Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Læreruddannelsen og hf i Nr.Nissum Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kultur- og samfundsfagsgruppen Historie B-niveau, samfundsfag C-niveau, religion C-niveau Majbritt Breum Nielsen (samfundsfag og historie) og Anne Mabire (religion) 2.pø Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Verdenshistorie de lange linjer Særfagligt forløb historie. Udarbejdelse af individuel historieopgave. Det politiske system og ideologierne særfagligt forløb samfundsfag Kristendom særfagligt forløb religion. Islam: Muslimer i Danmark værdier og livsformer set gennem kulturmødet i Danmark fællesfagligt forløb. Ideologier ansvar og skyld i det 20. århundrede med særligt henblik på Tyskland - fællesfagligt forløb. Indien og globaliseringen fællesfagligt forløb Det gode samfund fællesfagligt forløb Side 1 af 11
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Væsentligste arbejdsformer Titel 2 Væsentligste arbejdsformer Titel 3 Verdenshistorie de lange linjer. særfagligt forløb historie Grubb, Ulrik m.fl.(2007): Overblik verdenshistorie i korte træk, København: Gyldendal, 9-30+33-40+43-50+56-66+68-78+90-100+102-133 Film: Ægyptens gåder Pyramiderne, DR1 29.06.2009(50min) Film: Colosseum: dødens arena TV2, 14.04.2006 (50 min) Film: Katedraler- gotiske giganter, DR2, 10.06.2011 (50min) Hjemmesiden: http://en.chateauversailles.fr/homepage Kernestof: - Hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag - Natur, teknologi og produktion i historisk perspektiv - Styreformer i historisk perspektiv Forløbet: Der er lavet nedslag i den europæiske historie gennem de sidste 2000 år. Emner der har været berørt er bl.a. antikkens pyramider og Colosseum og en kort skitsering af romernes demokratiske system. Dernæst har der været nedslag i middelalderen på katedraler og byer, og renæssancen, modreformationen, religionskrigene og enevælden. Til sidst har der været fokuseret på oplysningstiden, den borgerlige revolution og den industrielle revolution Klasseundervisning, gruppearbejde Udarbejdelse af individuel historieopgave. Ud fra et selvvalgt historisk emne har kursisterne arbejdet med: Emnevalg og emneafgrænsning, problemformulering og problemstilling, litteratursøgning, kildekritik, litteraturopgivelser, vidensniveauer, noter og hvordan man strukturerer en opgave. Desuden har læreren været til rådighed med vejledning under skriveprocessen. Opgaverne er kommenteret af læreren og efterfølgende diskuteret på klassen. Der er arbejdet med udvikling af kompetencer i forbindelse med opgaveskrivning: Problemformulering, litteratursøgning, kildekritik, litteraturopgivelser, vidensniveauer, noter og hvordan man strukturerer en opgave. Klasseundervisning, informationssøgning, skriftligt arbejde, vejledning. Det politiske system og ideologierne særfagligt forløb samfundsfag Jacobsen, Benny og Outzen, Ove (2005):Liv i Danmark, Grundbog til samfundsfag på Side 2 af 11
C-niveau, Kbh.: Columbus, side 42-56 Danmarks riges grundlov af 5. juni 1953 Væsentligste arbejdsformer Titel 4 Multiple-Choice-Test til Danmarks riges grundlov 55 spørgsmål Kernestof: - De politiske ideologier liberalismen, konservatismen, socialismen samt socialliberalisme. Klasseundervisning, gruppearbejde, Multiple-Choice-test. Kristendom særfagligt forløb i religion Kristendom Baggrund: Religion og kultur - en grundbog, Systime 2008. Allan Poulsen: Kristendommen s.143-161 og 166-172. Gt: Tekster:1Mos 17, 2 Mos19 og 20 Esajas bog: kap 11, kap.52-53 NT: Tekster: Jesu dåb: Luk 3 Jesu forkyndelse: Matt 5, 17-48 Matt 6, 1-18 Mark 2, 23-28 Mark 3, 1-6 Luk 18, 9-14 Matt.22, 34-40 Matt.25, 31-46 Luk 15 Luk 10, 25-37 Joh 8, 2-11 Jesu selvforståelse Mark 8, 27-33 Indtoget i Jerusalm Mark 11, 1-11 Nadverens indstiftelse: Mark 14,12-22 Ap. Gerninger 1 og 2, 1-37 Den katolske kirke (gennemgået som foredrag ) Luther ( gennemgået som foredrag ) Møllehave T 29: Alle har syndet og mangler herlighed fra Gud (fra Vor Herre Side 3 af 11
Titel 5 bevare os, Frede Færing) Kernestof: - Kristendom, navnlig med henblik dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid Fællesfaglige problemstillinger: - - Religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv Islam: Muslimer i Danmark værdier og livsformer set gennem kulturmødet i Danmark fællesfagligt forløb. Historie: Frederiksen, Peter m.fl.(2006): Grundbog til Danmarkshistorien, Århus: Systime, s. 255-58+278-83 Grubb, Ulrik m.fl.(2007): Overblik Danmarkshistorie i korte træk, København: Gyldendal, s. 126-133 + 135-43 Lindgren, Malin(1985/2001): Dagligdag i Danmark 1945-2000, Kbh: Høst og Søn, s. 190-205 Braband, A.(1993): Tyrkiske danmarkshistorier, København: Rønsholt-Tryk, 46-52 Det er artiklerne: Undskyld, Hold din kæft og Tres mennesker og et halvt hus Film: Danske drømme nr. 1: Tømmermænd 1972-73, DR1 (59:05 min), Danske drømme nr. 4: Nye tider nye skikke 1979-81, DR1 (59:10 min), Danske drømme nr. 8 En ny verdensorden 1990-91, DR1 (57:39 min) Danske drømme nr. 9: forunderlig lille land 1992-95, DR1 (58:48 min) http://www.dr.dk/bonanza/serie/danmarkshistorier/danske_droemme.htm Indvandringens historie: Gæsterne der blev, DR2, 28.08.2011(38min) Indvandringens historie, nr. 6 af 6: Flygtningestrømmen, der splitter Danmark, DR2, 04.05.2003(38:25 min.) TV 2 dok 2004, 45 min. Æresdrab en tyrkisk tragedie Samfundsfag: Axel Moos (1995) Socialisation og meningsdannelse, 1. udg. Kbh.: Forlaget Columbus, side 7-9 + 91-104 Side 4 af 11
Jacobsen, Benny (2004) Velfærdsstaten og dens mange liv Kbh.: Columbus, side 104-107 + 114-122 Peter Gundelach og Nils Mortensen (1993): Ind i sociologien, En grundbog, 2. udg. Kbh.: Gyldendal, 159-166 LO s ugebrev, den 23. februar 2009: Integration på ret kurs i Danmark Danmarks Statistik, nov. 2010, Indvandrere i Danmark 2010, København: www.dst.dk/publ/indvandrereidk, s. 7-9 (Sammenfatning) + s.13-18 + s.81-84 + s.87 + s.127-128 + s.153 Religion: Baggrund:Mennesket og magterne - en grundbog til religion. Jens M. Steffensen: Islam s.88-116 Gyldendal 1991. Teksterne: Mennesket og magterne, en tekstsamling til religion (Jens Steffensen, Islam, Gyldendal 1992, tekst 2, 4, 5, 6, Tekst 79 fra Islam tekster og stemmer fra den muslimske verden ved Edvard Wulff Pedersen,Gyldendal 1980 (om forholdet mellem mænd og kvinder) Jens Forman: Muslimernes religion Systime 2009 Tekst 14: Koran og Hadith om Dommedag s.81-82 Tekst 43 Koran og Hadith om utugt s.141-142 Modernisme s.52-53 Kvindens stilling s.150-155 Jørgen Bæk Simonsen: Det retfærdige samfund, islam og muslimer i Danmark s.169-180 (Samleren 2001) Naser Khader: Ære og skam, Borgen 2002, s.144-152 Karen-Lise Johansen: Muslimske stemmer Religiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark, s. 113-122 (uddrag) Opsamling: Religion og kultur-en grundbog s 173-192 Systime 2005-2008 Kernestof i historie: - Dansk historie og identitet - Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden Kernestof i samfundsfag: - Identitetsdannelse og socialisering samt identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund. - Sociologiske grundbegreber: Normer, værdier, rollekonflikter, sanktioner mv. Side 5 af 11
Væsentligste arbejdsformer Titel 6 Kernestof i religion: - Islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst Fællesfaglige problemstillinger: - Kulturmødet - Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund - Værdier og livsformer Klasseundervisning, gruppearbejde med elevfremlæggelser, informationssøgning og kildekritik. Arbejde med de taksonomiske niveauer. Ideologier ansvar og skyld i det 20. århundrede med særligt henblik på Tyskland - fællesfagligt forløb. Studietur Berlin Historie: Frederiksen, Peter, Det tredje Rige fællesskab og forbrydelse, Forlaget systime A/S, 2. udgave 2001, s. 7-19. Klos, Michael, Tyskland 1871-2000, Gyldendal, 2. udgave 2003, 59-64 og s. 96-109. Knudsen, Peter og Bodil Munk Lene Jeppesen, Tyskland. Fra Rødhætte til Rammstein, Columbus 1. udgave 2010, 83-109. Schneider, Wolfgang, Hverdag i Hitlers Tyskland, Bogfabrikken 1. udgave 2002, 88-90+115-116+151-155 (Udvalgte kilder) Smith, Torben, Nazismens ideologi i Nazisme og nynazisme, Munksgaard 1. udgave 2. oplag 1998, s. 56-59 (uddrag) Samfundsfag: Jensen, Ole Hedegaard, Ideologier og partier i Samfundsfag B&C, Systime A/S 1. udgave 2008, s. 47-60. Hansen, Lise, Binderup, Tejs og Langsted, Andreas, Fascisme i Hvorfor mener de det? En introduktion til de politiske ideologier, Forlaget Columbus 1. udgave 2005, s. 22-29. Smith, Torben, Nazismens ideologi i Nazisme og nynazisme, Munksgaard 1. udgave 2. oplag 1998, s. 21-31. Liebing, Klaus, Socialisme og Sovjetunionen, Samfundsfagsnyt 1981, s. 104-109. Tysk dokumentar 2004, 55 min. DDR Livet bag muren: Mirakeløkonomien Dansk Institut for Internationale studier, FN s folkedrabskonvention. Internettet: http://folkedrab.dk/sw50650.asp (15.04.2012). Side 6 af 11
Religion: Filmen the wave Thestrup Pedersen: Etik til debat. Gjellerup 1975 T6 Føreren befaler, vi adlyder T 16 Fjernelse af defekte individer og forbrydere T 3 Er vi ansvarlige for vore handlinger? T 10 Dømt til frihed Lars Fr. Svendsen: Ondskabens filosofi s.107-112 Væsentligste arbejdsforme Titel 7 Peter Boile Nielsen; Etiske problemer og idéer.gad 1986: Problemet skyld s.75-87 Filmen Fluernes Herre Kernestof i historie: - Hovedlinjer i europæisk historie i det 20. århundrede (med udgangspunkt i tysk historie) - Ideologiernes kamp i det 20. århundrede - Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv Kernestof i samfundsfag: - De politiske ideologier, De klassiske: liberalismen, konservatisme, socialisme, samt: Nazisme, fascisme og kommunisme Kernestof i religion: - Etiske eller filosofiske problemstillinger Fællesfaglige problemstillinger: - Religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv Klasseundervisning, gruppearbejde og elevoplæg, kildekritik og informationssøgning, synopsis-skrivning og fremlæggelse. Arbejde med de taksonomiske niveauer. Indien og globaliseringen fællesfagligt forløb Historie: Brimnes, Niels Indiens historie efter 1739 Århus: Systime 2007 1. udgave, s. 19-71 og 76-91. Kildetekster: s. 121-122 (2A, 2B) s. 125-127 (3A, 3B,3C) Mentz, Søren: Den indiske handelsverden 1500-1750 indisk kontrol eller fremmed dominans? I: Manniche, Jens Chr. (red.) Den jyske historiker, Indien - tradition og nation Århus: Werjs Offset A/S 1997, s. 62-69 Dadabhai Naoroji: Fordele og ulemper ved det engelske styre, I: Lütken, Bo Det engelske imperium Viborg: Munksgaard 1997 1. udgave, s. 65-70. Spillefilm: Gandhi (DVD 2006), Instruktion: Richard Attenborough, Columbia Pictures. Samfundsfag: Side 7 af 11
Brimnes, Niels Indiens historie efter 1739 Århus: Systime 2007 1. udgave, s. 9-18, 73-76, 90-98 og102-108. Jacobsen, Benny m.fl., Liv i Danmark. Grundbog til samfundsfag på c-niveau København: Columbus 2005 1. udgave, s. 124-136. Skak, Mette, Efterskrift: fra G8 til G20 så faldt Brik erne på plads! I: Skak, Mette (mf.) Fremtidens stormagter BRIK erne i det globale spil. Brasilien, Rusland, Indien og Kina Århus: Århus Universitetsforlag 2010 1. udgave, s. 271-273 Arrouras, Michelle Kasmir-konflikten 2010, Internettet: www.faktalink.dk. Das, Gurcharan Hvorfor være god? Indien i 2020 www.dr.dk, Danskernes Akademi, Internettet: http://www.dr.dk/dr2/danskernes+akademi/ Oekonomi _Ledelse/VL_Doegn_2011/20110128105753_1.htm Religion: Hinduismen: Grundbog: Kaj Mogensen, Hinduismen i fortid og nutid, Arnold Busck København 1975 Begrebet hinduisme s.8-9 Vedareligionen. Rig-Veda tekst om Purusha og kastevæsenets religiøse legitimering s.18-27 Upanishader. Samsara Karma Moksha Reinkarnation s.35-48 Bhakti-religion: Bhagavadgita og Krishna s.59-60, s.62-70 Gandhi: Baggrund om ham, samt Gandhi-tekst om hans forhold til hinduismen s.109-115 Hanne Kjærgaard; Kastesystemet fra religion.dk. Opsamling: Religion og kultur -en grundbog s39-58. Systime 2.udgave 2005-2008 Kernestof i historie: - Hovedlinjer i Europas historie - Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden - Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv Kernestof i samfundsfag: - Sociale og kulturelle forskelle - Demokrati og menneskerettigheder, herunder betydningen af retssystemer. - Globalisering Kernestof i religion: - Udvalgte sider af yderligere en religion Side 8 af 11
Væsentligste arbejdsformer Titel 8 Fællesfaglige problemstillinger: - Områdestudium - Globalisering og kulturmødet - Værdier og livsformer: indisk identitet versus vestlig identitet - Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund Klasseundervisning, gruppearbejde og elevoplæg, informationssøgning og kildekritik, synopsis-træning og fremlæggelser, skriftligt arbejde. Arbejde med de taksonomiske niveauer. Det gode samfund fællesfagligt forløb Historie: Hansen, Lars Peter Visti m.fl., Overblik. Danmarkshistorie i korte træk København: Gyldendal 2010 1. udgave, s. 91-125 Haue, Harry m.fl., Det nye Danmark 1890-1985. Udviklingslinjer og tendens København: Munksgaard 1985 3. udgave, s. 14, 55-61, 150-154. Busk, Steen og Poulsen, Henning (Red.) Danmarkshistorie i grundtræk Århus: Århus universitetsforlag 2002 2. udgave, s. 324-326. Kildetekster: Sabroe, Peter, Social tragedie I: Demokraten 27.12.1898 Socialreform og kanslergadeforlig Beretning om tilværelsen som enlig mor (1947) s. 182-183 I: Jacobsen, Anette Faye og Løkke, Anne Familieliv i Danmark 1600 til 1980 erne Herning: Systime 1986 36. Om børnearbejde, 37. En ufaglært kvindes erindringer s. 176-181. 46. Vi tjener mere, 47. Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten (1960), 48 Villy Sørensen om velfærdsstaten (1959) s. 231-238. I: Frederiksen, Peter m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien Århus: Systime 2006 1. udgave. Kanslergadeforliget Folketingsdebatten 30. januar1933. Internettet: (15.04.12) http://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/kanslergadeforliget-folketingsdebatten-30-januar-1933/ DR dokumentar 1998, 30 min. 100 års barndom. 1900-1910: Din vilje sidder i fars lomme. DR dokumentar 1998, 30 min. 100 års barndom. 1930-1940: Indlæring og sommerglæder. OBS DR dokumentar 1998, 30 min. 100 års barndom. 1960-1970: Hvad du ønsker skal du få. OBS DR dokumentar 2001, 40 min. Digtere, Divaer og Dogmebrødre, Dansk kultur i 100 år (1930-1945). Side 9 af 11
Samfundsfag: Jacobsen, Benny m.fl., Liv i Danmark. Grundbog til samfundsfag på c-niveau København: Columbus 2005 1. udgave, s. 94-95, 98-116 Jacobsen, Benny m.fl., Liv i Danmark. Grundbog til samfundsfag på c-niveau København: Columbus 2010 2. udgave, s. 84-90, 92-95, 100-101 Greve, Bent: Prioriteringsproblemer i velfærdsstaten & Kritik af velfærdsstaten I: Bülow, Morten (Red.) SamfNU. Grundbog til samfundsfag Århus: Systime 2011 2. udgave, s. 157-162 Politikere vil have åbenhed om prioriteringer, I: Information den 24.02.2012 Her står den danske model, I: Den korte avis d. 13.02.2012, Internettet: http://denkorteavis.dk/2012/en-ansvarlig-fagbevaegelse/ (15.02.2012) Religion: Religionerne og det gode samfund -islam, hinduisme, kristendom opsamling Religion og kultur-en grundbog, Systime 2005-2008. Sekularisering og modernitet 235-240 Etik på baggrund af sekulariseringen s.249-256. Væsentligste arbejdsformer Den optimale behandling - om medicinsk etik ( Poul Storgaard systime 2001 ) Etiske traditioner s.13-16 Etik og modernitet s.18-21 T.42 Ole Hartling: Betænkelighed T.22 Svend Andersen: Etiske spørgsmål og problemer Kernestof i historie: - Hovedlinjer i Europas historie - Dansk historie og identitet - Ideologiernes kamp i det 20. århundrede Kernestof i samfundsfag: - Politiske beslutninger og deltagelsesmuligheder - Økonomiske sammenhænge, herunder det økonomiske kredsløb - Sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling Kernestof i religion: - Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer - Etiske eller filosofiske problemstillinger Fællesfaglige problemstillinger: - Religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv - Identitetsdannelse i traditionelle moderne og senmoderne samfund - Det gode samfund, herunder værdier og livsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, elevoplæg, synopsis-træning og fremlæggelse, skriftlige arbejde, informationsøgning og kildekritik. Arbejde med de taksonomi- Side 10 af 11
ske niveauer. Side 11 af 11