CASE. En bus fuld af muligheder. - Inklusion som social mobilitet. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng

Relaterede dokumenter
Lange sagsgange. - Systemers organisering og deres betydning for tværprofessionelt samarbejde

CASE. Lokaler for alle. - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng

CASE. Flere hænder. - Fra tilfældige ressourcer til planlagte ressourcer. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Inklusionens konceptgørelse

Inspirationsmateriale til undervisning

Skriftlige produktioner

Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik. Ditte Tofteng, Docent UCC

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet?

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud

Helene Ratner. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl

Heibergskolen november 2018

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)

Inklusion - for elevernes skyld

Orientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet"

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Børneperspektiver og praksiseksempler

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

IND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

INKLUSION OG EKSKLUSION

Digital Læring Indsatsområde

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø

Samarbejde PÅ TVÆRS om inklusion i den danske folkeskole

Kickoff praktik 3 - dag 2

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Skolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015.

Ledelse af læring og Visible learning

Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17. til Slangerup Skole

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Teamkoordinator-uddannelsen

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Almen didaktik , Campus Roskilde

Forældre som samarbejdspartnere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Børns perspektiv på inklusion

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Referat Skolebestyrelsesmøde nr Torsdag d , kl Personalerummet ØST

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Undervisningsmiljøvurdering for

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Mentor og mentorordninger

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Fra integration til inklusion

Transkript:

CASE En bus fuld af muligheder - Inklusion som social mobilitet Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017

Indhold Baggrund... 3 Case... 4 En Harry Potter-bus... 4 Muliggøre social mobilitet... 5 Fra idé til virkelighed... 5 Studieøvelser... 6 Studieøvelser til lærerprofessionen... 6 Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen... 6 Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer... 6 Studieøvelser til pædagogprofessionen... 6 Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen... 6 Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer... 7 Studieøvelser til lærer-pædagogsamarbejdet... 7 Anbefalet litteratur... 8

Baggrund Forskningsprojektet 'Samarbejde på tværs om inklusion i den danske folkeskole' har samarbejdet med Ellebjerg Skole i København om at finde nye løsninger i skolens arbejde med inklusion. Projektet er et aktionsforskningsprojekt, hvor skolens ledelse, pædagoger og lærere har været aktive deltagere og iværksat en række nye tiltag. Der blev gennemført fremtidsværksteder, hvor deltagerne (her lærere og pædagoger) gennemgik tre forskellige faser; Kritikfasen, utopifasen og realiseringsfasen. Der blev sammensat 10 projektgrupper (årgangsteams), der alle arbejdede med projekter inden for inklusion og samarbejde på tværs, og herefter fulgte projektperioden, hvor de professionelle arbejdede med deres projekter med forskningsprojektets medarbejdere som vejledere og sparringspartnere. EN BUS FULD AF MULIGHEDER 3

Case Den ene af projektgrupperne bestod af lærere fra 5. og 7. årgang, og de valgte at arbejde med et projekt, som de kaldte Bussen. Det handlede dels om et ønske om at anskaffe en konkret bus, der skulle køre eleverne ud og se verden omkring Ellebjerg. Men det handlede også om en større tematik omkring social mobilitet og medborgerskab. Tematikken opstod på baggrund af kritikfasen, hvor én af de problematikker, der blev rejst var, at inklusion handler ikke kun om, hvad der sker I klasserummet, men også om at være en del af samfundet. Bl.a. sagde lærerne: Eleverne føler sig ekskluderet af det omkringliggende samfund. Lærerne oplevede, at der var elever, der var uinkluderbare, som de kaldte det, i det klassiske klasserum. En Harry Potter-bus På baggrund af kritikfasen drømte de sig i utopifasen frem til, at skolen skulle købe en bus, der skulle køre nogle af eleverne væk, for at lærerne kunne arbejde med eleverne i mindre fællesskaber og dermed skabe inklusion. En eksklusiv inklusion, forstået sådan, at der blev arbejdet med inklusion i mindre fællesskaber. På baggrund af drøftelser med resten af medarbejdergruppen flyttede fokus sig i realiseringsfasen. Kollegerne spurgte bl.a: Hvilket problem er vi ved at løse med denne bus? Fra at det var de uinkluderbare elever, der skulle ud i verden, til at alle skulle kunne komme med bussen. En bus fuld af muligheder, som teamet kaldte det. Argumenterne for at have en bus var mange: Det skule være en Harry Potter bus, hvor man kunne ændre karakter, når man trådte ind i bussen. Bussen skulle køre eleverne derhen, hvor de ikke ved, de gerne selv vil hen, ud i samfundet. De vilde elever skal ud i skoven og bygge hytte. Lærerne fortalte, at de har elever, der sjældent kommer uden for lokalområdet. Projektet udviklede sig til et medborgerskabsprojekt, et projekt om almen dannelse, hvor elevernes viden om samfundet skulle udvides. Skolen omfavner verden, som de selv kaldte projektet undervejs. EN BUS FULD AF MULIGHEDER 4

Muliggøre social mobilitet Tanken var, at det var en del af inklusionsarbejdet at tage ud med bussen, fordi der både var mindre grupper at arbejde med, så det var nemmere at skabe inkluderende fællesskaber. Men også fordi eleverne forhåbentlig ville få nogle gode og lærerige oplevelser med i bagagen, som måske kunne hjælpe dem ind i nye fællesskaber og dermed skabe forudsætninger for, at der blev skabt nye fortællinger om dem. Busturene skulle desuden give eleverne nye erfaringer og viden, som de kunne bruge i undervisningen, og dermed skabe bedre forudsætning for læring. Teamet arbejdede på denne måde med at muliggøre social mobilitet for eleverne. Fra idé til virkelighed Teamet ansøgte kommunen om at få bevilget en bus til skolen, men fik afslag med begrundelsen om, at skolen ligger tæt på offentlige transportmidler. De undersøgte endvidere økonomien, sikkerhedsforanstaltninger og andre praktiske forhold. Da de fik afslag på ansøgningen om bussen, etablerede de i stedet et samarbejde med et tilhørende fritidshjem om at dele deres bus mellem skole og fritidshjem. Lærerne kom på en enkelt tur til Stevns sammen med nogle elever fra årgangen og har efterfølgende fortalt om, hvordan de via denne tur med succes fik arbejdet med de mål, de havde for projektet. En forhindring på vejen var dog, at bussen derefter blev stjålet, så de ikke kunne tage på flere ture, men de arbejder fortsat på at få etableret et samarbejde med fritidshjemmet om lån af deres nye bus. EN BUS FULD AF MULIGHEDER 5

Studieøvelser Læs ovenstående, og se evt. film med casen på http://ucc.23video.com/video/15533544/en-bus-fuld-af-muligheder-1 Arbejd derefter med nedenstående øvelser. Studieøvelser til lærerprofessionen Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen 1. Diskuter på baggrund af casen, hvilke overvejelser du som lærer kan gøre for at udvælge, hvilke elever der skal med bussen? Er bussen for alle elever? Eller udvalgte elever? 2. Er I enige/uenige i de overvejelser, der fremkommer i casen omkring valg af elever? Begrund jeres svar. 3. Hvordan kan en bus fuld af muligheder ses som lærerens redskab til at løse inklusionsproblematikker? 4. Hvordan undgår du som lærer, at bussen ikke bare bliver for dem, der ikke passer ind i skolens rammer? 5. Hvilke andre typer af aktiviteter eller opgaver ville du igangsætte som lærer i arbejdet med at skabe social mobilitet? Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer 1. Hvordan kan man som lærer arbejde med at mindske social ulighed? 2. Hvilken rolle har skolen i forbindelse med demokrati, medborgerskab og social mobilitet? Undersøg relevant lovgivning og en skoles værdigrundlag og evt. andre officielle retningslinjer, og diskuter hvilke rammer de officielle retningslinjer skaber for den professionelle praksis. 3. Kom med andre eksempler på, hvordan læreren kan arbejde med udvikling af social mobilitet i klassen. Studieøvelser til pædagogprofessionen Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen 1. Diskuter på baggrund af casen, hvilke overvejelser der kan ligge til grund for, hvilke børn der skal med bussen? Er bussen for alle børn? Eller udvalgte børn? 2. Er I enige/uenige i de overvejelser, der fremkommer i casen omkring valg af børn? Begrund jeres svar. 3. Hvordan kan en bus fuld af muligheder ses som redskab til at løse inklusionsproblematikker? 4. Hvordan undgår man, at bussen ikke bare bliver for dem, der ikke passer ind i skolens rammer? 5. Hvilke andre typer af aktiviteter eller opgaver ville du igangsætte som pædagog i arbejdet med at skabe social mobilitet? EN BUS FULD AF MULIGHEDER 6

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer 1. Hvordan kan man som pædagog arbejde med at mindske social ulighed? 2. Hvilken rolle har skolen i forbindelse med demokrati, medborgerskab og social mobilitet (søg relevant lovgivning, og diskuter, hvilke rammer lovgivningen skaber for den professionelle praksis)? 3. Kom med andre eksempler på, hvordan der kan arbejdes med social mobilitet som tema i klassen. Studieøvelser til lærer-pædagogsamarbejdet 1. Hvordan kan samarbejdet mellem lærer og pædagog bidrage til at mindske social ulighed? Og hvilke konkrete projekter kunne tænkes at blive igangsat med dette fokus? 2. Hvordan kan et tværprofessionelt samarbejde bidrage til at ændre skolens selvforståelse og struktur med henblik på at øge muligheder for social mobilitet for eleverne? EN BUS FULD AF MULIGHEDER 7

Anbefalet litteratur Alenkær, Rasmus (red.) (2008): Den inkluderende skole en grundbog, Frydenlund. Elm Larsen, Jørgen og Andersen, John (2013): Fattigdom, marginalisering og social eksklusion. I Guldager, Jens og Skytte, Marianne (red.): Socialt arbejde teorier og perspektiver. Akademisk Forlag. Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels Forlag. Ringsmose, Charlotte (2011): Skolen som forebyggende miljø. I Degn Mårtensson, Brian m.fl. (red.): Specialpædagogik en grundbog. Hans Reitzels Forlag. EN BUS FULD AF MULIGHEDER 8