Kontrakter Børn og Unge Læring og Samarbejde

Transkript

1 Kontrakter Børn og Unge Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering af inklusionsindsatsen med fokus på større mangfoldighed i læringsmiljøer og læringstilgange. A.1.1. Udfordre den traditionelle inklusionstænkning ved at facilitere nye former for udviklings- og læringsmiljøer, der tilgodeser barnets individuelle behov. Der er gennemført 6 forløb med Turbodansk siden På baggrund af de indhøstede erfaringer, vil der blive foretaget nødvendige tilpasninger og justeringer. Med baggrund i erfaringerne fra Turbodansk, vil der blive igangsat et forløb i Turbomatematik. Lærerne i Turbodansk laver et forløb for På baggrund af erfaringerne herfra justerer lærerne i samarbejde med ledelsen i forhold til et nyt forløb for Med afsæt i etableringen af matematikvejledernetværket på skolen og i kommunen laver vejlederne et forslag til det første Turbomatematik-forløb i Der etableres et særligt læringsmiljø for børn på mellemtrinnet med generelle indlæringsvanskeligheder, således at deres individuelle behov bliver tilgodeset, samtidig med at de bevarer tilknytningsforholdet til egen klasse. Der igangsættes en proces, hvor AK-klassens medarbejderes kompetencer bliver foldet ud på skolen, således at der sker en kompetenceudvikling af de øvrige medarbejdere i forhold til en ny inklusionstænkning. Ambitionen i processen er at lave en fase 2, hvor videns- og erfaringsdelingen sker i relation til de øvrige skoler i kommunen. Med udgangspunkt i elever fra mellemtrinnet med generelle indlæringsvanskeligheder etableres et nyt læringsmiljø for at tilgodese barnets individuelle behov. Læringsmiljøet kan være tænkt ind i klassen, uden for klassen i forbindelse med holddannelse, årgangsog/eller afdelingsdefineret, koblet på et Turbohold, sat i relation til udeskole eller andet. Vejlederne i Kompetencecentret planlægger og tilrettelægger processen, og der skal evalueres på indsatsen sommeren 2016, med henblik på justering af indsats for Afdelingslederen for AK-klassen bliver i et vist omfang tilknyttet skolens

2 Kompetencecenter, og gennem kortlægningen af opgaverne byder afdelingslederen ind med vejledere fra AKklassen. Processen planlægges i efteråret 2015, og planen iværksættes i 2016 med opfølgning og evaluering sidst på året. Hermed kan arbejdet fortsætte på egen skole i 2017 og samtidig foldes ud til kommunens øvrige skoler. Med en fantastisk placering midt i skoven, har vi de bedste rammer for etablering af udeskole. Der er allerede etableret forskellige former for udeskole, men vi ønsker at videreudvikle udeskolen på en mere systematisk måde, der bliver sat i relation til de forenklede fælles mål. Hvorfor laver vi udeskole? Hvad skal børnene lære gennem udeskolen? Hvordan definerer vi udeskole? Projekt Drøn på skolegården skal ikke bare være et pausetilbud, men skal tænkes ind i skolens læringsprocesser. I efteråret 2015 står første fase af Drøn på Skolegården klar til brug. Grundideen i projektet er, at børn med forskellige behov kan inkluderes på forskellige måder. Legeredskaber, baner, cafeområder og skovloop er tænkt som stationer/baser, hvor man både kan være med, være sammen, kigge på, hænge ud også i en form, hvor man ikke nødvendigvis skiller sig ud, hvis man ikke er med i legen. Bevægelsesvejlederne følger etableringen af projektet og vejleder i, hvordan faciliteterne kan inddrages i læringsprocesserne. Der vil blive søgt midler til Bevægelsesvejlederne skal systematisere indsatsen ud fra igangværende tiltag, og de skal være tæt på de enkelte teams med henblik på råd og vejledning. Der skal ske opfølgning på indsatsen gennem en indholds- og målbeskrivelse af udeskole på Skørping Skole Bevægelsesvejlederne følger etableringen af projekt Drøn på skolegården og kommer løbende med råd og vejledning til at inddrage projektet i læringsprocesserne. Drøn på Skolegården er tilknyttet et forskningsprojekt, som varetager evalueringen af læringsudbyttet og laver løbende opsamlinger på, om eleverne får bevæget sig mere, som følge af de nye faciliteter.

3 A.1.2. Styrkelse af de faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og 0-6 årsområdet projektets fase 2, med henblik på igangsættelse i kontraktperioden. Skolens børneergoterapeut er fortsat omdrejningspunkt i samarbejdet mellem Børnehusene i Skørping og Skørping Skole. Dette samarbejde er også forankret i vores netværk under projekt Ny Nordisk Skole. I samarbejdet har vi særlig opmærksomhed på følgende punkter: Fortsat arbejde med Trivselslinealen med henblik på skabelse af fælles sprog. Stor opmærksomhed på bevægelse, men samtidig også på ro. Det er to sider af samme sag for at sikre, at børnene er i sig selv og ikke ude af sig selv. Deltagelse i kompetenceudviklingsforløb vedr. inklusion og relationskompetencer. Forløbet er sat i søen af Børnehusene i Skørping, men skolens børneergoterapeut deltager og bidrager aktivt ind i forløbet. Arbejde løbende med at flytte fokus fra overgang til sammenhængende forløb. En antagelse er, at det gør vi ved at få større indsigt og forståelse for hinanden, hvilket også er et af omdrejningspunkterne i netværket under Ny Nordisk Skole. Det er af denne grund vigtigt at samarbejde med hinanden om konkrete opgaver, der har fokus på børnene. På den måde styrker vi fællesskabet og det faglige netværk. Chef og kontraktholder Børneergoterapeuten underviser personalet i SFO og børnehave i Trivselslinealen, og denne anvendes i dagligdagen til beskrivelse af børn. Formålet med inddragelse af dette arbejdsredskab, er sikring af et højt fagligt niveau, som ikke baserer sig på synsninger. Børneergoterapeuten anvender desuden mindfullness, i forhold til både børn og personale. Målet med dette er, at skabe ro og rum til fordybelse for børn og voksne, hvilket samtidig ligger i tråd med indsatsen i Børnehusene i Skørping, der ligeledes anvender denne metode. A.1.3. Styrkelse af indsatsen i forhold til det fælles sprogarbejde på tværs af skoler og dagtilbud Med udgangspunkt i Rebild Kommunes strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog etableres et forum af sprogpædagoger og læsevejledere. Formålet hermed er, at sikre progression i arbejdet med implementering af strategien. Specifikt i forhold til sikring af progression i børnenes sprog i løbet af skoleforløbet, er der med baggrund i den overordnede strategi, desuden udarbejdet en lokal handleplan for Skørping skole. Handleplanen vil løbende blive tilpasset resultaterne af samarbejdet Chef og kontraktholder Forum af sprogpædagoger og læsevejledere laver i 2015, med afsæt i sprogstrategien, en plan for indsatsen i Ultimo 2016 evalueres indsatsen med henblik på justeringer i I arbejdet med indsatsen arbejder sprogpædagoger og læsevejledere gensidigt hos hinanden.

4 med børnehaverne. Sprogindsatsen formaliseres, og specifikt i forhold til projekt Børn på vej og førskolegruppen, etableres et egentligt arbejdsfællesskab. Målet hermed er at få kendskab til og skabe synlighed omkring hinandens sproglige praksisformer. Gruppen som består af læsevejledere, 0- klasselærere, SFO-pædagoger og sprogpædagoger mødes 3 gange i løbet af projekt Børn på vej (april til april). Herudover arrangeres der undersøgelsesdage(praktikdage) hos hinanden. A.2. Trivsel: Fokus på indsatser der skal styrke trivslen for alle børn - og særligt trivsel i forhold til drenge. A.2.1. Arbejde systematisk med at styrke de forpligtende fællesskaber/teamsamarb ejdet mellem de voksne der er omkring børnene. Projekt på tværs af dagtilbud og SFO/0-klasse, som arbejder med børnenes ordforråd. Forældrene vil blive inddraget i forhold til den rolle og betydning de har for børns udvikling, herunder udvikling af ordforråd. For at ledelsen har mulighed for at komme tættere på de enkelte teams, har vi pr. 1. marts ansat en kommunikations- og udviklingskonsulent, som skal varetage/ være tovholder på nogle af de opgaver, som vi i ledelsen har iværksæt bl.a. Drøn på Skolegården, Ny Nordisk Skole, ombygning af tandklinik, kommende ombygning af madkundskabslokale, distriktssamarbejde osv. Projektets overskrift er ordforråd. Der udarbejdes SMTTE for forløbet. Aftenmøde forældremøde marts 2016 i SFOèn. Oplæg omkring ordforrådets betydning for barnets sprog. Ledelsen deltager på team- og fagteammøder. På disse møder evalueres løbende. Gennem vores vejledere vil vi understøtte vidensdeling og erfaringsudveksling inden for og imellem teamene (via google, grupper, blogs, spotkurser mv.) Vi har de seneste par år haft stort fokus på teamudvikling. Her har vi især fokuseret på relationer, samarbejde, arbejdsformer osv. Dette fokus fortsættes, men der stilles samtidig ekstra skarpt på vores forskellige fagteams, hvorved faglighed i forbindelse med nye læringsmål sættes i højsædet. Vi har derfor overordnet et ledelsesmæssigt fokus på: Fortsættelse af teamudviklingsarbejdet jf. arbejdet med Nicolaj Suhr (bl.a. i forhold til kollaboration, kooperation) Fokus på TUS samtaler

5 A.2.2. Styrkelse af børnenes inddragelse i planlægningen af deres egen udvikling og læring. Fokus på fagteams fx fagkoordinatorer, besøg af læringskonsulenter mv. Med udgangspunkt vores erfaringer med AK-klassens, og vore bevægelsesvejlederes arbejde med Læring i bevægelse, er det vores antagelse, at drengene generelt profiterer af at bevæge sig i forbindelse med læring. Det er dog samtidig vores antagelse, at det ikke alene handler om bevægelse, men om bevægelse sat sammen med ro, struktur, forudsigelighed eller andet. Det vil vi undersøge nærmere gennem et projekt der tager udgangspunkt i Børn på vej-gruppen fra Børnehusene, førskolebørnene i SFO og vores indskoling. De centrale spørgsmål i den forbindelse vil være: Hvilke indsatser styrker børnenes trivsel? Hvilken forskel er der på piger og drenge? Og hvilke særlige behov har drengene? I efteråret 2015 laver bevægelsesvejlederne projektet i samarbejde med Kompetencecenteret. Indsatsen gennemføres i 2016, og i 2017 er der opfølgning og evaluering med henblik på at uddrage konklusioner fra projektet. I forbindelse med indførsel af nye læringsmål har lærere og pædagoger haft en opstartsseance med Bodil Nielsen (Ph.d). Pt. afventer vi kommunens udspil i forhold til LMS platform, så praktikken i elevernes og lærernes arbejde med målsætning kommer på plads. Ledelsesmæssigt er vi i forbindelse med internatet med Skolelederforeningen blevet klædt bedre på til den ledelsesmæssige del af opgaven med implementeringen af nye læringsmål. Konkret vil der desuden i samarbejde med fagkoordinatorerne blive lavet en plan for implementering af nye læringsmål. Der udarbejdes en treårig plan, således at fokusområder, årsplaner, feedback og undervisningsdifferentiering bliver uddybet og implementeret. Endelig vil der være fokus på fagteams fx fagkoordinatorer, besøg af læringskonsulenter m.m. Vi arbejder ud fra en treårsplan, som i første omgang har dansk- og matematikfagteamene som omdrejningspunkt. Udgangspunktet er relationsmodellen, som blev præsenteret på Skolelederforeningens internat (hentet fra EMU.dk) I forhold til den forandring der skal skabes, arbejder vi ud fra et inkrementelt princip. Dette skal forstås på den måde, at vi ikke ønsker at skabe forandringer i et omfang og tempo, som organisationen ikke kan nå at optage. Strategiområde B: Det tværfaglige samarbejde.

6 Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering B.1. Helhed: Styrkelse af den tidlige forebyggende indsats. B.1.1. Projekt på tværs af centre der sætter fokus på den fremskudte forvaltning med inddragelse af samarbejdsparter fra Center Familie og Handicap og Center Sundhed. Centerchef BU Chef for Familie og Handicap B.2. Åbenhed: Styrkelse af læringsmiljøerne gennem samarbejde med eksterne samarbejdspartnere B.1.2. Et særligt fokus på samarbejde og partnerskaber med eksterne interessenter herunder foreninger, virksomheder, kulturskole, musikskole, biblioteket, ungdomsskolen mv. Gennem Ny Nordisk Skole har vi et etableret netværk med Børnehusene i Skørping, Ungecenter Øst og Støvring Gymnasium. Og i forbindelse med implementering af skolereformen samarbejder vi med Skørping Menighedsråd, Kulturskolen, afdelinger under idrætsforeningen og Rebild efterskole. Desuden samarbejder vi med Confucius Institute på Aalborg Universitet i forbindelse med vores valgfag i kinesisk, og gennem valgfaget den internationale dimension har vi et etableret samarbejde med en fransk skole i Tours. Centerchef BU Centerchef KF m.fl. Arbejdet med Ny Nordisk Skole bliver løbende styret og koordineret af lederne af institutionerne i netværket, og i forhold til samarbejdsrelationerne i henhold til skolereformen er det lederteamet på Skørping Skole, der styrer og koordinerer indsatsen. Begge styregrupper tager afsæt i de igangværende indsatser på baggrund af de indhøstede erfaringer og evalueringer, og her ud fra bliver der løbende sat nye mål og lavet de nødvendige justeringer. Det er vores mål at pleje og udbygge disse samarbejdsrelationer med de tre mål i skolereformen for øje. I det fremadrettede arbejde med ovenstående vil vi fokusere på følgende: Vi vil etablere en samarbejdsrelation med en grundskole i Jiaxing. Vi vil etablere en samarbejdsrelation med en grundskole i Nis i Serbien. Vi vil med afsæt i vores netværksarbejde i Ny Nordisk Skole fokusere på at udbygge det tværfaglige samarbejde i distrikt Skørping. Via Støvring Gymnasiums og Rebild Kommunes netværk til Jiaxing skal der etableres en kontakt til en grundskole, hvorefter vi forventer at sende en mindre delegation til Kina for at lave konkret samarbejdsaftale. Vi forventer at have en samarbejdsaftale på plads sidst i Via Maria Dubins netværk i Nis i Serbien besøger vi i september 2015 en

7 grundskole med det mål at indgå en konkret samarbejdsaftale. Det tværfaglige samarbejde i distrikt Skørping ønsker vi at udbygge gennem projekt Drøn på skolegården samt et samskabelsesprojekt, der udspringer af de to samskabelsesdage arrangeret af Sund Rebild ultimo Strategiområde C: Ledelse og styring Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering C.1. Sammenhæng i styring: Udvikling af en feedbackstruktur/ Læringskæde som model for effektiv evaluering og ledelsesinformation C.1.1. Implementering og udvikling af en feedbackstruktur fra direktør til barn. C Implementering af OLP og OLP som platform for etablering feedbackstrukturer mellem centerchef og kontraktholder/dec. organisation C Implementering af OLP på de enkelte kontraktområder og etablering af feedbackstrukturer mellem ledelsesteam og medarbejdere Direktør og Centerchef Hvert led i organisationen skal udvikle feedbackstrukturer og tæt-på-modeller der styrker vores styring og sammenhæng i CBU. Gennem de seneste par år har vi udviklet vores lederteam ved at have fokus på roller, forventninger, kompetencer og feedbackstrukturer internt i teamet og mellem ledelsesteam og medarbejdere. Dette har vi gjort gennem et forløb med Nicolaj Suhr fra UCN, og vi har lavet en opfølgning på dette gennem en ekstern konsulent fra UCN. Vi ønsker at fortsætte denne udvikling, således at vi hele tiden udvikler og tilpasser os som team i forhold til opgaverne og hensigten i den Offentlige Leadership Pipeline i Rebild Kommune. Det er vores forventning, at det i kontraktperioden vil ske som en del af det kommunale kompetenceløft af ledere. C Etablering og implementering af metoder for hvordanledelsen-kommer-tættere-på-den-pædagogiske-praksis Vi har i indeværende kontraktperiode i ledelsesteamet fordelt skolens teams mellem os, og ved at følge Nicolaj Suhrs metoder har vi taget hul på en praksis, hvor vi er kommet tættere på den pædagogiske praksis i et kollaborationsog kooperationsperspektiv. Men det

8 C.2. Fokus på resultater: Videreudvikling af en systematisk resultatopfølgning. C.2.1. Videreudvikling af evalueringsmetoder der kan kvalificere arbejdet med læring, udvikling og trivsel. C.2.2. Etablering og implementering af metoder for hvordansikrer-vi-kvalitet-i-opgavevaretagelsen Centerchef og kontraktholder tager tid, og derfor har vi netop ansat en ny kommunikations- og udviklingskonsulent, således at vi kan få frigjort mere tid til ledelsen til denne opgave. Med mere tid skal vi tættere på den pædagogiske praksis gennem lærings- og udviklingssamtaler med det enkelte team og den enkelte medarbejder med udgangspunkt i børnenes læring. Med inspiration fra Lars B. Goldschmidt lavede vi i forbindelse med skolereformen en åbningsbalance i foråret 2014 for at skabe en fælles forståelse mellem ledelse, medarbejdere, bestyrelse og forældre om Skørping Skoles placering i forhold til de nye udfordringer. Åbningsbalancen fortalte os, at vi på Skørping Skole allerede var godt i gang med en række af de nye tiltag i skolereformen, og samtidig fortalte åbningsbalancen en hel del om, hvordan vi præsterede i forhold til karakterer, testresultater, økonomi, sygefravær, overgangsfrekvenser, trivselsmålinger m.m. For at sikre kvalitet i opgavevaretagelsen vil vi gentage åbningsbalancen i foråret 2017.