Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner - Hvad kan man gøre? - Georg Gottschalk, SBi, Aalborg Universitet
Emner i undersøgelsen Problemernes karakter og omfang Kommunale erfaringer Gennemgang af eksisterende virkemidler Forslag til nye virkemidler
Metoder i undersøgelsen Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse til udvalgte kommuner Registerundersøgelse Interviews i 3 kommuner
Problemernes karakter 1 Skæmmende, forfaldne, tomme huse eller huse, hvor der ligger affald og skrammel på grunden Tomme eller beboede huse med installationsmangler og/eller manglende isolering og/eller fugt Tilflytning af ressourcesvage grupper til en del af de dårlige boliger i lokalsamfundene og spekulation i dette Problemer med pantebrevsspekulation i forbindelse med køb og salg af en meget lille del af de tomme, dårlige huse.
Problemets omfang Størrelsesordenen er ca. 10.000 stuehuse og enfamiliehuse. Det er ca. 1½ pct. af de 650.000 af disse huse i byer og landområder med under 5.000 indbyggere Der er store regionale forskelle. Problemet er størst udkantsområder med boligoverskud. Uanset om antallet er noget mindre eller noget større end de ca. 10.000, er det et problem i sig selv at kommunerne kun griber ind overfor godt 100 af husene om året
Anvendte løsningsmåder generelt 1 90 pct. af boligerne i alt er beboede ejerboliger. Så er der ca. 30.000 udlejede boliger og ca. 30.000 tomme boliger. I runde tal har 5 pct. af de beboede ejerboliger installationsmangler, mens det samme gælder 10 pct. af de udlejede boliger og 20 pct. af de tomme boliger. Udkantskommunerne koncentrerer sig naturligt nok om de udlejede og de tomme boliger. I områder med tomme, forfaldne huse kan det ikke betale sig for ejerne af de dårligste boliger, som bebos af dem selv, at sætte dem i stand. Pengene kommer ikke hjem ved salg. Så disse huse bliver senere et problem.
Anvendte løsningsmåder generelt 2 Hver sag er unik. Det handler ikke kun om at rive en masse huse ned for at få balance mellem boligudbud og boligefterspørgsel. Det handler også om bevaringsværdier og helheder f.eks. at undgå skæmmende huller i en husrække
Nogle af de enkelte, brugte løsningsmåder 1 Affaldsbekendtgørelsen. Hvis de kun drejer sig om affald og bilvrag på grunden, virker den tilsyneladende godt. Opkøb af ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning af forfaldne boliger evt. med efterfølgende nybyggeri. Der har været stor usikkerhed om dette blandt kommunerne. Nu er det i løbet af projektet afklaret, at kommunerne kan gøre det med hjemmel i byfornyelseslovens opsamlingsparagraf - 98 stk.2. Men de kan ikke får statsrefusion. SBi- forslag: Statsrefusion til dette.
Et eksempel på opkøb med istandsættelse
Nogle af de enkelte, brugte løsningsmåder 2 Byggelovens bestemmelser om sømmelig stand og nedstyrtningsfare. Bruges meget, men den relative betydning af sømmelig stand er en hindring i landsbyerne. SBi s forslag: Her er landbrugslovens objektive begreb om skæmmende bygninger bedre. Planloven og boligreguleringsloven. I nogle tilfælde kan det være fornuftigt at tillade, at en helårsbolig i landzone med udsigt kan overgå til fritidsbolig.
Et eksempel på fritidsbolig
Nogle af de enkelte, brugte løsningsmåder 3 Boligstøtteloven: rådgivning af tilflyttere: Kontanthjælpsmodtagere m.fl. søger billigere boliger på landet, men de skal ikke bo i slum eller kondemnable boliger. Løsningen er rådgivning evt. med nægtelse af lån til depositum eller boligsikring
Nogle af de enkelte, brugte løsninger 3 Kondemnering. Kommunal tvivl om, hvorvidt man må kondemnere tomme boliger. Det må man ikke ingen er jo udsat for fare. Modargument: Enten er en bolig sundhedsfarlig eller også er den ikke Løsning 1: Særlige tilfælde: kondemnering ved lejeledighed eller senest en bestemt dato. Løsning 2: Lovændring ved f.eks. skimmelsvamp, der er en umiddelbar fare Samarbejde med jordbrugskommissionerne om skæmmende stuehuse (og driftsbygninger)
En kommende mulighed: Energimærkning af udlejningsboliger
Konklusion Betragt hver sag som unik og brug fantasien