Paleologisk mad & livsstil. Innovationsfonden giver til sund chokolade

Relaterede dokumenter
Paleologisk mad & livsstil. Innovationsfonden giver til sund chokolade

Hvor meget energi har jeg brug for?

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Spis dig sund, slank og stærk

Guide: Få flad mave på 0,5

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Kosten og dens betydning.

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Vejen til et varigt vægttab

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Hvor meget energi har jeg brug for?

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Kost & Ernæring K1 + K2

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I KLASSE

Guide Find din vej i der kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Inspiration til fagligt indhold

Kost hvilke muligheder har vi og virker de? v/ Gudrun Boost

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Kost & Ernæring. K3 + talent

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august /09/14

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Motion og diabetes patientinformation

Kost og ernæring for løbere

Type 1 diabetes patientinformation

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Kosttilskudsguide til ammende

Fact om type 1 diabetes

Anders Sekkelund

Kostpolitik i Dagmargården

April Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Guide: Tjek dig selv: Er du i risikozonen for type 2-diabetes

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Fit living en vejledning til træning og kost

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Skoleelevers spisevaner

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

De nye Kostråd set fra Axelborg

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

Forslag til dagens måltider

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Løbetræning for begyndere 1

Artikel 1: Energi og sukker

Passion For Unge! Første kapitel!

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Tips og ideer til et godt vægttab.

Gratis guide. Små skridt til vægttab der holder

Hvad bruges maden til

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

I dag står jeg her mere end 50 kilo lettere og må knibe mig selv i armen over, at det virkelig er sandt.

Forslag til kostplan:

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

Kopi fra DBC Webarkiv

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kostpolitik Børnehuset Petra

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Guide: Spis dig sund og slank

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Værd at vide om væskeoptagelse

CASE 2: Lauras brunch

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

KOPIARK KLASSETRIN

ERNÆRING. Solutions with you in mind

Gode Råd til kost & eksempler på måltider

Transkript:

Logik fra tiden 65.000 f.v.t. Specialudgave om sundhed Paleologisk mad & livsstil Lette logiske tips til at genvinde din sundhed ved egen hjælp Forår. 2015. Gratisavis Spis dig rask, slank og fuld af energi S6 Kan du erstatte kulhydrater med fedt og spise dig ud af overvægt, diabetes og andre livsstilsbetingede sygdomme... måske endda kræft? 1/3 af alle danskere har én eller flere kroniske diagnoser. Det har aldrig stået værre til med folkesundheden og overvægt hos både børn og voksne er mere normalt end det modsatte. Behøver det virkeligt være sådan? Med offentlig tilskyndelse er kulhydrat fundamentet i vores daglige kost, men hvad nu hvis det er en af årsagerne til, at vi bliver syge selvom vi gør alting rigtigt og spiser fuldkorn og får motion? Tillad os at præsentere et alternativ! Ketonmåling oven på Grejsdalsløbet 2014 (220 km cykelløb) Hemmeligheden om god nattesøvn Sov godt Mange klager over, at de sover dårlig eller slet ikke. Måske er det bare svært at geare ned og få styr på tankerne ved sengetid. Recepter på sovemedicin er blevet hverdagskost hos landets læger og helsekostbutikkers salg afnaturlige alternativer boomer. Men måske er der en logisk forklaring på, at vi i stigende grad har svært ved at sove eller blot mangler søvnkvalitet. Det handler om lys... eller måske snarere mangel på samme! Folkesundhed Gør vacciner mere skade end gavn? S10 S8 Innovationsfonden giver 100.000 til sund chokolade Produktet skal kunne tåles af alle... også diabetikere! Produkter på vej Hindbær/nød S_11 Reklame- og vidensbureauet 3fisk, er kommet på finansloven med støtte på 100.000 kr. fra Innovationsfonden til udvikling af vores chokoladeprodukter, der skal revolutionere folkesundheden. Pengene gives til udviklingsbistand, konsulenttimer hos AgroTech, der skal hjælpe med at finjustere smagen samt løse udfordringer omkring temperturstabilitet, der i øjeblikket driller lidt. Mandel/lakrids Efter vi selv er holdt op med at spise kulhydrater, manglede vi et produkt, der kunne træde i stedet for sukkerholdige snacks og derfor udviklede vi flere typer madchokolader uden kulhydrat, fortæller kontaktdirektør Paul Fisker. Hvis projektet når i mål, håber vi at kunne være på gaden med et eller flere salgbare chokoladeprodukter allerede i løbet af 2015. Flæskesvær Is Is uden fis... Tankeeksperiment Fjern diabetes på 24 timer Landets billigste økologiske stenalderbrød blanding Ka Hos Misto ka du spise is he Billig økologisk basisvarer Lakt S7 Sm Du elsker is, men får ondt i maven af den dejlige spise og de sædvanlige alternativer smager som at række tungen ud af vinduet. Det har Misto i Aarhus lavet om på. S3 S5 Denne avis er et filantropisk projekt udgivet af reklamebureauet 3fisk i forsøg på at højne folkesundheden. Målet med avisen er at give dig inspiration og redskaber til at genvinde styringen med din sundhed og derved opnå øget livskvalitet. Vi håber, at avisens artikler kan motiverer dig til at søge videre på egen hånd, for den eneste der kan give dig din helse tilbage, det er dig. 3fisk er et reklame- og vidensbureau med særlig interesse for paleologisk kost. Bureauet ejes af brødrene Carsten og Paul Fisker også kendt som:. Vores branche har den væsentlige del af skylden for den dalende folkesundhed og det er på tide, vi tager ansvar! Citat: Reklamebureauet 3fisk.

Tidende 02 LEDER Forår. 2015 Forår. 2015 PALEOLOGISK MAD & LIVSSTIL NO CARBS 03 Leder af Carsten Fisker, /3fisk Kig på billedet. For 40 år siden var dette virkeligheden. Solen der gik ned bag silhuetten af græssende kvæg og stod op på samme vis, var et hverdagssyn, hvis du bevægede dig bare lidt udenfor byen. I dag kan du møde bybørn der aldrig har set en ko og køer, der aldrig har set dagens lys. I 2013 kom kun 25 % af danske malkekvæg på græs, vi kender ikke tallet for kødracerne. Vi har i den grad bevæget os væk fra at have et naturligt forhold til de dyr og den mad vi spiser og den forsvunde græssende ko bliver et symbol på en fødevareproduktion, der udelukkende handler om markedsøkonomi og ikke skeler meget til dyrevelfærd, folkesundhed eller almindelig fornuft. Neandertalistisk fokus på kød Min filosofi omkring kost er, at vi er bedst tjent med at spise det, vi logisk set spiste dengang vi måtte jage, eller nok i virkeligheden mest indsamlede vores mad. Altså århundrede eller -tusinder før, vi begyndte at dyrke den og udviklede en decideret førevareproduktion. Og vi taler ikke om den misforståede og neandertalistiske fokusering på kød i rå mængder, som præger stenalderbølgen godt hjulpet på vej af misinformerende reklamekampagner fra en fødevareindustri, der lugter blod og nyt kød (læs: markedsandele). Jeg er selv hulemænd, men behøver ikke potensforlængende store bøffer, for at stive mit madego af. Havde vi så stort et proteinbehov, ville vores allertidligste forfædre have været uddøet og menneskeracen med. Det er simpelthen ulogisk. Desværre er der kommercielle interesser på spil og langt mere profit i at sælge proteinbarer end grønkål, selvom sidstnævnte er tusindfold mere næringsrigt. Jagten på den forsvundne ko Ligesom vi, har også koen, sit naturlige vækstmedium... og det er græs. Koen er verdens bedste græsslåmaskine og bruges faktisk som sådan flere steder i Danmark, hvor maskiner ikke kan komme til. De laver vildtpleje i ufremkommeligt terræn. Koen er en firbenet bulldozer og den har lige så mange maver, som den har ben og derfor kan den udnytte næringen i græs og vokse sig tung som en familiebil uden andet på menuen end grønne strå, mælkebøtter og kløver, der natrurligt vokser på eng og mark. Så hvorfor er det, vi insisterer på at fodre et af naturens vidundere op på korn, kraftfoder og underlødige sojaprodukter? Min ko skal sgu kun spise dens livret: græs! Derfor satte jeg mig for allerede for flere år siden at finde mit kød fra dansk kvæg på græs. Det skulle vise sig at blive en meget besværlig opgave. Min søgning startede på nettet og jagten gik ind på at finde en slagter i Aarhus, der havde kød fra græssende kvæg. Jeg fandt ikke mindre end 5 slagterforretninger, der sympatisk annoncerede og solgte deres historie på dyrevelfærd, næringsrigt og mørt kød fra danske kødkvægsracer på græs. Men jeg skulle blive slemt skuffet. I stedet for blot at tager deres ord for pålydende, ringede jeg alle butikkerne op og det skulle hurtigt vise sig, at de direkte adspurgt, hurtigt fik græsset galt i halsen og havde meget svært ved at svare for sig. Ud af de 5 slagtere, der annoncerede med kød fra dansk kvæg på græs, havde ingen det omtalte kød på lager, eller var i stand til at skaffe det. Det er da falsk varebetegnelse om noget og jeg tænker på, om jeg var blevet gjort opmærksom på dette, hvis jeg blot var mødt op i butikken og havde købt deres kød? Det er din og min skyld Det er let at give landmændene skylden og de er da heller ikke uden ansvar. Vi kunne også bebrejde slagteren eller supermarkederne for ikke at fokusere på rigtig kødkvalitet. Men i bund og grund er det et spørgsmål om markedsøkonomi og der er det dig og mig, der Ko på græs Jagten på den forsvundne ko! sidder på magten. Danske landmænd producerer blot det vi, forbrugerne, vil købe, uden nødvendigvis at kigge på om det vil redde verden, redde dig fra at spise dig syg eller hvorvidt produktionsmetoden øger eller mindsker koens livskvalitet. Men du kan påvirke ham. Det eneste der har landbrugets, og alle andre producenters, respekt, det er manglende adgang til din pengepung. Flyt verden én krone ad gangen Hvis du vil flytte verden, så start med at flytte dig selv. Tag et ansvar for dig selv og det du putter i munden. Stil spørgsmål og kræv svar og vær ikke tilfreds med, at det er fødevareproducenterne, der skal sætte standarden. Det skal du! Stem med din pengepung og køb de varer, der er produceret ordenligt, smager bedst og fordre din sundhed og trivsel i stedet for at underminere den. Og stem så alle de andre hjem. Vi fandt en ko med havudsigt Heldigvis findes det gode initiativ stadigt, du skal blot lede lidt. Under et kundebesøg i Ikast tog vi turen helt ud til vandet og fandt den forsvundne ko ved Ringkøbing, hvor den græssede tæt på klitterne og spejdede dovent ud over fjorden. Oven i købet på en vinterdag, hvor de fleste udekøer er blevet trukket i hi og står i stald, lænket til et trug med sojakage. Vi fandt også køernes ejere i den hyggelige Vestkystens Gårdbutik og underkastede dem forhør. Er jeres køer ude hele året? Hvad spiser de foruden græs? Får de menneskeproduceret foder, indrøm nu at I giver dem kraftfoder... med det gjorde de ikke! De kunne svare for sig, med en troværdig tilbagelænethed som kun vestjyder kan lægge for dagen. Kødet var oven i købet på prisniveau med den kedelige kornfodrede og gasmodnede stangvare, vi kender fra århusianske supermarkeder under den falske varebetegnelse Mesterhak. Mesterligt? Ikke i vores verden. Det her derimod var i sandhed mesterligt, kødets haute couture, hængt til modning i 3 uger som enhver slagtermester med respekt for sit fag gjorde tidligere. Og ja, de græssede ved egen kraft og blev ikke tvangsfodret. Nuvel, det tager lidt længere tid og en god bøf er så 2 år undervejs. Men den er værd at vente på og vi kan god li tanken om slow food. Køb part i en ko Det er helt op til dig og mig, om vi vil have godt eller dårligt kød. Om vi synes en ko skal stå ude eller inde og aldrig se dagens lys. Alverdens lovforslag og forordninger kommer aldrig til at blive afgørende på det punkt. Det gør kun din og min pengepung. I stedet for at investere i risikofyldte og finanskrisefremmende aktiver, så sæt dine penge i en græssende ko. Den investering kaster kun godt af sig og rækker mange generationer frem, ligesom den giver afkast her og nu på middagsbordet. Vi opfordrer til at købe anpart i en ko der vildtplejer eller til at opsøge lokale gårdbutikker, der har set vigtigheden af at få koen tilbage i den danske solnedgang. Carsten Fisker driver til daglig det prisvindende reklame- og vidensbureau 3fisk sammen med sin bror og kampagnon Paul Fisker. Imellem sig har de to et indgående kendskab til de mekanismer, der driver danske virksomheder. Gennem hele livet har de været på forkant med kost og ernæring, særligt fedtstoffer. I dag er brødrene foregangsmænd ift. at skifte kulhydrat ud med fedtstof og leve i den fordelagtige tilstand som 100% fedtbrændere, der kaldes ketose. Den viden bruger bureauet nu til at hjælpe andre og til at påvirke fødevareproducenter og myndigheder i håb om starte en offentlig debat med øget folkesundhed til følge. Lev livet fedt og fuldt ud uden kulhydrat Alternativt brændstof af Vi har brugt det meste af vores liv på at følge forskrifterne og efterleve de officielle kostråd til punkt og prikke. Vi har motioneret som gale og spist flere og grovere, lavglykemiske fuldkornskulhydrater end få i dette land, alt mens vi vogtede som høge på vores fedtindtag. Vi passede på med salt, talte vores æg og drak vand som kameler. Alligevel blev vi syge, var kronisk trætte og savnede i den grad livskvalitet. Hvad i himlens navn gik galt? Dine kostråd kommer fra reklamebranchen Hvis du tror de officielle kostråd som grundregel udspringer af videnskabelig evidens, store befolkningsundersøgelser og kloge mænd og kvinder i kitler, så bliver du skuffet over sandheden. Mange af de mest udbredte kostråd, som vi kan huske årtier tilbage og blot har accepteret for pålydende, er i virkeligheden reklameslogans udtænkt af dygtige kampagnemagere og tekstforfattere. Målet har været at sælge produkter uden nogen som helst hensyntagen til, om produkbeskrivelserne var sande eller om det råd en kampagne gav, holdt vand. For eksempel spiser de fleste af os morgenmad, fordi det er sundt, mange sikkert også fordi de er sultne, men lige så mange af pligt, fordi vi ved at det er godt for os. Men er det nu også det? Og hvor kommer rådet oprindeligt fra. Ingen synes rigtigt at kunne huske det! Nogle engelske forskere satte sig fornylig for at bevise påstanden. Det kunne de ikke. De kunne simpelthen ikke bekræfte, at der var belæg for at tale i favør for at spise morgenmad hellere end lade være og det er måske ikke så overraskende. Vores tro på morgenmaden er skabt af reklamebranchen og stammer oprindeligt fra en omfattende kampagne for et kendt havregrynsprodukt og udsagnet er fabrikeret med det ene formål at skabe øget afsætning. Den oprindelige danske madpyramide er et andet eksempel. Den blev oprindeligt udviklet i Sverige, hvor fødevarepriserne i 1974 steg voldsomt. Derfor opfandt svenskerne madpyramiden så de kunne informere befolkningen om de billigste madvarer i et forsøg på at undgå decideret fejlernæring. Den var altså ikke udtryk for, hvad der ville være det sundeste valg, blot du med nød og næppe kunne undgå fejlernæring. I 1976 adapterede FDM pyramiden og kradsede lidt i lakken på den svenske skabelon. Men igen var udgangspunktet at fokusere på de varer forbrugerne havde råd til og derfor blev fundamentet i pyramiden baseret på brød, korn, pasta og ris... billige kulhydrater og især det allerbilligste: Kornflakes og hvidt brød. Udgangspunktet var altså igen afsætning af produkter, og på ingen måder det sundeste alternativ. Alligevel er vi fortsat ud af den vej lige siden og gør det stadig med officielle kostråd basalt funderet på kulhydrater. Der er noget galt med vores basiskost Skal vi virkeligt tror på, at den stærkt dalende folkesundhed, hvor 1/3 af alle danskere nu har én eller flere kroniske diagnoser, blot er et tilfælde af sort uheld eller skyldes nogle enkeltstående elementer i vores kost. Stort set alle livsstilssygdomme er udtryk for, at vores immunforsvar i en eller anden grad angriber kroppens egne raske celler i stedet for de udefrakommende infektionstilstande det fra naturens side er tænkt til. Vi tror det ikke! Vi tror, det er fundamenter der endelig er ved at smuldre og vi begynder at betale prisen for årtiers vanvittige overforbrug og ensidige fokusering på kulhydrater. 65.000-års-logikken Hypotese: Måske er vi simpelthen slet ikke indrettet til at håndterer de store mængder kulhydrat, der er blevet den væsentlige del af vores måltider, flere gange om dagen, hver dag, året rundt i halve eller hele århundrede. Prøv at tænk over det engang. Er det logisk, at vores system skulle kunne holde til det? Måske er vores insulinstofskifte, den måde kroppen håndterer og justerer vores blodsukker, tænkt som en periodevis forsvarsmekanisme og ikke som en døgnbutik, der har åbent og er på overarbejde 24-7. Vi er konstant afhængige af at vores blodsukker er på rette niveau. Både for højt og for lavt, kan være farligt. Faktisk så farligt at selv en lille smule sukker (kulhydrat), eller mangel på samme i den forkerte situation, er i stand til at slå os ihjel. Det er insulin, der styrer balancen og det virker egentlig som et lidt skrøbeligt systen, der kunne have bedst af ikke at blive brugt hele tiden. Hvor sandsynligt er det, at vores fjerne paleolitiske forfædre havde overlevet som sukkerbrændere, hvis de hver anden time skulle forbi en bager og have en basse, måske med en sabeltiger i hælende. Måske var virkeligheden for 65.000 år f.v.t, at vores forfædre kun sled på deres insulinstofskifte i relativt korte sommerperioder, hvor udbud af sukkerholdigt frugt og bær bød sig til. Frugt der allerede dengang var tænkt til at gøre os afhængige øjeblikkeligt og give trang til mere sødt. Frugt der helt naturlig fik os til at overspise i en grad, at det kunne slå os ihjel, hvis ikke vores geniale insulinbaserede forsvarsmekanisme konverterede sukkeret til fedt og på rekordtid fedede os op, så vi kunne overleve den kommende vinterperiode, med sparsomt fødeudbud. På den måde ville vi kun belaste vores system med kulhydrat kortvarig og efterfølgende få en lang periode, hvor den involverede forsvarsmekaninsme kunne komme sig og genopbygge bolværket til næste sukkerangreb. Vi har søgt efter et svar i årtier og dette er det nærmeste, vi er kommet på en logisk forklaring på den stadig dårligere folkesundhed, der præger den vestlige verden. Men vi ka jo ikke leve uden kulhydrat Hvorfor ikke? Den lov står vist kun skrevet i lærebogen for fødevareproducenter, der allerede tjener fedt på at fede dig op på mere kulhydrat. Men vi skal jo bare spise groft og fuldkorn, så går det nok! Nej, vi kan om nogen skrive under på at hvis du først er blevet overfølsom for kulhydrat, med insulinresistance til følge (læs side 6-7 for nærmere beskrivelse), så gør fuldkorn ingen forskel. Hvis du fortsætter på et fundament af kulhydrat, så bliver du blot mere syg og udvikler Lad os lave et tankeeksperiment. Uden dom for, hvad der skabte ulykken, så lad os fjerne den ene åbenlyse faktor, der allerede trælbinder 300.000 danskere og ender med at sætte 1/3 af den danske befolkning på livslang medicinering og udløse en negativ spiral af følgesygdomme Type 2 diabetes. Okay, men vores hjerne kan ikke fungere uden sukker, det ved alle! Det kan vi klart modbevise på vej ind i vores andet år uden kulhydrat. Du tænker langt bedre uden kulhydrat og det kan bedst betegnes som en opgradering. Din hjerne er toptunet til at arbejde uden sukker i en tilstand der kaldes ketose. Og det er dit hjerte også. Vi kan bedst beskrive det, som oplevelsen af ens sande potentiale og måske den eneste farbare vej, hvis du selv vil gøre noget aktivt i forhold til at undgå eller endog spise dig ud af en bred vifte af livsstilssygdomme, ikke mindst Type 2 diabetes. Men hvorfor overser alle det åbenlyse. Er det virkelig fordi, der er flere penge i, at du forbliver syg fremfor, at du blive rask? Spis dig ud af diabetes på ét døgn Vi fatter ikke, at vi bliver ved med at lege med ilden. Hvorfor i alverden fjerner vi ikke bare udløseren for Type 2 diabetes og kurerer folk øjeblikkeligt? Hvorfor bliver vi ved med at jagte nye muligheder for at tvangsmedicinere syge mennesker, så de kan have et misserabelt liv næret af det brændstof, som formentligt både udløste deres sygdom, fastholder dem i den og på sigt blot gør den værre og trækker følgesygdommme i sit kølvand. Det er rent vanvid, når der findes et sikkert alternativ og vi kan kun se én forklaring: At der ikke er penge i historien! Konvertér en Type 2 diabetiker til fedtenergi og vedkommende skal aldrig igen tage medicin for sin sygdom og vil over tid faktisk spise sig tilbage til at kunne håndtere selv stærkt sukkerholdige fødevarer igen UDEN brug at medicin, men sit eget naturlige insulinforsvar. Det er ikke fiktion, det er sund fornuft. Hvis du selv har sygdommen i udbrud eller er begyndende insulinresistent, så tag sagen i egen hånd. Hvis du ikke kan tåle at spise kulhydrat, så skift brændstof og erstat det med fedt som din nye primære energikilde. Du har ansvaret for at genvinde dit helbred, men har du diagnostiseret diabetes (Type 1 eller 2) så tal med din læge omkring forholdsregler før du siger farvel til kulhydraterne.

Tidende Forår. 2015 bi Danm lli ark gs s te 04 STONEBROS / 3fisk. & livsstil 3fisk / Paleologisk mad Her er de skyldige. Det er os, der har lavet avisen... Vi, brødrene Paul og Carsten Fisker, har lavet denne avis. Vi er en del af en branche, der næppe kan tilskrives meget troværdighed, når talen falder på etik og moral. Vi burde være det første værn mod misinformation, forbrugernes ven, når vi videregiver virksomheders produktomtale i smartindpakkede kampagner. Men det er ikke virkeligheden. Vi er en del af et degenereret system, der får dig til at overforbruge og købe varer du ikke behøver, som gør dig syg og i det hele taget bidrager og fastholder dig i passivitet. Denne avis er første skridt i opgøret med vores egen branche. Nu vender vi over 40 års erfaring og insider-viden i dit favør. Kolofon Denne avis er udgivet i et lille oplag for egne midler. Den tjener til formål at bringe fornuften tilbage i debatten om folkesundhed og give læseren redskaber til at genvinde tabt helse og styring med sit liv. 1. oplag: 3.000 stk. 3fisk reklamebureau v/ Paul og Carsten Fisker Gartnerhaven 39 8451 Skødstrup Det lugter lidt af fisk, når et aarhusiansk reklamebureau klæ r sin egen branchen af til skindet Fra bureau til producent 3fisk er et lille aarhusiansk familieejet reklamebureau bestående af brødrene Paul og Carsten Fisker samt et fast netværk af samarbejdspartnere i ind- og udland. Bureauet gør ikke meget væsen af sig ud ad til men nyder internt i branchen respekt for sine løsninger, der både får nomineringer og vinder priser i konkurrence med nogle af landets største bureauer. Er der én kompetence som matcher vores ekspertise på markedsføring, så er det vores viden om kost og ernæring. Havde det etablerede system kunnet tilbyde en uddannelse på området, der ikke funderede på dataforvasket forskning og tydelige industriinteresser, var det nok blevet vores levevej. I stedet blev det et livslangt selvstudie uden om kommercielle interesser og misfarvede lærebøger og vi besidder i dag en indsigt på området som få matcher og vi nogle gange selv helst ville være foruden. En indsigt, der gør det svært at bevare fatningen, når vores konkolleger i branchen markedsfører nye produkter under parolen sundhed, når intet i verden kunne være mindre sandt. Hvad blev der af vores ansvar? Vi forstår ikke, hvornår det blev reklamebranchens ansvar ukritisk at sælge underlødige produkter for enhver pris og fuldstændigt forføre og misinformere forbrugerne i processen. Hvornår var det lige at vi, og producenterne vi skaber talerum for, krydsede grænsen og indbyggede datostemplet selvdestruktion i produkterne ud fra beregninger om fortsat forbrugerloyalitet. Hvornår var det egentligt det blev umoderne at lave gode produkter? Produkter holder op med at virke, ikke fordi de er gået i stykker, men fordi de er programmeret til det. Og hvordan kom vi afsted med at sælge læskedrikke med alkohol til mindreårige piger under overskriften I m a porn star, I ll do anything eller sukkerpumpede snackprodukter til børn under parolen Den sunde snitte! Ja, undskyld os, men vi sidder tilbage med røde ører og en meget dårlig smag i munden, som selv ikke den smarteste koffeinholdige energidrik kan skylle væk. Vi blæser i fløjten Whistelblowers er meget oppe i tiden og det er helt ufrivilligt, at vi dermed er med på noderne, for vi går helst mod strømmen. Men vi bliver nødt til at blæse i den fløjte og prøve at råbe forbrugerne op. Vi kunne selvfølgelig forsøge at appelere til industrien, men de forstår kun et sprog og det er drevet af begreber som markedskræfter, afsætningskurver og profitoptimering. Som reklamefolk, forbrugere, mennesker, vil vi ikke være med mere og der- for siger vi fra og opfordrer andre til at gøre det samme. Vi er nødt til at tage et medansvar og selv gøre noget aktivt for at få udviklingen tilbage på sporet og kun én ting har producenternes respekt: Adgangen til din pengepung! Stem med din pengepung Men vi, forbrugerne, er ikke uden ansvar og selvom det kan være svært ikke nogle gange at føle sig magtesløs og overtrumfet når modspillerne er store industriproducenter med milliardomsætning, så har du faktisk mere magt end du tror og besidder evnen til at ændre spillets gang eller fortsætte med at skubbe os ud over kanten. Stem med din pengepung. Køb med bevidsthed og træf gode valg. Hvis du vil have bedre produkter, så begynd med at købe velproducerede varer, prioriter økologi, bæredygtighed og stem de andre hjem ved at lukke din pung. Hver 3. dansker er i farezonen Vi står overfor en enorm udfordring. Hver 3. dansker har allerede én eller flere kroniske diagnoser. Vi har 300.000 diabetikere (type 2) og om 10 år er tallet steget til det dobbelte og her taler vi kun om de, som har været ved lægen og fået stillet diagnosen. Medregner vi danskere med insulin resistance, forstadie til type 2 diabetes, anslås tallet til at kunne inkludere op til 30 % af den danske befolkning og tilstanden har et vælg af bivirkninger, der kraftigt forringer vores livskvalitet og endegyldigt fører til akut sygdom. Ét scenarie er livlang medicinering af op til 1/3 af den danske befolkning og det kan nok vække begejstning hos de fleste medicinalproducenter. Der er Økologisk PALEOLOGISK BRØD BLANDING Økologisk, glutenfri brødblanding baseret på hele kerner, frø og mandler. Intet andet! Kun hele, naturlige råvarer. Tilsæt æg, fedt og lidt kærlighed. Pakket Indhold 1 kg Under sådan en prægtig hanekylling anbefalder vi et stykke velsmagende paleologisk brød og brug gerne rigtig smør på og godt med grønt på toppen. Velbekomme! En nation af kulhydratallergikere Udfordringen er vores primære energikilde, kulhydrat, der dels danner fundamentet i vores kost og samtidig spiller ind som medvirkende udløser på de fleste af vores livsstilssygdomme og ikke mindst diabetes. Vi er på vej til at blive en nation af kulhydrat-allergikere og det eneste der står imellem os og fuldstændig helbredelse er viljen til at se en alternativ energikilde. Læs mere på side 3. På baggrund af 25 års kosteksperimenter har vi selv knækket koden og lever nu af nødvendighed et godt og rigt liv uden kulhydrat, stik imod den stående evidens, at det ikke kan lade sig gøre. Det kan det og det er ikke bare et alternativ, det er bedst betegnet som en opgradering. Vi går ind i fødevareproduktion Der er ikke nogen producenter, der helt har forstået budskabet, så derfor tager vi nu depechen op selv med en serie produkter, der matcher verden, som vi ser den. Vi har opfundet en håndfuld fødevarer, der gør livet uden kulhydrat meget lettere og som smager godt. Det vil vi gerne dele med andre, der ønsker at gå samme vej, men savner redskaberne. Vi er startet i det små, men håber det kan udvikle sig, efterhånden som effekten spredes fra mund til mund. gr. /100 gr. Paleologisk mad & livsstil uhyre summer at tjene på, at vi bliver eller forbliver syge. Til gengæld er der ikke meget forretning i, at vi er sunde og raske. Men det behøver ikke være fremtiden, for der er et alternativ. Vi kan ved egen kraft spiser os tilbage til god helse ved hjælp af helt almindelige dagligvarer og det behøver ikke engang være svært. 9 kulhydrat 5 20.02.201 Paleologisk mad & livsstil Paleologisk brødblanding med kun få kulhydrater Danmarks billigste stenalderbrød-blanding af økologisk frø, kerner og mandler. Intet andet! Glutenfri og fiberrig. 1 kg. Eneforhandler: Misto, M.P. Bruunsgade 60, 8000 Aarhus C.

Tidende 06 KETOSE Forår. 2015 Forår. 2015 PALEOLOGISK MAD & LIVSSTIL KETOSE 07 Af: Carsten Fisker. Var vi ikke blevet reklamemænd og arrangør af cykelløbet Tour de Femme, så havde vi nok valgt en professionel levevej med at forske i human ernæring. I stedet har vi brugt hovedparten af vores fritid over de sidste 25 år på at studere emnet. Vi er gået skridtet videre end stenalderkost, paleo, LCHF og lignende kulhydratbegrænsede livsstilsændringer i forsøget på at besvare ovenstående spørgsmål! I processen er vi blevet kulhydratskeptikere. Kulhydrater er oppe i tiden og meget tyder på, at det måske ikke er den sikre energikilde vi går og tror. Samtidig flytter undersøgelser på vores fedtforskrækkelse og taler for, at vi skal spise meget mere af det. Er du forvirret og bange for at skifte din grove pasta ud med smør, avocado og kokosfedt, så læs videre her, hvor vi forsøger at give dig et lidt simplificeret svar... ellers vil vi være nødt til at bruge hele avisen! Forskellen på sukker og stivelse Lad os først slå et par termer fast. Kulhydrat er den bredest mulige term for sukkerstoffer. Forskellen på kulhydrater handler om deres kompleksitet. Hvidt bordsukker er f.eks. meget simpelt, nedbrydes let og optages derfor hurtigt i kroppen. Mere komplekse former, også kaldet stivelse, fra f.eks. bønner, rodfrugter og uforarbejdede kornsorter, kræver lidt mere tid at nedbryde og optages derfor langsommere. Nye undersøgelser har dog flyttet på denne opfattelse. Det vender vi tilbage til. Populært kaldes de simple former blot for sukker og mere komplekse kulhydrater for stivelse, men de er alle kulhydrater. Kulhydrat gør dig fed For langt de fleste af os bliver kulhydrater med alderen et problem. Det skyldes den konstante påvirkning af vores blodsukker via følgende mekanisme. Når du spiser kulhydrater, nedbrydes de i vores tarme til glukose, som er den simple form, vi kan optage i blodet. Den store mængde kulhydrat, der typisk er i vores kost, betyder en væsentlig forhøjelse af vores blodsukker. Det er vi ikke indrettet til at håndtere, og den hurtigste måde at få blodsukkeret ned, er at omdanne dele af sukkeret til fedt. Det er hormonstoffet insulin, der er ansvarlig for denne proces og omdannelsen foregår i leveren. Resultatet er lavere blodsukker, hvilket er godt, men sukkeret er nu omdannet til fedt (triglycerid), som flyder rundt i dit blod på vej til fedtvæv, hvor de kan lagres. Det er skidt, da du dels tager på i vægt og er i fare for at udvikle hjertekarsygdomme. Det er en myte, at det er fedtet du indtager, der forårsager hjertekarsygdomme, det er i overvejende grad kulhydrat, der er synderen. Kulhydrat giver fedt i blodet Mængden af triglycerider, fedtstoffer, stiger i takt med dit kulhydratindtag. Og det samme gør dit kolesteroltal (LDL). Sænker du kulhydratindtaget til et minimum og erstatter det med fedt, falder såvel mængden af triglycerider og LDL-kolesterol i blodet. Desværre er det stadig kotume, at behandle forhøjet LDL-kolesterol med bivirkningsfyldt medicin og en fedtfattig diæt rig på kulhydrat... det kunne klares uden medicin på den omvendte diæt! Vi misbruger os selv Kulhydrater er blevet grundpille i vores kost og indgår med overvægt i alle måltider. Hver gang du spiser større mængder kulhydrat, vil du forhøje dit blodsukker, dermed producere insulin og opbygge fedt. Det er en overlevelsesmekanisme fra urtiden, hvor vi levede som jægere og samlere. Et værn mod sporadiske kulhydratrige måltider, der ellers kunne være livstruende, f.eks. en sommers periodevise udbud af moden frugt eller bær. Desværre misbruger vi i dag den mekaniske flere gange dagligt med vores kulhydratrige kost og hyppige måltider. Det får store konsekvenser på sigt. Hver 3. har forstadier til diabetes De receptorer, der skal reagere på signalet fra insulin bliver løbende overbelastet og sløve til at reagere på Ketonmåling umiddelbart efter Grejsdalsløbet 2014 Kan du erstatte kulhydrater med fedt og spise dig ud af overvægt, diabetes... måske endda kræft? insulinet, hvorfor der gradvist skal mere insulin til for at normalisere dit blodsukker. Mere insulin betyder yderligere fedtopbygning og den tiltagende insulinresistance betyder problemer med at slukke processen igen, når blodsukkeret er normaliseret. Resultatet ender over tid i type 2 diabetes og livslang fejlmedicinering med insulin, der i virkeligheden blot gør dig mere insulinresistent, overvægtig og øger din risiko for andre livsstilssygdomme. Rent vanvid! Det anslås, at over en 1/3 af den engelske befolkning går rundt med forstadier til type 2 diabetes. Der er ingen grund til at tro, at det samme ikke gør sig gældende i Danmark. Fuldkorn hjælper ikke... Er du først blevet insulinresistent, hjælper det ikke, at du undgår det syndige hvide sukker og holder dig til fiberrigt fuldkorn, grov pasta, upolerede ris, rodfrugter og lign. komplekse kulhydrater. De senere års forskning viser nemlig, at kulhydraternes kompleksitet i praksis er uden større betydning for optagelseshastigheden og ender derfor med at have samme fedtopbyggende effekt. Derfor virker slankekure ikke Kulhydrat er den eneste form for energi, der kan fede selvom du, totalt set, ikke får mange kalorier. Derfor mislykkes de fleste slankekure med kulhydrat som hovedenergikilde. Selvom du tæller kalorier og er i underskud, dyrker motion og på papiret gør alting rigtigt, er din krop kemisk set stadig kun toptunet til én ting: fedtopbygning ikke det modsatte. Din krop vil modarbejde dig fra dag ét, og den er sat op til at genvinde ethvert vægttab, den dag du ikke længere kan holde kuren. Og ingen kan i længden holde en kalorier-restriktiv diæt baseret på kulhydrater og det ville ej heller være formålstjenstligt på sigt. Sukker gør dig afhængig Ikke nok med at kulhydrater tænder for kroppens fedtopbygning, de har også en afhængighedsskabendeeffekt, hvor indtag af kulhydrater giver trang Kalorieforbrug på 220 km fra kroppens fedtdepoter til flere kulhydrater og gerne søde sager. Det sker fordi det høje blodsukker hos den insulinresistente, oftest efterfølges af et niveau, der er for lavt. De sløve receptorer, formår ikke at afstemme insulinproduktionen korrekt. Denne bliver for stor og driver for meget sukker fra blodet, resulterende i lavt blodsukker. Det udløser trang til flere kulhydrater og især sødt, så blodsukkeret kan komme op igen. I rotteforsøg er trangen til sukker blevet målt mod kokain og det var sukkeret, der viste sig at skabe den hurtigste og stærkeste afhængighed. Derfor giver vi efter og det nye kulhydratindtag resulterer igen i forhøjet blodsukker og fedtopbygning... den onde cirkel er i gang. Vi har behov for et nyt redskab Forestil dig at du kunne slukke for kroppens fedtopbygning én gang for alle. At du i stedet kunne lære kroppen at bruge fedt, herunder dine fedtdepoter, som den primære energikilde. Tænk om du kunne frigøre dig fra trangen til sødt, få mere energi og overskud UDEN at tæller kalorier, UDEN at skele til fedtindhold og UDEN at være sulten hele tiden. Lyder det som utopi? Vi er blevet vant til, at slankekure skal være restriktive, besværlige og blottet for logik. Det er frustration og mirakelpiller, der sælger dameblade i håbet om, at den næste kur eller pille virker. Der er for få penge at tjene på simple kure, der virker...vi skal til at kigge fornuftsbaseret og logisk på ernæring og det kræver, at vi bevæger os årtusinder tilbage i tiden. Urmennesket var fedtbrænder Mængden af kulhydrat i vores kost udgør i dag 50-70% af det samlede energiindtag. Vi er alle sukkerbrændere, tilskyndet fra officiel side. Folkesundheden har aldrig værre dårligere. Overvægt er eksploderet, det samme er livsstils-/autoimmunsygdomme og cancer. Måske gør vi noget forkert? Urmennesket var næppe sukkerbrænder, for udbuddet af kulhydratrige fødevarer var sporadisk, der kom ikke en båd med bananer én gang om ugen og muligheden for at købe pasta i Super- Brugsen opstod først 1 million år senere! Derfor måtte vi ty til det eneste logiske: Meget mere fedt! Vi spiste, hvad vi kunne fange med vores hænder eller ramme med en sten. Mænd jagede og kvinder samlede. I, kvinderne, havde med al sandsynlighed størst succes, for det er svært at ramme en hare, i zig-zag med 60 km/t... vi kastede ofte forbi. Uden hare stod menuen på kulhydratfattige, spirede græsarter og planter, grøntsager, fede frø og nødder. Thomas Rode tager fejl Vi er helt i tråd med stenalderbølgens tankegang langt hen ad vejen. Vi skal tilbage til naturen, spise masser af uforarbejdet grønt, lidt frugt og gerne den fede slags, bær, frø og fede nødder, fede fisk, skaldyr og moderate mængder rødt kød... ikke en hel Yak-okse om dagen! At vi er tænkt til at spise enorme mængder protein, 2-300 gram dagligt, som bl.a. Thomas Rode taler for, holder ikke. Det er ulogisk og alt andet end sundt. Havde vi det ernæringsmæssige behov, ville vi være uddøet som race for millioner af år siden. Protein i de mængder er giftige, belaster vores fordøjelsesystem, vores lever og så konverteres dele af proteinerne til sukkerstoffer, der ender i vores blodbaner... og så er vi tilbage ved den onde cirkel tidligere beskrevet, selv ved lavt kulhydratindtag, nu blot forårsaget af store mængder protein. De færreste stenalder-tilhængere indser dette paradoks. Vi har selv været der, oplevet bivirkningerne, målt på vores blod og ændret kurs. Faktum: Vi kan overleve på sølle 30 gram protein dagligt, blot til reference. Optimalt skal vi nok have lidt mere, men alt med måde, Thomas. En sukkerjunkies bekendelser Igennem et helt liv har vi forsøgt at få kulhydrat til at fungere som primær energikilde. Til hverdag og under de mest ekstreme præstationer. Med en fortid indenfor mountainbikens hårdeste diciplin: 24 timer solo, ved vi, hvordan det er at løbe tør for sukker og ramme muren... ikke bare én gang men talrige gange gennem et helt døgn. Vi har været kulhydratjunkier i årtier og betalt prisen med vægtøgning, begyndende insulin resistance på vej mod type 2 diabetes, og autoimmunsygdom. Dette til trods for en meget aktiv livsstil. Set i bakspejlet fejlede kulhydraterne både til hverdag og til fest, med ustabile sportspræstationer til følge og dårlig livskvalitet. Heldigvis har vi haft mod til at gå imod strømmen og søge videre. Vi er blevet sande fedtbrændere. Vi har opnået ketose-tilvænning som muliggør et liv uden kulhydrat OGSÅ under krævende fysiske præstationer. Hvad er ketose? Ketose er den situation, hvor dit kulhydratindtag er så lavt, at kroppens lever- og muskeldepoter opbruges og kroppen derfor er nødt til at konvertere til fedtbrænding og dermed vælger fedt, i form af ketonstof, som den nye primære og foretrukne energikilde. Ketose opstår altså ikke bare fra den ene dag til den anden og der er flere måder at switche kroppen til fedtenergi. Når først du er der, skal du typisk holde dig under 50-60 gram kulhydrat dagligt for ikke at ryge ud af ketose. Nogle kan gå lidt højere og andre må holde yderligere igen. Kommer du fra en kost rig på kulhydrat, kan switchet være hårdt, ikke mindst for folk der spiser brød og drikker mælk. Begge dele indeholder opiater, opiumlignende stoffer, som påvirker receptorer i din hjernen. Det er derfor, vi ofte hører fra kunder, vi hjælper med kost: Jamen mit brød, det kan jeg umuligt undvære. Jeg elsker brød!. Nej, faktisk er du kemisk afhængig af det, og kærlighed har intet med sagen at gøre. Vi indrømmer dog, at enkelte får kærligheden af føle, når brød og mælk skæres fra. Det kan gøre ondt, men går heldigvis over og bliver til et helt nyt niveau af energi og klarhed. Denne her beskrevne form for ketose har intet at gøre med ketoacidose, som er en livstruende syreforgiftning, der kan optræde i forbindelse med diabetes. De to begreber blandes ofte fejlagtigt sammen, og fremføres som af diætister som argument for, at ketose og højt fedtindtag generelt er farligt. Det Sundt & syndigt MP Bruunsgade 60 8000 Aarhus C er usandt og blot udtryk for manglende indsigt. Ketose Et liv uden kulhydrat Som kulhydratskeptikere og fedtbrændere bliver vi ofte mødt med følgende spørgsmål: Jamen hvad med sport? Du kan jo ikke cykle langt uden kulhydrater? Fedt kan du kun brænde af ved lav intensitet og din hjerne, den kører jo på sukker, ikk? Intet kunne være mere forkert. Din hjerne behøver ikke sukker Faktisk fungerer den bedst på fedt i form af ketoner. Desværre danner kroppen kun ketoner, hvis der IKKE er sukker i dit blod. Så er kulhydratindtaget bare lidt for højt, ingen ketoner og din hjerne er hensat til at køre på lavoktan energi: sukker. Noget af det første vi oplevede, da vi skiftede fra sukker til fedtbrænding, var en helt utrolig klarhed. Vi tænkte simpelthen hurtigere, blev mere indsigtsfulde og ændrede sågar holdning til mange ting. Sukker lægger et slør hen over din hjerne og påvirker dine sanser. Det kaldes brain fog, hjernetåge, og de færreste af os lægger mærke til det, da det er en snigende tilstand opbygget over måneder og år. Den påvirker vores evne til at tænke, se sammenhænge, vores sanser og dermed evnen til at registrere faresignaler i vores omgivelser. Men da processen er langsom, oplever vi først tågen, når den letter... det kan tilgengæld ske på få dage, med den rette kost. 30% mere hjertekraft og mindre mælkesyre i benene Også dit hjerte foretrækker ketoner som brændstof og yder op til 30% bedre på fedtenergi frem for sukker. Lidt af en præstationsforbedring! Desuden kræver energiomsætningen i musklerne via ketonstoffer mindre ilt og det øger yderligere din præstation og nedsætter samtidig produktion af mælkesyre væsentligt. Du kan simpelthen cykle hurtigere, længere, træde hårdere i pedalerne og samtidig føle dig bedre tilpas. Vi testede ketose i Grejsdal Grejsdalsløbet havde i 2014 jubilæum og fejrede det med at øge længste distance til 220 km, 27 indlagte kategoriserede stigninger og ialt 2500 h/m. Vi havde allerede fået ketose til at fungere i hverdagen og under træning og tænkte løbet ville være den ultimative test på en ekstrem situation, hvor selv hårdnakkede low-carb kendisser, inkl. føromtalte stenalderkok, typisk vælger at slå tilbage på sukkerenergi! Nu er vi ikke typerne, der går tilbage til en fuser. Vi var fast besluttet på at få fedtenergi til at fungere 24/7, 365 dage om året, også under de mest ekstreme fysiske udfordringer. DET LYKKEDES! Vi har aldrig som sukkerbrændere oplevet at føle os så godt tilpas i et løb... og slet ikke over så mange timer. Løbet blev kørt alene på fedtenergi, fra kroppens fedtdepoter, hvilket blev bekræftet af ketosemålinger gennem løbet. Du er stabil fedtbrænder, når dit Kaffe Laktosefri Tlf.: 3216 6060 info@misto.dk facebook.com/mistoaarhus Hos Misto ka du spise is he Ka Lakt Sm Smoothies Superfood Laktosefri Økologi Nødder ketontal ligger mellem 1,5-3,5 mmol/l. Vi toppede på 6,3! I alt 7786 kcal blev forbrændt under turen. Intet sukker blev indtaget, kun lidt kokosfedt og ca. 6 liter vand med salttilskuddet Elete. Som fedtbrænder mister mere salt end ved sukkerbrænding. Der var ingen kostmæssige forberedelser til løbet. Ingen vaskebalje-store pastaretter som skulle fortæres. Selv en fit, slank person har ca. 40.000 kcal i sine fedtdepoter, nok til flere dages cykling og de er til umiddelbar rådighed, som fedtbrænder. Sukkerbrænderen kan kun lagre 2000 kcal i sukkerdepoterne. Det modsvarer 2-3 timer på cyklen, før der skal fyldes på igen. Ketose mod sygdom Ketose handler ikke kun om at skabe den optimale situation for varigt vægttab og bedre præstationsevne... det er blot en sidegevinst. Ketose handler om din sundhed. Et liv som fedtbrænder byder på uanede muligheder for at tage dit helbred under egen fane, men det kræver mod til at gå mod det etablerede system. Vi har selv spist os af med overflødige kilo, på en kost med op til 80% energi fra fedt og flere kalorier end vi spiste som sukkerbrændere. Vi har spist os ud af vores begyndende type 2 diabetes, og vi har sat autoimmunbaseret inflamation i bero. Andre under vores vejledning har gjort det samme og desuden sagt farvel til blodtrykssænkende medicin, ja sågar spist sig til færre astmagener... listen er lang. Du elsker is, men får ondt i maven af den dejlige spise og de sædvanlige alternativer smager som at række tungen ud af vinduet og vi synes ærligt talt heller ikke det er fair, at en fødevareallergi eller måske autoimmunsygdom, skal dømme nogen på bænken, når det kommer til at nyde fantastisk italiensk is. Det har Misto lavet om på. Danmarks bedste is? Vi leder altid efter mennesker der har samme tilgangsvinkel som vi til opgaverne. Der skal være sjæl med i processen og det må gerne gøre lidt ondt. Det kan være svært at ville lidt mere end alle andre og virkelig lægge kærlighed i sit produkt. Vi fornemmer klart kærligheden, når vi smager Mistos frisklavede italienske is, men er heller ikke blege for at udfordre Nabil, der er manden bag isen og butikken. Is er en af de sukkersynder vi nyder i ny og næ. Og hvorend vi kommer hen i landet og møder is med potentiale, så smager vi på det for at udfordre Nabil. Men vi bliver altid bekræftet i, at han er foran konkurrenterne. Diabetikere og mælkeallergikere Vi plager konstant Misto om nye varianter uden tilsat sukker og uden mælk. Vi har spist os ud af begyndende Type 2 diabetes, så det er mere på grund af bevidst fravalg end nød, at vi søger disse alternativer, og Nabil er den eneste, der er lykkedes med at lave disse sundere varianter, så vi ikke kan smage forskel til den ægte vare. Det har vi ikke oplevet før. Og det er jo fantastisk, at vi stadig kan Kræftceller er sukkerbrændere Flere uafhængige forskere er begyndt at kigge på ketose i bekæmpelse af kræft. Meget tyder på, at kræftceller har en bygningsfejl i de energiproducerende celler kaldet mitokondrier, Modsat alle andre celler i vores krop formår kræftceller ikke at forbrænde fedt. Kræftceller trives kun på sukkerenergi. Uden for det etablerede system, er man derfor begyndt at bruge ketose i behandling af kræft. Om det ligefrem kan udsulte kræft eller blot stille det i bero, kræver mere evidens. Vi synes det er en utrolig spændende ny vinkel på kræftforskning, og vi kunne godt tænke os at det etablede system kigge mere i den retning end at søge lykken hos medicinalindustrien. Fra 2000-2010 rangerede Carsten blandt top 10 på den danske mountainbikescene indenfor ekstreme distancer med fokus på 24timersløb, soloklasse. Han har fuldført nogle af verdens hårdeste udfordringer indenfor mountainbike og har gennem hele livet været på forkant med kost og ernæring, særligt fedtstoffer. I dag er Carsten en af de få, der er lykkes med at performe maksimalt under såvel ekstreme sportspræstationer, som i hverdag, uden kulhydrat... kun på fedtenergi. Den viden bruger han til at hjælpe andre som ønsker at konvertere til fedtenergi. Spis is uden fis! nyde en af de spiser, vi tidligere skattede allerhøjest. Smagen hos Misto er altså ligeså god, om isen er med eller uden (mælk og sukker) og vi håber virkelig, at det budskab må blive spredt til de grupper, som ikke normalt tåler is. Dette er IKKE en annonce Denne artikel er ikke en advertorial, altså skjult reklame betalt af Misto. Den er skrevet af vores egen frie vilje og betalt af /3fisk fordi vi synes Mistos produkter fortjener omtale og et langt større publikum end p.t. tilfældet. Særligt blandt personer med allergi, diabetes eller anden autoimmunsygdom, der trænger til at forkæle deres smagsløg uden bivirkninger og som ikke tåler de vanlige varianter af italiensk is på sukker og mælk. Misto kan levere varen både med og uden og du vil ikke kunne smage forskel. Så har du en allergiker i familien eller en bekendt med diabetes, så giv ordet videre. Vi lover til gengæld at presse på for flere varianter uden mælk og sukker, så de der ikke tåler det brede udvalg, får yderligere smagsoplevelser at vælge imellem. Vi samarbejder med Misto Ja, vi kan beskyldes for at være farvet, da vi har et samarbejde og er på vej til selv at stille produkter i hans butik. Derfor er vi helt åbne omkring det og garanterer, at vi står ved de rosende ord, alene fordi han fortjener vores respekt. Tak for pragtfulde isoplevelser. /3fisk Læs mere på: Misto.dk

08 KORT NYT 1 Æbler 2 Jordbær 3 Druer 4 Selleri 5 Ferskner 6 Spinat 7 Snack peber 8 Nektariner (international) 9 Agurk 10 Cherry tomater 11 Ærter i bælg (international) 12 Kartofler 13 Chili 14 Blåbær (USA) 15 Salat 16 Grønkål 17 Blommer 18 Kirsebær 19 Nektariner (USA) 20 Pærer 21 Clementiner 22 Gulerødder 23 Blåbær (international) 24 Grønne bønner 25 Græskar 26 Squash 27 Hindbær 28 Broccoli 29 Ærter i bælg (USA) 30 Forårsløg 31 Appelsiner 32 Bananer 33 Tomater 34 Vandmelon 35 Honningmelon 36 Champignon 37 Søde kartofler 38 Blomkål 39 Netmelon 40 Grapefrugt 41 Aubergine 42 Kiwi 43 Papaya 44 Mango 45 Asparges 46 Løg 47 Frosne sukkerærter 48 Hvidkål 49 Ananas 50 Majs 51 Avocado Tidende Hvis du altid køber økologisk bliver du udsat for langt færre sprøjterester. Her er listen over det frugt og grønt, der indeholder flest pesticider med de værst listet øverst. Vi har ikke kunnet finde nogen dansk eller europæisk opgørelse, så listen her er den årlige oversigt fra EWG, Enviromental Working Group, lavet over det amerikanske marked og nogle få internationale frugt og grøntsager. Danske landmænd bruger langt færre sprøjtemidler end amerikanske, men listen giver dig et fingerpeg om, hvor du skal passe på. Se mere på: http://www.ewg.org Det er vigtigt at købe økologisk. Ikke så meget pga. næringsindhold kontra konventionel dyrket frugt og grønt, som er til stede men mindre signifikant. Det er til gengæld ikke faren for sprøjterester som er ekstremt skadelige for vores helbred og her kan der være enorm forskel. Stanford Universitet publiserede i 2012 en undersøgelse, der dokumenterede, at folk der spiser økologisk har mindre ophobning af pesticider i kroppen især børn. Hvis vi som forbrugere skal præge udviklingen i den rigtige retning, er vi En god mavefornemmelse Du er, hvad du spiser, siger et gammelt ordsprog, men måske burde det omskrives til: Du er, hvad DE spiser! De er dine tarmbakterier og dem er der mange af. Den voksne menneskekrop består af ca. 100 billioner celler (et barn det halve), men det er 5-10 % af disse der er menneskeceller, resten er bakterier i dit fordøjelsessystem. Der kan være helt op til 1 billion bakterier pr. gram tarm. Disse bakterier er livsnødvendige, da vi uden ikke ville kunne nedbryde vores mad og optage næring. Måske derfor benævnes de probiotika fra græsk, der betyder for livet. 80 % af dit immunforsvar er tarm Dine tarme udgør op til 80 % af dit immunforsvar, så det er ikke så underligt, at vi får det skidt, hvis maven ikke fungerer. De fleste af vores livsstilssygdomme hænger sammen med vores immunforsvar idet immunforsvaret begynder at løbe løbsk og angiber vores egne raske celler, fordi det ikke kan kende forskel på ven eller fjende. Disse sygdomme kaldes under ét for autoimmunsygdom og inkluderer bl.a hjertekarsygdomme, Vacciner nødt til at begynde at købe de produkter, som vi tror mest på, også selv om de koster lidt mere. Sådan læser du listen Listen ovenfor er EWG s guide til sprøjterester i konventionelt dyrket frugt og grønt. Den laves årligt og denne er fra 2014, da 15-versionen ikke er på gaden endnu. De mest giftige er listen fra toppen, med æblet som den værste. Det beskidte dusin markeret med rødt bør du kun købe økologisk, mens du fra den modsatte ende af listen godt kan plukke lidt grønt, især avocado, uden at blive udsat for nævneværdige sprøjterester. PALEOLOGISK MAD & LIVSSTIL Forår. 2015 Forsvar dine tarme, de er dit immunforsvar diabetes, sclerose, autisme, depression og flere psykiske lidelser, overvægt, gigt, allergier, herunder også glutenallergi og mange flere. Alle disse sygdommer relaterer på en eller anden måde til vores tarme og især fænomenet utæt tarm, hvor der opstår huller i tarmvæggene, og dermed mulighed for at uønskede stoffer kan krydse tarmbarrieren og gå i vores blod. Man ved ikke præcist, hvordan mekanismen fungerer, hvad der er hovedudløseren og i hvilken rækkefølge tingene sker. Men det er sikkert, at der er en tydelig sammenhæng til vores tarmflora i næsten alle henseender, når det kommer til vores sundhed. Du podes allerede under fødslen Vi ved i dag at børn født ved kejsersnit allerede fra fødsel er bagud på point og sat op til et liv med risiko for allergier og måske mere alvorlig autoimmunsygdom. Det sker fordi barnet ikke udsættes for moderens bakterieflora, som optages gennem munden under fødsel og dermed sætter stammen for barnets fremtidig bakterieflora og immunforsvar. Det er grunden til, at nogle sygehuse nu poder børn taget ved kejsersnit med moderes tarmbakterier. Tag en probiotika-kur Hvis du vil være rigtig sund og rask, så skal du have et sundt tarmsystem. Ud over penicillin, så dræber også sukker, kunstige sødemidler og for få fibre, dine tarmbakterier og i de tilfælde vil det være en rigtig god idé, at tage en kur med probiotika på pilleform for at genskabe din naturlige flora. Vi samarbejder med den danske importør af Udo s Choice Probiotik,a som også har en annonce på bagsiden af denne avis, hvorfor vi med rette kan beskyldes for ikke at være upartisk. Vi køber og bruger selv produkterne og har mødtes personligt med den verdenskendte canadiske fedtforsker Udo Erasmus for at kigge ham i øjnene. Vi stoler 100 % produktet. Det hurtige svar på overstående spørgsmål er nej! Så hvorfor er vaccinationsprogrammer på befolkningsniveau oppe på regeringsplan? Fordi det her handler om markedsandele og tal med så mange nuller, at medicinalindustrien er villige til at oversælge vaccinernes effekt og tage en bivirkning eller to med i købet. Industrien siger selv de ikke virker I 2011 fik en sammenslutning af verdens største medicinalgiganter, og vaccineproducenter, en lov igennem i den amerikanske kongress, der fremover vil sikre dem mod sagsanlæg som følge af bivirkninger forårsaget af bredspektrede vaccinationsprogrammer udrullet på befolkningsniveau. For som de pointerede: Vacciner er uundgåeligt usikre Den lader vi lige stå et øjeblik... og denne artikel kunne egentlig bare slutte her. Men lad os bare grave lidt videre og kigge på det historiske perspektiv, som er det argument vi altid møder fra fortalere for vaccination. Historien fortæller sandheden Vi får altid læst lektien om, hvordan vaciner udryddede de store epidemier af f.eks. polio, mæslinger og skoldkopper. Faktum er bare, at det ikke passer. Her er et eksempel på den historiske virkelighed for mæslinger. I det 18. århundrede og tidligt i 1900-tallet var mæslinger en af de store dræbere på verdensplan. Først i 1963 begyndte amerikanerne et vaccinationsprogram mod sygdommen, og på det tidspunkt var sygdommen allerede 98 % udryddet. Altså FØR amerikanerne overhovedet blev vaccineret. Sygdommen blev udryddet som følge af bedre øget levestandard, bedre sanitære forhold der tidligere var en smittekilde og bedre kost. I England har man ført statistik over sygdommen siden 1838, og her begynder befolkningsvaccinationerne først over 100 år senere i 1968. På det tidspunkt var sygdommen tæt på 100 % udryddet! Vi kunne ikke finde ét eneste statistisk bevis for at vaccinationsprogrammer virker. Vi får at vide, at det handler om at opbygge antistoffer, men selv personer, der ikke besidder evnen til at danne antistof, kan blive immun over for sygdomme på samme vis som alle andre. Man aner ikke, hvordan tingene præcist hænger sammen. Influenza vacciner har en effektivitet helt ned på under 1 % og HPV vaccinen Gerdasil som tilbydes alle kvinder/piger i Danmark, har i USA udløst 30.000 registrerede tilfælde af følgevirkninger og 140 dødsfald... Og amerikanske læger har ikke engang indberetningspligt. Vacciner kan indeholde både kviksølv, aluminium og rester af stamceller fra aborterede menneskefostre... sidstnævnte er man vist trods alt gået bort fra. Du ønsker ikke noget af det i dit blod! I Italien faldt der i 2014 den første dom på området til fordel for forældrene til en autistisk dreng, som blev tildelt erstatning fordi sygdommen var udløst af vaccination. Vi skal have en debat Den er allerede godt i gang på diverse sociale medier, hvor unge mødre er bekymrede og ønsker at takke nej. Vi forstår så udmærket jeres bekymring. KORT NYT 09 Steg i smør med god samvittighed Penicillin slår tarmbakterier ihjel Har du på noget tidspunkt i livet fået en penicillin-kur mod en infektionssygdom, så vær opmærksom på en sådan kur slår dine tarmbakterier ihjel i et sådant antal, at det kan tage år at genskabe dem og måske sker det aldrig. Derfor du fortsætter livet intetanende med nedsat immunforsvar, hvilket over år kan give dig problemer. Virker vacciner? Her kan du se, hvilke frugt og grøntsager du bør købe økologisk og hvilke du kan slippe af med at spise fra konventionel dyrkning Støt økologi Forår. 2015 Fedt eller olie? Når vi begynder at grave i fedt og især de anprisninger og skræmmebilleder, der har præget debatten i over et halvt århundrede, dukker mange skjulte sandheder op om datavaskede undersøgelse, falske rapporter og industrilobbyisme, der har ført til tab af folkesundhed. 6. sep. 2015 laver vi 90.000 kr. til kampen mod brystkræft i Tour de Femme På 2 sek. går BPA fra en kassebon i dit blod Deltag i Danmarks bedste motionscykelløb for kvinder, til fordel for kvinder Hormonforstyrrende Når 3fisk ikke driver reklamebureau eller udvikler sundhedsfremmende fødevarer, som vi naturligvis først tester på, os selv, så arrangerer vi også et af verdens største kvindemotionscykelløb: Tour de Femme. Tour de Femme handler om livsglæde og sætter rammerne for at helt almindelige kvinder, der blot ejer en cykel, kan prøve kræfter med cyklens marathondistance. Løbet er 103 km og ikke nogen konkurrence. Du behøver hverken racercykel eller tricot. Op mod halvdelen af vores deltagere tager Touren på citybike, bedstemorcykel eller sågar mountainbike. Løbets serviceniveau er uden sidestykke, med flere depoter end noget andet løb, rigtig mad med fokus på økologi, hindbærsnitter, kørende værksteder og vandkaniner, massage og meget, meget mere. Tilfredshedsgraden ved sidste måling var 98,7 %, men vi arbejder på at nå 100! Tilmelding på: Tourdefemme.dk Det stærkt hormonforstyrrende stof bisphenol A (BPA) findes ikke bare i bl.a. plastflasker. Det findes også i det termoprintpapir der bruges til kassebon er. Holder du en bon mellem fingrene i blot 2 sekunder, kan BPA efterfølgende måles i dit blod. Spørg hvor du handler om de bruger termoprint papir og bed dem i så fald om at skifte printsystem. Skal du ikke bruge din bon, så sig nej tak og lad være med at røre ved den. Hormonbøffer og genmodificerede fødevarer på vej EU samhandelsaftale med USA USA er meget længere fremme end vi, når det kommer til fødevareproduktion ud af landbrugssektoren. Ikke når vi snakker dyrevelfærd og økologi forstås, men de slår europæiske landmænd milevidt på overvejende genmodificeret såsæd, der simpelthen er umulig at slå ihjel selv med enorme mængder pesticider som naturligvis ender i produkterne. I kødproduktionen er brug af hormoner, som er forbudt i EU, og antibiotika ligeså almindeligt som det daglige tilskud kraftfoder og produkterne er på vej til de danske supermarkeder, når handels- og inve- steringsaftalen TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership) mellem EU og USA falder på plads. Vi er bekymret for den aftale, for vi kan nok regne ud, at produkterne har et højere dækningsbidrag for supermarkederne og derfor skubber andre og bedre produkter ud. Særlig brugen af antibiotika er bekymrende, da det giver multiresistente bakterier, der er umulige at behandle. En spritny rapport bestilt af den britiske premierminister David Cameron anslår, at multiresistente bakterier i 2050 har kostet 300 mill. menneskeliv på verdensplan og udgiften til behandlinger vil runde 100 billioner kroner. Uskyldig ser den ud, men i 2050 har den slået 300 mill. mennesker ihjel iflg. ny rapport bestilt af den britiske premierminister David Cameron Verdens største fedtstudie var fusk I 1953 publicerede amerikaneren Dr. Ancel Keys en undersøgelse, der skulle komme til at danne grundlag for den fedtforskrækkelse, der har hersket helt op til i dag og stadig præger mange både lægfolk og eksperter. Undersøgelsen er kendt som the Seven Countries Study og blev som navnet antyder lavet over tal fra 7 lande. Man lavede altså ikke noget forsøg, men kiggede på tal for hele befolkninger og ledte efter sammenhænge. Det kaldes for metaundersøgelser og kan være et uhyre præcist redskab, hvis det gøres ordentligt. Undersøgelsen konkluderer, at mættet fedt (f.eks. smør) var den primære årsag til hjerteanfald og blev den første hypotese på kolesterolteorien. Men undersøgelsen var falsk! Dr. Ancel Keys havde adgang til tal for 22 lande, men valgte bevist at fokusere kun på de syv som passede med hans hypotese. Vi ved i dag, at hvis han havde kigget på det samlede billede, ville resultatet allerede dengang have bevist, at der ikke findes en sådan sammenhæng... tværtimod. Men undersøgelsen bed sig desværre fast og mange landes sundhedspolitik, inkl. den danske, har lånt fra den forfalskede undersøgelse og ført hele befolkninger bag lyset og lagde grundstenen til vækst i hjertekarsygdomme, i stedet for at hindre dem. Oliven-lobby brugte raps? Olivenolie er i al nyere tid blevet fremhævet som det sundeste fedtstof og særligt velegnet til at stege i. Det ved vi alle! Eller gør vi? Udsagnet vi alle tror stammer fra videnskab, stammer fra det stik modsatte: En skrupeløs reklamekampagne udført af EU s oliven-lobby tilbage i 2000. De tog den meget respekterede The Lyon Diet Heart Study, hvor et forskerhold undersøgte effekten af en modificeret middelhavskost og brugte den til at promovere olivenoliens egenskaber. Men undersøgelsen blev bare ikke lavet på oliven, den brugte rapsolie! Blot endnu et eksempel på fusk, der i jagten på øget afsætning i bedste fald blot tager dine penge, men også risikere at gøre dig syg. Vi har ikke noget i mod olivenolie og spiser det selv med stort behag, men argumentet var falsk. Desuden sætter vi spørgsmål ved stegeegenskaberne da olivenolie, ligesom de fleste andre planteolier, heriblandt også raps, indeholder polyumættede fedtstoffer, der kan oxidere ved opvarmning og i ekstreme tilfælde danne aldehyl-forbindelser, bla. formaldehyl... ja, det er det stof der blev brugt til at konservere de døde dyr, du kan huske fra glasmontrene i biologilokalet, indtil man fandt ud af at stoffet kan give kræft. Mættet fedt er bedst til stegning Af alle planteolier er olivenolie dog den med det laveste indhold af polyumættede fedtstoffer og dermed af disse olier, nok den bedste til stegning, her slår den selv raps. Men vil du ikke tage chancen, så brug 65.000-års-logikken. Vores paleolitiske forfædre indtog ikke de mængder planteolie vi gør i dag, for de forstod ikke at udvinde olien. Mættet fedt har vi derimod altid indtaget, og det er varmestabilt selv ved høje temperaturer. Her indtager smør en flot 3. plads, minimalt overgået af ghee som er klaret smør, hvor vand og mælkebestanddele er fjernet. En klar vinder er dog kokosolie, men kan du ikke lide smagen, så brug smør.

10 SØVN Giv blod, det er sundt for krop og sjæl Tidende Forår. 2015 Forår. 2015 PALEOLOGISK MAD & LIVSSTIL MAD 11 Trådløst netværk ødelægger din nattesøvn: 6 lette skridt til at (gen)finde gløden til dit sovehjerte Spis bladene fra din blomkål Madspild Bliv bloddonor Hen over vinteren 2013-14 traf vi en beslutning om at gøre en større forskel. Derfor er det nu obligatorisk hos 3fisk/ at være bloddonor med fast tapning hver 3. måned som er den maksimale tilladte frekvens. Ud fra et princip om retfærdighed, fandt vi det kun rimeligt, at vi skal give blod, for også at kunne modtage det. Sidstnævnte har vi dog ikke haft behov for endnu, men vi kan jo også blive ramt af sygdom, ulykke eller behov for operation og så føles det godt, at vi allerede har sat lidt i blodbanken. Blod er forudsætningen for liv Blod og knoglemarv er forudsætningen for liv. De mange tusinde frivillige bloddonorer er med til at nedbringe dødeligheden ved en række alvorlige sygdomme. Det gælder ikke mindst kræftpatienter. Mere end en tredjedel, 39 %, af donorblodet bliver brugt i forbindelse med behandling af kræft. Vi er næsten en kvart million donorer, men stadig ikke nok Der er 225.000 bloddonorer herhjemme, og selvom tapning af en portion blod betyder så lidt for donoren, redder det måske et andet menneskes liv. Det drejer sig ikke kun om kræftpatienter. Også hjerte- og organtransplantationer aftager deres del af de ca. 162.000 liter blod, som Danmarks bloddonorer årligt giver som gave. Ofre for ulykker er en anden stor gruppe, og sådan kunne vi blive ved. Men selv med så mange donorer, er der langt fra nok til at dække et stærkt stigende behov. Det er sundt at få tappet blod Lidt populært sagt kan du sammenligne det med at skifte olie på bilen. Nyt olie får motoren til at køre bedre, og sådan er det også med dit blod. Der tappes ca. 450 ml eller hvad der maksimalt svarer til 13% af kroppens samlede blodvolume. Indenfor timer har kroppen kompenseret ved at erstatte den tappede blod med tilsvarende mængde vand (husk at drikke) og henover den næste uge eller to, danner kroppen selv nye, friske blodlegemer. Vi oplever ikke selv nogen gener ovenpå en tapning og mærker ingen træthed i dagene bagefter, men nogle oplever dog det modsatte. Overvejer du også at blive bloddonor, kan du læse mere information på: bloddoner.dk Sov godt af Carsten Fisker Søvn er af enorm betydning og især søvnkvalitet er vigtig for vores velbefindende. Desværre er lav søvnkvalitet, eller slet ingen søvn, ved at blive en folkesygdom. Vi giver dig 5 lette skridt til at vende din søvn fra mareridt til drømmeland på mindre end et døgn. Men først skal vi have nogle begreber på plads og forstå, hvorfor vi falder i søvn og hvorfor det kan være svært at gøre det. Melatonin er nøglen Omdrejningspunktet for at du falder i søvn og sover godt, er et hormon du producerer i hjernen. Stoffet hedder melatonin. Det produceres af en lille kirtel, som ligger under hjernen, kaldet pineal kirtlen eller koglekirtlen pga. dens form. Kirtlen er forbundet med din synsnerve og påvirkes og styres af det lys som kommer ind gennem dine øjne. Det er en urgammel mekanisme, der fortæller vores krop om det er nat eller dag og dermed styrer vores døgnrytme. Efterhånden som lyset forsvinder hen under aften, mindskes lysfald gennem dine øje. Det registreres af koglekirtlen, der begynder at producere melatonin og dermed starter første led i din natfase, nemlig at gøre dig søvnig. Optimalt set skal du producerer melatonin i et par timer før du går i seng og på det tidspunkt har du helt naturlig lyst til at sove, da du vil have svært ved at holde dig vågen. Problemer opstår ud af konflikt med vores moderne livsstil, for det bliver ikke længere natuligt mørkt om aftenen, hvor vi tænder elpærer og storforbruger elektroniske apparater, der også afgiver lys. Lys er din fjende om aftenen Alt elektrisk lys om aftenen er i grunden en dårlig idé, når vi taler om søvn. Så længe der er lys, starter melatoninproduktionen ikke op. Noget lys er dog værre end andet, da det handler om farven på lyset der måles på bølgelængder. Jo varmere og mere orange/rødt lyset er, jo mindre hæmmer det din evne til at producere melatonin. Det blå lys er den bølgelængde, der har størst negativ indvirkning på din melatonin produktion. Især tablets, smartphones og fladskærmstv udsender store mængder koldt, blåt lys og vi elsker at bruge apparaterne om aftenen, når vi har fri. Men selvom det lys de udsender er slemt nok, så har disse trådløse apparater yderligere en bivirkning de færreste kender til og som bliver stærkt bagatelliseret fra producenternes side. Wi-Fi dræber din søvn Når du er på med din smartphone, din tablet eller PC, så er du på trådløst. Danmark er sammen med Holland og de øvrige nordiske lande de europæiske lande, hvor adgang til og brug af internet er mest udbredt og de fleste af os har trådløs router i hjemmet til formålet. Ligesom lys måles i bølgelængder, så gør trådløstnetværk det samme, det er blot et andet frekvensområde. De kaldes for mikrobølger og en trådløs router kører typisk med en frekvens på mellem 2,5 GHz til 5 GHz. Til sammenligning afgiver en mikrobølgeovn en frekvens på 2,45 GHz. Du kan ikke se dit trådløse netværk, du kan ikke høre det, ikke smage det eller på anden vis bevist registrere, at det er der. Men din hjerne kan! Det er ved at gå op for videnskaben, at koglekirtlen reagere på mikrobølger (trådløse netværk) på samme måde som på lys... ved at være ude af stand til at producere melatonin. Din hjerne forstår simpelthen ikke forskellen. Det bliver aldrig mørkt Hvis du har en trådløs router i dit hjem, bliver det altså aldrig mørkt. Heller ikke når det er nat udenfor, og du slukker al lyset. Din hjerne tror stadig det er dag pga. mikrobølgerne fra routeren og derfor starter din melatoninproduktion ikke op som den skal. Det er invaliderende for din søvnkvalitet og det kan gøre dig syg på sigt. Melatonin mod kræft Der har været meget debat om farligheden af mobiltelefoni og trådløse netværk. De fleste undersøgelser er blevet lavet af indutrien selv eller finansieret af den og måske derfor er der aldrig kommet et endegyldigt svar. Nogle mener at mikrobølgerne fra mobile sendemaster, telefoner og routere er farlige og kan give kræft. Det endelige bevis foreligger dog ikke endnu, men måske er det også uden betydning, for vi behøver blot bruge vores sunde fornuft. Melatonin styrer vores søvn og søvn er pinedød nødvendig for vores sundhed. Men melatonin har også en anden funktion. Det er den kraftigste antioxidant som kroppen kan danne selv og dermed en nøglespiller i vores immunforsvarsevne til at bekæmpe sygdom, heriblandt kræft. Og så kan det godt være mikrobølger ikke beviseligt give kræft på papiret, men meget tyder altså på, at mikrobølger hindrer os i at kurere os selv for sygdommen. Tankevækkende! 6 TIPS TIL BEDRE SØVN 1. Sov mørkt. Sovemaske anbefales eller mørklægningsgardin. Det mindste lys, også gennem lukkede øjne, vil forstyrre produktionen af melatonin og forringe din søvn. 2. Dit trådløse netværk skal ud og så langt væk fra soveværelset som muligt, hvor mange har for vane at stille routeren. Sluk det om natten og helst nogle timer før du går til ro. Eller gå tilbage til gammeldags computer med hale, altså kablet netværk, hvis du skal på nettet. Det vil være en af de største investeringer i din sundhed, du kan gøre! 3. Læg IKKE din tændte telefon i soveværelset. Den søger konstant netværk og trækker dermed mikrobølger ind i rummet. Bruger du den som vækkeur, så sæt den på flytilstand 4. Minimér brug af elektrisk lys om aftenen, så du får mindst 2 timer i relativt mørke, før du går i seng. Køb evt. gammeldags Edison glødetrådspærer (se billedet nedenfor), da de giver mindre og varmere lys. 5. Undgå smartphones, tablets, PC og lignende om aftenen de sidste 2-3 timer før sengetid. Læs en bog og se mindre TV. 6. App en f.lux kan installeres på din pc/bærbare og på flere tablets og smartphones (virker ikke på iphone/ ipad, da Apple blokerer for brugerens egen kontrol over sit apparat). Det lille program styrer automatisk lyssammensætningen på din skærm i forhold til solnedgangstider i dit lokalområde. Når solen går ned ændres skærmen til et varmere lys. Det er simpelthen genialt og det virker. Download her: https://justgetflux.com/ Få masser af lys om dagen Din melatoninproduktion om aftenen når lyset er væk hænger direkte sammen med den mængden lys, du har fået igennem dagen. Jo mere dagslys og sol du har været udsat for, jo mere melatonin vil du producere, når det bliver mørkt. Lys, og lige så meget mangel på samme, er afgørende for vores døgnrytme og vi har fået vendt den på hovedet. Især i vinterhalvåret står vi op før det er lyst, kører direkte på arbejde og når ikke meget dagslys. Vi sidder inde hele dagen og skæret fra elektrisk belysning er ikke nær nok til at stimulere vores indre ur, det kræver sol og dagslys. Når vi kommer hjem efter mørkets frembrud, og burde geare naturligt ned sammen med solens forsvinden, ja så tænder vi til gengæld masser af lys, og sætte os med vores trådløse enhed og tager bad i apparates kolde, blå lys. Med den rytme er det ikke så underligt, at vi har svært ved at sove. Gammeldags Edison glødepærer giver mindre og varmere lys. Perfekt til aftenhygge belysning, der ikke ødelægger din søvn. Sødemidler snyder din hjerne, gør dig overvægtig og så kan indtagelse måske føre til diabetes Sødemidler giver insulinresistance Sødemidler er egentligt noget af et paradoks. De kemisk fremstillede sødestoffer vi i reklamebranchen ynder at markedsføre under parolen sundhed, bringer dig det stik modsatte. Sødemidler virker nemlig ikke helt som annonceret. Det kan godt være de ikke indeholder kalorier eller tilfører sukker til dine blodbaner, men det ved din hjerne ikke. Vores hjerne kan ikke skelne mellem fup og fakta, når det kommer til sødt. Hvis din hjerne registrerer sødt, så tænker urhjernen, at der nok er sukker på vej til dit blod, som skal kontrolleres. Den reagerer altså på sødmen alene, for at være klar til at håndtere sukkeret og frigiver dermed insulin, der hjælper til med at styre dit blodsukker via omdannelse til fedt. Det kan du læse mere indgående om på side 6-7, som også beskriver hvordan mekanismen fører til overvægt. Problemet er bare, at sødemidler ikke indeholder nogen kalorier og dermed heller ikke tilfører kroppen sukker. Og da insulin allerede er frigivet til blodet, men ikke har noget at arbejde med, bliver dit blodsukker for lavt. Nu har du for alvor behov for og trang til sødt... men den ægte vare. Dette falske misbrug af dit insulinstofskifte menes at kunne føre til diabetes (Type 2) akkurat som sukker og kulhydrat kan føre til sygdommen. Paradoksalt når kunstigt sødede fødevarer storforbruges og anbefales fra officiel side til bl.a. Type 2 diabetikere. Er du Type 2 diabetiker eller vil du gerne tabe et par kilo, så er der faktsik kun ét alternativ, lad både det kunstige og naturlige sukker stå. Og tør du tage skridtet fuldt ud, så skift kulhydrat ud med fedt. Du vil blive overrasket over effekten og hvor let det kan gøres. får 100.000 kr. fra innovationspuljen og brænder pengene af på chokolade Statsstøtte til 3fisk / Hindbærnød Mandellakrids Året starter godt for 3fisk, der nu er kommet på finansloven med lovning om støtte på 100.000 kr. til udvikling af vores -chokoladeprodukter, der skal revolutionere folkesundheden ved hverken at inkludere nævneværdige mængder kulhydrat eller kunstige sødestoffer. Pengene gives til udviklingsbistand, konsulenttimer hos AgroTech og 3fisk ser ikke en krone, men skal selv støtte projektet med 250 virksomhedstimer for at opfylde sine forpligtelser ift. udviklingsprojektet. Vi har naturligvis svært ved at få armene ned og propper os med chokolade, for at teste nye smagsvariationer, der kunne bruges i udviklingen af den helt perfekte chokooplevelse, udtaler den ene bureaudirektør, mens han slikker en ny variant væk for mundvigen. Hvis projektet når i mål, håber vi at kunne være på gaden med et salgbart produkt allerede i 2015. Samarbejde med Misto Du kommer kun på plads i supermarkedet, hvis du betaler for dine hyldemeter. Og som en lille virksomhed, ville vi næppe ha råd til så meget som 5 cm. Derfor har vi endnu ingen bred afsætningskanal, men det afskrækker os ikke. Vi er vant til at starte helt fra bunden og kender ikke til umulige opgaver. Desuden kan Madspild koster årligt det danske samfund op mod 16 milliarder kroner. Beløbet og omfanget af madspild i Danmark er uhyrligt, men der er skjulte lækkerier blandt det mad, du normalt vælger at smide ud, f.eks. blomkålsblade. Af et almindeligt dansk blomkål udgør næsten halvdelen af vægten de blade som omkranser selve kålen og dem smider vi som ofte ud. Det er synd, da den kraftige stamme i bladene er ren gourmet. De smager sødt, med toner af ærtebælg og så er de sprøde og saftige som få andre grøntsager. De kan spises rå, fintsnittet i salat eller som fyld i supper, farsretter m.m. Er bladet grimt, så brug blot de kraftige stammer. Bon appetit. Flæskesvær vi godt li det lille initiativ og derfor har vi lavet et joint venture med Misto i M.P. Bruunsgade i hjertet af Aarhus. 3fisk og Misto kender hinanden godt fra tidligere samarbejder, der bl.a. inkluderer Mistos relation som kunde hos 3fisk samt butikkens leverance af sandwich og is til cykelløbet Tour de Femme. Og nåe ja, så er hele familien jo afhængige af Mistos lækre is, når vi fra tid til anden smider paleologikken over bords og hensætter os til at nyde Danmarks bedste is! Misto får eneforhandling på de kommende produkter med minimalt kulhydrat og vi er allerede klar med en økologisk brødblanding og senere følger chokoladen.

Superb En god mavefornemmelse til voksne og børn Henholdsvis 17 eller 5 milliarder mælkesyrebakterier... pr. kapsel Mere info på: panacea.dk