CASE. Flere hænder. - Fra tilfældige ressourcer til planlagte ressourcer. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng

Transkript

1 CASE Flere hænder - Fra tilfældige ressourcer til planlagte ressourcer Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017

2 Indhold Baggrund... 3 Case... 4 Hænder med særlige kompetencer... 4 Børn hjælper børn... 5 Studieøvelser... 6 Studieøvelser til lærerprofessionen... 6 Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen... 6 Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer... 6 Studieøvelser til pædagogprofessionen... 7 Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen... 7 Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer... 7 Studieøvelser til lærer-pædagogsamarbejdet... 7 Anbefalet litteratur... 9

3 Baggrund Forskningsprojektet 'Samarbejde på tværs om inklusion i den danske folkeskole' har samarbejdet med Ellebjerg Skole i København om at finde nye løsninger i skolens arbejde med inklusion. Projektet er et aktionsforskningsprojekt, hvor skolens ledelse, pædagoger og lærere har været aktive deltagere og iværksat en række nye tiltag. Der blev gennemført fremtidsværksteder, hvor deltagerne (her lærere og pædagoger) gennemgik tre forskellige faser; Kritikfasen, utopifasen og realiseringsfasen. Der blev sammensat 10 projektgrupper (årgangsteams), der alle arbejdede med projekter inden for inklusion og samarbejde på tværs, og herefter fulgte projektperioden, hvor de professionelle arbejdede med deres projekter med forskningsprojektets medarbejdere som vejledere og sparringspartnere. FLERE HÆNDER 3

4 Case Den ene af projektgrupperne bestod af en gruppe lærere fra 4. årgangsteam, der var optagede af ressourcer i form af ekstra hænder. Tematikken opstod på baggrund af kritikfasen, hvor det bl.a. fremgik, at lærerne oplevede en udbredt mangel på ressourcer, og de oplevede at have for mange bolde i luften. Især med de børn, vi har her på Ellebjerg, som de udtalte. I utopifasen var det udsagn som disse, der fremkom: Hænder, flere af dem!, Ubegrænsede ressourcer!, 2 lærere i hver time i hver klasse!, Flere til at hjælpe eleverne fagligt, så eleverne får mulighed for at lære på eget niveau! Responsen fra deres kolleger var efterfølgende: Hænder I er for nøjsomme, vi skal have en hel krop mere. Der blev italesat et tydeligt behov for ekstra ressourcer i form af flere mennesker, der kunne hjælpe lærerne i en hårdt presset hverdag. I starten var drømmescenariet, at der var en kopidreng, en kaffedame og alle mulige andre former for hjælpepersoner. Denne utopi kunne lærerne lide, fordi, som de sagde: Drømmer er, at der er menneskelige, materielle og tidsmæssige ressourcer NOK på alle planer. I realiseringsfasen gik teamet i gang med at undersøge, hvornår og i hvilke situationer der var brug for ekstra hænder. De udarbejdede et spørgeskema til deres kolleger, hvor de skulle angive dette. Hænder med særlige kompetencer På teamets planche over deres proces, har de angivet dele af resultaterne af deres spørgeskema, hvor de illustrerer de forskellige typer af hænder, der var brug for. Teamet lavede en analyse af deres kollegers svar og der ud fra en kategorisering af, hvilke typer hænder der var brug for, og hvornår. I den forbindelse sker der et skift i processen i teamet. Teamet bliver klar over, at der ikke bare er brug for tilfældige ekstra hænder, men planlagte og fagligt velvalgte hænder i visse situationer og med særlige kompetencer. Spørgsmål, teamet stillede sig selv i processen, var: Hvor er behovet, og hvad er behovet? Hvad vil vi bruge hænderne til? Hvor er de største behov? Undersøgelsen gav teamet materiale til at undersøge, hvordan de eksisterende ressourcer kunne organiseres mest hensigtsmæssigt, og de kom frem til følgende kategoriseringer: 1. Varme hænder, der kender eleverne 2. Kompetente hænder, der har et fagligt kendskab og kender eleverne 3. Eksperthænder, der har et fagligt kendskab, men ikke nødvendigvis kender eleverne. FLERE HÆNDER 4

5 Børn hjælper børn Undervejs har teamet haft fokus på, hvordan de kan involvere andre typer af hænder som fx forældre, Røde Kors, pensionister og mentorer. Det gik dog op for teamet, at de i processen havde overset børnene som ressourcer, og de udviklede derfor en ekstra kategori, Små kompetente, varme hænder. De arbejdede derfor primært videre med børn hjælper børn altså små hænder. Teamet ser børnene som en vigtig ressource. De kan hjælpe hinanden på en jævnbyrdig måde, og de har nogle kompetencer, som de voksne ikke har. De har lavet en elevbank og hængt en seddel op på lærerværelset, hvor der tilbydes elevassistance. Fx er en elev fra én af de ældre klasser kommet i praktik i 0. klasse. Én af lærerne fra teamet udtaler: I de første dage var han en ekstra opgave for børnehaveklasselederen, men i frikvartererne legede han med eleverne, og han hjalp til, da klassen var på tur. Så han endte med at være den dygtige elev, som fik ros. Det fik ham til at tage sig sammen i egen klasse. Han var kommet i praktik i 0. klasse, fordi han havde svært ved at være på skolen og indgå i fællesskabet i sin egen klasse I 0. klasse fik han nogle konkrete opgaver, som han kunne magte. Dét at arbejde med børn hjælper børn kan således have betydning for inklusionsindsatsen, forstået som at børnene indgår på nye måder i fællesskabet. Teamets analyser og undersøgelser har givet dem en oplevelse af at have evidens for at, eller bevis for, ressourcer er vigtige. Men også at deres eget blik på ressourcer har forandret sig. Det er ikke bare tilfældige ressourcer, der kan bruges, men planlagte og velvalgte ressourcer. FLERE HÆNDER 5

6 Studieøvelser Læs ovenstående, og se evt. film med casen på Arbejd derefter med nedenstående øvelser. Studieøvelser til lærerprofessionen Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen 1. I casen beskrives det, hvordan børn bruges som ressourcer børn hjælper børn. Hvilken betydning kan det have for dit arbejde som lærer? 2. Hvilke børn ville du vælge som hjælpere? Hvorfor? 3. Er det børnenes ansvar at agere hjælpelærere? 4. Hvilken betydning ville ekstra hænder have for dit arbejde som lærer? I hvilke situationer ville det have hvilke betydninger? Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer 1. Hvilke muligheder og begrænsninger ser du som lærer i at skulle arbejde med skolen som den åbne skole og fx inddrage frivillige hænder fra civilsamfundets aktører (pensionister, forældre, foreninger etc.)? 2. Hvilken betydning kan inddragelse af civilsamfundets aktører have for lærernes arbejde? (Fx de frivillige gør alt det sjove, og de professionelle laver læringsmålsstyret undervisning ) 3. I casen beskrives det, hvordan teamet nu oplever at have evidens for deres behov for ekstra ressourcer i form af hænder. Hvilke fordele/ulemper mener I, der er ved det øgede krav om evidens? 4. Teamet lavede et skema til afdækning af behovet for ressourcer: Forsøg selv at udarbejde et materiale (skema eller andet), der kan hjælpe jer til at afdække et givent problem (tag evt. afsæt i erfaringer fra praktik). I jeres arbejde skal indgå overvejelser omkring: a. Hvad er problemet? b. Hvordan vil I undersøge det? c. Hvad kræver det af informationer? d. Hvordan vil I analysere og evaluere det? Præsenter jeres materiale for resten af holdet. FLERE HÆNDER 6

7 Studieøvelser til pædagogprofessionen Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen 1. Hvilken betydning ville ekstra hænder have for dit arbejde som pædagog? I hvilke situationer ville det have hvilke betydninger? 2. I casen beskrives det, hvordan børn bruges som ressourcer børn hjælper børn. Hvilken betydning kan det have for dit arbejde som pædagog? Hvilke børn ville du vælge som hjælpere? Hvorfor? Er det børnenes ansvar at agere hjælpelærere? Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer 1. Hvilke muligheder og begrænsninger ser du i forhold til at inddrage frivillige hænder fra civilsamfundets aktører (pensionister, forældre, foreninger etc.)? 2. Hvilken betydning kan inddragelse af civilsamfundets aktører have for pædagogernes arbejde? (Fx de frivillige gør alt det sjove, og de professionelle laver læringsmålsstyret undervisning ) 3. I casen beskrives det, hvordan teamet nu oplever at have evidens for deres behov for ekstra ressourcer i form af hænder. Kom med bud på andre måder at lave systematisk afdækning af en problematik på? 4. Hvilke fordele/ulemper mener I, der er ved det øgede krav om evidens? 5. Teamet lavede et skema til afdækning af behovet for ressourcer: Forsøg selv at udarbejde et materiale (skema eller andet), der kan hjælpe jer til at afdække et givent problem (tag evt. afsæt i erfaringer fra praktik). I jeres arbejde skal indgå overvejelser omkring: a. Hvad er problemet? b. Hvordan vil I undersøge det? c. Hvad kræver det af informationer? d. Hvordan vil I analysere og evaluere det? Præsenter jeres materiale for resten af holdet. Studieøvelser til lærer-pædagogsamarbejdet 1. Hvis de ekstra hænder var fra en anden faglighed eller profession, hvordan kunne I så supplere hinanden i forhold til at styrke elevernes faglige og sociale læringsudbytte? FLERE HÆNDER 7

8 2. Hvilke styrker og svagheder kan og bør afklares, inden en rollefordeling mellem fx lærere og pædagoger kan finde sted? FLERE HÆNDER 8

9 Anbefalet litteratur KVAN Tidsskrift for læreruddannelse og skole nr. 102, 35. årgang (2015): Læreren og pædagogen. Olsen, Søren Gytz og Pedersen, Peter Møller (2015): Pædagogik i et sociologisk perspektiv, Systime (kapitel om Habermas) Stanek, Henrik (2016): Lærernes egne bud på inklusion. Folkeskolen.dk: Tække, Jesper og Hansen, Rasmus Svarre (2009): Samfundets vilkår, Unge Pædagoger (kapitel om Habermas) FLERE HÆNDER 9