Indholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221

Relaterede dokumenter
Kreativt projekt i SFO

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT

Psykologiopgave Jesper Mathiesen 819 P Psykologi opgave. Case: Morten

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil -

Indledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul Uge 8-14, Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

LANDSFORENINGEN AUTISME KREDS STORSTRØM D. 27. SEPTEMBER 2018 V/ PSYKOLOG METTE ALBREKTSEN, AUTISMECENTER STORSTRØM

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

Sociallæring Hvorfor og med hvilket formål?

ICDP opgave Forår 2009

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Undervisningsbeskrivelse

Indholdsfortegnelse.

Indeni mig... og i de andre

Undervisningsbeskrivelse

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Sociale kompetencer. University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse. Udarbejdet af: 2685

Kommunikation med børn og unge med autisme

INTRODUKTION TIL AUTISME

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Undervisningsbeskrivelse

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

Indledning Problemformulering Emneafgrænsning

Undervisningsbeskrivelse

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Undervisningsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Indholdsfortegnelse:

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Grundlæggende undervisningsmateriale

Psykologi B Samlet undervisningsbeskrivelse August maj 2011

Problemer med autismebegrebet?

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Undervisningsbeskrivelse

Indledning...1. Metode...1. Sterns teori om de fem relateringsdomæner...2. De sociale kompetencer og relationens betydning for barnet...

Kapitel 1 Den mangfoldige psykologi

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelse. Indledning. 2. Problemformulering: 3. Emneafgrænsning: 3. Dion Sommer 4. Daniel Stern 6. Erik H. Erikson 7. Donald W Winnicott.

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Følelser og mentaliserende samspil

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Autismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Forældresamarbejde. Michael Abildtrup B03. Studienr: Intern opgave i KOL Juni Side 1 af 9

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Handikap i hverdagen

ADHD i et socialt perspektiv

Prøvefag: Psykologi _

1.0 Indledning S Mit menneskesyn S Problemformulering S Afgrænsning S Case S Forhistorie S.

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul Forår Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Lige lidt historie. Hvorfor gives diagnosen? Go between. Fokus i mit oplæg

AUTISME ET MEDLEM AF FAMILIEN. Psykolog Mette Albrektsen Autismecenter Storstrøm

I sku bare ha set mig!

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Forebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Få mere selvværd i livet

Barnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Au#sme og stresshåndtering

Kære forældre til børn i dagtilbud

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:

Denne side er købt på og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Indholdsfortegnelse. Pædagogiske Psykologiske refleksioner i forhold til pædagogisk praksis...8

Pædagogisk specialisering Problematisering...2. Undersøgelsesspørgsmål...3

Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Grundlæggende undervisningsmateriale

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

C. Uddannelsesplan anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Undervisningsbeskrivelse

Inspirationsmateriale til undervisning

Problemformulering. Målgruppeovervejelser

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Transkript:

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Problemstilling...3 Afgrænsning...3 Begrebsafklaring...4 Selvværd...4 Undersøgelsesspørgsmål... 4 Hvad er selvværd og hvordan dannes det?... 5 Hvad er selvværd?...5 Dannelsen af selvværdet...5 Hvad har Lorna Wings triade af betydning for dannelse af selvværd hos mennesker med autisme?... 6 Konklusion... 7 Handleforslag... 8 Litteraturliste... 9 Primær litteratur...9 Sekundær litteratur... 10 1

Indledning Der er fra seminariet side sat som krav, at vi skal skrive vores synops til psykologieksamen med udgangspunkt i vores praktik. Dette synes jeg har været rigtig svært, da brugerne i min praktik er en målgruppe, jeg aldrig før har prøvet kræfter med, og derfor har det for mig været en meget svær og udfordrende praktik på godt og ondt. For det første, fordi meget af min viden fra seminariet lige skulle vendes 180 grader eller mere for at passe til denne målgruppe. For det andet, fordi der har været en del vold, som jeg har haft svært ved at forholde mig til. Dog er dette emne jeg har valgt dannelse af selvværd - et der ligger mig meget på sinde, og noget som jeg synes er utrolig vigtigt at forholde sig til. Både når man har med normaltfungerende mennesker at gøre, men også når man har med mennesker at gøre, hvor det ikke helt er ligetil at nå ind til kernen i deres selv. Problemformulering Går man ind på Bibliotekets hjemmeside 1 og søger på ordet selvværd, kommer der 182 resultater frem. Det meste af det er ikke, som man måske kunne tro, faglitteratur men skønlitteratur og biografier. Selvværd er nemlig et begreb man i dag, både i institutionerne, men også i den almindelige danskers hverdag og arbejdsplads, er blevet meget bevidst om, og som det er blevet mere lovligt at snakke om og udvikle - uden man er selvisk, selvoptaget eller egocentrisk. 2 Man kan komme på kurser for at forbedre sit selvværd, og man kan tilmed gå til en hypnotisør for at få forbedret sit selvværd. 3 I Institutionsverdenen er der som nævnt også stor fokus på dannelsen af selvværd, og hvor vigtigt det er at styrke selvværdet frem for selvtilliden. Der er mange teoretikere, der har skrevet netop om dette. En af dem er Daniel N. Stern. Han har gennem de sidste tyve år revolutioneret vores viden om spædbørn og deres udvikling. Han har formået, med sin forskning, at skabe en ny teori om barnets selvoplevelse og relation til andre, og dermed klarlagt grundlaget for selvværdet oplevelsen af selv. Det er denne viden især Marte Meo 1 Www.njl.dk 2 Selvtillid og selvfølelse s. 4 3 http://www.effektiv-hypnose.dk/lavt_selvv%e6rd_hypnose_selvtillid.html 2

metoden har taget til sig. Den bruger Sterns teori om udviklingen af selvfornemmelse til at få mere viden om samspillets betydning 4. Og det er, ifølge Marte Meo metoden, netop i de mange daglige samspil [man] påvirker.. barnets/brugerens selvbillede... 5, og derved også deres selvværd. Da jeg er meget inspireret af Marte Meo principperne, er den teori også med mig i praktikken. Jeg er i praktik i et dagtilbud for voksne autister. De brugere, der går der, er meget dårligt fungerende og er, udover deres autisme, psykisk handicappede. Eftersom det at styrke selvværdet, primært gennem Marte Meo metodens principper, har været en stor del af mine tidligere praktikker, er det selvfølgelig også med i mine overvejelser i denne praktik. Men jeg har undret mig over, om man i det hele taget kan snakke om at styrke selvværdet hos mennesker med autisme på grund af de områder, de har forstyrrelser i - nemlig socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne. Det er en problematik min vejleder og jeg har snakket en del om, og han har fortalt, at det ikke er en problematik de på stedet har snakket meget om. Det undrer mig meget, da jeg mener, som også tidligere nævt, at selvværdet er essentielt for alle mennesker, uanset handicap. Derfor er min problemstilling som følger: Problemstilling Har mennesker med autisme evnen til at danne selvværd på trods af deres udviklingsforstyrrelser? Afgrænsning Da de brugere, jeg har på mit praktiksted, også har andre handicap end autismen, og der derfor er mange andre faktorer end deres autisme, der spiller ind, vil målgruppen i min opgave være mennesker med autisme generelt. 4 Marte Meo metodens teori og praksis s. 24 5 Marte Meo metodens teori og praksis s. 24 3

Da alt litteratur om dannelse af selvværd handler om børn, bruger jeg også denne betegnelse i min opgave. Begrebsafklaring Selvværd Der er mange forskellige ord for selvværd: Selvfølelse, selv-accept, selv-respekt 6 og mange andre. Jeg har sat lighedstegn mellem disse begreber og selvværd, da jeg mener, at det er mange ord for samme begreb at kunne føle hvad man er, fremfor hvad man kan. Undersøgelsesspørgsmål Hvad er selvværd og hvordan dannes det? Hvad har Lorna Wings triade af betydning for dannelse af selvværd hos mennesker med autisme? 6 At overvinde lavt selvværd s. 15 4

Hvad er selvværd og hvordan dannes det? For at jeg kan finde ud af, om mennesker med autisme har evnen til at danne selvværd, må jeg først afklare, hvad selvværd er, og hvordan det normalt dannes. Hvad er selvværd? Det er svært at beskrive selvværd, da det ikke er noget håndgribeligt og decideret synligt. Det bliver ofte forvekslet med selvtillid, selv i disse dage, hvor selvværd, som nævt ovenfor, er blevet mere legalt at snakke om. Men et par bud på at beskrive det kunne være: Det inderste, kernen, center, følelsen af et selv 7, Den man er, fremfor det man kan (selvtillid) Selvværd er at give sig selv en værdi Det er oplevelsen af at være til og at være i orden, bare fordi vi nu engang er her på jorden... uden hensyn til hvad... vi for tiden er i den ydre verden 8 Selvværd er udtryk for nogle forestillinger som mennesket gør sig om sig selv, nemlig forestillinger om hvor kompetent, respekteret, tiltrækkende eller afholdt man er, som den person man er. 9 Dannelsen af selvværdet Ifølge Psykologi 1, begynder barnet at udvikle forestillinger om sig selv, altså udvikle selvværd, omkring 5-års alderen, men jeg mener, at man starter med at udvikle selvværd før, eftersom selvværdet dannes i relation med andre, blandt andet via anerkendelse og affektiv afstemning 10. At blive set af en anden, bekræfter ens egen eksistens 11 Ifølge Stern begynder barnet så småt at interagere med den voksne i det gryende selv. Eksempel: Barnet ser på den voksne og kigger væk. Derfor mener jeg, at kimen til selvværdet begynder at dannes der. 7 Selvtillid og selvfølelse s. 4 8 Selvtillid og selvfølelse s. 4 9 Psykologi 1 udviklingspsykologi s. 139 10 Selvtillid og selvfølelse s. 5 11 Selvfølelse at forstå sig selv og andre s. 105 5

Når barnet når til kerneselvet, begynder samspillet med den voksne rigtigt at komme i gang. Barnet begynder at smile og pludre. 12 Barnet har her allerede en genkendelse af sine egne følelser, og jeg mener dermed, at selvom det ikke er et bevidst og refleksivt selvværd, så er det der på dette stadie. Barnet bliver af den voksne anerkendt på sine følelser, og får derfor en nogle oplevelser af at jeg er ok Videre i barnets liv bliver det mere bevidst om sig selv og sine følelser. Det opnår evnen til selvrefleksion og kan se sig selv med andres øje. Barnet opnår derved et mere realistisk selvværd. 13 Hvad har Lorna Wings triade af betydning for dannelse af selvværd hos mennesker med autisme? Noget af den nyere forskning indenfor autisme området har vist, at det, hos mennesker med autisme, er en forstyrrelse i hjernen, der er skyld i deres udviklingsforstyrrelser, 14 og ikke en psykisk lidelse, eller som følge af omsorgssvigt, som man har troet før i tiden. Lorna Wing er en af de førende forskere på autismeområdet, og hun har efter en omfattende undersøgelse opstillet triaden, som er de tre områder, hun fandt, at autister havde afvigelser i 15. Jeg vil ikke komme nærmere ind på hele triaden, men koncentrere mig om den forstyrrelse, jeg mener kan have størst betydning for dannelse af selvværd. Triaden består af: forstyrrelser i socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne. Størst betydning for dannelse af selvværd: forstyrrelse i socialt samspil, da som tidligere nævt selvværd dannes i relationen. 12 At blive sig selv s. 46-47 13 Psykologi 1 udviklingspsykologi s. 139 14 Autisme en gådes afklaring s. 217 15 Det autistiske spektrum s. 8 6

Andre mennesker er brugsgenstande 16. Hvorfor skulle det, de siger til en så betyde noget? De anderkendende ord, der bliver sagt til dem, giver derfor nok ikke mening, da de ikke har et forhold til dem, der siger noget. Fordi der gik så lang tid, inden jeg blev klar over, at folk måske i virkeligheden talte til mig, varede det også længe, før jeg opdagede, at også jeg var et menneske [...] Da jeg var helt ung, tænkte jeg aldrig over, hvordan jeg kom ud af det sammen med andre mennesker, fordi jeg ikke var i stand til at skelne mennesker fra ting. Da det gik op for mig, at mennesker er vigtigere end genstande, stod tingene pludselig for mig i et nyt og mere vanskeligt lys 17 Therese Joliffe et al., 1992 Theory of mind: mennesker med autisme har en ikke særligt udviklet teori om det mentale. De har problemer med at aflæse andres følelser, intentioner og tanker 18 19. De forstår eksempelvist ikke den anerkendelse, der er en del af at danne selvværd. En handling er udelukkende en handling for mennesker med autisme 20, så nonverbal anerkendelse, så som smil, nik og andre ansigtsudtryk, forstår mennesker med autisme sandsynligvis ikke meningen med. Konklusion Ud fra et Erasmus Montanus lignende synspunkt kan jeg ud fra ovenstående konkludere. Selvværd dannes i relation til andre. Mennesker med autisme har forstyrrelser i evnen til at indgå i et socialt samspil, og derved også forstyrrelser i relationer med andre mennesker. Ergo kan mennesker med autisme ikke danne selvværd. Så svaret på min problemstilling må derfor med denne logik være nej. Mennesker med autisme har ikke evnen til at danne selvværd på grund af deres udviklingsforstyrrelser. 16 Det autistiske spektrum s. 36 17 Autisme fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis s. 111 18 Autisme fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis s. 111 19 Det autistiske spektrum s. 38 20 Autisme fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis s. 111 7

Nu mener jeg dog ikke, at alt er så sort/hvidt, som jeg her har stillet det op. Der er mange flere aspekter i mennesket, til at det kan være sådan. Jeg kan ikke udelukke, at mennesker med autisme kan danne en form for selvværd, men jeg har ikke umiddelbart kunne indhente viden om, at sådan noget er påvist. Men jeg mener ikke, at man kan snakke om selvværd hos mennesker med autisme på samme plan, som man kan hos mennesker uden autisme. Handleforslag Da det ud fra min ovenstående teori ikke giver så megen mening at bekræfte og affektivt afstemme mennesker med autismes følelser for at styrke og udvikle deres selvværd, må man jo finde en mere kognitiv metode at fremme deres selvværd på. En af disse kunne være en metode som Peter Vermulen fremlægger i bogen Jeg er noget helt særligt. Denne bog kommer med en fremgangsmetode til at fortælle mennesker med autisme om deres handicap. Med bogen følger nogle arbejdsark, som personen med autisme skal arbejde med i samarbejde med en fortrolig/personlig rådgiver. 21 Bogens fremgangsmetode er, at den via forskellige trin introducerer personen med autisme til sig selv via nogle forskellige trin, blandt andre: Viden om kroppen. Ydre og indre Viden om, hvordan hjernen fungerer Forståelsen af forskellen på menneskers indre og ydre, og at mennesker er forskellige Forståelse af begreberne funktionsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og handicap 22 Når personen med autisme så er færdig med disse ark, bør vedkommende have en vis forståelse af sit eget handicap, og have fået en viden om at vedkommende er noget særligt, og at der ikke er noget forkert ved dem - de er bare anderledes end andre mennesker. Jeg synes, det er en god arbejdsbog til at give mennesker med autisme et indblik i sig selv og deres handicap, og måske kan arbejdsbogen være med til at give disse personer en vis form for selvværd i kraft af, at de lærer, de er noget værd. 21 Jeg er noget helt særligt s. 24-25 22 Jeg er noget helt særligt s. 25 8

Litteraturliste Primær litteratur Titel Forfatter Forlag ISBN At overvinde lavt selvværd en selvhjælpsguide på grundlag af kognetiv adfærdsterapi s. 15-16 Melanie Fennell Gyldendals akademiske bogklubber 87-7936-352-0 Autisme en gådes afklaring. 2. udgave s. 217-218 Uta Frith Hans Reitzels Forlag 87-412-2353-5 Den nye psykologi håndbog, 2. udgave, 5. oplag 2002 s. 50-57 Marte Meo metoden teori og praksis. 1. udgave, 1. oplæg Selvværd og selvfølelse Det autistiske spektrum en vejledning for forældre og fagfolk Selvfølelse at forstå sig selv og andre At blive sig selv Daniel Sterns teori i børnehavens hverdag Psykologi! - Udviklingspsykologi, 1. udgave, 1999 s. Red. Af Mogens Brørup, Lene Hauge og Ulrik Lyager Thomsen Gyldendals Uddannelse 87-00-39756-3 Jytte Birk Sørensen Systime Academic 87-616-0721-5 Jesper Juul Familien nr 14, 1990 fra kompendium det kompetente menneske Lorna Wing Hans Reitzels Forlag 87-412-1839-1 Marianne Brodin & Ingrid Hylander Marianne Brodin & Ingrid Hylander Anne Stokkebæk Gyldendals akademiske bogklubber Gyldendals akademiske bogklubber Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 9 87-7913-399-1 87-7913-018-6 87-17-06853-3

139 141 Titel Forfatter Forlag ISBN Autisme fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis Jeg er noget helt særligt at intruducere børn og unge til deres autismespektrumsfors tyrrelse Theo Peeters Peter Vermeulen Internet sider Videnscenter for autisme Dansk Psykologisk Forlag http://www.effektiv-hypnose.dk/lavt_selvv%e6rd_hypnose_selvtillid.html 26/04 2006 Www.njl.dk 26/04 2006 87-90479-42-4 87-7706-314-7 Sekundær litteratur Titel Forfatter Forlag ISBN Autisme en Francesca Happé Hans Reitzels Forlag 87-412-2905-3 introduktion til psyologisk teori Blind for andres sind Simon Baron Cohen Nyt Nordisk Forlag 87-17-06722-7 et essay om autisme Arnold Busck og en teori om mentale tilstande 10