1 - Kontrakt. Rebild Syd (Sortebakkeskolen, Haverslev Hører til journalnummer: 17.01.00-G01-2-14 Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Kontrakt Rebild Syd Tuen, Kløvermarken, Græshoppen og Regnbuen Haverslev-Ravnkilde Skole og Sortebakkeskolen Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering af inklusionsindsatsen med fokus på større mangfoldighed i læringsmiljøer og læringstilgange. A.1.1. Udfordre den traditionelle inklusionstænkning ved at facilitere nye former for udviklings- og læringsmiljøer, der tilgodeser barnets individuelle behov. Undersøge og afprøve nye former for udviklings- og læringsmiljøer Skabe relationer til børnene med særlige behov på tværs af børnehave/minisfo/skole. Udveksle personale ex. ved opstart af minisfo. Relationen mellem barn og pædagog/lærer er forudsætning for barnets trivsel, læring og udvikling. Vi vil skabe et læringsmiljø, der tilgodeser alle børn. Herunder indretning af læringsrum, der tilgodeser forskellige former for Kontraktholder I Rebild Syd holder vi møder for distriktets kontraktholdere en gang om måneden, hvor vi evaluerer mål og afstemmer og regulerer handlingerne. Handlingerne er tænkt som en proces gennem hele kontraktperioden. 1 1
bevægelse. Den traditionelle inklusionstænkning udfordres ved, at vi ikke lader os forstyrre af kultur, tradition, kassetænkning og matrikeltænkning. Sundhedsambassadører - Sundhedsambassadørkorpset i distriktet vidensdeler i forhold til børn og voksnes mentale og fysiske sundhed A.1.2. Styrkelse af de faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og 0-6 årsområdet Vi vil skabe: Kendskab til hinandens miljø, hinandens personalegrupper, udfordre hinanden og nedbryde skel Chef og kontraktholder Indsatsen er startet. Evalueres ved udgangen af 2015 Netværksmøder, hvor skolen er med i børnehaven og omvendt. August 2015. Evalueres juni 2016. Mulighed for, at personalet kan mødes, lærer og pædagoger fra indskoling, og pædagoger fra børnehaven. Skabe den Røde tråd for børnene, sætte fælles retning. August 2015. Evalueres juni 2016. 2 2
Gode overgange skolerne imellem Fællestimer for 6. klasserne på Sortebakkeskolen og Haverslev - Ravnkilde Skole. Styrkelse af samarbejdet mellem dagplejere og pædagoger ex gennem gensidig besøg institution/legestue Er igangsat, evalueres sommeren 2016 A.1.3. Styrkelse af indsatsen i forhold til det fælles sprogarbejde på tværs af skoler og dagtilbud Der udarbejdes fælles sprogstrategi mellem skole og dagtilbud i henholdsvis Haverslev-Ravnkilde distriktet og Sortebakkeskoledistriktet, med en efterfølgende vidensdeling i hele Rebild Syd distriktet. Ledelsesteamet Rebild Syd Igangsættes i foråret 2015 Afsluttes inden udgangen af 2015 Strategien skal tage udgangspunkt i Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0-16 år i Rebild Kommune. Der nedsætte sprogstrategi- grupper, bestående af læsevejledere, sprogpædagoger, børnehaveklasseledere, pædagog fra dagplejen og kontraktholdere. 3 3
A.1.4. Implementering af målstyret undervisning Synlig procesplan - personalet kan følge - tydelig retning, mål og rammer. Kontraktholderne på skolerne i Distrikt syd Igangsættes foråret 2015 og evalueres efteråret 2016 Fælles sprog om læring - ledelsen rollemodel. Den målstyrede undervisning implementeres gennem aktionslæring. Vejlederne deltager i teammøderne, så de kan facilitere den didaktiske kulturændring. A.1.5 Strategi for Digitale Værktøjer i dagtilbud, udarbejdes i samarbejde med forældrebestyrelsen. Kontraktholdere Dagtilbud August 2015 og evalueres ved udgangen af 2016 Digitale medier og IT er blevet en naturlig del af børnenes opvækst, og dette skal vi inddrage i vores hverdag. Vi vil undersøge og afprøve de digitale værktøjers muligheder og betydning, bla. i forhold til inklusion og læring. A.2. A.2.1. Fælles foredrag for forældre/personale/dagpleje Rebild Kontraktholder Evalueres efteråret 2016 4 4
Trivsel: Fokus på indsatser der skal styrke trivslen for alle børn - og særligt trivsel i forhold til drenge. Arbejde systematisk med at styrke de forpligtende fællesskaber/teamsamarb ejdet mellem de voksne der er omkring børnene. Syd Opdragelse en nødvendighed for overlevelse. Marie Kraul/Gerda Bruhn Fokus på klasserumsledelse Forventningsafstemning i forhold til institution/skole/hjem Bestyrelserne inddrages i forventningsafstemningen Samarbejde med lokale foreninger - fokus på drengeaktiviteter. Ledelserne undersøger, om der er forsøg, der viser, om konkurrenceelementet kan bruges i forhold til at motivere drenge. Herefter drøftes, om vi skal indføre konkurrence under en eller anden form i undervisningen. Forsøg med dreng/pige holddeling i enkelte klasser og enkelte fag. Forsøg med dreng/pige opdeling i børnehaven. Der sættes ekstra fokus på forældrene til de drenge, der ikke er i trivsel. Bl.a. skal der gøres en ekstra 5 5
indsats for, at disse forældre deltager i forældreforedrag. Undersøge muligheden for ansættelse af elevcoach/lignende ressourceperson i Rebild Syd. A.2.2. Styrkelse af børnenes inddragelse i planlægningen af deres egen udvikling og læring. Fra skoleåret 2015/16 skal: Børnene inddrages i egen læring helt fra børnehaven. Det tilstræbes, at der laves målsamtaler med den enkelte elev hver måned i dansk, matematik og social trivsel. Kontraktholder 2015/16 - evalueres juni 2016. Der opstilles synlige mål for alle børn. Der skal være systematik og opsamling omkring målene. Der føres Log-bog på chrome. 6 6
Strategiområde B: Det tværfaglige samarbejde. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering B.1. Helhed: Styrkelse af den tidlige forebyggende indsats. B.1.1. Projekt på tværs af centre der sætter fokus på den fremskudte forvaltning med inddragelse af samarbejdsparter fra Center Familie og Handicap og Center Sundhed. Centerchef BU Chef for Familie og Handicap B.1.2. Vi vil undersøge muligheden for styrkelse af samarbejdet i distrikt syd, for at optimere indsatsen for det enkelte barn. Kontraktholdere i Rebild Syd Processen begynder i distriktsgruppen Rebild Syd foråret 2015. CFH, Inklusion og sundhedsplejen inddrages som vigtigste samarbejdspartnere. B.2. Åbenhed: Styrkelse af læringsmiljøerne gennem samarbejde med eksterne B.2.1. Et særligt fokus på samarbejde og partnerskaber med eksterne interessenter herunder foreninger, virksomheder, kulturskole, musikskole, Centerchef BU Centerchef KF m.fl. 7 7
samarbejdspartnere biblioteket, ungdomsskolen mv. Kontraktholder B.2.2. Vi ønsker at styrke samarbejdet med de lokale foreninger og det lokale erhvervsliv i hele distrikt syd. I dag samarbejdes der med de lokale foreninger, andre kommunale institutioner og erhvervslivet på forskellig vis. Samarbejdet skal formaliseres, så det bliver en naturlig del af børnenes hverdag i skole og institution - at møde og befinde sig i det omgivende samfund. Ledelsesteamet i Rebild Syd Nye samarbejdsflader undersøges i foråret 2015 og vil være en kontinuerlig proces, som langsomt skal udbygges. B.2.3. Øge fokus på forebyggelse i forhold til adfærd, kriminalitet, misbrug osv Samarbejde med SSP, U-skole, misbrugskonsulenten, UU og skolernes AKT-vejledere. Ledelsesteamet skolerne Rebild Syd Samarbejdspartnerne inviteres til et opstartsmøde i begyndelsen af skoleåret 2015-16. Kontraktholder på Sortebakkeskolen indkalder. B.2.4. Samarbejde med Rebild Naturskole omkring udeskole. Der indgås et gensidigt kontraktmål med Rebild Naturskole om fortsat at udvikle udeskoleundervisningen. Naturskole inddrages som inspirator og samarbejdspartner i forhold til, hvordan man i den daglige undervisning kan inddrage den omgivende natur som fysisk læringsmiljø. Ledelsesteamet på skolerne i Rebild Syd Evalueres efteråret 2016 8 8
Strategiområde C: Ledelse og styring Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering C.1. Sammenhæng i styring: Udvikling af en feedbackstruktur/ C.1.1. Implementering og udvikling af en feedbackstruktur fra direktør til barn. C.1.1.1. Implementering af OLP og OLP som platform for etablering feedbackstrukturer mellem centerchef og kontraktholder/dec. organisation Direktør og Centerchef Læringskæde som model for effektiv evaluering og ledelsesinformation Hvert led i organisationen skal udvikle feedbackstrukturer og tæt-på-modeller der styrker vores styring og sammenhæng i CBU. C.1.1.2. Implementering af OLP på de enkelte kontraktområder og etablering af feedbackstrukturer mellem ledelsesteam og medarbejdere Kontraktholder Evalueres efteråret 2016 C.1.1.3. Etablering og implementering af metoder for hvordan-ledelsenkommer-tættere-på-denpædagogiske-praksis C.2. Fokus på resultater: C.2.1. Videreudvikling af C.2.1.1 Etablering og implementering af Centerchef og kontraktholder 9 9
Videreudvikling af en systematisk resultatopfølgning. evalueringsmetoder der kan kvalificere arbejdet med læring, udvikling og trivsel. metoder for hvordan-sikrer-vikvalitet-i-opgavevaretagelsen. C.2.2 Implementering af LMSsystem på skolerne. C.2.2.1 Bidrage til udvælgelse og udvikling af LMS-system. Ledelsesteamet skolerne Rebild Syd 10 10
2 - SFO SPiLOPPEN, mål- og indholdsbeskrivelsel.docx Hører til journalnummer: 17.01.00-G01-2-14 Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO SFO SPiLOPPEN Løgstørvej 161, 9610 Nørager Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet SFO. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Mål og Indholdsbeskrivelsen sætter rammen for beskrivelsen af arbejdet i Rebild Kommunes SFO er og skal være med til at sikre sammenhængen til Rebild Kommunes Sammenhængende Børnepolitik og Perspektiver på det gode børneliv. Der er en række fælleskommunale mål og mulighed for at lave egne lokale mål. Mål- og indholdsbeskrivelserne udarbejdes/revideres hvert andet år i forbindelse med udarbejdelsen af skolernes kontrakter, hvor mål- og indholdsbeskrivelser vedlægges som en del af skolernes kontrakter. Denne mål- og indholdsbeskrivelse er gældende for 2015 og 2016. Skolefritidsordninger i Rebild Kommune Skolefritidsordninger er som en del af skolens virksomhed omfattet af folkeskolens formålsparagraf: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. 11
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Byrådet i Rebild Kommune har besluttet at supplere formålsparagraffen med et overordnet formål for SFO i Rebild Kommune: En skolefritidsordning, i daglig tale SFO, skal forstås som en del af skolens virke og er 58 % forældrefinansieret. SFO i Rebild kommune omfatter en mini SFO (førskolegruppe 5-6 årige), en SFO for klassetrinnet 0.-3. kl. og SFO 2 for klassetrinnet 4. - 6. kl. Målet er at forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i en helhed. Dette gøres ved at sikre: at det tværgående personalesamarbejde udmønter sig i en helhedsvurdering af det enkelte barn ved en koordineret indsats for at udvikle barnets samlede kompetencer at forældresamarbejdet er et fællesanliggende baseret på åbenhed og tillid at børn, der har behov for en ekstra indsats, sikres en sammenhæng mellem skole og SFO, der tager udgangspunkt i barnets særlige behov hensigtsmæssige rammer for overgangene mellem dagtilbud, SFO og skole hensigtsmæssige rammer for at barnet kan videreføre elementer fra undervisningen til SFO en og omvendt samt at arbejdet i såvel SFO som skole er i overensstemmelse med den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune. Ledelse af skolefritidsordning Lederen af SFO en er en del af skolens ledelsesteam og refererer til skolelederen, der har det overordnede ledelsesansvar for SFO en. SFO-lederen har det daglige ansvar for SFO ens drift, herunder ansvar for det pædagogiske arbejde, personaleledelsen og administrationen af SFO ens budget. SFO-lederen har sammen med det øvrige ledelsesteam et ansvar for at sikre samarbejde mellem lærere og pædagoger, samt for at bringe de to faggruppers kompetencer i spil i det pædagogiske arbejde. Samarbejdet med dagtilbud I Rebild Kommune arbejdes målrettet med tidligt optag, dvs. at børnene starter i skolefritidsordning 4 måneder før skolestart. Målet med tidligt optag er: - at sikre gode rammer og sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud, skole og SFO - at sikre, at børn og forældre oplever et sammenhængende tilbud. I den forbindelse laves aftaler med forældrene i dagtilbuddet om, at de oplysninger, institutionen har om barnet, videregives til skolefritidsordning og skole. - at sikre hensigtsmæssige rammer for børn med særlige behov. Den enkelte SFO definerer, hvordan læreplanernes temaer inddrages i den pædagogiske praksis. Dette sker i dialog med det enkelte dagtilbud og med henblik på at sikre, at det pædagogiske indhold bidrager til styrkelsen af sammenhæng i overgangen. 12
Mål for pædagogiske aktiviteter i SFO og SFO2 Formuleringen af skolefritidsordningens overordnede mål ligger i Perspektiver på det gode børneliv, hvor det bærende i arbejdet skal tage udgangspunkt i de fire dogmer: motivation, mening, helhed og læring. SFO en indgår i et forpligtende samarbejde med forældrene omkring børnenes trivsel. Det overordnede mål for SFO ens pædagogiske praksis er at skabe rammerne for at det enkelte barn kan udvikle sine personlige og sociale kompetencer i fællesskaber og gennem relationer til andre. Som beskrevet i Perspektiver på det gode børneliv ligger ansvaret for inklusionen aldrig hos det enkelte barn, men derimod hos de voksne omkring barnet. SFO ens pædagogiske arbejde består således i at alle børn udvikler sig og bliver så dygtige som de kan, at alle børn trives og at alle børn indkluderes. Barnets selvværd styrkes gennem samvær med andre børn og anerkendende voksne, og barnets selvtillid styrkes når det får mulighed for passende udfordringer. I SFO en skal barnet udvikle sin evne til at vise empati, at behandle andre ordentligt, at acceptere forskelligheder, at acceptere og forstå egne og andres grænser, at kunne lytte til andre og håndtere konflikter. Der arbejdes med barnets udvikling af en erkendelse af en personlig og social formåen ift. andre. Alt dette er muligt for barnet at udvikle når det får mulighed for at lege eller deltage i aktiviteter alene eller sammen med sine venner. Barnet skal i dagligdagen opleve at det har indflydelse på leg og aktiviteters indhold, så det kan udvikle en større forståelse for fællesskab, ansvar og demokrati. Det skal sikres at der i den pædagogiske praksis er balance mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter. Idet den voksne har ansvaret for inklusion af det enkelte barn, er det den voksnes opgave at have øje for, om alle børn er inddraget i aktivitet og er i trivsel. I Rebild Kommunes SFO er er barnets alsidige personlige udvikling omdrejningspunktet for arbejdet med de to temaer: Barnets læring gennem leg, krop, sundhed og bevægelse. Barnets læring gennem leg I legen kan barnet eksperimentere, det kan ræsonnere, bruge sin nysgerrighed og prøve sig selv af. Legen støtter og udvikler barnets tænkning, barnets sprog og fantasi, barnets kreativitet, social indstilling og følelser. I SFO og SFO2 skal der være rammer og plads til egen leg. Der skal være plads til udfoldelse gennem vilde lege, men også mulighed for ro og fordybelse. Kreativitet er en nødvendig forudsætning for personlig, social og samfundsmæssig vækst og innovation. Pædagogerne i SFO og SFO2 kan bl.a. være medvirkende til at støtte barnet i at fremme deres kreativitetsudvikling og læring. Kreativiteten i barndommen kan overføres til voksenlivet og dermed skabe innovation dvs. nytænkning i forhold til udvikling af samfundet. 13
Kreativitet kan udvikles gennem relationer i pædagogiske læringsmiljøer med plads til fordybelse, eksperimenteren leg og improvisation. Det er pædagogens rolle at understøtte og skabe rum til denne fordybelse. Krop, sundhed og bevægelse I SFO og SFO2 arbejdes der med bevægelse, idet dette er afgørende for børns sundhed og udvikling. Aktive børn trives bedre, har mere energi og er mindre syge. Bevægelse styrker børns motorik, og øger deres evne til koncentration og læring. Motorikken har desuden betydning for barnets sproglige udvikling. Samtidig er barnets kropsbeherskelse et vigtigt fundament for at barnet kan fungere optimalt i relationen til andre mennesker. Er barnet sikker i sine kropsbevægelser, vil det ofte opleve at have succes i lege og aktiviteter, og derved få lyst til at udfordre sig selv. I den nye skolereform lægges op til et samarbejde lokalt med idrætsforeninger m.m. Der vil være forskellige lokale løsninger på dette samarbejde. Samspillet mellem skole, SFO og SFO2 Idet Rebild Kommune arbejder med indskolingsmodel, indgår SFO ens medarbejdere også i skoledelen. SFO ens medarbejdere understøtter således det pædagogiske arbejde med det enkelte barns læring gennem hele dagen. Barnet udvikler sig og lærer i aktivt samspil med omverdenen, hvorved de tilegner sig viden, færdigheder, normer, holdninger, sociale adfærds- og handlemåder. Læringen sker, når barnet opnår nye erfaringer, som bygger på allerede erhvervede. Barnet bruger sine sanser og krop, imiterer og gentager i læreprocessen. Barnet lærer i uformelle og formelle sammenhænge. Den formelle læring er kendetegnet ved at være bevidst pædagogisk tilrettelagt, hvor den uformelle læring er indlejret i legen i samværet med andre og i samspil med det omgivende. Det er altafgørende, at SFO og SFO2 danner udviklende rammer for læring, og tilbyder passende udfordringer i forhold til børnenes kompetencer og potentiale. Desuden har det pædagogiske personale en særlig forpligtigelse til at reflektere over deres position som rollemodeller. De skal være motiverede og engagerede, og være bevidste om at skabe positive og anerkendende relationer til børnene. Der arbejdes med rollen som vejleder, som guide, og som deltagende i børnenes aktiviteter og lege. Med disse forudsætninger er målet at skabe så optimale læreprocesser som muligt, hvor både voksne og børn kan være involverede, fokuserede og koncentrerede. I Rebild Kommunes SFO er tilbydes der som udgangspunkt ikke lektiestøtte som en fast aktivitet. 14
Pædagogisk dokumentation Dokumentation er vigtigt værktøj for at sikre det kvalificerede pædagogiske arbejde. Dokumentationen danner baggrund for udvikling af den pædagogiske praksis, og bidrager til at sikre et didaktisk fokus. Det gælder i forhold til den interne dokumentation, som fx kan være i form af iagttagelser, refleksioner og evaluering. Men det gælder også den eksterne dokumentation til børn, forældre, samarbejdspartnere og andre interessenter. Dokumentationen kan have mange former. Der er den mundtlige, som fx finder sted i den daglige dialog med forældrene, i forbindelse med forældresamtaler og forældremøder, i forbindelse med evalueringer på personalemøder eller gennem vejledning af studerende i praktik. Der er den skriftlige, som eksempelvis sker gennem elevplaner, orienteringsskrivelser, aktivitetskalender eller artikler på skolens hjemmeside. Endelig er der også den visuelle dokumentation, som eksempelvis fotos, video, udstillinger osv. Oftest er det SFO ens personale som dokumenterer den pædagogiske praksis, men dokumentation er også noget barnet selv kan bidrage til gennem tegninger, skulpturer, billeder, historier osv. Når barnet selv bidrager, bliver dokumentationen nærværende og betydningsfuld for barnet. Evaluering af den pædagogiske praksis Løbende evaluering bidrager til udviklingen af arbejdet med det enkelte barn og den enkelte gruppe, og er med til at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Evalueringen finder eksempelvis sted i forbindelse med forberedelse til forældresamtaler, som opfølgning på aktiviteter og som værktøj til den faglige udvikling af SFO ens medarbejdere. Evalueringen systematiseres gennem konkrete evalueringsmodeller, som bidrager til en fastholdelse af fokus på de konkrete pædagogiske mål. Den enkelte SFO vælger selv hvilke værktøjer som benyttes i forbindelse med evalueringer af det enkelte barn eller evaluering af konkrete aktiviteter og indsatsområder. 15
Evt. egne kontraktmål på SFO-området Mulighed for at konkretisere særskilt/egne mål for SFO-området ellers husk at indtænke SFO (Både MiniSFO, SFO og SFO2 i de ordinære kontraktmål) Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering Få skabt en ny organisering omkring SFO, SFO2 og MiNiSFO. Rullende skolestart stopper, og det kræver fokus på hvordan vi fremadrettet organiserer arbejdet. Der nedsættes en arbejdsgruppe som skal analysere rammer og vilkår for arbejdet i de tre grene af SFOdelen. Gruppens forslag til organisering drøftes i den samlede SFO-del og efterfølgende i den samlede indskoling. TR, AMR, medarbejder og skolens ledelse. Processen sættes i gang i samarbejde med børnehaverne. MED-udvalg inddrages i det omfang der drøftes ændringer i vilkår. Evaluering på den samlede proces sker juni 2016. Udbredelse af indsats som DGI-SFO. Øget fokus på bevægelsespolitik og muligheder for samarbejde ind i skolen. Der iværksættes konkrete aktiviteter som afprøves i både SFO- og skole-del. Skolepædagoger indtænker konkrete forløb i årsplanerne for de to sporteams. Medarbejdere og SFO Leder. Igangsættes august 2015. Evalueres januar 2016 og igen juni 2016. Opkvalificering if. læringsmål. Der iværksættes aktiviteter for at kvalificere pædagogernes arbejde med læringsmål. Der søges samarbejdspartnere i andre institutioner if. mulighed for fælles oplæg eller kurser, og der aftales individuel kompetenceudvikling med særligt fokus på arbejdet med læringsmål. Medarbejdere og SFO Leder. Igangsættes august 2015 med status i januar 2016. Inden status aftales det hvilke konkrete effekter der skal evalueres på. 16
17