Det Nye Universitetshospital Vogntransport. Version 2.1 d S i d e

Det Nye Universitetshospital Vogntransport Version 2.1 d. 17.06.2011 1 S i d e

Vogntransport Vedr.: Kapacitetsvurdering for truck-transport for sterilvarer, affald, kost, linned og depotvare. Dato: 17.06.2011 Udarbejdet af: Henrik Praetorius, Daniel Jensen, Frank Jensen, Andrew Khoudi Indhold Indledning... 3 1. Datagrundlag og forudsætninger... 4 1.1 Metode... 6 2. Vognbufferareal... 9 3. Vogntransport Procedurevogne... 13 4. Vogntransport Kost... 16 5. Vogntransport Affald... 18 6. Vogntransport Linned... 20 7. Vogntransport Depotvare... 22 8. Opsummering... 23 9. Simulering... 26 9.1 Forudsætninger... 27 9.2 Resultater & kommentar... 31 9.3 Konklusion... 37 10. Bilag... 38 2 S i d e

Indledning I marts 2011 blev det aftalt at der skulle foretages en kvantitativ vurdering af kapaciteten af trucktransporten med vogne internt på DNU. Nærværende notat omhandler analysen af de varegrupper, det blev aftalt skulle undersøges. Det drejer sig om sterilvarer, kost, affald, linned og depotvarer. Der er rettet særlig fokus på potentielle flaskehalse eksempelvis leverance af sterilvarer via tunneltransport fra sterilcentral til C-gang samt elevatortransport for de nævnte varekategorier. Notatet indledes med en beskrivelse af datagrundlaget, forudsætninger og analysemetode. Herefter følger beregninger af areal på plan 4, som kan benyttes som vognbuffer, når der tages udgangspunkt i dispositionsforslaget februar 2011. For hver af de nævnte varegrupper foretaget en kapacitetsvurdering af vareelevatorer for trucktransporten. Kapacitetsvurderingerne af 5 varegrupper samles i en opsummering, som dermed giver en vurdering af den samelede forventede belastning af vareelevatorerne. 3 S i d e

1. Datagrundlag og forudsætninger Antallet af vogntransporter for de fem varegrupper, er baseret på en fremskrivning Projektafdelingen har foretaget i samråd med SKS. Der forudsat delvis sampak for depotvarer men ikke for de øvrige varegrupper. En sådan forudsætning for de øvrige varegrupper kan påvirke det samlede antal vogntransporter. Leveringsformer og dermed endeligt antal af transporter afklares i arbejdet vedrørende de sidste 50 meter, som forventes afsluttet ultimo 2011. Der blev i november 2009 udarbejdet en logistikrapport baseret på monorailsystemet. For sterilvarer benyttes det antal estimerede vogntransporter frem/retur som fremgår af logistikrapporten, mens der for transporter af affald er foretaget en optælling af affaldsrum i DNU, med udgangspunkt i 2 afhentninger pr. dag. Der er for kost, linned og depotvarer foretaget en vurdering baseret på opgørelserne i logistikrapporten og nuværende forbrug på SKS. Antallet af kostvogne er fremskrevet fra de 48 vogne/dagen som i dag leveres på SKS til i alt 200 vogne, når samtlige afdelinger er flyttet ind på DNU. For linned tages udgangspunkt i nuværende forbrug for SKS, NBG, THG og PP. Endelig skønnes det samlede antal vogntransporter af depotvarer at udgøre 165 vogne for nybyggeriet og 35 for SKS, i alt 200 vogne. For hver af de fem varegrupper antages således følgende antal vogntransporter frem/retur: Sterilvarer: 219/219 vogntransporter fordelt på 4 transporter pr. dag Kost: 200/200 vogntransporter fordelt på 3 transporter pr. dag Affald: 250/250 vogntransporter fordelt på 2 transporter pr. dag Linned: 175/175 vogntransporter fordelt på 1 transport pr. dag o Hertil personalebeklædning: 13/13 vogntransporter fordelt på 1 transport pr. dag. Depotvarer: 200/200 vogntransporter fordelt på 1 transport pr. dag Det antages således at der fordeles i alt 1044 vogne på DNU i døgnet, svarende til 2.088 vogntransporter. Vogntransporterne foretages via vareelevatorer. Vareelevatorerne i det eksisterende byggeri og nybyggeriet fordeler sig på DNU efter nedenstående diagram. For at estimere belastningen af de respektive elevatorer, forudsættes et optageområde til de enkelte elevatorer, som angivet i nedenstående diagram. 4 S i d e

Ud fra ovennævnte forudsætninger simuleres ændringer i mængder og antal daglige leveringer/afhentninger. Nærværende notat er en gennemsnitsbetragtning af belastningen af vareelevatorerne og er således et udtryk for hvor mange vogntransporter som generelt skal håndteres i det nordlige nybyggeri, eksisterende byggeri og det sydlige nybyggeri. Notatet forholder sig til vareelevatorerne med adgang til transporttracé på plan 4 og de enkelte vareelevatorers kapacitet til at aftage vogne. 5 S i d e

1.1 Metode Grundprincippet i leveringer/afhentninger er en form for stor transportsløjfe fra sterilcentralen, varemodtagelsen (kost, linned, depotvare) og affaldscentralen til aflastning/bufferpladser på plan 4 (rød transportsløjfe). Herfra etableres en række mindre sløjfer med udgangspunkt i transporten fra bufferpladser på plan 4 til de enkelte plan 1-8 for forbrugs/opbevaringssteder (blå transportsløjfe). Fra arealet ved vareelevatoren på plan 1-8 til niche/opbevaringsstederne de sidste 50 meter etableres ligeledes en transportsløjfe (grøn sløjfe). Den interne transport i enhederne (fx i sterilcentralen) kan betegnes som egen interne transportsløjfe (brun transportsløjfe). For hver af de tre varegrupper beskrives de overordnede arbejdsgange f.eks. kan tomme affaldsvogne fordeles om natten til bufferpladserne på plan 4. Der er i nedenstående eksempel på logistik-flowdiagram redegjort for håndteringen og fordelingen af vogne for henholdsvis den interne, store, lille og lokale transportsløjfe. Der vil i grænsefladen mellem de 6 S i d e

4 transportsløjfer påregnes areal hvor vognene overgår til den anden transportsløjfe, idet vogne vil afvente den videre distribution. 7 S i d e

Antagelser vedrørende vogntransport Der er i notatet taget udgangspunkt i worst case scenario vedrørende af- og pålæsning af vogne. Når det således er angivet hver truck kan trække ca. 10 12 vogne per truck, er der i notatet forudsat 10 vogne/truck. Ligeledes kører vogntrucksene på SKS mellem 5 og 7 km/timen, men i notatet er beregningerne baseret på 5 km/timen. Ovenstående antagelser giver anledning til de i nedenstående diagram angivet transporttider fra hhv. sterilcentral og varemodtagelsen/affaldscentral til de enkelte vareelevatorer på plan 4. Vedrørende losse- og læssetider ved vognbufferarealet, antages en af- og pålæsningen af den enkelte vogn at udgøre 30 sek. Det antages at for samtlige typer af leverancer, udskiftes vogne i afsnittene med nye vogne. Der er således ikke, tale om en omlastning fra ny til brugt vogn på afsnittet i depotnicherne. 8 S i d e

2. Vognbufferareal Der er på DNU angivet bufferareal som kan håndtere vogne der afventer videre distribution. Det være sig i den store, lille og lokale transportsløjfe. Areal som kan anvendes som vognbufferareal er et udtryk for vognkapaciteten i det givne område. Er der således et stort vognbufferareal tilknyttet vareelevatoren håndterer den bedre spidsbelastninger og udsving i levering og afhentningstider. Som forudsætning for nærværende beregning er vognstørrelsen vurderet at udgøre 1,26 m² netto (140 cm x 90 cm) jf. rapporten Intern logistik af 5. november 2009, der er således ikke medregnet et friareal til manøvrering af vognen. For størrelsen af bufferareal tilhørende de enkelte vognelevatorer er tegningsmaterialet vedrørende kernerne anvendt, fordelingen af kernetyper er anført i tabellen i nedenstående afsnit. Bufferareal på stor transportsløjfe (rød transportsløjfe) Bufferareal i den store transportsløjfe, er areal som logistikmedarbejderen kan afsætte vogne i, inden vognene distribueres til rette plan. Det er ligeledes det område, hvor logistikmedarbejdere fra den lille transportsløjfe kan placere vogne som afventer afhentning til sterilcentral eller varemodtagelse. Som det fremgår af logistik-flowdiagrammet, antages det at vogntransport i regi af den store transportsløjfe primært foretages på plan 4. Det forventes derfor at vognbufferareal på plan 4 i kernerne medgår som bufferareal tilknyttet stor transportsløjfe og ikke lille transportsløjfe. 4,8 m 20 m 3,3 m L&L AS 1112_131.2.DJ 9 S i d e

Ovenstående diagram er redegørelsen for vareflows i dispositionsforslaget FF Akut. Som det fremgår af dispositionsforslaget for FF Akut, er der yderligere bufferareal ved vareelevatorerne på plan 4 i behandlingsbygningerne 72.01 og 73.01 i det nordlige nybyggeri. For det sydlige nybyggeri er der yderligere bufferareal i bygning 34.01 og 34.03. Arealet forbinder kernerne med traceet over det Interne Strøg, men for at tilgodese transporten til og fra kernen antages det kun for muligt, at placere vogne indenfor 14 meter til kernen, hvor tracéet er bredest. I de sidste 14 meter inden kernen, kan vogne midlertidigt opmagasineres i den ene side, svarende til ca. 8 vogne (1,6 m fordelt på 14 m giver ca. 8 vogne), med en efterfølgende bredde på 3,7 m (4,8 m 1,1 m= 3,7 m), hvor trucks kan vende. Det antages således at det yderligere bufferareal i alt for bygning 72.01, 73.01, 34.01 og 34.03 kan rumme ca. 32 vogne. Det tilstødende tracé har en netto brede på 6,3 m og kan ligeledes agere reservebufferplads i spidsbelastninger ved de elevatorer som ikke har andet bufferareal, end hvad der er angivet i kernen. Det vurderes således at der på 15 meter i tracéet kan opbevares 18 vogne (9 på hver side af traceet) og med 10 cm på hver side af vognen er der fortsat en bredde på 4,1 meter hvor vogntog kan passere hinanden (6,3 m (2 x 1,1 m)=4,1). Alternativt placeres vogne vinkelret i tracéet, hvilket giver en vognkapacitet på 26 vogne på samme strækning (13 vogne på hver side af traceét) og en resterende bredde på 3,1 meter til passerende vogntog. Det antages ikke at være hensigtsmæssigt at placere vognene i mere end 1 række. Kapacitetsvurdering for trucktransport Kernetyper og vogne ved vareelevatorer Elevator Kerne Vogne ved stor transportsløjfe I alt Bemærkninger Kerne pl. 4 Buffer pl. 4 Tracé 62.01 B1 8 8 63.01 B1 8 8 63.02 A3 6 6 Sengetårn 64.02 B1 8 8 64.03 A3 6 6 Sengetårn 72.01 B3 19 8 27 Buffer på plan 4 73.01 B3 19 8 27 Buffer på plan 4 74.01 B5 8 8 74.02 A10 6 6 34.01 B3 19 8 27 Buffer på plan 4 34.03 B3 19 8 27 Buffer på plan 4 34.04 B1 8 8 43.02 A3 6 6 Sengetårn 44.01 B1 8 8 44.03 B1 8 8 44.04 A3 6 6 Sengetårn 45.01 A10 6 6 Tracé - 1.122 1.122 I alt 168 32 1.122 1.322 Antages det samlede tracé at udgøre 1100 meter, at ca. 15 % af tracéet er uegnet som vognbufferareal og at der kan opmagasineres 18 vogne pr. 15 meter, har tracéet et samlet teoretisk vognbufferareal med en kapacitet på ca. 1.122 vogne. Antallet af vogne som leveres på DNU i døgnet kan dermed placeres i tracéet ca. 1,07 gange, eksklusiv vognbufferarealet i kernerne og på plan 4 i behandlingsbygningerne 34.01, 34.03, 72.01 og 73.01. For det eksisterende byggeri er vognbufferarealet i tracéet det primære vognbufferareal i den store transportsløjfe. Det vurderes således at den store transportsløjfe har en vognkapacitet, inkl. bufferplads i kernerne på plan 4, ekstra buffer i bygning 34.01, 34.03, 72.01 og 73.01 og tracéet, svarende til 1.322 vogne. 10 S i d e

Bufferareal på lille transportsløjfe (blå transportsløjfe) Vognbufferarealet er dedikeret til midlertidig opmagasinering af vogne indtil vognen transporteres fra kernen ud til selve afdelingen. Arealet er angivet som forrum til elevatorerne, på hvert plan. Størrelsen af forrummene varierer fra kerne til kerne, som igen varierer fra bygning til bygning. Der er i skønnet af vognkapaciteten i hvert forrum, medregnet areal til håndtering vogne. Skønnet er konservativt og som det fremgår af tegningen for kernetypen A3 plan (5-8), vil det formentligt være muligt at placere flere vogne i forrummene end hvad der fremgår af Kapacitetsvurdering for trucktransport Kernetyper og vogne ved vareelevatorer Elevator Kerne Lille Bemærkninger trans.sløj. 62.01 B1 24 63.01 B1 24 63.02 A3 36 Sengetårn 64.02 B1 24 64.03 A3 42 Sengetårn 72.01 B3 16 Buffer på plan 4 73.01 B3 24 Buffer på plan 4 74.01 B5 24 74.02 A10 18 34.01 B3 16 Buffer på plan 4 34.03 B3 16 Buffer på plan 4 34.04 B1 24 43.02 A3 42 Sengetårn 44.01 B1 24 44.03 B1 24 44.04 A3 42 Sengetårn 45.01 A10 18 Tracé - I alt 438 tabellen. Nærværende tegning angiver indretning af kernen tilknyttet sengetårnene. Som det fremgår af nedenstående tabel vurderes den samlede vognkapacitet for et sengetårn med kernen A3 at udgøre 42 vogne svarende til 6 vogne per etage, 2 vogne mere end hvad der er angivet på tegningen. Ved overgangen til manuel håndtering af vognene forventes en øget anvendelse af arealet, ved elevatorerne. Plan 4 indgår ikke som vognbufferareal for den lille transportsløjfe men for den store transportsløjfe. Den lille transportsløjfe er omfattet af konceptet De sidste 50 meter som på nuværende tidspunkt er under udarbejdelse, i regi af projektafdelingen. Bufferareal på lokal transportsløjfe (grøn transportsløjfe) Fra den lille transportsløjfe overgår vognen til den lokale transportsløjfe, som også er en del af konceptet under udredning for de sidste 50 meter. Den lokale transportsløjfe, er det areal vognene optager i mens de er i brug, altså når vognene er placeret i nicher, affaldsrum mv.. Nedenstående diagram fra dispositionsforslag for FF Akut, er en beskrivelse af vareflowet for OP. Procedurevognen afhentes i en kerne og transporteres til indstiksskabene i OP-afsnit, hvor de er opstaldes under anvendelse. 11 S i d e

L&L AS 1112_131.1.DJ Bufferareal i intern transportsløjfe (brun transportsløjfe) De interne transporter inden for produktions- og lagerområderne beskrives ikke i dette notat. Der henvises til planlægningen af de respektive områder for sterilcentral, varemodtagelse og affaldscentral. 12 S i d e

3. Vogntransport Procedurevogne Af nedenstående diagram fremgår forsyningen til de respektive OP-faciliteter med en markering af den forsynende elevator. For sterilvarer antages hovedflowet at gå fra sterilcentralen via tunnelsystemet til plan 1, hvorefter varerne kan transporteres til plan 4 og fordeles ud til relevante bufferpladser. For sterilvarer til det eksisterende byggeri glæder det dog, at vogne fragtes via plan 1 til vareelevatorer C2, C3 og C7, hvor de hæves til plan 3. Det drejer sig i alt overvejende grad om sterilvarer til operationsenhederne og der er derfor i analysen udelukkende set på disse transporter. De øvrige leverancer af sterilvarer (udenfor operationsafdelinger) er i en begrænset størrelsesorden. Af nedenstående diagram fremgår en skønsvis vurderet fordeling af de i alt 219 vogntransporter frem/retur fordelt på afhentnings-/bufferpladser på plan 4. 13 S i d e

Det fremgår således af diagrammet at ca. 21 procedurevogne skønnes at blive transporteret til det nordlige nybyggeri, 14 til det eksisterende byggeri og 21 vogne til det sydlige nybyggeri. For eksempel er transporttiden til det nordlige nybyggeri fra ca. 10-13 minutter. Transporttiden er konkret vurderet til 13 min og 35 sekunder for procedurevogne transporteret til bufferareal ved vareelevator 72.01 med en gennemsnitlig hastighed på 5 km/timen. Procedurevogne med urent sterilgods fragtes efterfølgende, med den samme truck, tilbage til sterilcentralen og vil tage tilsvarende 13 min og 35 sekunder. Til transporttiderne skal påregnes en læsse- og lossetid på ca. 30 sek./vognen. Tabellen nedenfor indeholder fordeling af antal vogntransporter fra sterilcentralen til de enkelte afhentningssteder samt transporttider. Der er i vurderingen af mængden af vogntransporter for procedurevogne antaget at procedurevogne til dagkirurgien, endoskopien og øjenkirurgien indeholder sterilgods til 3 operationer pr. vogn. 14 S i d e

Kapacitetsvurdering for trucktransport Affaldsvogne Antal vogne Elevator Transporttid Sterilcentral vogne 4/døgn min,sek 62.01 0 63.01 0 63.02 0 64.02 0 64.03 0 72.01 46 12 13,35 73.01 19 5 12,52 74.01 0 74.02 15 4 10,20 C7 24 6 9,16 C6 0 C5 0 C4 0 C3 12 3 6,12 C2 19 5 5,18 C1 0 C0 0 34.01 39 10 7,38 34.03 28 7 6,55 34.04 0 43.02 15 4 8,00 44.01 0 44.03 0 44.04 0 45.01 0 Vogntransporter i 219 55 Nordl. ben Eksist. byggeri Sydlige ben Sterilgods Da den vertikale transport af procedurevognene til det nye byggeri kun foretages med en vareelevator må der forventes en flaskehals ved elevator C1. I alt vil 41 procedurevogne tre gange i døgnet skulle transporteres via elevator C1. Såfremt andet gods bringes eller afhentes ved samme elevator vil der opstå yderligere belastning. I praksis vil der muligvis blive benyttet andre vareelevatorer fx C2 og C3. 15 S i d e

4. Vogntransport Kost Nærværende notat tager udgangspunkt i konceptet for kost, samt Fysisk udmøntning af kostkonceptet i DNU status og ændringer ift. konceptrapport. I rapporten fremgår det at 2 sengeafsnit deles om et køkken, hvor det er muligt. I notatet Forudsætninger for datagrundlag fremgår det at afsnitskøkkenet modtager 2 vogne 3 gange dagligt, og at ambulatorier og dagkirurgi modtager 1 vogn om dagen. Hverken OP eller patienthotellet indgår i nærværende kapacitetsvurdering. OP-afsnittet modtager ikke mad, da det forventes at stationære OP-patienter modtager mad i deres stamafdeling. Det samlede antal kostvogne som skal fordeles på DNU, forventes at udgøre 200 vogne, hvoraf 20 vogne antages leveret til kantinekøkkener i nybyggeriet. Fordelingen af samtlige kostvogne på vareelevatorer er angivet i nedenstående diagram. Der i alt 4 vareelevatorer i nybyggeriet som forsyner sengetårnene. Nybyggeriet har således 2 elevatorer i kernen mod Arkaden. For ikke at belaste den samme elevator med kostvogne til både afsnitskøkken og 16 S i d e

kantine, antages at elevatoren nærmest kantinen forsyner kantinen og at afsnitskøkkenet forsynes af den frie elevator i sengetårnet (63.02 og 43.02). Idet ambulatorier og dagkirurgisk afsnit kun modtager 1 vogn til kost om dagen må det antages at belastningen af vareelevatorer med kostvogne må variere i forhold til morgen-, middag- og aftenleverancer. Som en konsekvens heraf må det forventes at den første forsyningsrunde vil ligge over gennemsnittet i antallet af vogne per elevator jf. tabellen for antal af kostvogne samt tider. Kapacitetsvurdering for trucktransport Antal kostvogne fordelt på Elevator Vogne per. Transp.tid Bemærkning i alt 1. lev. 2. lev. 3. lev. min,sek 62.01 0 0 0 0 11,25 63.01 1 1 0 0 11,14 63.02 9 8 0 0 11,41 Kostvogne til kantine 64.02 1 1 0 0 9,48 64.03 36 4 17 17 10,12 72.01 3 3 0 0 12,41 73.01 1 1 0 0 11,58 74.01 12 3 4 4 10,15 74.02 3 2 0 0 9,26 C7 12 3 4 4 8,22 C6 10 2 4 4 7,49 C5 6 1 2 2 6,44 C4 6 6 0 0 5,42 Kostvogne til kantine C3 12 3 4 4 5,18 C2 12 3 4 4 4,24 C1 1 1 0 0 3,30 C0 16 4 6 6 2,04 34.01 3 3 0 0 6,44 34.03 0 0 0 0 6,01 34.04 7 3 2 2 5,18 43.02 36 4 17 17 7,06 44.01 1 1 0 0 5,29 44.03 1 1 0 0 5,12 44.04 9 8 0 0 5,29 Kostvogne til kantine 45.01 1 1 0 0 3,52 Vogntransporter i 199 67 63 63 Kostvogne til sengeafdelingerne fordeles henholdsvis (4/52), (24/52) og (24/52) morgen, middag og aften. Nordl. ben Eksist. byggeri Sydlige ben Af tabellen fremgår det samlede antal kostvogne fordelt på vareelevatorer samt transporttid fra vareforsyningen til den enkelte elevator. Som det fremgår af tabellen belastes elevatorerne, 64.03 og 43.02, i sengetårnet, betragteligt i forhold til de øvrige vareelevatorer. Til sammenligning forsynes disse elevatorer med op til 20 vogne mere end den mest belastede elevator i det eksisterende SKS. Vedrørende returnering af kostvogne så antages kostvogne til ambulatorierne leveret om morgenen og afhentet uden for dagarbejdstid. For øvrige kostvogne gælder det at de returneres til varemodtagelsen 2 timer efter at de er modtaget i varemodtagelsen. Transporttiden for kostvogne til vareelevator 64.03 vurderes at være 21 min. og 24 sek. inkl. omlæsning i den store transportsløjfe og 7 min tur/retur i den lille transportsløje, det giver således en opstaldning i den lokale transportsløjfe på ca. 1 time og 32 minutter. 17 S i d e

5. Vogntransport Affald Det antages at fyldte affaldsvogne med restaffald afhentes og erstattes med tomme affaldsvogne 2 gange i døgnet, der er således en levering af tommevogne og en afhentning af fyldte. For hvert affaldsrum afhentes 2 affaldsvogne og med en antagelse om min 1 affaldsrum per elevator per plan, skønnes belastningen af vareelevatorer med affaldsvogne, at udgøre 6 til 16 vogne per elevator. Afhentning af affald i forbindelse med de decentrale serviceenheder forventes at foregå via vareelevatorerne i sengetårnene. Ingen af de øvrige vareelevatorer forventes at håndterer affald for de decentrale serviceenheder. 18 S i d e

Kapacitetsvurdering for trucktransport Affaldsvogne Antal vogne Elevator Affald Vareforsyning vogne 2/døgn min,sek 62.01 6 3 11,25 63.01 6 3 11,14 63.02 14 7 11,41 64.02 6 3 9,48 64.03 16 8 10,12 72.01 12 6 12,41 73.01 6 3 11,58 74.01 6 3 10,15 74.02 6 3 9,26 C7 12 6 8,22 C6 12 6 7,49 C5 12 6 6,44 C4 12 6 5,42 C3 12 6 5,18 C2 12 6 4,24 C1 6 3 3,30 C0 12 6 2,04 34.01 8 4 6,44 34.03 6 3 6,01 34.04 12 6 5,18 43.02 16 8 7,06 44.01 6 3 5,29 44.03 6 3 5,12 44.04 16 8 5,29 45.01 12 6 3,52 Vogntransporter i 250 125 Nordl. ben Eksist. byggeri Sydlige ben Af tabellen nedenfor fremgår det at det vil tage mellem ca. 9 min. og 30 sek. til 12 min. og 40 sek. at levere en affaldsvogn til en af elevatorerne i det nordlige nybyggeri. Udover den omtalte transporttid må det forventes at der skal tilføjes yderligere 30 sekunder til at læsse og losse af affaldsvogne. Transport med en affaldsvogn til og fra elevator 72.01 skønnes således at tage ca. 26 min (2 x 12:41 + 30 sek. 26 min.) 19 S i d e

6. Vogntransport Linned Vogne med rent linned forudsættes leveret til den centrale varemodtagelse 1 gang i døgnet. Herfra fordeles vognene på de respektive afsnit. Det forventes at det er særligt dagafsnit og sengeafsnittene, som aftager flest linnedvogne. Det antages at afsnit med senge, heriblandt intensiv, akutcenter og ambulatorier med dagpatienter aftager 2 vogne pr. afsnit/dagen, dagkirurgi og OP aftager 1 vogn/dagen og endelig aftager ambulatorier uden dagafsnit 0,5 vogn/dagen. Fordelingen af linnedvogne på vareelevatorer er angivet i nedenstående diagram. Det antages at urent linned tages retur til den centrale varemodtagelse, i forbindelse med afleveringen af den rene linned. Vognen indeholdende den rene linned fra dagen i forvejen skifter til uren linnedvogn, når den nye leverance ankommer til afsnittet. Der er således en ren og uren linnedvogn på afsnittet hele døgnet. Flowet for linnedvogne adskiller sig ikke væsentligt fra det for affaldsvogne. 20 S i d e

Levering forudsættes for nuværende at foregå uden for dagarbejdstid. Angående levering af personalebeklædning, i alt blot 13 vogne, forudsættes for nuværende at 40 % af samtlige leverancer aftages af garderoberne i det eksisterende byggeri og 60 % fordelt på det nordlige og sydlige nybyggeri. Leveringen af uniformer sker ved omlastning fra vogn til skabe, der antages således ikke at være udlevering af personalebeklædning via automat. 21 S i d e

7. Vogntransport Depotvare Flowet for vogne med depotvarer omfatter, udover depotvarer også medicin og drikkevarer og bliver omdelt en gang i døgnet, som antages at være uden for dagarbejdstid, fordelingen og dermed også kapacitetsvurderingen fremgår af diagrammet. 22 S i d e

8. Opsummering Beregning af absorptionsevne for vareelevatorer (lille/blå transportsløjfe) Kapacitetsvurdering for trucktransport Absorberingstid for leverancer Elevator Kost Affald Proc. Linned Depotv. min;sek min;sek min;sek min;sek min;sek 62.01 0 ; 0 2 ; 24 2 ; 24 2 ; 24 63.01 0 ; 48 2 ; 24 1 ; 27 2 ; 24 63.02 1 ; 27 4 ; 48 6 ; 54 5 ; 27 64.02 0 ; 48 2 ; 24 0 ; 39 3 ; 3 64.03 7 ; 48 5 ; 54 8 ; 27 6 ; 33 72.01 0 ; 48 2 ; 24 4 ; 3 1 ; 27 4 ; 48 73.01 0 ; 48 2 ; 24 1 ; 57 5 ; 15 2 ; 24 74.01 2 ; 6 2 ; 24 2 ; 6 4 ; 30 74.02 1 ; 45 2 ; 24 2 ; 24 2 ; 24 2 ; 24 C7 2 ; 24 2 ; 24 2 ; 6 4 ; 30 4 ; 48 C6 2 ; 6 2 ; 24 2 ; 54 4 ; 48 C5 1 ; 27 2 ; 24 3 ; 3 5 ; 27 C4 0 ; 48 2 ; 24 0 ; 0 4 ; 48 C3 2 ; 6 2 ; 24 1 ; 36 5 ; 48 6 ; 15 C2 2 ; 6 2 ; 24 2 ; 24 4 ; 39 4 ; 48 C1 0 ; 48 2 ; 24 1 ; 45 2 ; 24 C0 2 ; 15 2 ; 24 2 ; 54 4 ; 48 34.01 0 ; 48 1 ; 27 3 ; 15 2 ; 54 5 ; 18 34.03 0 ; 0 2 ; 24 2 ; 45 1 ; 27 2 ; 24 34.04 1 ; 27 2 ; 24 4 ; 39 5 ; 27 43.02 7 ; 48 5 ; 54 1 ; 18 12 ; 24 5 ; 54 44.01 0 ; 48 2 ; 24 1 ; 27 2 ; 24 44.03 0 ; 48 2 ; 24 1 ; 27 2 ; 24 44.04 1 ; 27 5 ; 54 9 ; 6 6 ; 33 45.01 0 ; 39 2 ; 24 2 ; 6 5 ; 27 Absorberingstid er den tid det tager at tømme bufferaraelet for en given leverance Der er foretaget en vurdering af hvor hurtigt hver enkelt vareelevator kan nå at absorbere ankomne vogne på plan 4, for kost, affald, procedurevogne, linned og depotvarer. Med absorberingstid menes den tid det tager at tømme et vognbufferareal for en given leverance. Ved transporttiden for en vogn at blive absorberet af den lille transportsløjfe, medregnes 2 x 4,5 sek. pr. etageskift og en losse-/læssetid på i alt 30 sek., dvs. en etage ned, vognen læsses af og elevator kører retur til plan 4. Det forudsættes at trucks tilknyttet den store logistiksløjfe, ikke afventer returvogne fra afdelingen, i samme levering men tager vogne retur som allerede afventer afhentning i bufferarealet, dog er kostvogne undtaget. Det forudsættes for nuværende at hver vareelevator kan håndtere 1 vogn per transport og at der er 2 elevatorer for hver elevatorkerne. Fordi enkelte vareelevatorer modtager størstedelen af deres vogne til videre distribution nær plan 4, vil den gennemsnitlige absorberingstid for disse vareelevatoren være mindre. Det er f.eks. muligt for vareelevator 63.02, at absorbere kostvogne fra bufferareal plan 4 til afsnit og returnere elevator til plan 4 igen (uden at sende brugt kostvogn retur) på ca. 1 minut og 27 sekunder pr. vogn. I ovenstående tabel er angivet den tid det tager for hver vareelevator at tømme bufferarealet på plan 4. Det skønnes således at tage i alt 7 minutter og 48 sekunder at tømme bufferarealet ved elevator 64.03 for kost vogne og 5 minutter og 54 sekunder for affaldsvogne. Overgang fra fuldautomatisk levering til manuel håndtering Nærværende analyse viser, at med den rette organisering, vil et skift til et vogntransportsystem baseret på manual truckføring i stedet for en automatisk monorail, være muligt for de 5 analyserede varegrupper: Sterilgods, kost, affald, linned og depotvare. 23 S i d e

Kapacitetsvurdering for trucktransport Vogne per vareelevator for Kost, Affald, Steril, Linned og Depotvarer Elevator Kost Affald Steril Linned Depotv. Vogne I alt I alt I alt I alt I alt I alt 62.01 0 6 0 2 4 12,51 63.01 1 6 0 2 4 13,19 63.02 9 14 0 13 11 46,99 64.02 1 6 0 1 6 13,81 64.03 36 16 0 14 13 78,70 72.01 3 12 46 3 8 72,75 73.01 1 6 19 8 4 39,29 74.01 12 6 0 5 8 30,61 74.02 3 6 15 5 4 33,18 C7 12 12 24 10 8 66,55 C6 10 12 0 6 8 36,70 C5 6 12 0 6 10 33,82 C4 6 12 0 0 8 26,19 C3 12 12 12 15 14 64,59 C2 12 12 19 10 8 61,45 C1 1 6 0 2 4 14,02 C0 16 12 0 7 8 43,27 34.01 3 8 39 7 11 67,67 34.03 0 6 28 2 4 40,85 34.04 7 12 0 8 10 37,52 43.02 36 16 15 21 11 99,54 44.01 1 6 0 3 4 14,73 44.03 1 6 0 2 4 13,96 44.04 9 16 0 17 13 54,24 45.01 1 12 0 5 10 27,87 I alt 200,00 250,00 219,00 175,00 200,00 1044,00 Den største risiko forbundet med omlægningen af forsyningen til vognsæt, er mængden af vogne som periodisk vil belaste vareelevatorerne. En afledt konsekvens af overbelastningen, vil i værste fald skabe en flaskehals, så en ophobning af vogne vil forekomme. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på at en sådan situation skulle opstå. I værste fald leveres 17 kostvogne samtidig på plan 4 til ét af sengetårnene. Med en absorberingstid for vareelevator 64.03 på ca. 8 min. vil der ikke opstå en ophobning af kostvogne som blokere, såfremt det er muligt at planlægge de forskellige leverancer med minimum 9 minutters mellemrum. Absorberingstiden for leverancer af linned er på enkelte elevatorer kan oppe på 12 min. og 30 sek., da disse leverancer antages foretaget uden for dagarbejdstid, vurderes det ikke at have indflydelse på risikoen for ophobning af vogne. Der er særligt to udfordringer som opstår som en konsekvens af skiftet til vognkaravaner: 1. Det antages at afdelingerne vil have fast tilknyttet personale (logistikassistenter), som bl.a. vil have til opgave at forsyne afdelingerne med vogne leveret ved bufferareal på plan 4. I tillæg vil sterilcentralen og vareforsyningen have egne logistikmedarbejdere, som vil have ansvaret for distributionen af vogne til bufferarealerne ved vareelevatorerne på plan 4. Det må forventes at den første gruppe indgår i den lille/blå transportsløjfe og at gruppen som betjener traceet, indgår i den store/røde transportsløjfe. Logistikmedarbejdere fra den store transportsløjfe vil enkelte steder levere op til 17 vogne, med karavaner med op til 10 vogne, som vil afvente afhentning. Selvom det vil tage ca. 4 minutter at afvikle 10 vogne i den lille transportsløjfe, vil der stadig være behov for bufferareal, hvor vognene kan afsættes. Det bliver særligt aktuelt, hvis returvogne afventer afhentning mens nye leverancer opstaldes i bufferarealet. Ad. 1) Når behovet for opstaldningsareal under spidsbelastningerne sammenholdes med tilgængeligt vognbufferareal i henholdsvis stor og lille transportsløjfe, er det ikke vurderingen af der mangler 24 S i d e

areal til midlertidig magasinering af vogne. Arealet vil også med lethed kunne håndtere returvogne som afventer afhentning. 2. Den anden udfordring opstår i belastningen af vareelevatoren nærmest C-gangen, hvor alle procedurevogne vil blive transporteret fra plan 1 til plan 4, inden de distribueres videre på DNU. Der leveres ca. 56 procedurevogne i alt på DNU 4 gange om dagen, hvoraf 41 skal passere den samme elevator. At flytte samtlige procedurevogne med en enkelt elevator til plan 4 vil tage ca. 20 minutter. Ad. 2) Belastningen af elevator C1 med 41 procedurevogne 4 gange i døgnet, er en teoretisk udfordring, da det i praksis må forventes at logistikmedarbejdere formentlig vil anvende vareelevatorerne C2 og C3, i tilfælde af at vareelevator C1 overbelastes. Nedenstående diagram viser det samlede antal leverancer (uden returtransporter). 25 S i d e

9. Simulering Med udgangspunkt i datagrundlaget (afsnit 1-7) er udarbejdet en simuleringsmodel af vogntransporten på DNU. Formålet med denne simuleringsmodel er at analysere om den valgte model til transport af steril-, kost-, affald-, linned- og depotvogne kan gennemføres. Der er gennemført 2 simuleringer. Model 1 Alle elevatorkerner i nybyggeri består af 2 mindre elevatorer med plads til 1 vogn pr. elevator. Model 2 Alle elevatorkerne i nybyggeri består af 1 større elevator med plads til 4 vogne pr. elevator. For begge modeller gælder, at elevatorkernerne i det eksisterende byggeri består af 1 større elevator med plads til 4 vogne. Følgende resultater fra modellerne gennemgås: 1. Elevatordriftstiden. 2. Samlet ventetid for vogne der skal benytte en elevator til transport mellem Plan 4 og den pågældende afdeling (ventetid pr. vogn). 3. Samlet kø tid for en elevatorkerne (ventetid pr. elevatorkerne). 4. Maksimalt antal vogne pr. etage. 5. Antal aktive portører for rød sløjfe (nærmere beskrevet senere). 6. Leveringstidspunktet for vognene på afdelingerne i forhold til ibrugtagningstidspunktet. 7. Transporttid for kostvogne udbragt fra og retur til varemodtagelse. Tabellen på side 23 præsenterer antallet af vogne fordelt på elevatorkerner. Denne tabel indeholder ikke afrundede værdier, hvilket simuleringsværktøjet ikke kan tolke. Derfor er udarbejdet Bilag A Fordeling af vogne, som kun indeholder afrundede værdier. Bilag A viser også mængden af vogne fordelt på hvert plan. Succeskriteriet Succeskriteriet for de 2 modeller er defineret ved følgende: 1. Der skal dagligt transporteres 1034 vogne (se Bilag A Fordeling af vogne) mellem produktionen og afdelingerne. Dette skal udføres således, at vognene står klar til brug på de respektive afdelinger til ibrugtagningstidspunktet for vognen (se Tabel 9.1 Leverance- & Ibrugtagningstider). 2. På eksisterende Skejby Sygehus skal kostvogne transporteres fra og retur til varemodtagelsen på under 2 timer. I forbindelse med tilknytning af det sydlige og nordlige ben (se figur side 4) skal kostvognene være udbragt fra og retur til varemodtagelsen på under 3 timer. Succeskriterier 1 og 2 evalueres henholdsvis i forhold til resultat nr. 6 og 7. 26 S i d e

9.1 Forudsætninger Simuleringsmodellen bygger på en række forudsætninger der er nødvendige for at beskrive de forskellige arbejdsgange for bl.a. samling af vogntog, transport af vogntog, transport af vogne mellem forskellige planer, osv.. I nærværende afsnit præsenteres disse forudsætninger. Leverance- og ibrugtagningstider Til udarbejdelse af simuleringsmodellen er beskrevet antallet af vogne der skal leveres til de 25 elevatorkerner over et helt døgn (se Bilag A - Fordeling af vogne). Dette skal yderligere specificeres med følgende oplysninger: Levering påbegyndes: angiver klokkeslæt for hvornår produktionen samler vogntogene og portørerne påbegynder udbringning af de pågældende vogne. Ibrugtagning: angiver klokkeslæt for hvornår den pågældende afdeling gør brug af vognen. Forberedelse og forbrugstid: angiver hvor længe afdelingen er om at bruge vognen så den igen er klar til afhentning. For at sikre alle udbragte vogne også bliver bragt tilbage er det nødvendigt at portørerne foretager nogle oprydningsrunder indenfor en bestemt tidsramme. Her indsamles brugte vogne og bringes tilbage til enten sterilcentralen eller varemodtagelsen. For at opnå en forholdsvis jævn belastning af portørerne er det nødvendigt at koordinere leveringstidspunkterne og oprydningsrunderne i forhold til hinanden. Nedenstående tabel præsenterer det anvendte forslag for hvorledes denne planlægning koordineres for de forskellige vogntyper. Sterilvogne Levering påbegyndes Ibrugtagning Forbrugstid [min] ([t]) Oprydning Tidsrum Antal vogne 1. pakke 5.00 8.00 100 Oprydning 1 9.45-10.45 56 2. pakke 9.00 9.45-10.00 100 Oprydning 2 14.30-15.15 56 3. pakke 12.00 12.45-13.00 75-90 Oprydning 3 16.30-17.30 56 4. pakke 13.30 14.15-14.30 75-90 - - 56 Kostvogne 1. pakke 7.00 7.15-8.45 20 Oprydning 1 8.15-9.15 66 2. pakke 11.00 11.15-12.30 20 Oprydning 2 12.15-13.30 64 3. pakke 17.15 17.30-19.00 20 Oprydning 3 18.15-19.30 64 Affaldsvogne 1. pakke 02.00 02.45-03.30 9 t. - - 119 2. pakke 14.00 14.45-15.30 9 t. - - 119 Depotvogne 1. pakke 20.00 21.00-23.00 20 t. - - 184 Linnedvogne 1. pakke 23.00 00.00-02.00 20 t. - - 194 Tabel 9.1 Leverance- og ibrugtagningstider 27 S i d e

Steril-, kost- og affaldsvogne er fordelt over flere daglige leverancer, mens depot- og linnedvogne leveres én gang dagligt. Generelt er ibrugtagningstidspunktet tilpasset leveringstidspunktet således en ny vogn ikke bliver leveret uden at blive taget i brug. Dette forhold gør sig dog ikke gældende for sterilvogne 1. pakke, der leveres et par timer før selve ibrugtagningen for at sikre, at alle vogne er leveret inden første operation. De 4 sløjfer Forløbet for en enkel vogn kan deles op i 4 faser. I forrige afsnit er 3 af faserne defineret som rød, blå og grøn sløjfe. I forbindelse med simuleringsmodellen tilføres en fase yderligere, der defineres som brun sløjfe. En kort præsentation af disse sløjfer er beskrevet i det følgende. Brun sløjfe: denne sløjfe beskriver produktionen (sterilcentralen og vareforsyningen), hvor vognene forberedes og samles i vogntog, som portøren afhenter. Den pågældende portør afleverer også brugte vogne i denne sløjfe. Rød sløjfe: denne sløjfe beskriver transporten af vogne mellem produktionen og elevatorkernerne, hvilket udføres af portørerne. Blå sløjfe: denne sløjfe beskriver transporten af vogne mellem plan 4, hvor portørerne afsætter og hente vogne, og de respektive afdelinger på de forskellige planer. Det antages, at det er logistikassistentens opgave at flytte nye vogne fra plan 4 ud til afdelingerne og transportere brugte vogne til plan 4. Grøn sløjfe: denne sløjfe beskriver anvendelsen af vognen på afdelingen. Her konverteres vognen over en bestemt tidsramme fra ny til brugt. I de fire følgende afsnit er præsenteret hvilke forudsætninger der er blevet afklaret for at kunne simulere de 4 sløjfer. Brun sløjfe I forbindelse med programmering af brun sløjfe (BrS) er indarbejdet følgende forudsætninger i simuleringsmodellen. Nr. Forudsætning Beskrivelse BrS.1 Vogntog Hvert vogntog har en øvre grænse på maksimum 10 vogne. Det er ikke muligt at blande forskellige vogne på et vogntog. BrS.2 Forberedelse af vogne Før en brugt vogn igen kan sendes ud til en afdeling skal denne igennem en behandling. Denne proces er ikke beskrevet og i simuleringen er det forudsat, at der altid er nye vogne tilgængelige i produktionen. Derfor optager denne ikke ressourcer eller tid. 28 S i d e

BrS.3 Samling af vogntog Det tager 1-5 min. at samle et vogntog og placerer det så det er forberedt til udkørsel. Det er muligt at samle 2 vogntog af gangen. Der er altid nok ressourcer til at samle et nyt vogntog mellem 1-5 min. BrS.4 Vogntog areal Der er kapacitet til at opbevare 2 samlede vogntog af gangen i produktionen. Her ses der bort fra returnerede vogntog uanset mængden af brugte returvogne der er hægtet på. BrS.5 Returnerede vogntog Mængden af vogne i et returneret vogntog kan varierer mellem 0-10. I modellen antages det at der altid er nye vogne tilgængelige i produktionen og der sættes derfor ikke ressourcer af til at modtage returnerede vogntog. BrS.6 Intelligent pakning af vogntog Vogntogene bliver hægtet således vognene skal leveres til nærliggende elevatorkerne (hvis muligt). Rød sløjfe I forbindelse med programmering af rød sløjfe (RS) er indarbejdet følgende forudsætninger i simuleringsmodellen. Nr. Forudsætning Beskrivelse RS.1 Elevatorrådighed Vogntransporten har fuld råderet over alle 25 elevatorkerner. Det forventes, at elevatorkernerne også benyttes af patienter og pårørende, hvilket simuleringen ikke tager hensyn til. RS.2 Elevator mellem Plan 1 og Plan 4 for sterilvogne Vogntog med sterilvogne bliver transporteret mellem Plan 1 og Plan 4 før de transporteres videre ud til den pågældende elevatorkerne eller tilbage til sterilcentralen. Elevatorkernerne C0, C1, C2, C3 og 45.01 kan anvendes til dette formål. Da mange vogntog typisk er sammensat af vogne der skal fordeles til flere elevatorkerner gennemfører alle sterile vogntog denne transport fra plan 1 til plan 4. RS.3 Elevatorhastighed Elevatorhastigheden er sat til 4.5 sekunder pr. etageskift (se side 22). RS.4 Antal trucks pr. elevatorkerne Der er kun plads til en truck med tilhørende vogntog ved elevatorkernen. Ved kø venter portøren med truck med tilhørende vogntog ved indgangen til fløjen for den pågældende elevatorkerne. 29 S i d e

RS.5 Fra-/tilkoblingstid pr. vogn Portøren frakobler eller tilkobler en vogn fra vogntoget på ca. 30 sekunder. RS.6 Bufferplads på plan 4 Mængden af vogne på plan 4 er begrænset til 11 vogne. Elevatorkernerne med 8 plan er begrænset til 13 vogne. Årsagen til denne øgede bufferplads skyldes et større flow af vogne over meget kort tidsrum. RS.7 Aflevering af vogntog Efter endt udkørsel af vogne returnerer portøren til varemodtagelsen/sterilcentralen. Her er sat 1 min. af inden portøren igen er til rådighed. RS.8 Transport af returvogne Ved afsætning af vogne kan portøren medbringe returvogne fra plan 4, hvis de er af samme type som de resterende vogne på vogntoget. Her gælder stadig reglen om maksimum 10 antal vogne pr. vogntog. Blå sløjfe I forbindelse med programmering af blå sløjfe (BlS) er indarbejdet følgende forudsætninger i simuleringsmodellen. Nr. Forudsætning Beskrivelse BlS.1 Logistikassistent Hver elevator har tilknyttet en logistikassistent. I forbindelse med valg af mindre elevatorer er der tilknyttet 2 logistikassistenter til hver kerne. Derimod har de større elevatorer med plads til 4 vogne kun tilknyttet 1 logistikassistent. BlS.2 Vogn flytning Flytning af vogn fra bufferpladsen på plan 4 (hvor portøren har afsat vognen) og ind i elevatoren er sat til 30 sekunder. Der er yderligere sat 30 sekunder til at flytte vognen ud af elevatoren og placere den i zone 1 (se forudsætning GS.1 for beskrivelse af zoner). Disse tider gælder også den flytning af vognen fra zone 4 og ind i elevatoren og videre fra elevatoren ud til bufferpladsen på plan 4. BlS.3 Elevatorhastighed Elevatorhastigheden er sat til 4.5 sekunder pr. etageskift (se side 22). BlS.4 Logistikassistentens udgangspunkt Det er defineret at logistikassistenterne starter og slutter på Plan 2. 30 S i d e

Grøn sløjfe I forbindelse med programmering af Grøn sløjfe (GS) er indarbejdet følgende forudsætninger i simuleringsmodellen. Nr. Forudsætning Beskrivelse GS.1 Afdelinger Den grønne sløjfe er delt op i 4 zoner: - Zone 1: Bufferareal til nye vogne nær elevator. - Zone 2: Nye vogne ibrugtages i afdeling. - Zone 3: Brugte vogne opbevares i afdeling. - Zone 4: Bufferareal til brugte vogne nær elevator. GS.2 Ibrugtagningstider Det er ikke alle vogne der tages i brug med det samme de er blevet leveret. Ibrugtagningstiderne i forhold til leveringstiderne fremgår i tabel 9.1. GS.3 Transport fra Plan 4 Nye vogne der ankommer til Plan 4 bliver transporteret til den respektive afdeling hurtigst muligt. GS.4 Transport til Plan 4 Efter endt ibrugtagning af en vogn kan den enten opbevares på afdelingen eller transporteres til plan 4. For kosten sker denne transport til plan 4 uden forsinkelse. Dvs., at logistikassistenten tilhørende Grøn Sløjfe transporterer vognen til plan 4 omgående. For de andre vogntyper frigives vognen til logistikassistenten en time før portøren udfører en ny levering eller oprydningsrunde. 9.2 Resultater & kommentar Nærværende afsnit præsenterer de simulerede resultater for begge modeller. For at kunne sammenligne resultaterne fra de 2 simuleringer er det et krav at alle andre parametre end elevator størrelsen i nybyggeri forbliver uændret. 31 S i d e

Resultat & kommentar nr. 1 Elevatordriftstiden Elevatordriftstiden er defineret som den tid elevatoren er booket til transport af et bestemt antal vogne. Dvs., at den også inkluderer tiden logistikassistenten bruger på at flytte vognen ind og ud af elevatoren. Tabel 9.2 viser et overblik over driftstiden for de 25 elevatorkerner. Resultaterne for model 1 er fordelt på 1 stor elevator for elevatorkernerne C0-C7 og 2 mindre elevatorer for de andre elevatorkerner. Model 2 indeholder kun én stor elevator for elevatorkerne. Ved sammenligning af driftstiderne i nybyggeri er det nødvendigt at sammenligne summen af værdierne for de mindre elevatorer i model 1 med den tilsvarende driftstid for elevatorkernen i model 2. 2 mindre 1 stor elevator elevatorer Elevatorkerne Stor elevator Mindre Mindre Større elevator ved Total antal vogne [min] elevator 1 [min] elevator 2 [min] elevatorkerne[min] pr. elevatorkerne 72.01 103 108 172 76 62.01 18 19 30 13 63.01 18 22 32 14 73.01 53 61 92 39 63.02 62 74 109 47 74.01 41 46 70 31 64.02 16 26 34 15 64.03 121 132 196 82 74.02 46 54 78 34 C7 154 154 66 C6 85 85 37 C5 79 79 34 C4 61 61 26 C3 191 191 64 C2 220 220 62 C1 157 157 13 C0 99 99 37 45.01 67 43 93 29 34.04 53 57 86 37 44.04 78 82 127 54 34.03 52 57 89 40 44.03 18 19 29 13 44.01 18 22 32 14 34.01 95 95 156 69 43.02 151 160 242 102 Tabel 9.2 Resultat 1 Driftstiden for elevatorer 32 S i d e

Det fremgår yderligere af tabellen, at der generelt er en sammenhæng mellem antallet af vogne der leveres til den pågældende elevatorkerne og driftstiden. Dette gælder både for model 1 og 2. Dette gør sig derimod ikke gældende for elevatorkerne C0, C1, C2, C3 og 45.01, som udover transport af vogne til elevatorkernen også transporterer sterilvogne fra plan 1 til plan 4 (se forudsætning nr. RS.2). Disse elevatorkerner benyttes mere hyppigt sammenlignet med antallet af vogne der leveres til elevatorkernerne. Tabellen viser, at driftstiderne reduceres ved anvendelse af én større elevator med plads til 4 vogne fremfor 2 små elevatorer med plads til 1 vogn pr. elevator. Driftstiderne for elevatorkernerne C0-C7 oplever helt som ventet en ubetydelig ændring, da det er større elevatorer der anvendes til begge simuleringer/modeller. Derimod oplever elevatorkerne 43.02 eksempelvis en reduktion på driftstiden på 69 minutter dagligt. Dette hænger sammen med, at 4 vogne kan transporteres samtidigt i forhold til 2 vogne. Et andet forhold der modvirker en reduktion af driftstiden ved anvendelse af en stor elevator er fordelen ved at have 2 logistisk assistenter. Ifølge forudsætning BlS.3 er der afsat 30 sekunder pr. logistikassistent til at flytte en vogn fra afdeling/plan og ind i elevatoren. Ved valg af model 2 er der kun tilknyttet en logistikassistent pr. elevatorkerne, hvilket vil øge driftstiden. Der er et par forhold simuleringen ikke tager hensyn til i forbindelse med skiftet fra mindre til større elevatorer, hvilket er gennemgået nedenfor: Simuleringen sørger for at tildele logistikassistenten opgaver (vogn der skal flyttes mellem plan 4 og afdelingen) med ét minuts mellemrum. Nogle gange er der behov for at flytte én vogn ad gangen, mens der i andre sammenhæng skal flyttes flere vogne på én gang. En reduktion af driftstiden med større elevatorer opnås hvis logistikassistenten først påbegynder flytningen når der minimum er mere end én vogn der skal flyttes ad gangen ellers opnås ingen fordele ved større elevatorer. Af ovenstående punkt fremgår det, at simuleringen er i stand til at tildele logistikassistenten en opgave, selvom den store elevators kapacitet ikke er fuldt udnyttet. Mens logistikassistenten er i færd med at flytte vognene mellem to plan, er der mulighed for at endnu én vogn skal flyttes, som i virkeligheden kan udføres sammen med den netop tildelte opgave. Men i modellen bliver denne flytning først gennemført næste gang der tildeles en opgave til en ledig logistikassistent. 33 S i d e

Resultat & kommentar nr. 2 & 3 Ventetider Her præsenteres de to typer ventetider, som beskriver købelastningen ved elevatorkernerne. Ventetid for alle vogne beskriver den totale ventetid for alle vognene ved elevatorkernen. Ventetid pr. elevatorkerne beskriver den tid der har været kø ved en elevatorkerne. I nedenstående tabel er der for model 1 kun medtaget sum værdier for elevatorkernerne i ny byggeri (ventetiderne er ikke fordelt på de mindre elevatorer). De 2 resultater dækker ikke ventetider for vogne i forbindelse med transport af sterilvogne mellem plan 1 og plan 4. Resultaterne gælder således kun for vogne der udbringes til den pågældende elevatorkerne. 2 mindre elevatorer 1 stor elevator Elevatorkerne Ventetid for alle vogne [min] Ventetid pr. elevatorkerne [min] Ventetid for alle vogn [min] Ventetid pr. elevatorkerne [min] 72.01 467 212 391 183 62.01 15 13 13 11 63.01 17 15 15 13 73.01 103 50 75 38 63.02 674 209 618 181 74.01 63 34 49 28 64.02 25 17 21 14 64.03 1941 406 1803 371 74.02 65 40 58 35 C7 180 93 182 95 C6 66 32 66 32 C5 77 34 77 34 C4 52 26 52 26 C3 1246 353 1246 354 C2 129 58 129 58 C1 13 10 13 10 C0 77 39 77 39 45.01 102 37 67 28 34.04 152 50 100 34 44.04 2303 401 2159 374 34.03 100 47 90 42 44.03 15 13 13 10 44.01 17 14 14 12 34.01 443 104 381 89 43.02 4409 599 4121 565 Tabel 9.3 Resultat 2 & 3 Ventetider Det fremgår af tabel 9.3, at ventetiderne reduceres ved anvendelse af større elevatorer. Denne reduktion af ventetiden er forventet og årsagen hertil er nærmere beskrevet i forrige afsnit. For elevatorkernerne 72.01, 63.02, 64.03, C3, 44.04 og 43.02 opstår bemærkelsesværdige høje ventetider for begge modeller. Dette skyldes, at der for de pågældende elevatorkerner opstår et scenarie hvor antallet af 34 S i d e

vogne der skal transporteres til plan 4 på en gang overskrider bufferpladsen på plan 4. Dette resulterer i ventetid indtil portøren har afhentet de brugte vogne på plan 4 og gjort plads til flere vogne. Logistikassistenterne er programmeret til at flytte brugte vogne til plan 4 så portørerne der medbringer nye vogne kan transportere de brugte retur ved samme kørsel. I begge modeller er denne flytning af brugte vogne til plan 4 sat til at starte en time før Levering påbegyndes (se Tabel 9.1). Ventetiderne er mest kritisk for elevatorkerne 43.02, hvilket hænger sammen med, at portørerne påbegynder transporten af vogne til elevatorkernerne i det nordlige ben og slutter af i det sydlige ben. Der er reelt plads til flere vogne på plan 4 i det nye byggeri end det der er forudsat (RS.6), hvorfor der forventes en reduktion af ventetiderne for de pågældende elevatorer i nybyggeri. Resultat & kommentar nr. 4 - Maksimalt antal vogne pr. plan. Det skal være muligt at estimere hvor stor en vognkapacitet de forskellige plan belastes med. For at håndtere den vognmængde er det interessant at observere det maksimale antal vogne der fremkommer samtidigt på et plan. Simuleringen er udført for begge modeller, men resultaterne har ikke varieret. Derfor er kun vist et sæt resultater for denne måling (se nedenstående tabel). Tabel 9.4 viser det maksimale antal vogne der er målt på et plan over et helt døgn fordelt på de 25 elevatorkerner. Elevatorkerne Plan 1 Plan 2 Plan 3 Plan 4 Plan 5 Plan 6 Plan 7 Plan 8 72.01 4 13 26 11 0 0 0 0 62.01 3 4 3 4 0 0 0 0 63.01 3 5 3 4 0 0 0 0 73.01 8 4 15 9 0 0 0 0 63.02 2 10 11 13 5 5 5 0 74.01 2 9 10 8 0 0 0 0 64.02 2 4 6 6 0 0 0 0 64.03 2 13 5 13 11 5 5 10 74.02 9 6 6 7 0 0 0 0 C7 8 17 13 11 0 0 0 0 C6 4 11 10 8 0 0 0 0 C5 8 8 9 10 0 0 0 0 C4 4 11 5 8 0 0 0 0 C3 4 18 21 11 0 0 0 0 C2 8 9 20 11 0 0 0 0 C1 3 4 3 4 0 0 0 0 C0 4 12 11 8 0 0 0 0 45.01 5 8 9 10 0 0 0 0 34.04 6 11 10 10 0 0 0 0 44.04 2 9 11 13 7 5 5 5 34.03 2 7 12 9 0 0 0 0 44.03 2 4 4 6 0 0 0 0 44.01 2 5 4 7 0 0 0 0 34.01 0 17 18 11 0 0 0 0 43.02 8 12 7 13 12 5 5 10 35 S i d e

Tabel 9.4 maksimalt antal vogne fordelt på elevatorkerne og plan Det ses at det maksimalt antal vogne på plan 4 ikke overstiger de angivet grænser (se forudsætning RS.6). Den største værdi der fremkommer er for elevatorkerne 72.01 på plan 3. Her leveres 2 affaldsvogne, 1 linnedvogne og 3 depotvogne, som er på afdelingen døgnet rundt (se tabel 9.1). Disse 6 vogne suppleres med 10 sterilvogne som tages i brug kl. 8.00. Næste leverance af sterilvogne starter allerede kl. 9 og ankommer derfor på plan 3 i elevatorkerne 72.01 før ibrugtagning af de første 10 sterilvogne er overstået, hvilket resulterer i et maksimalt samtidigt antal vogne på 26. Resultat & kommentar nr. 5 Antal aktive portører Resultat 5 viser antallet af aktive portører målt over et helt døgn. Simuleringen er udført for begge modeller, men afvigelserne har været ubetydelige. Derfor er kun vist et sæt resultater for denne måling, se nedenstående figur. Figur 9.1 antal aktive portører Figur 9.1 viser antallet af aktive portører, som leverer vogne i den røde sløjfe. Leverancetiderne er tilpasset således (se tabel 9.1), at de forskellige typer transporter ikke overlapper mellem kl. 19.30-07.00. I tidsrummet mellem 7.00-19.30 sker overlap af transporter mellem kost-, steril- og affaldsvogne. Med den valgte planlægning af leverancerne er der ikke behov for mere end 4 portører samtidig i tidsrummet kl. 19.30-07.00, mens behovet i tidsrummet kl. 7.00-19.30 er på 9 portører. Dette resultat fortæller intet om behovet for antallet af aktive logistikassistenter. Resultat & kommentar nr. 6 Overholdelse af leveringstider Formålet med dette resultat er at undersøge om de 2 modeller formår at levere samtlige vogne på afdelingerne i forhold til de planlagte ibrugtagningstidspunkter (se tabel 9.1). I simuleringen er programmeret en sporing af hver enkel vogn, som fortæller dens placering til et givet tidspunkt. Det har 36 S i d e

således været muligt at undersøge om de respektive vogne er blevet leveret ude på afdelingerne før ibrugtagningstidspunktet. Resultaterne for model 1 og 2 viste, at samtlige 1034 vogne blev leveret til deres respektive afdeling før ibrugtagningstidspunktet. Resultat & kommentar nr. 7 Overholdelse af transporttider for kostvogne Formålet med dette resultat er at undersøge om de 2 modeller formår transportere samtlige kostvogne for pakke 1, 2 og 3 (pakkerne repræsenterer morgenmad, frokost og aftensmad) fra og retur til varemodtagelsen på under 3 timer (se succeskriteriet nr. 2). For hver pakke måles tidsrammen fra levering af kostvogne påbegyndes til alle kostvogne igen er afleveret på varemodtagelsen. Denne måling er udført 3 gange dagligt. På tabel 9.1 ses, at levering for pakke 1, 2 og 3 påbegyndes henholdsvis kl. 7.00, 11.00 og 17.15. Resultatet af den samlede tidsramme er angivet på nedenstående tabel. Levering påbegyndes fra Vareforsyning Samtlige vogne returneret til Tidsrammen for transport frem og retur Vareforsyning Pakke 1 7.00 8.55 1 timer 55 minutter Pakke 2 11.00 13.25 2 timer 25 minutter Pakke 3 17.15 19.20 2 timer 5 minutter Tabel 9.5 Transporttider for kostvogne Det ses yderligere af tabellen, at tidsrammen er størst i forbindelse med frokosten (pakke 2), hvilket hænger sammen med, at der i dette tidsinterval også er en hyppig transport af sterilvogne. Dette kan give anledning til kø ved flytning af vogne til plan 4 fra afdelingerne, hvilket forsinker vognene til portørerne. Til aftensmaden (pakke 3) foregår også en transport af sterilvogne, hvilket påvirker tidsrammen. Den målte tidsramme for transport af kostvogne frem og retur inkluderer ikke tiden det tager at transportere kosten mellem lastvognene og produktionen. 9.3 Konklusion Der er udarbejdet 2 simuleringsmodeller, hvor den eneste afvigelse er valg af elevatorkoncept i det nye byggeri. For begge modeller blev succeskriteriet nr. 1 og 2 opfyldt. Dvs., at modellerne præsenterede en løsning der er i stand til: at levere samtlige 1034 vogne til afdelingerne før vognene tages i brug. at transportere kostvognene fra og retur til varemodtagelsen på maksimalt 2 timer og 25 minutter. Det kan konkluderes, at der både for modellen med mindre elevatorer og større elevatorer formås at gennemføre vogntransporten på DNU indenfor de planlagte tidsrammer. 37 S i d e

10. Bilag Bilag A Fordeling af vogne 38 S i d e