Talekun ten er på n r kket ind på kultur cenen AF TINA ØRR GAARD AND R N 19. augu t 2017 00:00 Illu tration: Morten Voigt. Forskellige afskygninger af det talte ord fra historiefortællinger til kunstnersamtaler er markant til stede på aktuelle festivaler og kulturudbud over hele landet. I en digital og visuel tid søger vi tilbage til det, som har været der siden begyndelsen: Ordet Det talte ord. Det er temaet for en hel festival, der i disse dage finder sted i Odense. Spoken Word Festival, som begivenheden hedder, hylder det talte ord gennem blandt andet samtaler, historiefortælling, rap, talekunst og poesi.
H.C. Andersens fødeby er ikke ene om at sætte fokus på det talte ord. Også Kulturmødet Mors og kunstfestivalen Copenhagen Art Week, der begge finder sted i den kommende uge, har samtaler med kulturpersonligheder på programmet. Gennem sommeren har også flere andre kulturtilbud på den ene eller den anden måde dyrket det talte ord. Det gælder ikke mindst festivalen Heartland på Egeskov Slot på Fyn, som netop sælger sig selv på være en festival, der kombinerer live-samtaler og samtidskunst. Arrangementerne er en del af en større bølge, der har været med til at fastslå det talte ords genkomst i samfundet og ikke mindst på kulturscenen. En tendens, som også er blevet bemærket af en af kulturlivets markante observatører og stemmer, Christian Have, der er kreativ direktør for Have Kommunikation og engageret i det samtaleorienterede Kulturmødet Mors. Det står helt klart, at det talte ord er i fremgang. Talks og debatter skyder frem alle steder både i de mindste formater ude på biblioteker og lignende i kommunerne og helt oppe på festival-niveau. Det er en stor tendens, som startede for nogle år siden, men som nu virkelig begynder at brede sig for alvor, siger Christian Have. Og hvad der kan forklare den øgede interesse for den mundtlige tale og samtale, har han også et bud på. Den tiltagende digitalisering betyder, at vi taler meget ikke-fysisk med hinanden. Der vil altid komme en form for modbølge eller opstå et andet behov, og jeg ser det her som en naturlig konsekvens af en øget digitalisering. Vi bliver for så vidt mere og mere interesserede og optagede af det talte ord, og vi har måske også brug for en form for fysisk samvær og sociale relationer til at give os mening i en dagligdag, der stadig er mere digital, siger Christian Have. Arrangører af forskellige kulturelle arrangementer har opdaget og forstået folkets behov for at mødes, tale og lytte, mener Christian Have, og derfor er de trådt til med en platform, hvor ordene kan leve og føre den efterspurgte mening og berigelse med sig.
Forståelsen for det talte ord og området omkring bliver større og større, og flere og flere mennesker kommer til arrangementer, hvor ordet er i centrum. Vi ser i dag en fantastisk tilstrømning til noget, hvor man for 10 år siden ville have tænkt hvem gider at komme til det?. I dag er der nemlig mange, der søger arrangementer, hvor der er mulighed for at lytte og blive klogere, mener Christian Have. Det er et stort ønske om og interesse for at gå bagved og få mere at vide om, hvad det egentlig er, der har bevæget en kunstner til at udtrykke sig på en bestemt måde. Der har været en tendens til, at debatter har været et spørgsmål om, hvem der vinder. Det har været konfrontationsdebatter, hvor den ene tryner den anden, og det tror jeg, mange er trætte af, for vi bliver hverken beriget eller klogere af at lytte til det. Derfor opstår et behov for mere berigende, talte ord fra nogen, der gerne vil gøre os klogere og har noget på hjerte, siger han. Også Hanne Smith Pedersen, der er retoriker og ekstern lektor ved Københavns Universitet, peger på digitaliseringen som afgørende for, at det levende ord i dag er kommet i centrum. Det kan ses som en modreaktion på den digitale revolution, hvor det i mange år har været spændende, at vi har kunnet så meget, men det har også medført en ensomhed. Når man kigger bare 100 år tilbage, var der ikke den samme tradition med at sætte sig ind foran fjernsyn og computer. Man var i stedet sammen med familien hver dag, hvor man fortalte hinanden historier, og dem, der kunne læse, læste op for de andre. Jeg tror, vi har glemt den tradition i en periode, fordi vi har været fascinerede af det skriftlige og digitale. Vi har måske savnet at komme ud af ensomheden og dele tanker og ord med hinanden, siger hun. Retorikeren er medforfatter til en netop udkommet bog om oplæsning med titlen Fra øje til øre, der fokuserer på overgangen fra skriftlig til mundtlig formidling.
Der har længe været fokus på det skriftlige frem for det mundtlige sprog. Når man mødes, er der en anden type nærvær, blandt andet fordi kropssproget og stemmeføringen fortæller alt det, der er skjult i skriften. I mødet er der en større vilje til at lytte og en accept af den andens plads, end der er i debatter på de sociale medier. I de senere år er der opstået en mundtlig bølge, hvor ord, fortællinger og samtale er i centrum, og det skaber mulighed for at dele oplevelser, udveksle meninger og nyde nærværet, siger Hanne Smith Pedersen. Selvom digitaliseringen på den ene side er årsagen til, at mundtligheden i første omgang er blevet tilsidesat, har digitaliseringen samtidig været med til at bane vejen for det talte ords opblomstring. På den anden side har digitaliseringen medført, at vi kommer bredere ud på de sociale medier, og videoer, podcasts og lydbøger, der også er domineret af det talte ord, er en mulighed, vi ikke havde for 30 år siden. Helt almindelige mennesker, der har noget på hjerte, har med de nye medier en anden chance for at få deres budskab ud, siger hun. Desuden foregår annonceringen for de forskellige arrangementer, der har ordet i centrum, også ofte gennem digitale medier. At det talte ord og samtalen i øjeblikket møder fremgang, er der ikke tvivl om. Det er også initiativer i tiden som talerhøjskoler for unge og samtalesaloner for folk, der ønsker at møde og tale med nye menne-sker, eksempler på. Men samtidig er det en tradition, der trækker tråde tilbage i tiden helt tilbage til antikkens Grækenland og Aristoteles men også til 1800-tallets Danmark og Grundtvig, som på mange måder hyldede det talte ord. For Grundtvig kan mundtligheden noget helt særligt. Det er både hans kirkelige betragtning og det, der driver hele hans højskoletanke, som også i høj grad er præget af det mundtlige taler, samtaler og dialog i kontrast til det skriftlige og de lærde, siger Michael Schelde, der er teolog og centerleder ved Grundtvig Centeret under Aarhus Universitet.
Grundtvigs kirkelige anskuelse er, at man ikke kan læse sig til kristendommens sandhed. Ånden er i sproget og gør det levende og virksomt, og sproget er mellem os mennesker som noget relationelt. I den forstand er der en rød tråd i det danske kulturliv fra Grundtvig op til i dag, mener Michael Schelde. Det er en del af den danske tradition. Luther gør Bibelen til autoritet, hvor Grundtvig vender det om og siger, det er menigheden, der via den mundtlige bekendelse skaber en kæde mellem urkristendommen og os i dag. Den måde, man i dag mødes omkring samtaler på, som man ser på Kulturmødet Mors, på Folkemødet på Bornholm og i Vartov, hvor vi om vinteren også har mange samtaler, og mange andre steder rundt i landet, er et udtryk for en nerve i dansk kulturliv og en særlig dansk tradition for samtale. Vi skal selvfølgelig gennem tiden finde nye måder at tale sammen på og forny det særlige, som mundtligheden kan det ville Grundtvig også sige, for vi skal ud i strømmen og det er tidens arrangementer gode eksempler på, siger Michael Schelde. Et af tidens arrangementer, som forsøger at både forny og sætte fokus på mundtlig-hedens kvaliteter, er den igangværende Spoken Word Festival i Odense, der byder på en bred palet af arrangementer, der har det talte ord tilfælles. Vi tager ordet ind på alle de måder, man kan bruge ord til at udtrykke sig på. Det betyder, at vi både har rap, comedy, foredrag, samtaler og debatarrangementer, på den måde gør vi det også tilgængeligt for flere. At være en Spoken Word-festival betyder ikke, at arrangementerne behøver at være noget, hvor man taler langsomt eller læser en tekst op på en bestemt måde, men vi gør plads til forskellige udtryksformer, siger festivalleder Betina Følleslev. Ofte prøver vi at koble det til noget fagligt eller temaer som litteratur og filosofi. Mottoet er, at der skal være noget til hjernen og noget til hjertet noget, der underholder, og noget, der udfordrer. De filosofiske debatter starter typisk med et kort oplæg med et tema som for eksempel identitet, hvor det Denne er oplagt, information folk deles også med kan tredjepart. blande sig i debatten. Det er meget
velbesøgt, men bliver holdt et lille sted, så der stadig er en intim stemning, og man får fornemmelsen af, at det næsten er som at sidde i en stue og tale og debattere sammen, siger hun. Mest af alt handler festivalen om at hylde det talte ord. For det talte ord kan noget særligt, mener Betina Følleslev. Det filter, der er, når du læser og prøver at forstå en tekst eller en artikel, forsvinder, når du oplever ordet og hører det. Der er sætninger, vi hører mere end andre, og vi sanser ordene på en anden måde, når vi kan se den person, der udtrykker sig, og vi får kropssproget med som en ekstra dimension, siger Betina Følleslev og tilføjer: Mange bliver overrasket over, hvad ordet kan. Vis kommentarer Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 om ophavsret og persondatapolitik 2016 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K An error occured (2)