka juni 2008

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008

Referat Forum for elektronisk kommunikation. 15. september 2014 i Mødelokale SAN, Koncern IT, Hadsundvej 190, 9000 Aalborg

Nyhedsbrev, december 2017 Regionernes Bio- og GenomBank

Nyhedsbrev, november 2017 Regionernes Bio- og GenomBank

Center for Sundhedsinnovation

Varens vej. Nødblod Afrapportering på brugerundersøgelse, HAT fase 1

DUCGdata Årsrapporter fra et kompetencecenter perspektiv

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau

Service og kvalitet Sygehus Himmerland

Øjenlægernes Hus Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2009

Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital. Procentvis opfyldelse Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer

Hospitalserhvervede infektioner Kan vi nedbringe dem, og hvordan monitorerer vi dem?

MedCom s SUP-Projekt. Projekt Standardiseret

AFTALE mellem Region Nordjylland og regionens donorkorps om betingelserne for afgivelse og modtagelse af humant blod.

Dansk Transfusionsdatabase. ÅRSRAPPORT januar december 2012

Nyhedsbrev, marts 2018 Regionernes Bio- og GenomBank

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

Klinik For Øjenlågskirurgi, Vejle Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Regionshospitalet Horsens

7. januar 2016 Øjenlægernes Center København ApS

I traumedoc kan udarbejdes et notat fuldstændig som nu (AKA-vurderingsnotat), som vi indtil videre vil benytte til fortløbende journaldokumentation.

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2

ansatte $13,2mrd 70 land

Der foretages en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod med henblik på at sikre en tilstrækkelig selvforsyning i regionen.

Tips og ideer til Web-Labka september 2009

Dansk Transfusionsdatabase

Transkript:

Transfusionsrådet Region Nordjylland Formand John Bæch Klinisk Immunologi Urbansgade 32 9000 Aalborg REFERAT Transfusionsrådsmøde 21. september 2017 13.30-15.00 Urban mødelokale 337 Mødedeltagere Ellen Boelt (videokonference), Simon Ladehoff Thomsen, Annebirthe Bo Hansen, Jørn Munkhof Møller, Hannele Maria Tuovinen, Kim Varming, John Bæch, Yvonne Christoffersen, Helle Skotte Mødeleder: John Bæch Referent: Helle Skotte Dagsorden 1. Elektronisk opsætningskontrol og dataenheder på armbånd/v. Thure Haunstrup 2. Blodforbrug i regionen 3. Dansk Transfusionsdatabase 4. Indikation for Kryopræcipitat pools 5. Frysetørret plasma (Lægeambulance, Hjørring og Thisted) 6. NOAK, koncentrationsbestemmelse 7. Transfusionshistorik, dobbeltregistrering i Patientsystem og InterInfo 8. Viste du Opslag ved Blodudleveringssteder i RN 9. Eventuelt Dias kommer sidst i referat. 1. Elektronisk opsætningskontrol og dataenheder på armbånd/v. Thure Haunstrup Præsentation af data fra projekt om elektronisk opsætning af blodkomponenter. Projektet er udført som et forbedringsprojekt i NAU fellow regi af Klinisk Immunologi i samarbejde med hæmatologisk sengeafdeling, 7V. Projektets formål var at vise, at proceduren ved opsætning af blod kunne forbedres ved at benytte elektronisk opsætningskontrol. Der ses følgende fordele ved elektronisk opsætning af blodkomponenter: - Øger sikkerheden for at patienten får det blod patienten kan tåle (rette blod til rette patient) - Mere tidstro data for patientens transfusionshistorik -> kvalificerer korrekt klinisk beslutning om transfusionsbehandling - Mindsker personales arbejdstid til transfusionsbehandling - Letter arbejdsgangen for klinisk personale - Reducerer det påkrævede antal personaler til opsætning af blod fra 2 til 1 (særlig vigtig i en vagtsituation)

Ulempen ved elektronisk opsætning -Afhængighed af at elektronikken fungerer (under overstående projekt erfaredes således at den trådløse forbindelse mellem PC og netærk ikke altid fungerede stabilt). Barrieren for at implementere elektronisk opsætning af blodkomponenter i Region Nordjylland er, at de nuværende patientarmbånd i RN er utidssvarende. Nuværende ID-armbånd indeholder ikke informationer om, at det er en patient, der scannes fra, dvs. at opsætningskontrollen med disse stregkoder kan foretages uden at patienten er tilstede. Dette medfører en risiko for fejlopsætning. Omkostninger til en løsning til tidssvarende ID-armbånd er estimeres af CGI til kr. 500.000,- Afledte omkostninger til tilpasning af labka, scannere på klinisk biokemisk, Prosanglæsere på afdelinger (og implantatregister og Prosang) løber samlet op i ca. kr. 2,4 mio. Annebirthe Bo Hansen oplyser til mødet, at scannere til Klinisk Biokemi ikke længere skal medtages i regnestykket, da deres scannere er så udtjente, at de har indkøbt/bestilt nye. 2. Blodforbrug i regionen Blodforbruget er faldet med 41% fra 2010 til 2016 i Region Nordjylland. På landsplan er det faldet med 35% i samme periode. Region Nordjylland havde et højere forbrug som udgangspunkt, hvilket er årsagen til det store fald. I dag har Region Nordjylland et forbrug på 33,5 erytrocytsuspensioner per 1000 indbygger, hvilket svarer overens med forbruget i resten af Danmark. På regional niveau i perioden 2010-2016 faldt forbruget først på Aalborg Universitetshospital, men det er ved at flade ud nu. På Regionshospitalet Nordjylland var der ikke det store fald i starten af perioden, men faldet er kommet de seneste år. Fra 2013-2016 har Thisted Sygehus halveret blodforbruget. Forklaring på faldet er ikke kun forskydning af patientgrupper, men også den store indsats Thisted Sygehus har iværksat mht. følge de regionale og nationale kriterier for ordination af blodkomponenter. Audit på afsnit på Thisted Sygehus har vist, at der er sket en ændring i transfusionsstrategien. I 2017 vil vi estimere yderligere et fald i blodforbruget i regionen på ca. 7,5% i forhold til 2016. Gennemgang af udvalgte afsnit i forhold til hæmoglobinværdier før og efter transfusion samt fordeling af ordineret erytrocytsuspensioner - parvis (se dias). Disse grafer kan belyse afsnittets transfusionsstrategi, samt evt. resultat af ændring i strategi ved en indsats for at nedsætte forbruget. Grafer kan ses på http://personalenet.rn.dk/andreintranet/sundhed/blodforbrug/sider/default.aspx Grafer over blodtransfusioner kunne evt. medtages på Dialogmøder arrangeret af KBA. Erfaring viser, at de største fald i blodforbrug sker ved de afsnit, som selv er engageret i at gøre en indsats og få ændret deres transfusionsstrategi. 3. Dansk Transfusionsdatabase Dansk Transfusionsdatabase (DTDB) skal ikke længere administreres af epidemiologisk afdeling, Århus. Der har længe været et ønske om, at få databasen opdateret, således der løbende kan udtrækkes data på afdelingsniveau. Indtil nu har dette været omstændigt og data er ofte endt med kun at blive anvendt i en årsrapport samt nogle forskningsprojekter. Hvem der skal overtage DTDB vides pt. ikke, men SSI, RKKP og Sundhedsdatastyrelsen er i spil. Indtil løsning er fundet, skal data stadig indberettes (indberettes af klinisk immunologi, Labka og Sundhed.dk-diagnose- og operationskoder), Der vil ikke blive udarbejdet en årsrapport for 2017. Opbakning fra Transfusionsrådet til, at DTDB skal bibeholdes, da det er vigtige data, der kan trækkes til fx forskningsprojekter og monitorering af blodforbrug

4. Indikation for Kryopræcipitat pools Kryopræcipitat pools vil kunne rekvireres fra Klinisk Immunologi pr. 1. november 2017. Kryopræcipitat pools vil indeholde koagulationsfaktorer fra FFP opslæmmet i en lille volumen, hvorved man kan reducere fortyndingseffekten, som kendes fra FFP. Indikationen for ar rekvirere Kryopræcipitat pools vil være til massiv blødende patienter, der kommet meget bagud med koagualationsfaktorer, overloaded patienter (fx levercirrose) der bløder. Kryopræcipitat pools skal altid rekvireres via vagthavende læge, Klinisk Immunologi og er en begrænset ressource. 5. Frysetørret plasma (Lægeambulance, Hjørring og Thisted) Frysetørret plasma vil kunne anvendes de steder, hvor det ikke vil være rentabelt at have flydende plasma på lager pga. stor uddatering af produktet. Det kunne være til akut udlevering i Thisted Sygehus og Hjørring Sygehus samt evt. i lægeambulancen, således der hurtigt kan igangsættes behandling med koagulationsfaktorer, så fortyndingskoagulopati undgås. Frysetørret plasma produceres at det tyske Røde kors - Blutspendedienst og vil blive indkøbt i mindre mængder fra HS, der har importeret det. Forslag om, at Klinisk Immunologi søger Lægemiddelstyrelsen om en udleveringsaftale. 6. NOAK, koncentrationsbestemmelse NOAK, koncentrationsbestemmelse udføres af Klinisk Biokemi, Aalborg Universitetshospital. Analysen kan udføres og svares i løbet af 30 minutter. Rådgivning af klinikerne er opdelt således: Ikke blødende patient: rådgivning varetages af vagthavende læge Klinisk Biokemi, Aalborg Blødende patient: rådgivning varetages af vagthavende læge, Klinisk Immunologi 7. Transfusionshistorik, dobbeltregistrering i Patientsystem og InterInfo En sekretær fra en gynækologisk har kontaktet transfusionskonsulenten, da de undrede sig over, at de registrerede transfusion af alle blodkomponenter samt infusion af alle blodderivater i PAS, hvilket andre afsnit ikke registrerede. I ProSang InterInfo (integreret i Clinical Suite) vil det altid fremgå, hvilke blodkomponenter, der er udleveret. Når transfusionsjournalen er returneret og registreret af Klinisk Immunologi, vil teksten udleveret ud for pågældende blodkomponent ændres til transfunderet, således at patientens transfusionshistorik altid vil være tilgængelig. Ligeledes vil det fremgå i InterInfo, hvis der er udleveret et blodderivat. Desværre vil der i navngivningen af blodderivatet stå artikel, og ikke om det er anti-d, fibrinogen el. lign. Der arbejdes på at få ændret denne navngivning ved en kommende opdatering. Transfusionsrådet har den mening, at unødvendig dobbeltregistrering skal undgås. Der opfordres til at de klinisk afsnit gennemgår deres procedurer vedr. registrering af blodtransfusion i PAS. Vurderer afsnittet, at en registrering i PAS giver en værdi, fortsættes der med dette. 8. Viste du Opslag ved Blodudleveringssteder i RN Planchen Vidste du. indeholder korte informationer vedr. blodtransfusion. Planchen udskiftes løbende og er opsat ved blodudleveringsstederne i Hjørring, Farsø og Aalborg. Før sommer handlede planchen om, at transfusionskonsulenterne gerne vil komme ud på din afdeling og undervise om blodtransfusion. Det har givet et travlt efterår, da mange har benyttet sig af tilbuddet. Det har været rigtig dejligt, og tilbuddet gælder stadig og for hele regionen.

9. Eventuelt Annebirthe Bo Hansen, spørger til, hvordan det går med problematikken, når afdelingen bestiller BAC-test, hvor det skulle have været en BF-test. Yvonne Christoffersen svarer, at det har afhjulpet problemet rigtig meget, at personalet i Klinisk Immunologi har fået adgang til LABKA, således de selv kan ændre analyse i stedet for at skulle kontakte Klinisk Biokemi. Ved næsten hver undervisning af Transfusionskonsulenterne bliver der gennemgået forskellen på en BAC-test og en BF-test. Annebirthe Bo Hansen foreslår, at emnet kunne komme med i en kommende Vidste du planche. Annebirthe Bo Hansen spørger til formålet i at tage en BAC-test på en patient, der skal opereres i en anden region. John Bæch oplyser, at den udførte BAC-test ikke er gældende/kan anvendes af de andre regioner, men der arbejdes hen imod, at regionerne får en fælles server, således en BAC-test er gyldig i hele Danmark. John Bæch spørger, om det vil være muligt at patienten beholder sit katastrofenummer indtil den akutte fase er drevet over. Katastrofenummeret anvendes til udførsel af blodtype og bac-test. Der tages og udføres igen en ny blodtype og bac-test, når patienten identificeres og katastrofenummeret fjernes og erstattes med patientdata. Fjernes katastrofenummeret i den akutte fase, bliver det meget hektisk i Klinisk Immunologi, da der samtidigt skal udleveres blodkomponenter og udføres analyser. Jørn Munkhof Møller oplyser, at der nationalt arbejdes på, at alle patienter får et armbånd med et løbenummer. Jørn Munkhof Møller kan godt se problematikken og foreslår et møde mellem Klinisk Immunologi og Akut- og traumecenter.

Sikker og effektiv opsætning af blod - Elektronisk opsætningskontrol og dataenheder på armbånd Transfusionsrådsmøde, den 29. september 2017 Thure Haunstrup, Klinisk immunologi

Hvorfor er korrekt identifikationen så vigtig ved blodtransfuioner? Transfusion med major uforligelig blod Akut hæmolytisk transfusionsreaktion (tilstand med hurtig destruktion af røde blodlegmer, smeter, kulderystelser, feber, kvalme, opkast, hæmoglobinuri, nyresvigt, DIC, ukontrollabel blødninger og død) Tilstand der kan undgås ved korrekt opsætning Generelt er transfusion med blod i DK en god og sikker behandling - Men kun hvis vi gør det korrekt

Løbende evaluering via udvalgte indikatorer

Arbejdstidsbesparelse Gns arbejdstid før implementering: 7,6 min Gns arbejdstid efter implementering 3,1 min Reduktion i arbejdstid: 4,5 min Estimat for kvittering, håndtering og efterregistrering af transfusionsjournal og transfusionsskema: 2 min Samlet reduktion pr. transfusion: 6,5 min Antal transfusioner i RN i 2016: 27384 Sparet arbejdstid: ca. 3000 timer/år

Fordele ved elektronisk opsætningskontrol Øger sikkerheden for at patienten får det blod patienten kan tåle (rette blod til rette patient) Mere tidstro data for patientens transfusionshistorik -> kvalificerer korrekt klinisk beslutning om transfusionsbehandling Mindsker personales arbejdstid til transfusionsbehandling Letter arbejdsgangen for klinisk personale Reducerer det påkrævede antal personaler til opsætning af blod fra 2 til 1 (særlig vigtig i en vagtsituation)

Barrierer for elektronisk opsætningskontrol Stabil trådløs forbindelse til devices Patientarmbånd i RN er utidssvarende

GS1 PATIENTARMBÅND Kolonnen Tekst til datamatrix, der skal omsættes i en datamatrix-kode, barcode på armbåndet. (8018)5713175[crp]9(8019)01 Type Længde Datatype Type Tekst til datamatrix Note AI 4 statisk Application Identifier (8018) Subject of care (patient) 7 statisk GS1 Global Company Prefix 5713175 Region Nordjyllands GS1 viksomhedskode 10 var CPR [crp] 1 statisk Check ciffer 9 Verificering af korrekt læsning AI 4 Statisk Service Relation Instance Number (8019) 2 Statisk ISBT 128 location code 01 Patientarmbånd

PAS LØSNINGSFORSLAG GS1 ARMBÅND MED DATAMATRIX I den nuværende version af PAS, kan løsningen ikke implementeres direkte i systemet, da PAS ver. 7.1 ikke understøtter print af datamatrix eller QR koder. Foreslåede løsning kræver, at der laves et pop-up vindue til et andet program, der udskriver armbåndet og lukker igen uden at sekretæren skal gøre noget. Omkostninger til pop-up løsningen estimeres af CGI kr. 500.000,- Afledte omkostninger til tilpasning af labka, scannere på klinisk biokemisk, Prosanglæsere på afdelinger (og implantatregister og Prosang) løber samlet op i ca. kr. 2,4 mio

17. TRANSFUSIONSRÅDSMØDE 21.9.2017 Klinisk Immunologi Overlæge ph.d. John Bæch

Dagsorden 1. Data fra pilotprojekt 7V: Elektronisk opsætning af blodkomponenter/v. Thure Haunstrup 2. Blodforbrug i regionen 3. Dansk Transfusionsdatabase 4. Indikation for Kryopræcipitat pools 5. Frysetørret plasma (Lægeambulance, Hjørring og Thisted) 6. NOAK, koncentrationsbestemmelse 7. Transfusionshistorik, dobbeltregistrering i Patientsystem og InterInfo 8. Viste du Opslag ved Blodudleveringssteder i RN 9. Eventuelt

Transfunderede erytrocytter RN og DK 400000 35000 350000 30000 300000 250000 200000 25000 20000 SAG-M DK SAG-M RN 150000 15000 100000 10000 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 RN DK 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Reduktion i blodforbrug 33228 29538 27312 25681 24523 20641 19665 41% 317000 294000 278000 270000 249303 219134 205664 35%

Antal transfunderede erytrocytprodukter pr 1000 indbygger

Blodforbrug i Region Nordjylland

Transfunderede erytrocytter på sygehusniveau Transfusioner af erytrocytprodukter i Region Nordjylland Sygehus 2013 2014 2015 2016 2017 * Thisted 2884 2543 1864 1315 1088 Aalborg 15633 15196 14039 13881 12535 Hjørring 4061 3851 3029 2961 2895 Hobro 864 964 673 634 846 Farsø 1153 979 653 547 467 Dronninglund 521 462 145 0 0 Frederikshavn 944 939 430 328 348 Total 26060 24934 20833 19666 18178-16% -5,5% -7,5% 2017* er perioden 010117-310817 omregnet til hele året

Ortopædkirurgi (OK3) - Frederikshavn

Urologisk sengeafd AAUH

Gas-Kir (A2) AAUH

Intensiv afdeling R AAUH

Dansk transfusionsdatabase DTDB Bevillinger til og med 2018 herefter uvist, hvad der skal ske. Formentlig ingen årsrapporter Vanskeligt at få data ud til forskningsprojekter og monitorering af blodforbrug Ønsker Database med alle Transfusioner, Diagnoser, Operationskoder samt donoroplysninger. Værktøj så bruger selv kan udhente data på afdelings/patientniveau Muligheder Prosang blodbanks EDB-system. Tilbud for dyrt SSI ligger på få hænder RKKP Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogrammer Sundhedsdatastyrelsen

Indikation for anvendelse af Kryopræcipitatpool Kan rekvireres fra 1.11.2017 efter aftale med vagthavende læge Klinisk Immunologi Indhold svarende til 4 FFP Optøningstid 10 min - halveret i forhold til FFP Indikation: Massivt blødende patienter, der er kommet bagud med koagulationsfaktorer, hvor FFP ikke er effektivt pga fortyndingseffekt Overloaded patienter der bløder og har mangel på koagulationsfaktorer Volumen mellem 100-160ml Begrænset ressource

Kvalitetskontroller Krypræcipitat Fibrinogen FVIII vwf 3000 1500 1200 mg/enhed 2000 1000 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 Tappenummer IU/enhed 1000 500 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 IU/enhed 1000 800 600 400 A, før frys Tappenummer 200 1 2 3 4 5 6 7 8 9 101112131415161718192021222324 B, efter optøning A, før frys Tappenummer C, efter opbevring i 24 timer i køleskab Krav 560 B, efter optøning C, efter opbevaring i 24 timer i køleskab Krav 280 A, før frys B, efter optøning C, efter opbevaring i 24 timer i køleskab Krav 400

Frysetørret plasma Lyoplas Opbevares ved 2-25 grader Holdbarhed 15 måneder fra produktionsdato Volumen opløst 200 ml Målgrupper Lægeambulance afventer svar Sygehuse der ikke har ikke frosset plasma Thisted og Hjørring Indikation: Blødning og mangel på koagulationsfaktorer eller balanceret terapi, hvor man ikke har plasma hurtigt tilgængeligt Tilladelse sat på standby: Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen For Patientsikkerhed diskutere produktet

Lyoplas opblanding

NOAK koncentrationsmåling Udføres af Klinisk Biokemi AAUH som akut analyse hele døgnet Indikationer: Præoperativt eller alvorlig/livstruende blødning hos patienter i NOAK behandling Bestilles i Labka efter aftale med vagthavende læge Klinisk Biokemi AAUH Trombinhæmmer Dabigatran FXa hæmmer Rivaroxaban, Apixaban (Endoxaban ikke oprettet) Blødende patienter konfereres med Klinisk Immunologi Rotem analyse, Multiplate, komponentterrapi, Praxbind, Antitrombin, Fibrinogen, NovoSeven og Octaplex

Transfusionshistorik

Blodtypelaboratorium på syd Opslag om transfusionsrelaterede spørgsmål ved lugen for afhentning af blodprodukter: Vidste du.

Vidste du Temperatur, blodtryk og puls skal måles inden transfusion

Vidste du Erytrocytsuspension Mange kalder Erytrocytsuspensionen en SAG- M. Imidlertid er SAG-M en opbevaringsvæske

Vidste du Undervisning i Blodtransfusion Dit afsnit kan få en opfriskning i patientsikkerhed, teori og procedurer ved blodtransfusion.

Blodtransfusion og patient blodmanagement Transfusionskonsulenter for Transfusionsrådet i Region Nordjylland Yvonne Christoffersen og Helle Skotte Klinisk Immunologi