Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Modul 1 For P7, Medicinsk afd. Regionshospitalet Horsens Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering P7 er den største medicinske afdeling på Regionshospitalet Horsens. Afdelingen er en intern medicinsk afdeling med plads til 40 patienter, fordelt på tre specialer. Lungemedicin, primært KOL patienter og lunge cancer. Gastroentrologi, primært med patienter med tarmbetændelser og patienter med alkoholrelaterede sygdomme. Samt geriatri, primært patienter over 65 år, med flere medicinske sygdomme og et genoptræningspotentiale. Vi modtager størsteparten af patienterne fra Akutafdelingen. Enkelte patienter, med terminale forløb, har åbne indlæggelser og kan komme direkte i P7 uden om Akutafdelingen. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske samt en ledende overlæge. Den daglige ledelse varetages fra 1. februar 2012 af 2 afdelingssygeplejersker samt en souschef. Samarbejdsrelationer I P7 er ansat sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere, sekretærer og læger. Vores samarbejdspartnere, fra andre steder i huset, er primært læger, farmaceuter samt fysio- og ergoterapeuter. Der er tilknyttet en visitator fra kommunalt regi. Patientkategorier I gruppen med lungemedicinske patienter findes patienter med ex. KOL og lungecancer. Primært KOL patienterne i denne gruppe, bruger ofte al eller meget af deres energi på at trække vejret, hvilket kan gøre selv små gøremål i hverdagen uoverskuelige. De forbrænder meget energi, men har ikke kræfter til at spise tilsvarende. Deres lungestatus gør dem meget modtagelse for infektioner, og dermed periodevis forværring af deres lungestatus. Lungeteamet i afdelingen arbejder tæt sammen med et stort ambulant netværk, der følger patienterne mellem indlæggelserne. Det er en stor faglig udfordring at støtte disse patienter til at leve et liv med en invaliderende kronisk sygdom. I gruppen med gastroenterologiske patienter findes patienter med ex. alkoholrelaterede sygdomme, colitis og levercancer. Patienter tilknyttet dette afsnit spænder meget vidt aldersmæssigt. Det kan være helt unge mennesker der har udviklet Mb. Crohn eller colitis ulcerosa (inflammatoriske tarmlidelser) eller alle aldersgrupper til udredning for diarré, patienter med cirrose hepatitis (skrumpelever) eller leverkoma, oftest Den Sundhedsfaglige Højskole Side 1 af 7
som følgevirkning af stort alkoholforbrug, patienter til udredning for cancer i de indre organer. Mange patienter følges via et velfungerende ambulatorium, ligesom en del af patienterne kommer til planlagt indlæggelse. I gruppen med geriatriske patienter findes hovedsageligt patienter der er over 65 år, har to eller flere medicinske sygdomme og et genoptræningspotentiale. Der ses på det hele menneske, da det kan være udefrakommende faktorer, der gør at patienten vælter og bliver dårlig. Der tales om olympiadesyndromet, som griber ind i hinanden som ringe. Det kan betyde, at de fleste syge gamle har lige så mange problemstillinger, af både social og psykisk art, som skal løses ved indlæggelsen, som der er ringe i det olympiske symbol. Der vælges derfor i geriatrien at se på andre problemstillinger, end blot indlæggelsens årsagen. Centrale kliniske problemstillinger De sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger tilknyttet lungepatienter kan ex. Være observationer af patientens respirationsmønster, inhalationsteknik, mobilisering, udskillelse og ernæring. De sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger tilknyttet de gastroenterologiske patienter kan ex. være observationer af patientens udskillelser, levercoma-regime og ernæring. De sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger tilknyttet de geriatriske patienter kan ex. være mobilisering, ernæring, udskrivelser og ADL. Alle patienter bliver ernæringsscreenet og tryksårsscreenet. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Der arbejdes meget tværfagligt mellem sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, farmaceuter, visitatorer, hjemmesygeplejersker, hjemmeplejen og praktiserende læge. Der er dagligt kontakt mellem visitatorer og plejen på afdelingen, for at koordinerer den bedst mulige indlæggelse og udskrivelse. Fysioterapeuter og ergoterapeuter er en meget stor del af den daglige pleje af patienterne. De vurderer alle patienter mindst en gang under indlæggelsen, og de deltager i konferencer på lige fod med plejepersonalet og lægerne. Der er farmaceuter der gennemser alle journaler, for at sikre interaktioner og andre forhold omkring medicineringen af patienterne. Praktiserende læge kan blive taget med på råd af hospitalets læger, hvis der er behov for viden fra en fagperson, der kender patienten fra tidligere. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 2 af 7
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientfænomener /patientforløb På Regionshospitalet arbejder vi ud fra Virginia Hendersons 14 mål. Vi benytter sygeplejeprocessen til at dokumentere den daglige sygepleje, ud fra problem, handling og evaluering. Ved at benytte både Virginia Henderson og sygeplejeprocessen, forsøger vi at sikre, at komme hele vejen omkring den enkelte patient under indlæggelsen. Virginia Henderson 14 mål: 1. Respiration: Dyspnø, tilstoppende luftveje, hoste, ekspektoration og cyanose 2. Ernæring: Vægttab, småt spisende, madlede, kvalme, opkast, ernæringstilstand, væske og overdrevet spisning. 3. Udskillelse af affaldsstoffer: Afføringsproblemer, stomi, vandladning, kateter a demeure, perspiratio, menstruation og blødning pr. rectum 4. Bevægelsessystemets funktion: Fysioterapi, ergoterapi, immobilitet, koordinationsbesvær, lammelser, kontrakturer, tremor, svimmelhed, faldtendens, motivation til at bevæge sig, behov for hjælpemidler, neglect, ADL og guidning. 5. Søvn og hvile: Indsovnings besvær, nattesøvn, træthed, udmattelse og rastløshed. 6. Påklædning: Evnen til at tage tøj af og på. Valg af tøj. 7. Legemstemperatur: Temperaturforhøjelse, kulderystelser, varmeafgivelse, kolde fødder og dårligt kredsløb. 8. Personlig hygiejne: Pleje af hud og slimhinder, decubitus profylakse, decubitus, sår, fissurer, mundtørhed, svamp, ødem, udslet, lugtgener, nedre toilette, sengebad, brusebad, mundpleje og istandgørelse af mors. 9. Beskyttelse foranstaltninger: Bevidst/ubevidst på føre sig selv eller andre skader, urealistisk i forhold til fysisk formåen, suicidal farlig, tvang, bæltefiksering, begrænsninger af udgang, skærmning, kontakt ti patientrådgiver og foranstaltninger ved en dement patient. 10. Kontaktbehov: Samarbejde med pårørende, evne til at udtrykke sig, angst, patienten isolerer sig, manglende virkelighedsopfattelse, evne til at træffe valg, ambivalens, hukommelsesbesvær, konfusion, sygdomserkendelse, tvangsforestillinger, bevidsthedsniveau, blufærdighed, relation til andre, socila kontakt, krise, forstå og acceptere ændringer i sindstilstand og seksualbehov. 11. Religion: Følger af trosretning og religiøse ritualer. Kontakt til en præst. 12. Beskæftigelse og optræning: Ergoterapi, deltagelse i terapeutiske grupper i afdelingen, planlægning af daglige aktiviteter, bolig, beskæftigelse, job og økonomi. 13. Underholdning: Initiativ til adspredelse, fritidsaktiviteter, koncentrationsevne og socialt samvær. 14. Oplysning: Viden, færdigheder, mestring, motivation til at lære, forståelse for ændret levevis, påvirket kropsopfattelse, påvirket evne til at modtage, vejledning, information, information til patienter og pårørende. Samarbejdspartnere. Efter Virginia Hendersons 14 behov er der på Regionshospitalet Horsens blevet tilføjet yderlig tre punkter. 15. Kredsløb: Patienter med eks. Hjerteproblemer, nedsat blodomløb osv. 16. Anæmi: Patienter der skal udredes eller behandles i forbindelse med anæmi 17. Smerter: Alle former for smerter. Sygeplejefaglige opgaver Plejeformen veksler mellem gruppepleje og primary nursing. Sygeplejen er baseret på Virginia Hendersons grundlæggende behov, såvel i pleje som i dokumentation. Vi benytter elektronisk patient journal, EPJ. Sygeplejefaglige opgaver der er knyttet til det at udføre sygepleje, relaterer sig til afdelingens patientkategorier og det/de konkrete patientforløb som du er involveret i: Kropspleje Assistere ved sengebad Nedre toilette Brusebad Hud-, negle-, hår, skæg og øjenpleje Den Sundhedsfaglige Højskole Side 3 af 7
Mundpleje Sengeredning og skift af sengetøj Hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Adskillelse af og omgang med rent/urent Beskyttelse af patient og personale mod smitte Mobilisering og aktivering Hjælpemidler til forflytning og forflytningsteknik Mobilisering af patient i sengen, til stol og stående/gående Lejre patienten Forebygge og behandle immobilisationens følger og risici Støtte patienten i forhold til behovet for søvn/hvile, sansestimulering og aktivering Respiration Observere og vurdere patientens respiration Vurdere sekretmængde og udseende Lejre den respirationspåvirkede patient Assistere ved behandling med ilt Cirkulation Måle og vurdere puls og blodtryk Observere og vurdere patientens cirkulatoriske tilstand Observere og vurdere patientens væskebalance Udregne patientens væskebalance Observere og vurdere patientens elektrolytbalance Servere drikkevarer og hjælpe patienten med at drikke Ernæring Vurdere patientens ernæringstilstand Udarbejde ernæringsberegning Være opmærksom på evt. årsager til nedsat appetit hos patienten og søge at afhjælpe disse Anvende forskellige kostformer Servere mad og hjælpe patienten med at spise Registrere patientens kost- og væskeindtagelse Udskillelse Måle, observere og vurdere patientens forskellige former for udskillelser Hjælpe patienten med bækken/bækkenstol Hjælpe patienten med at regulere mave- og tarmfunktionen Assistere ved anlæggelse af KAD eller engangskaterisation Legemstemperatur Måle og vurdere patientens temperatur Hjælpe patienten med at regulere temperatur Sanse og nervesystem Observere og vurdere patientens bevidsthedsniveau Observere og vurdere patientens neurologiske forhold Stimulere patientens sanser Smerter Observere og vurdere patientens smerter Afhjælpe patientens smerter ud fra smerters fremmende og hæmmende faktorer Hud og slimhinder Observere og vurdere patientens hud og slimhinder Assistere ved skift af forbinding ved rene/urene sår Observere og pleje af huden ved dræn og katetre Søvn og hvile Hjælpe patienten til søvn/hvile Observere patientens søvnmønster Sygeplejefaglige opgaver der er knyttet til det at formidle sygepleje, handler om at du stiller din sygeplejefaglige viden til rådighed for patienter og pårørende. At du dokumenterer og formidler dine observationer og refleksioner Den Sundhedsfaglige Højskole Side 4 af 7
om sygeplejen til den enkelte patient og til medstuderende, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere Samarbejde med patient/pårørende Samtale med patienten og de pårørende Formidle relevant information til patienten og de pårørende Bruge patient og pårørende som datakilde Dokumentation Dokumentere observationer samt behandlings- og sygeplejetiltag Formulere patientdata, sygeplejemål, handlinger og evaluering af sygepleje i sygeplejejournalen Videregive mundtlige observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til studerende og samarbejdspartnere Diagnostik Forberede og støtte patienter ved undersøgelse Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Du skal have kendskab til afsnittes kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer ved pleje og behandling. I dagligdagen benyttes E-dok. Her er det muligt at finde instrukser til alle undersøgelser og handlinger, der passer til afdelingen patient kategorier. I-hospitalet: P7 er kommet med på I-hospitalet som den første sengeafdeling. Der er i foråret blevet implementeret Cetrea patient Ward tavler. Her kan man hurtigt danne sig et overblik over patient grupperne, tyngden, plejebehovet hos den enkelte, planlagte samtaler og udskrivelser. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Til hverdag benyttes sygeplejeprocessen i både plejen og dokumentationen af patienterne. Til alle elever og studerende i medicinsk regi tilbydes der grupperefleksion ca. hver 14. dag. Her mødes alle elever og studerende fra de tre medicinske afdelinger på Regionshospitalet Horsens til en fælles drøftelse af et fx forudbestemt emne eller man taler fælles om, hvad der rører sig lige pt. i afdelingerne. Den studerende skal forholde sig kritisk til de ting, hun ser i hverdagen i hendes arbejde med patienterne. Den studerende skal være kritisk også over for udannet personale, og stille spørgsmålstegn ved de ting der foregår omkring patienten. Ud fra det den studerende oplever, skal hun lave sine egne teorier, indenfor de rammer der stillet op i E-dok. Disse faktorer vil på sigt være med til at give den studerende et indblik i, hvad det vil sige at arbejde med patientsikkerhed. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den praktikansvarlige sygeplejerske er i afdelingen de fleste hverdage. Hun er uden for normeringen og har derfor mulighed for at koble sig på, hvor dette er relevant i forhold til studerende/elever. Afdelingssygeplejerskerne er i afdelingen på alle hverdage. På afdelingen modtager vi 4., 11., 12. og 14. modul studerende. Samt Social- og sundhedsassistentelever og redder elever Den Sundhedsfaglige Højskole Side 5 af 7
Læringsmiljø/Studiemiljø Når du kommer til P7 i observationspraktik vil du få mulighed for at følge enten et færdiguddannet personale eller en social og sundhedsassistentelev eller en anden studerende, der har været i afdelingen i en længere periode. Du vil få mulighed for at se og deltage i den daglige pleje af patienterne sammen med et andet personale. Du vil ligeledes få mulighed for at udføre enkelte opgaver selvstændigt. Vejledning vil oftest foregå bedside og ud fra rigtige patientsituationer. Der tilbydes refleksion, og den praktikansvarlige sygeplejerske og de kliniske vejledere er altid til rådighed for sparring og drøftelse af konkrete situationer. I afdelingen findes et studierum med it-faciliteter hvor den studerende kan arbejde uforstyrret. Vejlednings- og evalueringstilbud På modul 1 tilbydes du en fælles introduktion til afdelingen sammen med de andre studerende, og I får mulighed for at se afdelingens fællesrum. Den daglige vejledning er med til at støtte dig i at strukturere din læreproces i forhold til modulets læringsudbytte. Sidst på ugen i observationspraktikken på modul 1 tilbydes I en fælles opfølgning på ugen, og der kan tages enkelte patientsituationer op. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - og pædagogiske kvalifikationer Afdelingen har en praktikansvarlig sygeplejerske, hun er uden for normeringen, og deltager i den daglige vejledning og supervision af både studerende og elever. Den praktikansvarlige sygeplejerske er uddannet klinisk vejleder. I afdelingen er der ud over den praktikansvarlige sygeplejerske tilknyttet 2 kliniske vejledere. De deltager på lige fod med det andet personale i afdelingen, i det daglige arbejde med patienterne, samtidig med at de vejleder studerende og elever, og går med til refleksion og samtaler. Afdelingen har ligeledes et antal sygeplejersker, der ikke er uddannet kliniske vejledere samt flere praktikvejledere, der også deltager i den daglige vejledning. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 6 af 7
Obligatorisk litteratur Link til E-dok: E-dok Regionshospitalet Horsens/Brædstrup, Håndhygiejne. http:// www.e-dok.rm.dk E-dok Regionshospitalet Horsens/Brædstrup, Uniformshygiejne. http://www.e-dok.rm.dk Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser På modul 1 afvikles 1½ ECTS point på klinisk uddannelsessteder. Det er en forudsætning for at få tilskrevet de kliniske ECTS point, at du har opfyldt deltagelsespligten og gennemført den planlagte studieaktivitet. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: 10.02.2012 Uddannelsesleder Karen Paaske: Censorformand og lektor Steen Hundborg: Den Sundhedsfaglige Højskole Side 7 af 7