CAP2013 reformen af den fælles landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, L&F

Relaterede dokumenter
Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Reformen af EU s landbrugspolitik, pesticider og retssager mod staten. Direktør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer

EU- reformen i hovedtræk. Chefkonsulent Jon Birger Pedersen

Reformen af EU s landbrugspolitik, pesticider og retssager mod staten. Direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer

Reformen af den fælles landbrugspolitik

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer

EU s landbrugspolitik frem mod Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

NY Økonomikonference Oktober 2013 CAP 2020

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Spareplan og EU-krav koster danske job i 2011

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?

EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter

Finansiel robusthed tørkens effekter og et virksomhedsøkonomisk perspektiv. Chefkonsulent Torben Wiborg

Arbejdsmarkedsstatistik

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri Tlf

BEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI?

Fremtiden for lammeproduktionen EU-reform

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Dansk landbrugs holdning til sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik.

Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme

2 høring om Kommissionens forslag til ny forordning om fastlæggelse af regler for støtte til strategiske planer for den fælles landbrugspolitik

Medlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Fondsmessen 14. Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 8. maj Sagsnr.: Dok.nr.: FVM 145

Vedvarende energi - rollefordelinger

European Social Survey. Introduktion til ESS

Vand, miljø, klima, natur

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Reformen af den fælles landbrugspolitik

Markedsprofil af Rusland

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Energipolitisk aftale perspektiver for energibranchen

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FORLØBET AF AFKOBLINGSPROCESSEN

Hvordan ser fremtiden ud for dansk okse- og kalvekød?

Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KStillæg)

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den november 2012

Sakskoebing 27/2/2012 CAP reform (I), sukker (II) og EU s Budget (III) LARS HOELGAARD

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Internationale regler for certificering af frø

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Fødevareministeriet Slotsholmgade 12, 1216 København K. Sendt via til: og

./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om sundhedstjekket. Med venlig hilsen. Marie Louise Flach de Neergaard

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Markedsprofil af Storbritannien

Maintenance Documentation for maintenance

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Markedsprofil af Spanien

Dansk standard DS/EN ISO udgave Campingtelte. Camping tents

Monsanto AgroPro Sonnerupgaard 2018

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KS-tillæg) Marts 2011

- Konsekvenser for dansk landbrug

Vindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem

Din landbrugsstøtte i 2015

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

DANMARK I TAL. september 2014

Tekniske specifikationer for centrifugalpumper Klasse III

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Markedsprofil af Sverige

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os?

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur

Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den februar 2013

Københavns Universitet

Focus. Trust. Initiative.

Kosmetik Metoder til prøvning af solbeskyttelse In vivo-bestemmelse af UVA-beskyttelse

DANMARKS NATIONALBANK

EU: LANDBRUGSREFORM OG ØSTUDVIDELSE

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

Livskvalitet og krisen i Europa

Udvikling af landdistrikterne økonomiske incitamenter

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn

Transkript:

CAP2013 reformen af den fælles landbrugspolitik Niels Lindberg Madsen, L&F

Hvis vi skal brødeføde jordens befolkning i 2050, og alle skal spise som europæerne i dag er der brug for 2 jordkloder skal spise som amerikanerne i dag er der brug for 3 jordkloder

En bøf er en bøf er en bøf? Dyrevelfærd krav til kalvehytter Landskabspleje Gødningsregnskab GMO stramme regler import Udgifter til veterinærkontrol Arbejdstagerrettigheder Pesticider anvendelse Regler for transport og godkendelse Medicin godkendelse, registrering Sporbarhed CHR-register

Udviklingen i CAP en Sicco Mansholt Franz Fischler Cioloş Prisstøtte afkoblet støtte? Fødevaremangel overskud? Protektionisme liberalisme? Prisstabilitet øgede prisudsving?

Græspræmien 2500 Kr. pr./ha 2000 1500 1000 Omdrift Græs 500 0 2008 2009 2010 2011 2012

Sundhedstjek: Modulation generel og progressiv Generel modulation over 5.000 (37.250 kr.) - de nuværende 5% øges til 10% i årene 2009 2012 - samlet fradrag bliver dermed ca. 625 mio. kr. Progressiv modulation over 300.000 (2,24 mio. kr.) - Indføres med 4% fra 2009 - Berører 30-40 bedrifter i Danmark Provenuet overføres til finansiering af LDP (søjle II)

Sundhedstjek: Yderligere afkobling af støtte For følgende produkter afkobles støtten i 2010: Reformafgrøder Durumhvede, olivenolie og humle Afkobling i 2012: Tørret foder Kartoffelstivelse støtte til fabrik og avler Hør og hamp Handyr- og slagtepræmier Ris, nødder, markfrø og proteinafgrøder Afskaffes fra 2010: Støtte til energiafgrøder

Sundhedstjek: Afkoblede beløb i Danmark Produkt Mio. kr. Proteinafgrøder 6 Tørret foder 21 Kartoffelstivelse 111 Handyr 247

Genkobling af handyrpræmien 97 mio. kr. overføres til art. 68 Opr. præmie 1.175 Skønnet ny præmie: knap 500 kr./handyr Resten uddeles som tillæg til producenter Ref. periode: 2009, 2010 og 2011 Udbetales til handyrproducenter i 2012 og 2013

Afkobling af støtten til kartoffelstivelse Det overordnede princip for afkoblingen: Avlere, der har en dyrkningskontrakt i høståret 2011, kan modtage stivelsestillægget Tillægget tildeles til avlerens ejede rettigheder ved ansøgningsfristen den 24. april 2012 Tillægget er garanteret i 2012 og 2013. Det er uvist hvilke muligheder, der vil blive efter reformen af EU s landbrugspolitik

Udfasning af mælkekvoterne EU s landbrugsministre besluttede i 2003, at mælkekvoterne skal udfases i 2015 Der bør ske en afkapitalisering af kvoterne frem mod 2015, så alle investeringer i kvotekøb i princippet er afskrevet i 2015 En afkapitalisering, der viser sig i faldende og lave priser på kvotebørsen

CAP 2013 og budget - tidslinje Budget 29. juni 2011: Kommissionens forslag offentliggjort CAP 2013 12. oktober 2011: Kommissionens forslag offentliggjort Forhandlinger i Ministerrådet og Parlamentet Forhandlinger i Ministerrådet og Parlamentet 2. halvår 2012: Forventet endelig vedtagelse Ikrafttræden: 2014, måske først 2015 1. halvår 2013: Forventet endelig vedtagelse Ikrafttræden: tidligst 2014, sandsynligvis først 2015

EUs økonomiske ramme 2014-2020 EUs samlede budget øges 2,3% 1.025 mia. EU s landbrugsbudget reduceres 11% pct. 383 mia. Direkte støtte holdes uændret i euro/kroner Yderligere 15,2 mia. der direkte eller indirekte gavner landbruget 4,5 mia. til forskning og innovation 2,2 mia. til fødevaresikkerhed 2,5 mia. til fødevarehjælp 3,5 mia. til krisehjælp 2,5 mia. i globaliseringsfond

Delvis udjævning Kommissionens forslag Særlige præmier *) Grøn komponent - afgrødevariation, miljøfokusarealer, permanente græs Basisstøtte - Lofter - Ens støtteniveau (indfasning) Landdistriktspolitik -Økologi -Konk. evne -Innovation -Miljø -Klima -Dyrevelfærd -LFA Søjle 1 Søjle 2 *) LFA top-op; små bedrifter; koblet støtte; unge landmænd

Malta Belgium Netherlands Italy Greece Cyprus Denmark Slovenia Germany France EU-15 Luxembourg EU-27 Ireland Austria Hungary Czech Republic Spain Finland Sweden United Kingdom Bulgaria Poland EU-12 Slovakia Romania Portugal Lithuania Estonia Latvia Direkte betalinger Fordeling per hektar og per bedrift EUR/ha 800 700 600 500 400 300 200 100 0 360 = 2600 kr/ha EUR/ben. 48000 40000 32000 24000 16000 8000 0 Umiddelbar vurdering søjle 1: DP net ceilings fully phased-in (EUR/ha) EU-27 average (EUR/ha) DP net ceilings fully phased-in (EUR/beneficiary) Konsekvens: DK mister ca. 410 mio. kr., eller 5,7% (Usikkert hvad der sker med modulerede midler) L&F holdning: Enig i at der skal findes en ny balance, der gavner de nye medlemslande. Velstående gamle medlemslande (Sverige, Finland, UK) skal også bidrage Ny fordeling diskriminerer lande med relativt stor animalsk produktion 15

Intern udjævning Kommissionens forslag Grøn komponent - 30% af nationale loft fordelt ligeligt Intern udjævning Enten År 0 40% udjævnes, 60% differentieres År 5 Fuld udjævning Eller Fuld udjævning i år 0 Oplæg til L&F-holdning Modstander af Kommissionens forslag Store investeringer i tiltro til ført politik og aftale om sektorbalance Evt. udjævning skal besluttes af det enkelte medlemsland Arbejde for tilsagn fra Regeringen om uændret sektorbalance

Konsekvens af intern udjævning N.B.:Baseret på skøn og foreløbige vurderinger 2013 2019 Dansk malkekvægsproducent - værdi af betalingsrettighed, kr. 3.350 2.466 - samlet ændring i direkte betalinger, kr. -177.000 - samlet ændring pct. -26 Dansk planteavler - værdi af betalingsrettighed, kr. 2.250 2.466 - samlet ændring i direkte betalinger, kr. 43.000 - samlet ændring pct. 9

Grøn komponent Grøn komponent - afgrødevariation, miljøfokusarealer, permanent græs Søjle 1 Grøn komponent: 30 % af direkte støtte Ens betaling per hektar Afgrødevariation Miljøfokusarealer Permanent græs N.B.: Økologisk drevne arealer er undtaget! L&F holdning Generelt: Enig i at støtten knyttes til levering miljø- og klimaydelser Det konkrete forslag er for bureaukratisk, ufleksibelt og giver ikke DKlandmænd kredit for det de allerede har leveret

Afgrødevariation Alle bedrifter > 3 ha: Minimum 5% Tre afgrøder hvert år Afgrøder ikke defineret L&F forslag Skelnen mellem vinter- og vårafgrøder Efter- og mellemafgrøder som afgrøde Inkludering af permanent græs Højere minimumsgrænse Maksimum 70% Ekskl. perm. græs og afgrøder

Miljøfokusarealer Hver bedrift: 7% af arealet, ekskl. permanent græs, som miljøfokusarealer Randzoner Brakarealer Levende hegn? Visse arealer med skov L&F forslag: Mulighed for at medregne levende hegn MVJ-arealer m.v. skal kunne tælle med Mulighed for delvis at overføre forpligtelse Større miljøeffekt Flora-/faunastriber m.v. Lavere %-sats ved generel regulering

Progressivt støtteloft Beregningsgrundlag: Direkte støtte reduceret med den grønne komponent, samt lønomkostninger, sociale bidrag, skatter m.v. 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000-25.000 75.000 125.000 175.000 225.000 275.000 325.000 375.000 425.000 475.000 525.000 Direct support - incl. capping Foreløbig vurdering 1 10 mio. kr. ganske få rammes hårdt Holdning Afvisning 21

Kommissionens forslag Særlige præmier Op til 22-27% til særlige præmier Koblet støtte Kan anvende 5% af national ramme - Evt. større andel Fleste sektorer Opretholde nuværende prod. Unge landmænd Nyetablerede, maks. 40 år Skal anvende op til 2% af national ramme Direkte støtte top-op LFA top-op Kan anvende op til 5% af national ramme Suppl. til LFA under søjle 2 Små bedrifter 500-1.000 /år Maks. 10% af national ramme Ingen KO og Grøn komponent.

Fleksibilitet mellem søjler 10 pct. 5 pct. L&F holdning: Der skal bruges flere midler til miljø, natur, klima og konkurrenceevne i landdistriktsprogrammet Tiltagene skal ikke finansieres ved over-førsel af penge fra søjle I I stedet bør Danmark arbejde for modtage en større andel af det samlede landdistrikts-budget Søjle 1 Søjle 2 N.B.: fra søjle 2 til 1 kun for visse lande ikke DK

Landdistriktspolitikken Indhold Stort set samme støttemuligheder Opdeling af akser er væk Sammenhæng med øvrige strukturordninger Minimum 25% til miljø- og klimaforanstaltninger Tilskud til økologi og dyrevelfærd har egen artikel L&F holdning Engangsbetaling Engangskompensation for indskrænkninger i råderet Incitamentstilskud Sikring af aflønning der giver økonomisk tilskyndelse Tilskud til eget arbejde Mulighed for at indregne eget arbejde 100% Varighed af aftaler Større fleksibilitet ét til 20-årige aftaler

Pct. Landdistriktspolitikken 120 100 80 60 40 20 0 DKs andel af EUs LDP-budget 0,3 pct. 2,4 pct. DKs andel af EUs landbrugsproduktion Miljø & Natur Grøn Vækst-tiltag Målrettede tiltag mod vandmiljø Økologistøtte Energiafgrøder Dyrevelfærd Naturpleje Udtagning af arealer Vækst og udvikling Rådgivning og demonstration Innovation Investeringsstøtte Dyrevelfærd Miljøteknologi Nye forretningsområder Bioenergi DK modtager p.t. knap 500 mio. kr./år fra EUs LDP-budget Rimelig andel 1,25 mia. kr./år

Risikostyring og markedsforvaltning Risikostyring Del af landdistriktspolitikken Tidligere del af søjle 1 artikel 68 Større fokus på forsikringsordninger Gensidige fonde Afgrøde-, dyre-, klimaforsikringer Indkomstforsikringer Veterinære fonde og markedsstøtte v. sygdomsudbrud (art. 44), ser ud til at blive Krise- og Globaliseringsfond Fx ved E-coli-krisen og Mercosur-aftale Markedsforvaltning I store træk uændret Dansk ønske Udbrede sikkerhedsnettet for korn intervention af foderhvede Producentorg. og interprofessionelle org. Skal styrke landmændenes forhandlingskraft Sukkerkvote Ophør fremrykkes fra 2016 til 2015

Tak for opmærksomheden Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer, NLM@lf.dk 33 39 42 78 27 24 56 23