Nuna Med September 2007 Unges Trivsel. Sundhedsfremmende indsats i forhold til sårbare unge borgere med ondt i livet. Afdelingssygeplejerske/ Master i Sundheds Antropologi Dorte Vangsø Simonsen Maniitsoq Sundhedscenter
Indhold Klinisk baggrund. Sundheds-antropologisk baggrund. Antropologisk undersøgelse i Maniitsoq 2005 Ambulante samtaletilbud til borgere med ondt i livet. Plenum.
Klinisk baggrund. Mødet med den lidende borger der ikke kan diagnosticeres ud fra en biomedicinsk forståelsesramme. Mødet med Paninnguaq.
Sundheds-antropologisk baggrund. Sundhedsantropologi befinder sig i grænsefladen mellem medicinen og antropologien. Vi kan ikke se borgerne i en bio-medicinsk optik alene. Sociale og kulturelle forhold måm medtænkes.
Sundheds-antropologisk baggrund. Analytisk skelen mellem lidelse og sygdom. Lidelse: en konkret lidelse, som opleves nærvn rværende rende for det enkelte individ. Her tænkes t påp forskellige menneskelige problemer, der bl.a. kan manifestere sig som somatiske symptomer. Problemer som fx. historiske omstændigheder, arbejdsløshed, shed, manglende uddannelse etc., hvilket kan være en byrde for både b krop og sjæl. Dette kan udmønte sig i stress og smerte samt andre former for efterslæb.
Antropologisk undersøgelse i Maniitsoq 2005 Baggrund: Politisk målsm lsætning: ( )) børn b og unges rettigheder, trivsel og livsmod skal prioriteres gennem sundhedspædagogiske dagogiske indsatser. Forskellige perspektiver påp social lidelse. Mikrokontekst: : erfaringer og fortællinger fra hverdagslivet. Makrokontekst: : historieskrivningen, og de økonomiske og politiske samfundsstrukturer.
det føles som et knust hjerte. En antropologisk undersøgelse af unge grønlandske pigers erfaring med følelsesmæssig smerte i dagligdagen, med særlig fokus på de unges egen oplevelse af årsagen til smerten, samt deres muligheder for at søge støtte hos deres netværk.
Metodiske overvejelser Man måm være villig til at lægge l det man ved til side og stole på, p, at det man derved får r del i, vil fåf værdi. Deltagerobservation & interview. Første skoledag, -Fokusgruppe interview Livsverdensinterviewet Ung med de unge,, etnografisk feltarbejde i ungdomsklubben.
Unge i et felt med Social Suffering Oplevelse af følelsesmf lelsesmæssig ssig smerte forbundet med miserable relationer til forældre, hvor der er manglende muligheder for at dele problemer og følelser. f Skam hænger h relationelt sammen med sladder, hvilket virker regulerende påp de unge. Længes efter nærhed. n Paradoks: : Dilemma mellem nærhed n og afstand. Mulighed for at bryde social kontrol, uden risiko for sladder.
Unges brug af narrativer Genskabelse af socialiteten ved at transformere individuel(subjektiv) ) erfaring med følelsesmæssig ssig smerte til kollektiv betydning. Kronologien i fortællingerne over begivenheder hjælper til at overskue følelsesmf lelsesmæssige ssige smerte på en mere begribelig og beroligende måde. m De unges fortællinger har bidraget til en følelse f af indflydelse påp eget liv.
Unges narrativ, - der kan omforme subjektiv erfaring til kollektiv betydning.
Konklusion Mange steder i verden begrebsliggøres res livet som en vej, hvor vi følger f sporene af dem, der er gået g før f r os og efterlader spor til dem, der måtte m komme efter. De unge i dette projekt har dog ringe voksen forbilleder, men måm selv finde en vej i livet der giver mening. Denne mening kommer til udtryk ved, at de unge gennem fortællinger, søger s kontrol over deres liv for at få forståelse af dem selv, - som sociale individer i en verden, hvor social lidelse for mange er meget påtrængende. Således S søger s de påp forskellig vis at vedligeholde socialiteten, som deres omverden med megen smerte truer med at nedbryde.
Ambulante samtaletilbud til borgere med ondt i livet. Ønske om forandring. Borgeren definerer hvad det gode liv er. At blive aktør r i eget liv i stedet for offer. Støttede ttede samtaler, med udgangspunkt i Storrytelling. Fortælling er en måde, m hvorpå negativ erfaring kan bearbejdes. Fra kaos mod samling Fremadrettethed, hvor bl.a. coaching og konfliktløsning og kognitiv terapi er redskaber.
Kønsfordeling af 92 samtaleforløb over en 2-årig 2 periode
Overordnede problemstillinger: Mere end 90% af klienterne har erfaringer med omsorgssvigt i barndomshjemmet, oftest relateret til alkohol, vold og dårlig d kommunikation i familien. De unge henvender sig primært rt med kæresteproblemer som udløsende faktor, for bagved liggende problemstillinger fra barndomshjemmet.
Samtaleemner i konsultationen
Tak for opmærksomheden.