Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 1

Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 1

Indholdsfortegnelse: A. Præsentation af Herlev Hospital a. Præsentation nefrologisk afdeling - Fysiske rammer - Afdelingsledelsen, nøglepersoner og øvrige lægelige bemanding - Udredning og behandling b. Arbejdstider c. Konferencer d. Undervisning og møder e. Vagtforhold f. Vigtige telefonnumre g. Supervision og vejledning B. Præsentation af Rigshospitalet C. Præsentation af uddannelsen a. Beskrivelse af uddannelsen b. Præsentation af uddannelsesforløbet c. Kompetenceudvikling d. Evaluering Bilag: Tjekliste for hvor og hvornår kompentencemålene knyttet til henholdsvis den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer og speciallægeuddannnelsen i nefrologi skal opnås ved hoveduddannelsen i intern medicin: nefrologi ved Herlev Hospital (HEH) og Rigshospitalet RH). Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 2

Velkommen til de nefrologiske afdelinger: Herlev Hospital og Rigshospitalet. Kære kollega Til lykke med din hoveduddannelsesstilling i Intern medicin: Nefrologi. Vi glæder os til at se dig! Den resterende del af din speciallægeuddannelse er bygget op som følger: Tid Afdeling Sygehus Nærværende uddannelseprogram er skrevet på baggrund af målbeskrivelsen for hoveduddannelsen i Intern medicin:nefrologi. Målbeskrivelsen, der sidst er revideret i 2014, finder du på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: http://www.nephrology.dk/uddannelse/målbeskrivelsen%20og%20andre%20relevante%20dokume nter%20i%20speciallægeuddannelsen.htm I nærværende uddannelsesprogram kan du i skemaform se, hvornår og i hvilken afdeling i uddannelsesforløbet du forventes at få godkendt de enkelte kompetencer. En mere detaljeret plan, for hvordan du erhverver og evalueres i bestemte kompetencer, lægger du samme med din hovedvejleder. Planen udgør din personlige uddannelsesplan. A.Præsentation af Herlev Hospital Herlev Hospital er et af de store specialiserede områdehospitaler i Region Hovedstaden. Herlev Hospital er områdehospital for planlægningsområde Midt, hvor der er ca. 450.000 indbyggere. Herlev Hospital udgør sammen med en række andre hospitaler Københavns Universitetshospital, som har ansvar for den overordnede sundhedsvidenskabelige forskning og uddannelse i Østdanmark. Hospitalet har uddannelsesfunktion for alle faggrupper på hospitalet i samarbejde med de forskellige uddannelsesinstitutioner. a. Præsentation af nefrologisk afdeling B. Afdelingen betjener borgere i Region Hovedstaden, planlægningsområde Midt og halvdelen af Syd, svarende til kommunerne :Herlev, Gladsaxe, Rødovre, Furesø, Egedal,Ballerup, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 3

Desuden betjenes andre af regioners borgere, der med henvisning til det frie sygehusvalg ønsker sig behandlet på afdelingen. Afdelingen har hovedfunktion, regionsfunktion og alle højt specialiserede funktioner eksklusive nyretransplantation, multiorgantransplantation, svær pericarditis, calcifylaxi, metaboliske nyresygdomme og dialyse af børn. Afdelingen varetager udredning, diagnostik, behandling og pleje af nyresyge voksne. Dette omfatter behandling af akut og kronisk nyresvigt, herunder dialysebehandling. Udredning og tidlig efterkontrol af nyretransplanterede foretages i tæt samarbejde med nefrologisk klinik på Rigshospitalet,. Afdelingen har uddannelsesfunktion for medicinstuderende, yngre læger, sygeplejerskestuderende og lægesekretærelever. Du kan læse mere om Nefrologisk afd. B på: www.herlevhospital.dk/menu/afdelinger/medicinsk_nefrologisk_afdeling/?wbcmode=http%3a %25 - Fysiske rammer. Sengeafdelingen B109, 9. etage. Sengeafdelingen har 22 senge og 1500 udskrivelser årligt. Områdeledelse: Overlæge Pernille Mørk Hansen og afdelingssygeplejerske Anette Espenheim. Hæmodilayseafsnittene: B111, 11. etage. Center-/Limited-Care-/ og hjemmehæmodialyse Afsnittet er åbent hverdage fra kl. 07.30 21.30, lørdag fra 08.00 15.00 og søndag fra 14.30 21.30. Afsnittet og råder over 36 Center-hæmodialysedialysestationer (180 patienter) og 8 dialysestationer til Limited-Care (24 patienter). Her udover har afdelingen behandlingsansvar for 20 hjemmehæmodialysepatienter. Udgående personale kan hele døgnet udføre akut dialysebehandling på følgende afdelinger: B109, Intensiv afdeling (I104), Kardiologisk afdeling (S103), perioperativ afdeling (54H5). Afsnittet varetager foruden hæmodialyse-, plasmaferesebehandling. Områdeledelse: Overlæge Henrik Post Hansen og afdelingssygeplejerske Pia Bjerring Nielsen Hvidovre Hospital, afsnit 350 Afsnittet er åbent hverdage fra kl. 07.30 22.00, lørdag fra 07.30 15.00 og søndag fra 14.30. 22.00 og råder over 18 dialysestationer. Den lægefaglige behandling varetages af læger fra nefrologisk afd. Herlev Hospital. Afsnittet dialyserer ikke patienter indlagt på Hvidovre Hospital og der er ingen nefrologisk tilsynsfunktion ud af afsnittet. Områdeledelse: Afdelingslæge Casper Rydahl og afdelingssygeplejerske Tine Brøndtved Perotonealdialyseafsnittet, 54N3, 4. etage. Afsnittet har ambulant funktion for ca. 80 peritonealdialysepatienter. Afsnittet er åbent på hverdage fra kl. 08.00 15.00. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 4

Områdeledelse: Overlæge Jesper Melchior Hansen og afdelingssygeplejerske Elisabeth Nielsen. Ambulatoriet 54O1, 4 etage. Afsnittet behandler patienter med nyresygdomme, hypertension, og nyretransplanterede patienter. Afsnittet er åbent på hverdage fra kl. 08.00 15.00. Afsnittet modtager 10.000 besøg om året. Områdeledelse: Overlæge Jesper Melchior Hansen og afdelingssygeplejerske Elisabeth Nielsen. Laboratoriet 54O3, 4. etage. Afsnittet består af 3 laboranter, og varetager primært blodprøvetagning på ambulante nefrologiske patienter. - Afdelingsledelsen, nøglepersoner og øvrige lægelige bemanding Afdelingsledelse: Ledende overlæge, Arne Høj Nielsen Ledende oversygeplejerske, Rena Kopp Afdelingsledelsens sekretær, Christenca Børge Forskningsansvarlige: Overlæge, James Heaf Overlæge, Ewa Lewin Uddannelsesansvarlig: Overlæge, Pernille Mørk Hansen Vagt- og arbejdsskemaplanlæggere: Overlæge, Poul Freese Afdelingslæge, Rizwan Butt Yngre lægers tillidsrepræsentant: Reservelæge, Laura Appel Afdelingen har 1 ledende overlæge, 1 vagtfri overlæge, 10 vagtbærende speciallæger, 2-3 HU læger i intern medicin: nefrologi, 1 HU læge i klinisk farmakologi eller klinisk biokemi, 4 læger i medicinsk introduktionsstilling og en reservelæger i uklassificeret stilling (fra efteråret 2015 konverteret til 1 KBU stilling). - Udredning og behandling Nefrologisk afdeling varetager udredning og behandling af: Akut og kronisk uræmi Plasmaferese Akut og kronisk hæmodilalyse Peritonealdialyse Glomerulonefritis Elektrolytforstyrrelser Calciummetaboliske tilstande ved uræmi Renalt betinget hypertension Preeklampsi (i tæt samarbejde med obstetrisk afdeling) Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 5

Renalt betinget anæmi Nyretransplantationsudredning og opfølgning (i samarbejde med RH) b. Arbejdstider Dagsarbejde starter på hverdage kl. 08.12 og slutter for yngre læger kl. 15.00 Vagtarbejde: Bagvagt: Hverdag: Kl. 08.12 08.12, dagfunktion med efterfølgende rådighed fra bolig. Weekend og helligdage: Kl. 09.00 09.00, dagfunktion med efterfølgende rådighed fra bolig. Forvagt: Hverdag dagtid: Kl. 08.12 14.30, tilstedeværelsesvagt. Hverdag aften/nat: Kl. 14.30 09.00, tilstedeværelsesvagt. Weekend og helligdage: Kl. 09.00 09.30, tilstedeværelsesvagt. c. Konferencer Morgenkonference På hverdage er der fælles morgenkonference/undervisning fra kl. 08.12 08.55 i mødelokalet afsnit B111. - Ambulante patienter med specifikke problemstillinger konfereres. Oplæg fra den patientansvarlige læge. - Den afgående forvagt gennemgår kort døgnets indlagte patienter samt andre relevante problemstillinger fra vagten og orienterer om kolleger, der har sygemeldt sig. - Efterfølgende undervisning, se plan nedenfor. I weekenden er der morgenkonference for vagtholdet kl. 09.00 på lægegangen, etage 9. Den afgående forvagt gennemgår kort døgnets indlagte patienter, samt andre relevante problemstillinger Man skiftes til at have morgenmad med (lørdag forvagten, søndag bagvagten, helligdage efter aftale). Øvrige konferencer Røntgenkonference: På hverdage er der røntgenkonference fra kl. 09.00 09.10 i røntgenafdelingen, 54F3. Foregående døgns billeddiagnostik gennemgås for de stuegangsgående læger. Andre læger deltager, når der er behov/mulighed herfor. Middagskonference: På hverdage er der fælles middagskonference fra kl. 12.00 12.30 i mødelokalet foran afsnit B109 med deltagelse af stuegangsgående læger, vagtholdet, samt om muligt øvrige yngre læger. Stuegangsgående læger gennemgår de indlagte patienter. Mikrobiologisk konference: Hver onsdag deltager en mikrobiologisk speciallæge i middagskonferencen, hvor specialerelevante patienter gennemgås. Patologikonference: Hver onsdag i lige uger fra kl. 13.00 13.45 i konferencelokale 54L3. Alle afdelingens læger deltager. De foregående ugers nyrebiopsier gennemgås efter oplæg fra nefrologisk læge. Patologisk afdeling udsender mødeindkaldelse med navn og CPR-nummer på aktuelle patienter. Det er intentionen, at konferencer, undervisning og møder afvikles i et læringsmiljø der er trygt og imødekommende med aktiv deltagelse fra alle tilstedeværende også de yngre læger. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 6

d. Ugentlig undervisning- og mødeplan for lægerne i nefrologisk afdeling Afdelingslæge,Rizwan Butt er ansvarlig for undervisningsprogrammet der udkommer månedligt: Tirsdag, onsdag og fredag Kl. 8.30-8.55, mødelokalet B111, efter morgenkonferencen.: Journalclub. Alle læger i nefrologisk afdeling har på skift ansvar for at gennemgå og lede diskussionen af en relevant artikel. Torsdag Kl. 8.30-8.55, mødelokalet B111, efter morgenkonferencen. Undervisning af yngre læger i basal nefrologi. Undervisningen varetages på skift af afdelingens speciallæger. Undervisning på medicinsk afdeling O Tirsdag: Kl. 08.20-09.00, konferencelokalet O106 (sengestue 14). Undervisning af yngre læger i intern medicin. Uddannelsesansvarlig overlæge på medicinsk afd. O er ansvarlig for programmet, der udkommer halvårligt, og kan ses i konferencelokalet på B111. Møder Mandag Kl. 08.30 08.55, mødelokale B111, efter morgenkonferencen. Orientering fra afdelingsledelsen. Ordet er frit, og alle er velkomne til at komme med input omkring emner som for eksempel undervisning og afdelingens drift. Onsdag i lige uger Kl. 14.00 møde for henholdsvis speciallæger og yngre læger. Speciallægemødet afholdes på ledende overlæge, Arne Høj Nielsens kontor, lægegangen, etage 9, mødet for yngre læger afholdes på reservelægekontoret, lægegangen, etage 9. e. Vagtforhold Nefrologisk afdeling B har eget vagtberedskab. Bagvagt Vagten er 10 skiftet med dagvagtsfunktion efterfulgt af rådighedsvagt fra egen bolig. På hverdage starter vagten kl. 08.12. Bagvagten går akutte- og elektive tilsyn (tilsyn på ITA (I104) og kardiologisk afdeling (S103) prioriteres først), aftenstuegang på B109 og aftenrunde på B111 (mandag torsdag). I weekender og på helligdage starter vagten kl. 09.00. Bagvagten går akutte tilsyn (tilsyn på ITA (I104) og kardiologisk afdeling (S103) prioriteres først), stuegang på B109 og tilser patienter med akutte problemstillinger på B111. Vagten dækkes hovedsagelig af speciallæger. Forvagt Vagten er en 9 skiftet tilstedeværelses vagt. På hverdage er vagten 2 skiftet henholdsvis dagvagt fra kl. 08.12 14.30, eller aften/nattevagt fra kl. 14.30 09.00. I weekender og på helligdage er vagten en døgnvagt fra kl. 09.00 09.30. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 7

I dag- og aftenvagten modtages akut- og elektivt indlagte patienter på afsnit B109. Herud over hjælper forvagten om aftenen, i weekender og på helligdage med stuegang på B109 og/eller tilsyn på B111 eller andre afdelinger, hvis det er muligt i henhold til de øvrige arbejdsopgaver og under hensyntagen til den vagthavendes kompetencer. Vagten tilser patienter med akutte problemstillinger på B109 og B111 og går akutte tilsyn, når bagvagten ikke er tilstede. I tidsrummet kl. 15.30 01.00 tilser forvagten alle medicinske ikke-indlæggelseskrævende selvhenvendere i skadestuen (patienter triageret grønne og gule). Forvagten deltager i afdeling O s vagtskifte kl. 15.30 og ved time out kl. 19.00. Vagten dækkes af læger i uklassificeret stilling (fra efteråret 2015 KBU læger), i introduktionsstilling og i hoveduddannelsesforløb (det tilstræbes at man som uddannelsessøgende i 5. år af det nefrologisk HU-forløb arbejder som bagvagt). f. Vigtige telefonnumre Se separat liste vedlagt introduktionsbrevet. Sygdom meldes på 38682147 om morgenen ca. 7.45 til vagthavende. g. Supervision og vejledning Den uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for at den uddannelsessøgende læge har modtaget afdelingens introduktionsmateriale, uddannelsesprogram, arbejdsplan, navn på hovedvejleder og dato for første vejledersamtale inden tiltrædelsen. Hovedvejleder og den uddannelsessøgende er ansvarlig for, at der i uddannelsesforløbet gennemføres introduktions-, evaluerings-, og slutsamtaler inden for de i målbeskrivelsen angivne tidsrammer, og at der udarbejdes en personlig uddannelsesplan som i uddannelsesforløbet justeres ved behov. Uddannnelsesplanen og dokumentation for vejledersamtaler mailes til den uddannelsansvarlige overlæge eller skrives ind i www.logbog.net. Herud over sikres løbende progression i uddannelsesforløbet. Uddannelse på afdelingen foregår hovedsageligt gennem det kliniske arbejde, deltagelse i konferencer og møder. Den dominerende uddannelsesmetode er mesterlære med vejledning og supervision. Alle læger på et uddannelsesniveau højere end den uddannelsessøgende kan deltage i den daglige kliniske vejledning og evaluering af kompetencer. Ved afslutning af uddannelsesforløbet på afdelingen er det obligatorisk at udfylde en elektronisk afdelingsevaluering se www.evaluer.dk. Det tilstræbes at evalueringen gennemgås med vejleder og/eller den uddannelsesansvarlige overlæge, så den kan inddrages i det videre arbejde med at sikre en optimal videreuddannelses kvalitet i afdelingen. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 8

B.Præsentation af Rigshospitalet Nefrologisk Klinik P, Abdominalcentret, Rigshospitalet Klinikkens funktionsområde Nefrologisk Klinik P er det tidligere H:S-områdes eneste nefrologiske klinik og den har fortsat behandlingsforpligtelsen alle borgere i København og Frederiksberg Kommune med akut og kronisk nefrologisk behandlingsbehov. Dette omfatter akut- og kronisk dialyse- og plasmaferese-behandling inklusive dialysekrævende forgiftninger, udredning og behandling af akutte og kroniske nyresygdomme, svær og/eller renal hypertension, samt patienter med svære forstyrrelser i calciumstofskiftet. Nyretransplantationer fra de østdanske regioner, Grønland og Færøerne foregår på Nefrologisk Klinik P i samarbejde med Urologisk Klinik D. Endelig udfører klinikken pædiatrisk nefrologi og - nyretransplantation. Klinikken behandler ca. 260 patienter i kronisk hæmodialyse samt ca. 65 patienter i kronisk peritonealdialyse. Her udover foretages ca. 200 gæstedialyser årligt. Nefrologisk Klinik P har desuden landsdelsfunktion for akutte nefrologiske vasculitissygdomme fra de østdanske regioner og Færøerne og varetager desuden nefrologi fra Grønland. Funktionen omfatter således alle sygdomme beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning for nyremedicinske sygdomme Nefrologisk Klinik P hører på Rigshospitalet under Københavns Universitet og deltager i studenterundervisningen. Nefrologisk Klinik P har fællesskab med Endokrinologisk Klinik PE hvad angår: vagt, visse konferencer, kontorareal samt laboratorier, ligesom de endokrinologiske senge fysisk er placeret i nefrologisk sengeafsnit Nefrologisk Klinik P har cirka 45 senge, et patientindtag på ca. 8 per døgn, 365 dage om året. Klinikken udfører sammen med Urologisk Klinik D 80-100 nyretransplantationer om året. Klinikken har en omfattende tilsynsvirksomhed i størrelsesorden 15 pr. døgn på RH. Der er etableret en udefunktion på Frederiksberg Hospital (hæmodialyse) der tillige dækker behovet for nefrologiske tilsyn på Frederiksberg Hospital. Lægestabens sammensætning Nefrologi (P): Klinikchef, 2 professorer, 12 overlæger, 2 afdelingslæger, samt 14 yngre læger - herunder 10 læger i nefrologisk hoveduddannelse samt 2 i intern medicinsk introduktionsuddannelse. Produktion Aktiviteten i 2012 udgjorde 13.302 sengedage, 35.370 hæmodialyser (voksen og barn), 4.417 dialyser på indlagte patienter, 13.714 ambulante besøg, 200 plasmafereser, 23 søjle immunadsorptioner og 151 immunadsorptions behandlinger, 539 infusions- og transfusionsbehandlinger samt 3.435 takstbelagte hjemmedialyser. Endelig indeholdt aktiviteten 95 patienthotelophold. Personalenormeringen var i 2012 på ca. 225 årsværk, heraf 26 læger, 18 sekretærer, 175 årsværk i plejegruppen, 4 dialyseteknikere, 2 kliniske diætister, ½ fysioterapeut, 1 socialrådgiver, 2 laboranter og en molekylær biolog. I laboratoriet findes også 7 Ph.d. studerende og et varierende antal gæsteforskere. Klinikledelsen Klinikchef, professor, dr. med. Bo Feldt-Rasmussen Oversygeplejerske Karina Bruun Professorat Professor, overlæge, dr. med. Klaus Ølgaard Klinikchef, professor, dr.med. Bo Feldt-Rasmussen Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 9

Uddannelsesansvarlig overlæge (P): Martin Egfjord, dr.med., klinisk lektor Overlæger Susanne Bro, dr.med., Ph.d. (ambulatorium afsnit 2134) Peter Clausen, Ph.d. (ambulatorium afsnit 2134) Mette Brimnes Damholt, Ph.d. (hæmodialysefunktionen) Inge Wulf Eidemak, Ph.d. (hæmodialysefunktionen) Thomas Elung-Jensen, Ph.d.(hjemmedialyse og ambulatorier) Jens Schmidt Iversen (hjemmedialyse og ambulatorier) Anne-Lise Kamper, dr.med. (afsnit 3131/3132) Finn Thomsen Nielsen, MPM (delestilling Bornholm) Marianne Rix, Ph.d. (hæmodialysefunktionen) Søren Schwartz Sørensen, dr.med. (afsnit 3133/3134) Ledelsesstrukturen i klinik P Klink P er en meget stor klinik med en naturlig opdeling i forhold til de patientrelaterede funktioner. Medio 2006 etableredes en ledelsesstruktur med 4 funktionsledelser. De 4 funktionsledelser er: Sengefunktionsledelse: Søren Schwartz Sørensen (Overl.) og Metha Frøjk (Afd.spl.), Anne-Lise Kamper (Overl.) og Lotte Jensen (Afd.spl.) Hæmodialysefunktionsledelse: Inge Eidemak (Overl.), Marianne Rix (Overl.), Mette B. Damholt (Overl.), Lisbeth Post (Afd.spl), Anni Nielsen (Afd.spl.), Hanne Tørring (Afd.spl), Karin Bjerre (Afd.spl) og Charlotte Larsen (Afd.spl.) Hjemmedialysefunktionsledelse: Thomas Elung-Jensen (Overl.), Jens Schmidt Iversen (Overl.) og Elsebeth Hildebrandt (Afd.spl.) Ambulatoriefunktionsledelse: Susanne Bro (Overl.), Peter Clausen (Overl.) og Mie Bræmer Jensen (Afd.spl.) Ledelsesekretær Pia Frydendall Se i øvrigt nedenstående organisationsdiagram. Konferencetidspunkter Morgenkonference 08.15-08.45 man-fredag i konf. rum 2.13.2, alternativt i Biblioteket 2.13.2 09.00-09.30 lør-søndag, i biblioteket inkl. morgenmad (BV tager brød med) Middagskonference i konf rum/bibliotek Man-torsdag kl. 12.30; Fredag kl. 13.00. Stuegangs-tavlemøde afsnit 3131/2: kl 09.15 man.-tors. Kl. 9.30 fredag. Transplantationskonference: afd P/D (urologisk afd) Mandag kl 14.00 afsnit 2132 Patologikonference: 1. fredag i måneden kl 14.00 Teilumbygningen 4.sal Adgangsvejkonference: efter aftale med klin D, P (HD) og karkirurgisk rtg sektor (tilmelding til mail liste: Lene Molbo) Renovaskulær konf. (rtg./nefro/karkir) ca. hver 6. uge. Spørg AK eller PC. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 10

Undervisning Journalclub: tirsdage kl. 08:30-09:00, ved morgenkonference Torsdagsundervisning: torsdage kl. 08.30-09.00, ved morgenkonference Nefrologisk Klinik P s organisationsdiagram: Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 11

Endokrinologisk Klinik PE, Abdominalcentret, Rigshospitalet Generelt: Klinik PE varetager den medicinske behandling af patienter med hormon- og kirtelsygdomme. Klinikken har lands- og landsdelsfunktion i grenspecialet endokrinologi og behandler foruden thyreoidessygdomme og diabetes mellitus patienter med sygdomme i hypofysen med over- eller underproduktion af hypofysens hormoner, svær øjenpåvirkning ved forhøjet stofskifte, sygdomme i binyrerne med over eller underproduktion af binyrebarkens og binyremarvens hormoner. Klinikken varetager desuden behandlingen af gravide med sukkersyge i samarbejde med Obstetrisk Klinik i Juliane Marie Centret. Klinik P/PE har fællesskab hvad angår: vagter, visse konferencer, sengeafdeling, kontorarealer og laboratorier. Lægestabens sammensætning Endokrinologi (PE): Klinikchef, overlæge, dr. med. Åse Krogh Rasmussen, 4 professorer yderligere 1 overlæge og 4 yngre læger i hoveduddannelse i endokrinologi. Fysiske rammer mm.: PE: 5 senge på afsnit 3131. Ved et stort observations/plejebehov (f.eks. ketoacidose) indlægges patienterne i det nefrologiske semi-intensive afsnit 3133/3134. Endokrinologisk ambulatorium, ca. 140 kontakter per uge. Diabetesenheden RH/SDC (Steno Diabetes Center), primært personale fra SDC, ca. 80 kontakter per uge. Endokrinologisk daghospital, ca. 70 kontakter per uge. Diabetessvangreomsorg på 4001. Klinik P/PE 's laboratorium er et udviklings- og forskningslaboratorium. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 12

C. Præsentation af uddannelsen a. Beskrivelse af uddannelsen Uddannelsesprogrammet er udarbejdet på grundlag af målbeskrivelsen for hoveduddannelsen i intern medicin: Nefrologi 2014, se tidligere link. Programmet er et produkt af et samarbejde mellem de forskellige intern medicinske specialer og de enkelte specialselskaber samt de enkelte afdelinger der arbejder sammen i den blokansættelse du har fået. Dvs. at der i programmet er en række elementer der er ens for alle i intern medicinske specialer og en række elementer der er specielle for netop dit speciale, nefrologi. Formålet med uddannelsesprogrammet er, at beskrive hvilke kompetencer der skal opnås hvor og hvornår i uddannelsesforløbet. Uddannelsesprogrammet beskriver også metoder til at opnå disse kompetencer og hvorledes evalueringen af den opnåede viden/kompetence kan foretages på den enkelte afdeling. For at sikre Programmet er et produkt af et samarbejde mellem de forskellige intern medicinske specialer,bredden i uddannelsen såvel som ekspertisen inden for det pågældende speciale, i dette tilfælde nefrologi, dækker de anførte kompetencer ikke kun nefrologiske lidelser, men også almindelige intern medicinske lidelser, beskrevet af de øvrige specialer under intern medicin. Formålet med uddannelsen er at gøre dig fortrolig med arbejdet i både det intern medicinske fællesområde, at kunne håndtere den almindelige medicinske patient med en eller flere medicinske sygdomme, og i dit valgte speciale. For at opnå kompetencerne i intern medicin skal du kunne indlede diagnostik og behandling og kunne foretage en evt. videre visitation til relevant speciale. Du skal lære at varetage en vagtfunktion med akut indtag for det fælles intern medicinske område med hjælp af dertil hørende støttende funktioner, herunder intensiv afdeling og højtspecialiserede afdelinger, og varetage de værdier og holdninger, der kendetegner arbejdet i det intern medicinske virkefelt. Derudover skal du opnå specialistviden indenfor dit valgte speciale, der gør dig i stand til fuldt ud at varetage den specialespecifikke patient i bredeste forstand. Der indgår en række kurser i hoveduddannelsen. Det drejer sig om både tværfaglige og specialespecifikke kurser. Du kan læse mere om kurserne i målbeskrivelsen, se tidligere link. Afgrænsning af uddannelsen Som uddannelsessøgende i specialespecifik hoveduddannelse i det intern medicinske fællesområde vil du have både teoretisk og praktisk erfaring med intern medicin fra tidligere. Læger i basisuddannelse og introduktionsuddannelse arbejder overvejende med den initiale modtagelse og primærhåndtering af patienter, mens læger i hoveduddannelsen og speciallæger hovedsageligt arbejder med patienter, der er indlagte og med patienter, der ses i ambulatorium eller daghospital, hvor større erfaring og selvstændighed er påkrævet. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 13

b. Præsentation af uddannelsesforløbet Overordnede rammer Det tidsmæssige perspektiv i hoveduddannelsen er 5 år. Første år en en ansættelse i intern medicinsk afdeling på Herlev Hospital, hvor man skal opnå en stor del af sine intern medicinske færdigheder. I dit resterende ansættelsesforløb skal du primært opnå kompetencer i specialefærdighederne. Forløbet er på 4 år med følgende ansættelser: Første år nefrologisk afdeling, Herlev Hospital, 2. og 3. år nefrologisk afdeling Rigshospitalet og 4. år nefrologisk afdeling Herlev Hospital. I sidste ansættelsesår bør du så småt begynde at fungere på specialistniveau og værre sparringspartner for den nye læge i hoveduddannelse i Nefrologi. De specifikke kompetencer, der hører til din uddannelse i den fælles intern medicinske grunduddannelse og dit speciale, er, som anført, nøje beskrevet i Sundhedsstyrelsens målbeskrivelser. Her er anført en række generelle og specifikke kompetencer, der systematisk relaterer sig til rollerne som medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel, der tilsammen udgør fundamentet for den lægelige videreuddannelse. Målbeskrivelsen giver grundlaget for indholdet i uddannelsen og danner sammen med dette uddannelsesprogram basis for din individuelle uddannelsesplan. Retssikkerheden for dig, som uddannelsessøgende, og for det uddannelsesgivende hospital er der redegjort for i Bekendtgørelsen om Speciallæger og Bekendtgørelsen om Uddannelse af Speciallæger. Målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammet danner grundlag for udarbejdelsen af din personlige uddannelsesplan. Porteføljen er et redskab til at vurdere og dokumentere dine kompetencer. Uddannelsesplanen er den konkrete udmøntning af dit uddannelsesprogram. Dine individuelle uddannelsesplaner udarbejdes i et samarbejde mellem dig og din vejledere. Ansættelses- og uddannelsesforløbet bør sikre, at du har været præsenteret for bredest muligt udsnit af patienter som afdelingerne kan byde på, både hvad angår køn, alder og sygdomsspektrum, således at målbeskrivelsen kan opfyldes. Når I udarbejder din individuelle uddannelsesplan, skal I sikre, at uddannelsesforløbet omfatter deltagelse i alle arbejdsgange indenfor det nefrologiske speciale. I Sundhedsstyrelsens publikation Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse fra januar 1998 er angivet en række bilag der knytter sig til udarbejdelse af din personlige uddannelsesplan. Porteføljen (der er ikke tilknyttet nogen poretfølje til målbeskrivelsen fra 2014) er et redskab til at kunne vurdere og dokumentere dine erhvervede kompetencer og yderligere et redskab til at dokumentere progressionen i din læringsproces. Porteføljen indeholder - foruden en logbog (det er Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 14

den komplette liste over de kompetencer der skal evalueres) - også forskellige checklister etc. Du skal derfor konsultere porteføljen for at få mere detaljerede oplysninger på dette område. Porteføljen vil efterhånden komme til at indeholde systematiserede optegnelser over dine erhvervede kompetencer gennem hele speciallægeuddannelsen, og skal være styrende redskab i den videre plan for kompetenceopfyldelse og skal dokumentere målopfyldelsen. Du og din vejleder skal i fællesskab gennemgå porteføljens optegnelser med henblik på udvikling og vurdering af kompetencer. Porteføljen er godkendt af SST for specialet intern medicin:nefrologi. Den kan ses på http://www.nephrology.dk/uddannelse/målbeskrivelsen%20og%20andre%20relevante%20dokume nter%20i%20speciallægeuddannelsen.htm c. Kompetenceudvikling Dette afsnit beskriver, hvordan din kompetenceudvikling mest hensigtsmæssigt kan forløbe under din ansættelse. Det skal bemærkes at det på forhånd er bestemt i hvilket uddannelseselement de forskellige kompetencer skal evalueres for yderlige information om dette henvises til bilag bagerst i dette program. Sundhedsstyrelsen har angivet indholdet i den kliniske oplæring samt mulige læringsstrategier og evalueringsstrategier i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram beskriver en række daglige opgaver og situationer, hvor du får mulighed for at træne en flerhed af roller og dermed tilegne dig de i målbeskrivelsen beskrevne kompetencer i kontekst med den kliniske hverdag. Da mange medicinske patienter har symptomer og sygdomme, der involverer flere intern medicinske specialer og andre specialers område, kræves at den eller de modtagende læger har en bred basisviden indenfor hele det intern medicinske område foruden specialist viden i eget område. Det daglige kliniske arbejde omfatter for den enkelte læge typisk kontakt med 10-30 forskellige patienter enten ved stuegang, i et ambulatorium eller et dagafsnit eller ved funktioner i den akutte modtagelse. Hertil kommer, for visse af specialerne, udførelse af specielle diagnostiske og terapeutiske procedurer. Meget klinisk arbejde varetages i stigende omfang af tværfaglige teams for at sikre velkoordinerede patientforløb. Tæt interkollegialt og tværfagligt samarbejde, fælleskonferencer og gensidig undervisning er en vigtig del af den medicinske hverdag. Den kliniske oplæring i dagligdagen foregår ved refleksion, skabt gennem instruktion og supervision fra andre kolleger samt gennem faglige diskussioner ved konferencer og ved en række planlagte undervisningsseancer i afdelingen. Eksterne kurser vil i mindre omfang indgå i din oplæring. Samtaler og Vejledning Din kompetenceudvikling støttes gennem jævnlige møder mellem dig og din vejleder. I skal som minimum holde møde ved ansættelsens start, samt efter hver 3. måned. Ved det første møde skal du sammen med din vejleder gennemgå målbeskrivelse, uddannelsesprogram og tilrettelægge en logbog/portefølje. Vejlederen vil desuden hjælpe dig med at udarbejde en initial uddannelsesplan. I fællesskab afklarer I, hvad du allerede kan, og på hvilke områder du har specielle uddannelsesbehov. Det afklares også, om du har specielle interesser, og om disse kan indfries under ansættelsen i afdelingen. Uddannelsesplaner Uddannelsesplaner er et redskab til at systematisere og effektivisere din kompetenceudvikling. Ved hvert møde skal du og din vejleder lægge en plan frem til næste aftalte møde. Sammen fokuserer og prioriterer I dine læringsmål, og I udarbejder separate uddannelsesplaner for de enkelte mål og fastsætter en tidsfrist for opnåelse af målene. Før dit næste møde med din vejleder skal du udarbejde en Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 15

kort skriftlig disposition over din læring med kommentarer til læringsprocessen samt de specifikke kompetencer, du har arbejdet med. Ved mødet diskuteres dit oplæg med vejlederen. Planlægning er vigtig Planlægning er vigtig, hvis målene skal nås inden for den afsatte tid. Ved vejledermøderne fører I kontrol med, at kurser og kompetencemålinger finder sted i henhold til planen. Uddannelsessøgendes kompetenceudvikling foregår i forskelligt tempo, og de enkelte mål vil nås meget individuelt, afhængig af den enkeltes arbejdsopgaver. Men det er vigtigt at holde sig målene for øje og komme i gang med de forskellige opgaver i god tid. Din vejleder skal hjælpe dig med at overholde deadlines og tids- og handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på dem. Du er selv ansvarlig for progressionen i din professionelle udvikling, som løbende vurderes af din vejleder. Kompetencelisten (logbogen) er et værktøj til kompetenceudvikling Du er i høj grad medansvarlig for at sikre en løbende kompetenceudvikling under din ansættelse. Du skal huske på at sikre en jævn fortløbende kompetenceudvikling, så du ikke skal nå at lære og dokumentere alle de anførte kompetencer i sidste øjeblik under hvert ansættelsesmodul. Du skal være opmærksom på, at opnå alle kompetencer for hvert stillingsmodul inden du drager videre til det næste. Kompetencelisten tager udgangspunkt i målbeskrivelsens kompetenceliste. Det er en fordel at søge at indpasse træning og dokumentation af kompetencerne i en sammenhæng med den kliniske hverdag. Derved styrkes mulighed for løbende daglig fokusering på lærings- og evalueringspunkter. Den intern medicinske fællesuddannelse indeholder kompetencer der knytter sig til samtlige af de syv roller, der er omtalt i målbeskrivelsen. Specielt inden for rollerne som kommunikator, samarbejder, sundhedsfremmer, leder/administrator, akademiker og professionel vil fællesmængden udgøre en særlig stor andel af målene i disse roller for specialernes hoveduddannelse, således at stort set alle kompetencer inden for disse kan anses for intern medicinske fælleskompetencer. Den samlede vurdering af dine kompetencer vil blive baseret på en dokumentation af de i listen beskrevne kompetencer samt blive baseret på indholdet af de samtaler, du har med din kliniske vejleder og vil bl.a. fokusere på den refleksion og den faglige progression, der kan aflæses i din portefølje og i din individuelle uddannelsesplan. Kompetencelisten findes i målbeskrivelsen for din hoveduddannelse og er opdelt i fællesuddannelsen og den specialespecifikke del af hoveduddannelsen for det valgte medicinske speciale. Opdelingen signalerer ikke ejerskab i enkelte specialer og det er ikke meningen, at man kun kan erhverve de specialespecifikke kompetencer i intern medicin på en specialiseret afdeling. For netop din uddannelsesstilling henvises igen til bilaget. Når du læser kompetencelisten her i uddannelsesprogrammet har du brug for samtidigt at se på målbeskrivelsen. Det er i målbeskrivelsen du finder de præciserede krav til minimumskompetencerne i hoveduddannelsen). Kompetencerne er opstillet som mål for, hvad den uddannelsessøgende skal kunne ved afslutning af uddannelsen. Kompetencerne er handlingsorienterede. Optage anamnese, som er fyldestgørende i relation til patientens problemer på biomedicinske, sociale og psykologiske områder Informere patienten og evt. pårørende om fund og medicinske overvejelser og sikre forståelse Gennemføre objektiv undersøgelse, der opfylder kravene til en intern medicinsk specifik standard Anvende relevant og tilstrækkelig medicinsk diagnostik Opsøge, fortolke og anvende de opnåede data i patientbehandlingen Opsøge og anvende information, der er nødvendig for patientvaretagelsen Anvende nødvendig viden i udførelse af de specialerelaterede tekniske færdigheder Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 16

Træffe kliniske beslutninger ud fra den foreliggende evidens Vurdere og tage højde for den enkelte patients evne og indstilling til at gennemføre en behandling (compliance) Vurdere den enkelte patients prognose i relation til relevante risikofaktorer og den givne behandling Vurdere og følge op på behandlingen Mål og strategier. Kompetencelisten (logbogen i porteføljen): Der henvises til logbogen i porteføljen. Under bilag sidst i dette dokument kan du se, hvor og hvornår du skal træne og dokumentere den opnåede kompetence. Det er vigtigt at være opmærksom på at optimal læring foregår ved refleksion og feedback i den kliniske hverdag. Læringsstrategi For hvert af de i målbeskrivelsen opstillede mål er angivet, hvordan målet kan nås med én eller oftest flere af læringsmetoderne, herunder: Mesterlære i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring og anvendelse af det lærte. Den foregår gennem din deltagelse i et samarbejdende team: I afdelingen, i skadestuen, på operationsgangen, i ambulatorium mv. Den medfører gensidige forpligtelser for mester og lærling i en specifik social struktur og foregår over en længere periode. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. Dette princip vil i alle afdelinger blive udmøntet i bl.a. stuegang og ambulatoriefunktion med efterfølgende opfølgning og diskussion af patienter med speciallæge samt tæt samarbejde i vagtarbejdet. I alle situationer vil der blive lagt vægt på at der opstilles klare, opnåelige (del)mål for dagens (situationens) læring og at denne evalueres. Mål og delmål er beskrevet i målbeskrivelsen og nogle evalueres vha. checklister mesteroplæringen vil målrettet sigte mod at den uddannelsessøgende skal opfylde disse checklister. I din kliniske hverdag er det vigtigt at have øje for de mange situationer, hvor reflektiv læring er mulig. Husk at planlægge din læring. Eksempler: Sengeafdelinger: Tavlemøde, stuegang, praktiske procedurer, patientsamtaler og konferencefremlægning. Der tilstræbes, at der både er yngre og ældre læge er tilstedet i dagarbejdet. Ambulatorier: Der vil være mulighed for supervisionstilbud i alle ambulatorier. Generelt, vær åben for læringsmuligheder. Formidling og undervisning Afdelingsundervisning er internt organiseret. Den der underviser er oftest den der lærer mest. Der kan være tale om undervisning af medicin studerende, kolleger eller andre faggrupper. Opgave betyder, at du selvstændigt indsamler data, vurderer og syntetiserer en problemstilling. Det kan f.eks. være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger og andre kilder som f.eks. Internet/Intranet til belysning af et problem. For alle afdelinger gælder at opgavemateriale skal samles i porteføljen og bruges ved evalueringen i forbindelse med vejledersamtalerne. Opgaverne kan være selvstændigt formulerede eller aftalt med vejleder som led i personlig uddannelsesplan. I flere af delkompetencerne i målbeskrivelsen er opgaveløsning en naturlig læringsstrategi indsamle data, vurdere og Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 17

syntetisere er essentielt grundlag i vores daglige kliniske hverdag. Initialt i din ansættelse bør du være meget opmærksom på din proces i opgaveløsning og gerne konferere den med din vejleder. For alle afdelinger henvises til lokale rammer og introduktionen i afdelingen. Selvstudium er en form for adfærd hvor du, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere dine behov for læring, formulerer dine læringsmål, identificerer ressourcer og læringsstrategier hertil, og selv vurderer resultaterne. Omfatter således bl.a. tilgang til afdelingens samling af fagbøger og tidsskrifter. Lokale ressourcer vil blive diskuteret under den lokale introduktion i de enkelte ansættelser. I alle delkompetencerne i målbeskrivelsen er selvstudium en naturlig læringsstrategi. Initialt i din ansættelse bør du være meget opmærksom på at sætte opnåelige delmål. I læringsprocessen kan det være optimalt at lade et klinisk problem danne grundlag for selvstudium. Husk at definere læringsmål og at foretage evaluering Kursus er læringsramme for formaliseret teoretisk vidensformidling eller læring af praktiske færdigheder. Sundhedsstyrelsen har fastlagt de obligatoriske kurser der skal gennemføres. Ud over de af Sundhedsstyrelsen fastlagte kurser, kan der være en række relevante kurser, som arrangeres af det regionale sygehusvæsen eller det lokale sygehus. Din uddannelsesansvarlige overlæge kan være dig behjælpelig med at gøre opmærksom på disse kurser. For alle afdelinger henvises til lokale rammer og introduktionen i afdelingen. Deltagelse i videnskabeligt projekt er din aktive deltagelse i formuleringen af problemstilling, hypotesedannelse, design af studie, indsamling og bearbejdelse af data og udarbejdelse af rapport. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 18

d. Evaluering Vejlederens evaluering af dig I målbeskrivelsen opstilles obligatoriske kompetencevurderingsmetoder der efterfølgende knyttes til de enkelte kompetencemål. Det er således angivet, hvordan kompetencemålene kan evalueres. Herudover vil der, i dialog med din vejleder, naturligt ske en løbende uformel vurdering af og tilbagemelding til dig i det kliniske arbejde, med vurdering af progressionen i din kompetenceerhvervelse. Efter eget ønske kan du inddrage selvvurdering og refleksioner over praksis. Målbeskrivelsen opstiller og definerer disse evalueringsmetoder: Struktureret observation i klinikken er direkte at se, hvordan du udfører en færdighed og ud fra i forvejen opstillede kriterier vurdere dit færdighedsniveau. Struktureret vejledersamtale er en samtale mellem dig og din vejleder, hvor I afhandler i forvejen definerede områder, med henblik på at fastlægge om et mål er opnået eller ikke. Casebaseret diskussion med brug af generisk kompetencekort 360-graders-evaluering er en evaluering, der bliver udført af flere sundhedsfaglige medarbejdere, og mod i forvejen opstillede kriterier. Audit af journaler er en struktureret bedømmelse af kvaliteten af journaler mod i forvejen opstillede kriterier. Bedømmelse af opgave er en skriftlig udtalelse fra din vejleder eller anden kompetent person om kvaliteten af en udført opgave. Godkendt kursus er en skriftlig udtalelse fra kursusleder om, at du har opfyldt kursets mål. Din evaluering af afdelingen Evaluering og vejledning i det kliniske uddannelsesforløb indgår som naturlige redskaber for at effektuere intentionerne i målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer. Det overordnede formål er at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle den lægelige videreuddannelse. Kvalitet skal kendetegne uddannelsesprocessen og der skal i hvert enkelt uddannelseselement stræbes efter at optimere udbyttet af din uddannelse. Klinisk kompetence udvikles som et samspil mellem det kliniske arbejde, du, som uddannelsessøgende læge udfører, den indsats, du selv gør i tilegnelsen af faget og den vejledning, supervision og undervisning dit uddannelsessted giver. Sundhedsstyrelsens publikation fra 1998: Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse angiver specifikke procedurer for evaluering af videreuddannelsen på de enkelte kliniske afdelinger: www.sst.dk/publ/publ1998/laegersvidereudd/index.html Ved stillingsophør skal du udfylde et evalueringsskema (evt. i elektronisk form). Skemaet opsamler dine oplevelser og erfaringer med uddannelsesstedets indsats for så vidt angår de uddannelssesmæssige elementer. Du kan se et eksempel på elektronisk indrapportering af evalueringsskemaet her: www.evaluer.dk Inspektorordningen Er et tilbud fra Sundhedsstyrelsen til kliniske uddannelsessteder. Ordningen har til formål at inspirere til udvikling og forbedring af kvaliteten af den lægelige videreuddannelse på den enkelte afdeling/sygehus gennem hjælp til afdelinger (sygehusledelser), som støder på vanskeligheder med implementeringen eller håndteringen af evalueringssystemet. Ved et evt. inspektorbesøg på din afdeling er det derfor vigtigt at du indgår i en ærlig og konstruktiv dialog med såvel din uddannelsesvarlige overlæge som de besøgende inspektorer. Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 19

Læs mere om inspektorordningen her: http://www.sst.dk/uddannelse%20og%20autorisation/inspektorordning.aspx Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 20

Bilag Hjælpeskema til den individuelle uddannelsesplan Tjekliste for kompetenencemålene knyttet til den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer ved hoveduddannelsen i intern medicin:nefrologi ved Holbæk Sygehus og Rigshospitalet. Minimum 1 år af hoveduddannelsen i de intern medicinske specialer bør jævnfør rapporten Speciallægeuddannelsen status og perspektivering, 2012 foregå ved en afdeling uden for eget speciale. Denne foregår i dit uddannelsesforløb på Medicinsk Afdeling O, Herlev Hospital i 1. uddannelsesår, hvor uddannelsens kompetencer i intern medicin primært skal evalueres. Introduktion til og uddannelsesprogrammet for uddannelsen på Medicinsk Afdeling O er vedlagt særskilt i dit introduktionsbrev. De kompetencer der skal opnås og evalueres i første uddannelsesår fremgår derfor af dette uddannelsesprogram. Hver opmærksom på at enkelte af kompetencerne i uddannelsesprogrammet for første uddannelsesår i dit forløb, først forventes opnået på et senere tidspunkt i din uddannelse. Nedenstående hjælpeskema omhandler således udelukkende de specialespecifikke kompetencer der skal opnås i 2. til 5. uddannelsesår. Kompetencekort, kompetencevurderinger og vejledninger ligger på DSIMs hjemmeside: http://www.dsim.dk/ og på Dansk nefrologisk Selskabs hjemmeside http://nephrology.dk Fordeling af nefrologiske ekspertkompetencer mellem uddannelsesstederne Nr. Kompetence Placering i uddannelsesforløbet N1 Elektrolyt- og syre/baseforstyrrelser Herlev: 2. år N2 Akut nyreinsufficiens RH: 3-4. år N3 Kronisk nyreinsufficiens Herlev: 2. år N4 Forstyrrelser i kalkstofskiftet ved uræmi RH: 3-4. år N5 Renal anæmi Herlev: 2. år N6 Hypertension Herlev: 5. år N7 Proteinuri og hæmaturi Herlev: 2. år N8 Glomerulopatier RH: 3-4. år N9 Interstitiel nefropati RH: 3-4. år N10 Urinvejsinfektioner Herlev: 2. år N11 Forgiftning RH: 3-4. år Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 21

Nr. Kompetence Placering i uddannelsesforløbet N12 Akut og kronisk dialysebehandling RH: 3-4. år N13 N14 Hæmodialyse princip, teknik og komplikationer Peritonealdialyse princip, teknik og komplikationer Herlev: 2. år Herlev: 5. år N15 Plasmaferese RH: 3-4. år N16 Nyretransplantation RH: 3-4. år N17 Urologiske problemstillinger RH: 3-4. år N18 Diabetes Herlev: 2. år N19 Hæmatologi RH: 3-4. år N20 Kardiologiske problemstillinger Herlev: 5. år N21 Farmakoterapi Herlev: 5. år Uddannelsesprogram Intern medicin-nefrologi, Region Øst/ HEH/RH/HEH januar15 22