58.000 Konsulentrapport om sstrukturen i Holstebro Kommune 7. februar 2017 1
Indhold Forord... 4 Resume... 5 Indledning... 8 Kapitel 1. Kortlægning af sstrukturen... 9 1. Holstebro-området... 15 2. Vinderup-området... 17 3. Ulfborg-området... 19 4. Landområderne... 21 Kapitel 2. Udviklingstendenser i sstrukturen... 23 De primære 1. Landbrugsbranchen... 24 De sekundære 1. Produktionsene... 25 2. Byggebranchen... 26 De tertiære 1. Den offentlige sektor... 27 2. Kulturområdet... 28 3. Handelsbranchen... 29 4. Ejendomsbranchen... 30 5. Finansbranchen... 31 6. IT-branchen... 32 7. Erhvervsservicebranchen... 33 Alle... 34 2
Kapitel 3. Erhvervsstrukturen i et samfundsperspektiv... 36 1. Primære... 39 2. Sekundære... 41 3. Tertiære... 45 Konklusion... 48 Bilag 1. Beskæftigelsestal i lokalområderne... 50 Bilag 2. Beskæftigelsestal i procent af sogn... 51 Bilag 3. Beskæftigelsestal i procent af samlet... 52 Bilag 4. Beskæftigelsestal i Holstebro Kommune 1996-2014... 53 Bilag 5. Beskæftigelsestal i procent for Holstebro Kommune 1996-2014... 54 Bilag 6. Beskæftigelsestal i indekstal for Holstebro Kommune 1996-2014... 55 Bilag 7. Beskæftigelsestal i Danmark 1996-2014... 56 Bilag 8. Beskæftigelsestal i procent for Danmark 1996-2014... 57 Bilag 9. Beskæftigelsestal i indekstal for Danmark 1996-2014... 58 Referencer... 59 3
Forord Konsulentrapporten skaber et overblik over centrale udviklingstendenser i sstrukturen i Holstebro Kommune med data fra Danmarks statistik. Tak til Per Christensen fra Region Midtjylland for den anvendte data. Tak til Susanne Hansen og Mikael Oddershede fra Holstebro Kommune for et godt samarbejde i løbet af 12 måneder, og tak til Udvalget for Erhverv og Turisme for at bestille konsulentrapporten. Kasper Roldsgaard Seniorkonsulent, økonom, ph.d. i ledelse +45 4242 6895 kasper.roldsgaard@gmail.com 4
Resume For at skabe et overblik fra starten, så præsenteres de vigtigste resultater fra den omfattende sanalyse her. Vigtigste resultater 1. Den samlede beskæftigelse i Holstebro Kommune er lavere, men følger beskæftigelsesudviklingen i resten af landet. Beskæftigelsen inden for de primære har generelt været faldende på landsplan i over 50 år. De seneste 20 år har der været en tendens til at arbejdspladser flytter sig fra produktions til service. Før finanskrisen fulgte Holstebro Kommune ikke denne tendens, fordi der var langt flere industriarbejdspladser end i resten af landet. Efter finanskrisen følger beskæftigelsen i Holstebro Kommune udviklingen i resten af landet. Dog med den undtagelse at der har været en lille stigning i arbejdspladser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. 2. Holstebro-området er drivkraften for beskæftigelsen i Holstebro Kommune inden for alle undtagen landbrug, skovbrug og fiskeri. Ca. 75% af arbejdspladserne i Holstebro Kommune er placeret i Holstebroområdet, hvilket er det eneste geografiske område i kommunen, hvor der har været en samlet beskæftigelsesmæssig fremgang siden finanskrisen. Vinderup-området har en langt større andel af industriarbejdspladser end resten af kommunen. Ulfborg-området har den mest negative udvikling med tilbagegang i flere brancher. Landområderne har opnået lidt mere stabilitet siden dykket efter finanskrisen. 3. Landbrug, skovbrug og fiskeri er det eneste område hvor Holstebro Kommune har fået en forstærket styrkeposition siden finanskrisen. Kommunen har fået en højere grad af specialisering med flere beskæftigede end landsgennemsnittet, hvilket har medført at Holstebro Kommune har fået en forstærket styrkeposition inden for dette område. 5
4. Der er en høj beskæftigelsesgrad i offentlige arbejdspladser i Holstebro Kommune. Beskæftigelsesudviklingen i Holstebro Kommune er i høj grad påvirket af udviklingen i offentlige arbejdspladser i kommunen. Andelen af offentlige arbejdspladser i Holstebro Kommune (36%) ligger over gennemsnittet i Region Midtjylland (32%) og resten af landet (32%). Det må dog forventes at lukningen af Holstebro Sygehus vil trække antallet af arbejdspladser ned. Holstebro Kommune har en lille styrkeposition, som med fordel kan styrkes fremadrettet. 5. Finanskrisen medførte en vedvarende negativ effekt i antallet af industriarbejdspladser i Holstebro Kommune. Erhvervsanalysen viser at den økonomiske krise ramte det lokale sliv hårdt med en vedvarende negativ effekt målt i antallet af industriarbejdspladser. Udviklingen i industrien er vigtig på grund af de mange arbejdspladser i industrien og følgeene, men også fordi at Holstebro Kommune har haft en styrkeposition inden for industri. Udviklingen i industriarbejdspladser har stabiliseret sig efter det store dyk efter finanskrisen, men er stadig svagt nedadgående ligesom i resten af landet. Det forventes at denne udvikling vil fortsætte som et resultat af øget robotisering, automatisering og digitalisering af arbejdsprocesser. Faldet i arbejdspladser inden for fremstillings skyldes både lukning af virksomheder (fx slagteriet) og at virksomheder har investeret i forbedrede arbejdsprocesser for at producere mere med færre medarbejdere. Robotising af arbejdsprocesser er muligt med køb eller leje af nye maskiner, hvilket har styrket lokale virksomheders konkurrenceevne. 6. Fortsat styrkeposition i produktions på trods af nedgangen efter finanskrisen. Holstebro Kommune har fortsat en styrkeposition inden for produktions. Nedgangen i industriarbejdspladser har været mindre end resten af landet. Holstebro Kommune har en styrkeposition i de kreative med en relativ stor produktion af møbler og interiør. De kreative udgør en relativ stor del af sstrukturen i Holstebro Kommune. De lokale virksomheder der arbejder med møbler og interiør skaber relativt mange jobs, omsætning og eksport. 7. Ingen styrkeposition indenfor kulturområdet i dag. Der er ikke statistisk belæg for at påstå at Holstebro Kommune har en styrkeposition indenfor kulturområdet ifølge tallene fra Danmarks Statistik. Hverken regionalt, nationalt eller internationalt. Det er muligt at Holstebro Kommune engang har haft en styrkeposition indenfor kulturområdet eller en drøm om at blive det i 6
fremtiden, men de officielle beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik og Region Midtjylland afviser at kommunen har en styrkeposition indenfor kulturområdet i dag. 8. Ingen styrkeposition indenfor handelsområdet i dag. Der er ikke statistisk belæg for at Holstebro Kommune har en styrkeposition indenfor handel ifølge tallene fra Danmarks Statistik. Etableringen af Holstebro Centret (også kendt som "Enghave Centret") harmonerer med strategien om Holstebro som handelsby. Hvis Holstebro vil være en attraktiv by i fremtiden, så kræver det nytænkning og investering i infrastruktur, markedspladser, attraktioner (fx caféliv), events og nye servicer, der kan tiltrække folk fra hele kommunen, omkringliggende kommuner og andre landsdele. 9. Lav grad af beskæftigelse indenfor områderne: finans, forsikring og it. Der har været en lille samlet positiv udvikling i arbejdspladser i finans- og forsikringsbranchen siden finanskrisen, men Holstebro Kommune ligger stadigvæk lavt i forhold til landsgennemsnittet. Derudover har Holstebro Kommune et meget lille antal af arbejdspladser indenfor it-området, og der har været en samlet negativ udvikling i antallet af arbejdspladser i den lokale it-branche siden finanskrisen. Det er et problem, fordi eksperter forudser at den igangværende digitalisering af forretningsmodeller vil fortsætte som en konsekvens af den nye industrielle revolution (Olsen, 2016). 10. Lav grad af sservice. Holstebro Kommune har en svaghed indenfor sservice. DDNO (2017) beskriver tre former for sservice: (1) "rådgivning og støtte til virksomheder, butikker og lignende, som ydes af private eller offentlige institutioner", (2) "produkter og ydelser, som har med driften af en virksomhed at gøre, fx bogføring og revision" og (3) "viden om virksomheder, brancher, og lignende, som udbydes af offentlige eller private institutioner". Kommunen ligger kritisk under niveau i forhold til byens indbyggertal og samlede beskæftigelse, og der har været en negativ udvikling i forhold til resten af landet siden finanskrisen. 7
Indledning Formålet med konsulentrapporten er at kortlægge sstrukturen i Holstebro Kommune og analysere sudviklingen i et lokalt, kommunalt, nationalt og langsigtet perspektiv. Kapiteloversigt Kapitel 1 kortlægger sstrukturen i Holstebro Kommune med fokus på fire geografiske lokalområder. Kapitel 2 analyserer udviklingstendenser i sstrukturen i Holstebro Kommune efter finanskrisen fra 2009 til 2014. Kapitel 3 analyserer udviklingstendenser i sstrukturen i Holstebro Kommune i et langsigtet samfundsperspektiv fra 1996 til 2014. Datagrundlaget for analyserne er vedlagt som bilag. 8
Kapitel 1. Kortlægning af sstrukturen Kortlægningen af sstrukturen i Holstebro Kommune bygger videre på rapporten "Midt i Statistikken" udgivet af Region Midtjylland i 2016. Danmarks Statistiks standardgruppering for beskæftigelsestal bruges til at lave en strukturel analyse af sudviklingen i et lokalt perspektiv. Som noget nyt analyseres sudviklingen i de lokale områder: 1. Holstebro-området 2. Vinderup-området 3. Ulfborg-området 4. Landområderne For at skabe et visuelt overblik, vises en geografisk oversigt over placeringen af arbejdspladser i Holstebro Kommune på næste side. 9
Placering af arbejdspladser i Holstebro Kommune Ca. 8% er placeret i Vinderup-området (2.252 arbejdsp.) Ca. 4% er placeret i Ulfborg-området (1.233 arbejdspladser) Ca. 73% er placeret i Holstebro-området (21.631 arbejdspladser) Kilde: Danmarks Statistik. Note: Fordelingen af arbejdspladser i de enkelte sogne i 2013. De restende 15 procent af arbejdspladserne er placeret i de grå landområder. 10
Tabel 1. Erhvervsstrukturen i Holstebro Kommune Holstebroområdet Vinderupområdet Ulfborgområdet Landområder Primære 1 388 (31%) 207 (17%) 117 (9%) 533 (43%) Landbrug, skovbrug og fiskeri 388 (31%) 207 (17%) 117 (9%) 533 (43%) Sekundære 2 4.386 (70%) 1.105 (18%) 230 (4%) 565 (9%) Industri 3.297 (71%) 961 (21%) 79 (2%) 336 (7%) Bygge og anlæg 1.089 (68%) 144 (9%) 151 (9%) 229 (14%) Tertiære 3 16.857 (76%) 940 (4%) 886 (4%) 3.431 (16%) Offentlig sektor 8.005 (75%) 375 (4%) 364 (3%) 1.944 (18%) Handel og transport 5.387 (82%) 363 (6%) 349 (5%) 489 (7%) Erhvervsservice 1.278 (68%) 43 (2%) 70 (4%) 498 (26%) Kultur og fritid 919 (61%) 88 (6%) 60 (4%) 441 (29%) IKT 520 (94%) 11 (2%) 0 (0%) 20 (4%) Finans og forsikring 445 (87%) 30 (6%) 21 (4%) 17 (3%) Ejendomshandel og udlejning 273 (72%) 27 (7%) 22 (6%) 55 (15%) Alle 21.631 (73%) 2.252 (8%) 1.233 (4%) 4.529 (15%) Note: 1. De primære dækker over arbejdspladser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. De primære har til fælles at de udnytter ressourcerne i naturen direkte. Landbrugsarbejdspladserne spiller den største rolle for beskæftigelsen i denne kategori globalt, nationalt og lokalt i Holstebro Kommune. 2. De sekundære dækker over håndværk og industriarbejdspladser. De sekundære produktions omfatter arbejdspladser inden for (1) industriarbejdspladser på fabrikker, mejerier, slagterier, (2) håndværksfagene som murere, tømrere, malere, støberimedarbejdere, lagermedarbejdere, bygningsarbejdere og stilladsarbejdere, og (3) byggebranchen, inkl. offentlige bygge og anlægsarbejder. Arbejdspladserne i industrien og byggebranchen er stadig vigtige globalt, nationalt og lokalt i Holstebro Kommune. 3. De tertiære dækker over arbejdspladser der ikke passer ind i de sekundære og primære. Dvs. offentlige arbejdspladser og private service. Arbejdspladserne inden for offentlig administration, undervisning og sundhed er meget vigtige for den samlede beskæftigelse nationalt og lokalt i Holstebro Kommune. Derudover spiller arbejdspladser inden for handel, transport og sservice en vigtig rolle, mens arbejdspladser inden for kultur og fritid spiller en mindre vigtig rolle for den samlede beskæftigelse både globalt, nationalt og lokalt. Det er værd at bemærke at Holstebro har en meget lav grad af beskæftigelse inden for sservice i forhold til sammenlignelige kommuner med mellem 50.-100.000 indbyggere. IKT = Information, kommunikation og teknologi. 11
Figur 1. Erhvervsstrukturen i de fire områder Primære Sekundære TerKære Holstebro-området 2% 20% 78% Vinderup-området 9% 49% 42% Ul?org-området 9% 19% 72% Landområderne 12% 12% 76% Holstebro Kommune 4% 21% 75% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Danmarks statistik, 2016 Figuren viser at 2% af arbejdspladserne i Holstebro-området er beskæftiget indenfor landbrug, fiskeri og skovbrug (primære ), mens ca. 78% af arbejdspladserne er beskæftiget i den offentlige og private servicesektor (tertiære ). Erhvervsstrukturen i Vinderup-området adskiller sig markant fra resten af kommunen med en usædvanlig høj andel af industriarbejdspladser. Ca. 49% af arbejdspladserne i Vinderup-området er enten håndværk- eller industriarbejdspladser, hvilket er et usædvanligt højt tal i Danmark og den industrialiserede verden i dag. De lokale områder analyseres mere i dybden på de næste sider. 12
Erhvervsanalysen viser en samlet tilbagegang på 2% i arbejdspladser i Holstebro Kommune fra 2009 til 2014. Det svarer til en nedgang på ca. 500 arbejdspladser. Udviklingen i de lokale områder analyseres mere i dybden på de næste sider. Figur 2. Erhvervsstrukturen på tværs af brancher Holstebro-området V. U. Landomr. Alle 73% 8% 4% 15% Offentlig sektor Handel og transport Erhvervsservice Kultur og fried IKT Finans og forsikring Ejendomshandel og udlejning 75% 82% 68% 61% 94% 87% 72% 2% 6% 4% 4% 7% 18% 6% 5% 7% 26% 29% 0% 6% 4% 6% 15% Industri Bygge og anlæg 71% 68% 9% 21% 9% 7% 14% Landbrug, skovbrug og fiskeri 31% 17% 9% 43% Kilde: 2013-tal fra Danmarks statistik Note: Der er en tendens til at andelen af arbejdspladser inden for landbrug og skovbrug stiger i takt med at afstanden fra Holstebro by øges. Kun 2% af arbejdspladserne inden for landbrug og skovbrug er placeret i Holstebro by (22), mens 29% er placeret i oplandsområderne: Måbjerg Sogn (28), Mejdal Sogn (36), Mejrup Sogn (80), Tvis Sogn (99) og Borbjerg Sogn (123). IKT = Information, kommunikation og teknologi. 13
Tabel 2. Erhvervsudvikling i Holstebro Kommune 2009-tal 2014-tal Ændring, tal Ændring, % Tertiære 22.500 22.242-258 -1% Offentlig sektor 10.842 10.769-73 -1% Handel og transport 6.597 6.724 127 2% Erhvervsservice 2.201 1.851-350 -19% Kultur og fritid 1.438 1.496 58 4% IKT 596 531-65 -12% Finans og forsikring 515 487-28 -6% Ejendomshandel og udlejning 311 384 73 19% Sekundære 6.577 6.290-287 -5% Industri 4.879 4.632-247 -5% Bygge og anlæg 1.698 1.658-40 -2% Primære 1.235 1.289 54 4% Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.235 1.289 54 4% Alle 30.312 29.821-491 -2% Tabel 2 viser en samlet nedgang i beskæftigelsen (-2%), hvilket i høj grad er et resultat af en væsentlig nedgang i industriarbejdspladser (-5%) og den private sservice (-16%). Tertiære. Stabilitet i den offentlige sektor (-1%). Tilbagegang inden for Erhvervsservice (-16%), IKT (-11%), Finans og forsikring (-5%). Fremgang inden for Handel (2%), Kultur (4%) og Ejendomshandel og udlejning (23%). Sekundære. Nedgangen i industriarbejdspladser (-5%) følger udviklingen på landsplan, men det ændrer ikke på at det er en udfordring. Primære. Stigningen i arbejdspladser indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri (4%) har været større lokalt end i resten af landet. 14
1. Holstebro-området Med ca. 22.000 arbejdspladser er ca. 73% af beskæftigelsen placeret i Holstebro-området, hvilket er det eneste område i kommunen, hvor beskæftigelsen samlet set har været stigende siden finanskrisen. Figur 3. Erhvervsstrukturen i Holstebro-området Alle Offentlig sektor Handel og transport Erhvervsservice Kultur og frifd IKT Finans og forsikring Ejendomshandel og udlejning Industri Bygge og anlæg Resten -27% -25% -18% -32% -39% -6% -13% -28% -29% -32% Holstebro-området 73% 75% 82% 68% 61% 94% 87% 72% 71% 68% Landbrug, skovbrug og fiskeri -69% 31% Kilde: 2013-tal fra Danmarks statistik. 70% 40% 10% 20% 50% 80% Note: Kun 2% af arbejdspladserne inden for landbrug og skovbrug er placeret i Holstebro by (22), mens de resterende 29% er placeret i områderne rundt om Holstebro by: Måbjerg Sogn (28), Mejdal Sogn (36), Mejrup Sogn (80), Tvis Sogn (99) og Borbjerg Sogn (123). Der er således en tendens til at andelen af arbejdspladser i denne kategori stiger i takt med at afstanden fra bymidten øges. Figur 3 viser at en stor andel af arbejdspladserne i kommunen er placeret i Holstebro-området. Især IKT (ca. 95%), finans (ca. 85%) og handel (ca. 80%) er placeret i Holstebro-området, mens det i mindre grad er tilfældet indenfor kultur og fritid (ca. 60%). Undtagelsen er Landbrug (ca. 30%). 15
Tabel 3. Erhvervsudvikling i Holstebro-området 2010-tal 2013-tal Ændring, tal Ændring, % Tertiære 16.385 16.827 442 3% Offentlig sektor 7.458 8.005 547 7% Handel og transport 5.193 5.387 194 4% Erhvervsservice 1.677 1.278-399 -31% Kultur og fritid 903 919 16 2% IKT 463 520 57 11% Finans og forsikring 438 445 7 2% Ejendomshandel og udlejning 253 273 20 7% Sekundære 4.527 4.386-141 -3% Industri 3.423 3.297-126 -4% Bygge og anlæg 1.104 1.089-15 -1% Primære 347 388 41 11% Landbrug, skovbrug og fiskeri 347 388 41 11% Alle 21.285 21.631 346 2% Tabel 3 viser at der samlet set blev skabt 2% flere arbejdspladser i Holstebro-området trods en nedgang i den lokale sservice (-31%) og de lokale produktions (-3%). Tertiære. Fremgang indenfor alle områder bortset fra i den private Erhvervsservice (-31%). Sekundære. Den lille nedgang i produktionsene (-3%) følger udviklingen på landsplan, men det er alligevel værd at bemærke at 4% af industriarbejdspladserne er forsvundet næsten "lydløst" på mindre end 5 år. Primære. Stigningen i arbejdspladser indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri (11%) har været større lokalt end i resten af landet. 16
2. Vinderup-området Med ca. 2.200 arbejdspladser er ca. 8% af beskæftigelsen placeret i Vinderupområdet, som oplever en mindre nedgang i beskæftigelsen. Figur 4. Erhvervsstrukturen i Vinderup-området Resten Vinderup-området Alle Offentlig sektor Handel og transport Erhvervsservice Kultur og frifd IKT Finans og forsikring Ejendomshandel og udlejning Industri Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri -92% -96% -94% -98% -94% -98% -94% -93% -79% -91% -83% 8% 4% 6% 2% 6% 2% 6% 7% 21% 9% 17% 100% 70% 40% 10% 20% 50% 80% Kilde: 2013-tal fra Danmarks statistik. Note: Området omfatter Vinderup, Ejsing og Sevel. Figur 4 viser at Vinderup-området har en meget lille andel af kommunens arbejdspladser inden for de fleste beskæftigelsesområder, bortset fra industri (21%), landbrug (17%) og byggebranchen (9%). Erhvervsstrukturen adskiller sig markant fra resten af kommunen ved at have så få arbejdspladser inden for de tertiære. 17
Tabel 4. Erhvervsudvikling i Vinderup-området 2010-tal 2013-tal Ændring, tal Ændring, % Tertiære 1.053 937-116 -12% Offentlig sektor 432 375-57 -15% Handel og transport 396 363-33 -9% Erhvervsservice 57 43-14 -33% Kultur og fritid 98 88-10 -11% IKT 19 11-8 -73% Finans og forsikring 36 30-6 -20% Ejendomshandel og udlejning 15 27 12 44% Sekundære 1.096 1.105 9 1% Industri 934 961 27 3% Bygge og anlæg 162 144-18 -13% Primære 160 207 47 23% Landbrug, skovbrug og fiskeri 160 207 47 23% Alle 2.315 2.252-63 -3% Tabel 4 viser et samlet tab af arbejdspladser i Vinderup-området (-3%). Både nedgang i de offentlige og private service (-12%), hvor over 100 arbejdspladser forsvinder på mindre end fem år. Tertiære. Alle områder er ramt af nedgang i Vinderup-området, undtagen ejendomshandel og udlejning (44%). Lav andel af arbejdspladser inden for IKT, finans og sservice. Sekundære. Lille fremgang i industriarbejdspladser (3%), men tilbagegang i byggebranchen (-13%), hvilket er negativt. Primære. Pæn stigning i arbejdspladser indenfor landbrug (23%), som ligger langt over landsgennemsnittet. 18
3. Ulfborg-området Med ca. 1.200 arbejdspladser så er ca. 4% af beskæftigelsen placeret i Ulfborg-området, hvor beskæftigelsen har været nedadgående siden krisen. Figur 5. Erhvervsstrukturen i Ulfborg-området Resten Ul#org-området Alle Offentlig sektor Handel og transport Erhvervsservice Kultur og frifd IKT Finans og forsikring Ejendomshandel og udlejning Industri Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri -96% -97% -95% -96% -96% -100% -96% -94% -98% -91% -91% 4% 3% 5% 4% 4% 0% 4% 6% 2% 9% 9% 100% 70% 40% 10% 20% 50% 80% Kilde: 2013-tal fra Danmarks statistik. Note: Området dækker over Ulfborg og Vemb. Figur 5 viser at en meget lille andel af arbejdspladserne i Holstebro Kommune er placeret i Ulfborg-området. Dog er næsten 10% af arbejdspladserne i landbrugsbranchen og byggebranchen placeret i Ulfborg-området. 19
Tabel 5. Erhvervsudvikling i Ulfborg-området 2010-tal 2013-tal Ændring, tal Ændring, % Tertiære 1.082 886-196 -22% Offentlig sektor 359 364 5 1% Handel og transport 566 349-217 -62% Erhvervsservice 47 70 23 33% Kultur og fritid 66 60-6 -10% IKT 0 0 0 0% Finans og forsikring 26 21-5 -24% Ejendomshandel og udlejning 18 22 4 18% Sekundære 222 230 8 3% Industri 87 79-8 -10% Bygge og anlæg 135 151 16 11% Primære 108 117 9 8% Landbrug, skovbrug og fiskeri 108 117 9 8% Alle 1.414 1.233-181 -15% Tabel 5 viser en samlet tilbagegang i Ulfborg-området (-15%). Det er en atypisk udvikling i et industrialiseret samfund at der er nedgang i beskæftigelsen i de tertiære (-22%), men fremgang i både de sekundære (3%) og primære (8%). Tertiære. Stabilitet i den offentlige sektor (1%). Fremgang i den private sservice (33%), men stor nedgang i handel og transport (-62%). Få arbejdspladser inden for finans (-24%). Ingen arbejdspladser indenfor IKT. Sekundære. Nedgang i den i forvejen lille industri (-10%), men fremgang i arbejdspladser i byggebranchen (11%). Primære. Stigningen i arbejdspladser indenfor landbrug (8%) har været større lokalt end i resten af landet. 20
4. Landområderne Med ca. 4.500 arbejdspladser er ca. 15% af beskæftigelsen placeret i tre landområder, hvor der er en tendens til at små dele af beskæftigelsen gradvist bevæger sig fra primære til fremstillings. Det er en naturlig udvikling i et industrialiseret land i et historisk perspektiv. Figur 6. Erhvervsstrukturen i landområderne Resten Landområderne Alle Offentlig sektor Handel og transport Erhvervsservice Kultur og frifd IKT Finans og forsikring Ejendomshandel og udlejning Industri Bygge og anlæg -85% -82% -93% -74% -71% -96% -97% -85% -93% -86% 15% 18% 7% 26% 29% 4% 3% 15% 7% 14% Landbrug, skovbrug og fiskeri -57% 43% 100% 70% 40% 10% 20% 50% 80% Kilde: 2013-tal fra Danmarks statistik. Note: Landområderne omfatter Bur, Gørding, Handbjerg, Herrup, Hogager, Husby, Idom, Madum, Naur, Nørre Felding, Ryde, Råsted, Sahl, Sir, Staby, Sønder Nissum og Trandum. Fælles for de små lokalsamfund er at de har mindre end 500 arbejdspladser. Figur 6 viser som forventet at en stor andel af landbrugsarbejdspladserne er placeret i landområderne (43%). Det er mere overraskende at tæt på en tredjedel af alle arbejdspladserne indenfor kulturområdet (29%) og fjerdedel indenfor sservice (26%) er placeret i landområderne. 21
Tabel 6. Erhvervsudvikling i landområderne 2010-tal 2013-tal Ændring, tal Ændring, % Tertiære 3.715 3.464-251 -7% Offentlig sektor 2.218 1.944-274 -14% Handel og transport 556 489-67 -14% Erhvervsservice 403 498 95 19% Kultur og fritid 363 441 78 18% IKT 86 20-66 -330% Finans og forsikring 22 17-5 -29% Ejendomshandel og udlejning 67 55-12 -22% Sekundære 557 565 8 1% Industri 297 336 39 12% Bygge og anlæg 260 229-31 -14% Primære 608 533-75 -14% Landbrug, skovbrug og fiskeri 608 533-75 -14% Alle 4.846 4.529-317 -7% Tabel 6 viser en samlet nedgang i beskæftigelsen (-7%), hvilket skyldes nedgangen i de tertiære (-7%). Arbejdspladser flytter sig fra de primære til industri. Tertiære. Nedgang i offentlige arbejdspladser (-14%). Nedgang i arbejdspladser inden for Handel (-14%), IT (-330%), finans (-29%) og ejendomsbranchen (-22%). Fremgang i arbejdspladser i Kulturområdet (18%) og Erhvervsservicebranchen (19%). Sekundære. Fremgang i industriene (12%), men tilbagegang i byggebranchen (-14%). Primære. Fald i beskæftigelsen i de primære (-14%). 22
Kapitel 2. Udviklingstendenser i sstrukturen Holstebro Kommune har forstærket sin styrkeposition i landbrugsbranchen siden finanskrisen. Fortsat styrkeposition i produktionsene selvom antallet af arbejdspladser er nedadgående. Svaghederne er samlet set blevet større indenfor finans, it, og sservice, hvilket er en udfordring for sudviklingen i Holstebro Kommune. Tabel 7. Specialiseringsgrad 2009 2014 Primære 1. Landbrugsbranchen 173 191 + Meget høj Sekundære 1. Produktionsene 130 134 + Høj 2. Byggebranchen 95 97 Tertiære 1. Den offentlige sektor 110 113 + Høj 2. Kulturområdet 90 94 3. Handelsbranchen 93 93 4. Ejendomsbranchen 69 78 Lav 5. Finansbranchen 55 57 - Kritisk lav 6. IT-branchen 54 48 - Kritisk lav 7. Erhvervsservicebranchen 71 57 - Kritisk lav Alle 100 100 Kilde: Danmarks Statistik 23
De primære 1. Landbrugsbranchen Landbrugsbranchen udgør en lille andel af beskæftigelsen i Holstebro Kommune (ca. 5%). Beskæftigelsen inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri har haft en positiv udvikling siden finanskrisen, og det estimeres at Holstebro Kommune vinder over 700 arbejdspladser i forhold til resten af landet, hvilket medfører en meget høj specialiseringsgrad på 191. 110 105 100 95 90 85 80 75 70 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele Danmark Holstebro Kommune 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Holstebro Kommune 100 99 95 99 105 104 Danmark 100 96 95 96 96 96 Kilde: Danmarks Statistik 24
De sekundære 1. Produktionsene Produktionsene udgør en stor del af beskæftigelsen i Holstebro Kommune (ca. 16%). Beskæftigelsen inden for Industri og håndværk har haft en negativ udvikling siden finanskrisen, men det estimeres at Holstebro Kommune vinder over 1.100 arbejdspladser i forhold til resten af landet, hvilket medfører en høj specialiseringsgrad på 134. 110 105 100 95 90 85 80 75 70 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele Danmark Holstebro Kommune 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Holstebro Kommune 100 97 103 97 96 95 Danmark 100 96 96 94 92 93 Kilde: Danmarks Statistik 25
2. Byggebranchen Byggebranchen udgør en lille andel af den samlede beskæftigelse i Holstebro Kommune (ca. 6%). Beskæftigelsen indenfor Bygge og anlæg har haft et lille opsving de sidste par år, men samlet set har udviklingen siden finanskrisen været negativ og det estimeres at Holstebro Kommune taber ca. 50 arbejdspladser med en specialiseringsgrad på 97. 110 105 100 95 90 85 80 75 70 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele Danmark Holstebro Kommune 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Holstebro Kommune 100 98 95 94 95 98 Danmark 100 96 98 96 94 97 Kilde: Danmarks Statistik 26
De tertiære 1. Den offentlige sektor Den offentlige sektor udgør en meget stor andel af beskæftigelsen i Holstebro Kommune (ca. 36%). Beskæftigelsen i offentlig administration, undervisning og sundhed har haft en neutral udvikling siden finanskrisen. Det estimeres at Holstebro Kommune vinder over 1.200 arbejdspladser i forhold til resten af landet, hvilket medfører en specialiseringsgrad på 113. 110 105 100 95 90 85 80 75 70 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele Danmark Holstebro Kommune 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Holstebro Kommune 100 97 94 95 99 99 Danmark 100 100 99 98 99 98 Kilde: Danmarks Statistik 27
2. Kulturområdet Kulturområdet udgør en meget lille andel af beskæftigelsen i Holstebro Kommune (ca. 4%). På trods af en positiv udvikling inden for kultur og fritid har været siden finanskrisen, så estimeres det at Holstebro Kommune taber ca. 80 arbejdspladser med en specialiseringsgrad på 94. 110 105 100 95 90 85 80 75 70 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele Danmark Holstebro Kommune 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Holstebro Kommune 100 99 97 97 101 104 Danmark 100 100 100 99 100 102 Kilde: Danmarks Statistik 28
3. Handelsbranchen Handelsbranchen udgør en stor andel af beskæftigelsen i Holstebro Kommune (ca. 23%). Beskæftigelsen inden for handel og transport har haft en positiv udvikling siden finanskrisen, men det estimeres at Holstebro Kommune taber over 500 arbejdspladser med en specialiseringsgrad på 93. 110 105 100 95 90 85 80 75 70 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele Danmark Holstebro Kommune 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Holstebro Kommune 100 102 100 104 100 102 Danmark 100 101 102 101 102 103 Kilde: Danmarks Statistik 29
4. Ejendomsbranchen Ejendomsbranchen udgør en lille andel af beskæftigelsen i Holstebro Kommune (ca. 1%). Beskæftigelsen inden for ejendomshandel og udlejning har haft en positiv udvikling siden finanskrisen, men det estimeres at Holstebro Kommune taber over 100 arbejdspladser i forhold til resten af landet med en lav specialiseringsgrad på 78. 130 120 110 100 90 80 70 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele Danmark Holstebro Kommune 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Holstebro Kommune 100 114 118 118 121 123 Danmark 100 107 109 109 110 110 Kilde: Danmarks Statistik 30
5. Finansbranchen Finansbranchen udgør en lille andel af beskæftigelsen i Holstebro Kommune (ca. 2%). Beskæftigelsen indenfor Finans og forsikring har haft en negativ udvikling siden finanskrisen. Det estimeres at Holstebro Kommune taber ca. 350 arbejdspladser med en kritisk lav specialiseringsgrad på 57. 110 105 100 95 90 85 80 75 70 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele Danmark Holstebro Kommune 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Holstebro Kommune 100 101 101 87 100 95 Danmark 100 98 97 95 94 93 Kilde: Danmarks Statistik 31
6. IT-branchen IT-branchen udgør en lille andel af beskæftigelsen i Holstebro Kommune (kun ca. 2%). Beskæftigelsen indenfor Information, kommunikation og teknologi (IKT) har haft en negativ udvikling siden finanskrisen og det estimeres at Holstebro Kommune taber over 500 arbejdspladser med en kritisk lav specialiseringsgrad på 48. 110 105 100 95 90 85 80 75 70 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele Danmark Holstebro Kommune 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Holstebro Kommune 100 95 92 92 92 89 Danmark 100 101 101 102 102 103 Kilde: Danmarks Statistik 32
7. Erhvervsservicebranchen Erhvervsservicebranchen udgør en større andel af beskæftigelsen i Holstebro Kommune (kun ca. 6%). Beskæftigelsen indenfor sservice har haft en negativ udvikling siden finanskrisen, som går i modsat retning end en resten af landet. Det estimeres at Holstebro Kommune taber over 1.400 arbejdspladser med en kritisk lav specialiseringsgrad på 57. 110 105 100 95 90 85 80 75 70 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele Danmark Holstebro Kommune 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Holstebro Kommune 100 99 94 90 86 84 Danmark 100 99 98 100 103 106 Kilde: Danmarks Statistik 33
Alle Udviklingen i arbejdspladser i Holstebro Kommune følger tendensen i hele Danmark. Beskæftigelsen ligger dog 2 pct. lavere, hvilket betyder at finanskrisen har haft en vedvarende negativ effekt på beskæftigelsen i Holstebro Kommune. Erhvervsstrukturen i Holstebro Kommune sammenlignes med den regionale og nationale sstruktur på næste side. 110 105 100 95 90 85 80 75 70 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele Danmark Holstebro Kommune 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Holstebro Kommune 100 99 97 97 98 98 Danmark 100 99 99 99 99 100 Kilde: Danmarks Statistik 34
Figur 7. Erhvervsstrukturen i perspektiv Offentlig sektor 36% Handel og transport 23% Industri 16% Erhvervsservice 6% Bygge og anlæg 6% Landbrug, skovbrug og Iiskeri 5% Kultur og fritid 4% IKT 2% Finansiering og forsikring 2% Ejendomshandel og udlejning 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Hele landet Region Midtjylland Holstebro Kommune Holstebro Kommune Region Midtjylland Hele landet Offentlig sektor 10.769 (36%) 195.059 (32%) 868.777 (32%) Handel og transport 6.724 (26%) 147.579 (24%) 658.267 (24%) Industri 4.632 (16%) 91.003 (15%) 315.732 (12%) Erhvervsservice 1.851 (6%) 61.456 (10%) 297.029 (11%) Bygge og anlæg 1.658 (6%) 35.828 (6%) 155.471 (6%) Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.496 (5%) 21.786 (4%) 71.335 (3%) Kultur og fritid 1.289 (4%) 25.190 (4%) 124.913 (5%) IKT 531 (2%) 18.359 (3%) 101.565 (4%) Finansiering og forsikring 487 (2%) 12.539 (2%) 77.579 (3%) Ejendomshandel og udlejning 384 (1%) 9.609 (2%) 44.784 (2%) Alle 29.821 (100%) 619.296 (100%) 2.719.840 (100%) 35
Kapitel 3. Erhvervsstrukturen i et samfundsperspektiv Holstebro Kommune følger den generelle udvikling i samfundet, men har tabt arbejdspladser i forhold til resten af landet siden finanskrisen. Figur 8. Beskæftigelsesudvikling de seneste 20 år 110 108 106 104 102 100 98 96 94 92 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Alle, Danmark Alle, Holstebro Kommune Kilde: SAM-K/LINE, 2016. Note: Indeks=1996. Beskæftigelsestal sammenlignet med 1996-tal. 36
Samfundsudvikling I Danmark bliver der færre arbejdspladser i de primære og sekundære, men flere arbejdspladser i de tertiære. Det betyder at arbejdspladser flytter fra produktion til serviceene. Figur 9. Tendenser i beskæftigelsen nationalt 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0-50000 -100000-150000 -200000 1995 2000 2005 2010 2015 Tertiære Primære Sekundære Kilde: SAM-K/LINE, 2016. Note: Absolutte tal sammenlignet med 1996-tal. Der er skabt ca. 235.000 arbejdspladser i de offentlige og private service siden 1995, men i samme periode er der tabt ca. 40.000 arbejdspladser inden for fiskeri, skovbrug og landbrug og tabt ca. 145.000 arbejdspladser i industriene, håndværksbranchen og byggebranchen. Samlet set har der altså være en positiv udvikling i beskæftigelsen i Danmark. 37
Holstebro Kommune Efter finanskrisen ser vi den samme tendens i Holstebro Kommune, hvor små dele af beskæftigelsen gradvist flytter sig fra produktion til serviceene. De sekundære har fulgt en anden rute end på landsplan. Nu er tendensen den samme i Holstebro Kommune som i resten af landet. Figur 10. Tendenser i beskæftigelsen lokalt 2500 2000 1500 Tertiære 1000 500 0-500 -1000-1500 1995 2000 2005 2010 2015 Primære Sekundære Kilde: SAM-K/LINE, 2016. Note: Absolutte tal sammenlignet med 1996-tal. Der er skabt ca. 1.900 arbejdspladser i de offentlige og private service siden 1995, men der er tabt ca. 750 landbrugsarbejdspladser og tabt ca. 1.300 arbejdspladser i håndværksbranchen, industriene og byggebranchen i den samme periode. Samlet set har der altså været en lille tilbagegang i beskæftigelsen i Holstebro Kommune. 38
1. Primære Vi ser en konsolidering i landbrugsbranchen i Holstebro Kommune, hvor der bliver færre arbejdssteder med flere medarbejdere. Figur 11. Konsolidering i landbrugsbranchen lokalt Arbejdssteder Kilde: 2014-tal fra www.statistikbanken.dk Note: Primærproduktion beskæftiger sig primært med landbrugsprodukter og frembringelse af fødevarer, der ikke er bearbejdede, men ofte sælges i store mængder. Klassiske eksempler er avl af dyr, slagtning, korndyrkning, æg og mælkeprodukter. Primærproduktion er det første led i fødekæden. Primærproduktion og de forbundne aktiviteter må først påbegyndes efter at virksomheden er registreret og autoriseret hos Fødevarestyrelsen. Fælles for de primære er at de udnytter ressourcerne i naturen direkte. Landbrugsarbejdspladserne spiller den største rolle for kategoribeskæftigelsen "Landbrug, fiskeri og skovbrug" globalt, nationalt og lokalt i Holstebro Kommune. 39
Figur 12. Arbejdsproduktivitet i landbrugsbranchen 140 120 100 80 60 40 20 0 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 Landbrugsbranchen Kilde: Danmarks Statistik, 2017. Note: Arbejdsproduktivitet efter prisenhed og tid. Indeks (2010=100), 2010-priser, kædede værdier. Produktivitet i landbrugsbranchen bliver ved med at stige. Bemærk at Lemvig, Struer og Holstebro Kommune samlet set er det område i Danmark der har flest landbrugsarbejdspladser (ca. 3250 arbejdspladser). Det betyder at området har en national styrkeposition indenfor landbrug. 40
2. Sekundære Vi ser en effektivisering i produktionsvirksomhederne i Holstebro Kommune, hvor der gradvist produceres mere med lidt færre medarbejdere. Figur 13. Beskæftigelsesudvikling i produktionsene 140 120 100 80 60 40 20 0 Fremstillings, Danmark Fremstillings, Holstebro Kommune Kilde: SAM-K/LINE, 2016. Note: Indeks=1996. Beskæftigelsestal sammenlignet med 1996-tal. De sekundære refererer til arbejdspladser inden for industri, håndværk og byggebranchen. De specialiserede industri er afgørende for den samlede udvikling i Danmark og Holstebro Kommune. I løbet af de seneste 20 år har vi set et vedvarende fald i beskæftigelsen i industriene i Danmark, men i Holstebro Kommune var beskæftigelsen stigende i mere end et årti indtil den økonomiske krise. Siden den økonomiske krise har vi set at beskæftigelsen i produktionsene er faldet gradvist over en lang periode som den primære produktion tidligere har gjort det. Faldet 41
i industriarbejdspladser er dog ikke et udtryk for at der produceres mindre, men at færre ansatte producerer mere. Det vurderes at faldet i arbejdspladser og øget produktivitet er et udtryk for at konkurrencedygtigheden er styrket. Figur 14. Arbejdsproduktivitet på tværs af brancher 140 120 100 80 60 40 20 0 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 IT branchen Industriene Byggebranchen Kilde: Danmarks Statistik, 2017. Note: Indeks (2010=100), 2010-priser, kædede værdier. Arbejdsproduktivitet efter prisenhed, branche og tid. IT-branchen er medtaget fordi den bidrager til produktivitet i især industriene. Nye teknologier og maskiner bruges i stigende grad til at øge produktiviteten. De specialiserede industri fremstiller markedsrettede varer, hvor 42
arbejdet ofte er standardiseret, hvilket er en forudsætning for at arbejdsprocesser kan automatiseres. Vi har set en positiv udvikling, hvor virksomheder vælger at robotisere, forenkle og digitalisere arbejdsprocesser for at opnå stordriftsfordele i produktionen af færdigproducerede varer, hvilket har medført en værditilvækst i virksomhederne i Holstebro Kommune. Tabel 8. Produktionsene Industri ene Fødevarebranchen Kreativ Energi branchen Eksport +2,5 billioner kr +1,2 billion kr +1,1 billion kr +150 mill. kr Eksportandel 59% 27% 29% 4% Værditilvækst +2 billioner kr +1 billion kr +500 mill. kr +300 milli. kr Værditilvækstens andel* 34% 18% 8% 5% Årsværk Ca. 3.300 Ca. 1.900 Ca. 750 Ca. 600 Andel årsværk 34% 20% 8% 6% Virksomheder 144 139 163 44 Kilde: Region Midt, 2016. *Andel af den samlede økonomi i 2013. Værditilvækst er produktionsværdi minus produktionsforbrug. Værditilvækst er en indikator for hvad der er tilbage af omsætningen til aflønning af ansatte samt betaling af de varer og servicer købt hos andre virksomheder eller i udlandet, der er medgået til produktionen (Thage, 2017). 43
Udviklingen med den øgede produktivitet er langt fra nogen ny udvikling. Den startede med smedeværksteders konvertering til maskinfabrikker fra midten af 1800-tallet til samlebånd i bilbranchen i 1900-tallet. I dag ser vi en tendens, hvor processer robotiseres og produkter forbindes i systemer, hvilket har forandret eller er i gang med at ændre de grundlæggende vilkår i industriene (Porter & Heppelmann, 2014). Tendensen er at produktionsvirksomhederne skal omstille sig til at udføre nye opgaver. Maskiner bidrager til at øge produktiviteten per medarbejder og forbedrer produkternes kvalitet. Effektiviseringen har medført en værditilvækst på over 2 billioner kr i kommunens industri (34% stigning) og over 1 billion kr i kommunens fødevare (18% stigning) i 2013. Holstebro Kommune har en relativ høj eksport inden for de kreative. Her ses fordelingen indenfor de kreative. Tabel 9. De kreative Møbelbranchen / interiør Modebranchen Bogbranchen / presse Designbranchen / digitale Eksport +1 billion kr +110 mill. kr +35 mill. kr +1,5 mill. kr Værditilvækst +185 mill. kr +165 mill. kr +80 mill. kr +50 mill. kr Årsværk Ca. 280 Ca. 250 Ca. 145 Ca. 55 Virksomheder 17 46 17 58 Kilde: Region Midt, 2016. 44
3. Tertiære Udviklingen i de enkelte beskæftigelseskategorier indenfor de tertiære er forløbet meget forskelligt siden 1970'erne, men samlet set har der været en stigning af arbejdspladser i den private servicesektor og i den offentlige sektor de seneste 20 år. Her vises udviklingen i den private servicesektor. Figur 15. Beskæftigelsesudvikling i den private servicesektor 115 110 105 100 95 90 Den private servicesektor, Danmark Den private servicesektor, Holstebro Kommune Kilde: SAM-K/LINE, 2016. Note: Indeks=1996. Beskæftigelsestal sammenlignet med 1996-tal. Den private servicesektor refererer til arbejdspladser indenfor handel, finans, forsikring, it, advokatbistand, konsulent- og rådgivningsservice, husholdningsservice, hotel- og restauration, transport og kommunikation. Herudover indgår private tandlægeklinikker, privat sundhedsvæsen, privat undervisning privatudlejninger, forlystelser og kulturelle aktiviteter udbudt i den private servicesektor. Husholdningsservice inkluderer frisører, vaskerier, motionscentre o.l. samt private husstandes køb af hjemmeserviceydelser fx indkøb, rengøring og madlavning fra virksomheder. Dvs. alt hvad der ikke passer ind i hverken primære eller sekundære produktions eller den offentlige sektor. Beskæftigelsen i den private servicesektor overhalede landbrugsbranchen og industriene målt i antal arbejdspladser allerede i slutningen af 1960'erne. Beskæftigelsen voksede kraftigt i finansbranchen, IT branchen, 45
reklamebranchen og sservicebranchen i 1970'erne og fortsatte gennem 1980'erne. Især udbuddet af IT og konsulentvirksomheder medførte en stor stigning i beskæftigelsen i den private servicesektor siden 1990. I dag er beskæftigelsen i den private servicesektor i høj grad koncentreret om de største byer i Danmark. De mindre byer har mistet arbejdspladser i den private servicesektor, mens beskæftigelsen er vokset mere i de største byer og deres oplande end i resten af landet siden 2000'erne. Beskæftigelsesvæksten i storbyerne skyldes i høj grad, at IT og viden har udviklet sig til vigtige produktionsfaktorer i de relaterede private service. Det estimeres at ca. 50% af alle arbejdspladserne i den private servicesektor er placeret i Københavns Kommune og hovedstadsområdet. Det kan således argumenteres at koncentrationen af forskning og viden i storbyerne har medført særlige fordele. Figur 16. Beskæftigelsesudvikling i den offentlige sektor 120 115 110 105 100 95 90 Den offentlig sektor, Danmark Den offentlige sektor, Holstebro Kommune Kilde: SAM-K/LINE, 2016. Note: Indeks=1996. Beskæftigelsestal sammenlignet med 1996-tal. Den offentlige sektor refererer til arbejdspladser inden for staten, regionerne og kommunerne. Den offentlige sektor spiller en essentiel rolle i vores velfærdssamfund. Selvom beskæftigelsesvæksten har været størst i landdistrikter og småbyer i 1970erne, 46
så er offentlige arbejdspladser fortsat mest udpræget som et storby. Beskæftigelsen i den offentlige sektor blev fordoblet fra 1970 til 1985, og har igen været stigende siden starten af 1990erne frem til i dag. Mange økonomer forventer at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil fortsætte med at stige, men dette er naturligvis betinget af den politiske dagsorden i Danmark. Figur 17. Produktions versus den offentlige sektor 140 120 100 80 60 40 20 0 Fremstillings, Holstebro Kommune Den offentlige sektor, Holstebro Kommune Kilde: SAM-K/LINE, 2016. Note: Indeks=1996. Beskæftigelsestal sammenlignet med 1996-tal. Den offentlige service udbydes, udføres og forvaltes af myndigheder og institutioner. Fx hospitaler, børnehaver, skoler, universiteter, plejehjem, politiet, socialforvaltningen, statsforvaltningen, retten, brandvæsen, militær og Danmarks Radio. Eksempler på offentlige selskaber: Storebæltsforbindelsen, Metroselskabet og DSB. Det bemærkes at der har været en vedvarende positiv udvikling i arbejdspladser i den offentlige sektor i Holstebro Kommune modsat i de specialiserede industri, hvor der har været en permanent nedgang på ca. 20% i beskæftigelsen i løbet af de seneste 20 år. 47
Konklusion Formålet med konsulentrapporten er at kortlægge sstrukturen i Holstebro Kommune. Konsulentrapporten bygger videre på rapporten "Midt i Statistikken" udgivet af Region Midtjylland (2016). Som noget nyt bidrager denne konsulentrapport med analytisk indsigt i sudviklingen i fire geografiske områder, som ikke tidligere er blevet analyseret. Vigtige tendenser i lokalområderne 1. Holstebro-området er drivkraften for sudviklingen i alle brancher, bortset fra landbruget, hvor kommunen har en særlig styrkeposition. Ca. 73% af beskæftigelsen i Holstebro Kommune er placeret i Holstebro-området, hvilket er det eneste geografiske område i kommunen, hvor beskæftigelsen samlet set har været stigende siden finanskrisen. Den offentlige sektor, industriene og handelsbranchen spiller en stor rolle for beskæftigelsen i Holstebro-området og for hele kommunen. 2. Vinderup-området har haft en lille tilbagegang i beskæftigelsen siden finanskrisen (-3%). Næsten 50% af arbejdspladserne i Vinderup-området er placeret i landbrugsbranchen, byggebranchen, håndværksbranchen eller industriene, hvilket er et usædvanligt højt tal i Danmark og den industrialiserede verden i dag. Det er helt usædvanligt at beskæftigelsen går frem i de primære og sekundære, men tilbage i de tertiære. 3. Ulfborg-området er ramt af en tilbagegang siden krisen (-15%). Der har været nedgang i beskæftigelsen i de tertiære (-22%), men fremgang i de primære (8%) og sekundære (3%). Det er en atypisk udvikling i et højt industrialiseret samfund som Danmark. 4. Landområderne er ramt af tilbagegang (-7%), hvilket i høj grad skyldes en reducering af offentlige arbejdspladser. Der er tendens til at mindre dele af 48
beskæftigelsen gradvist bevæger sig fra primære til industri, hvilket er en naturlig udvikling i et industrialiseret land i et historisk perspektiv. Som forventet viser sanalysen at en stor andel af beskæftigelsen i landområderne arbejder med landbrug (43%). Modsat er det lidt overraskende at landområderne er de eneste områder i kommunen, hvor antallet af landbrugsarbejdspladser falder (-14%). Det kan forklares med den konsolidering vi ser i landbrugsbranchen i Holstebro Kommune, hvor der bliver færre arbejdssteder med flere ansatte, som producerer langt mere. Mere end en fjerdedel af arbejdspladserne indenfor kulturområdet (29%) og sservice (26%) er placeret i landområderne. Samlet tilbagegang i arbejdspladser siden finanskrisen på 2%. Finanskrisen ramte Holstebro Kommune hårdt med en permanent tilbagegang i de specialiserede industri målt i antal arbejdspladser. Udviklingen har dog været mindre negativ end i resten af Danmark, og investering i robotter, it og forenkling af arbejdsprocesser har medført at produktiviteten generelt har været stigende i produktionsvirksomhederne, hvilket har medført værditilvækst, mere eksport og øget konkurrenceevne. Fortsat styrkeposition i produktionsene selvom beskæftigelsen er nedadgående. Nedgangen i industriarbejdspladser (-5%) følger udviklingen på landsplan, men det ændrer ikke på at det er en udfordring. Svaghederne er samlet set blevet større indenfor finansbranchen, it, og sservice, hvilket er en udfordring for sudviklingen i Holstebro Kommune. Holstebro Kommune har forstærket sin styrkeposition i landbrugsbranchen siden finanskrisen. Beskæftigelsen inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri har haft en positiv udvikling siden finanskrisen, og det estimeres at Holstebro Kommune vinder over 700 arbejdspladser i forhold til resten af landet, hvilket medfører en meget høj specialiseringsgrad på 191. Holstebro Kommune har en styrkeposition indenfor landbrugsområdet, men landbrugsbranchen udgør dog kun en mindre andel af beskæftigelsen i Holstebro Kommune (ca. 5%). Efter finanskrisen har der været en stigning i landbrugsarbejdspladser i Vinderup-området (23%), Ulfborg-området (8%) og i de små oplandsområder rundt om Holstebro by (11%), men nedgang i landbrugsarbejdspladser i landområderne (-14%). 49
Bilag 1. Beskæftigelsestal i lokalområderne Primære Sekundære Tertiære I alt Holstebro-området 388 4.386 16.827 21.601 Holstebro Sogn 22 931 8.805 9.758 Nørrelands Sogn. 96 1.738 1.834 Ellebæk Sogn. 486 365 851 Måbjerg Sogn 28 1.995 4.025 6.048 Mejdal Sogn 36 118 335 489 Mejrup Sogn 80 251 805 1.136 Tvis Sogn 99 335 400 834 Borbjerg Sogn 123 174 354 651 Vinderup-området 207 1.105 937 2.249 Vinderup Sogn 40 495 692 1.227 Ejsing Sogn 70 565 82 717 Sevel Sogn 97 45 163 305 Ulfborg-området 117 230 886 1.233 Ulfborg Sogn 65 155 579 799 Vemb Sogn 52 75 307 434 Landområderne 533 565 3.464 4.562 1.245 6.286 22.114 29.645 Kilde: 2013-tal fra Danmarks statistik. Note: Landområderne omfatter Bur, Gørding, Handbjerg, Herrup, Hogager, Husby, Idom, Madum, Naur, Nørre Felding, Ryde, Råsted, Sahl, Sir, Staby, Sønder Nissum og Trandum. Fælles for landområderne er at de har mindre end 500 arbejdspladser. 50
Bilag 2. Beskæftigelsestal i procent af sogn Primære Sekundære Tertiære Holstebro-området 2% 20% 78% 100% Holstebro Sogn 0% 10% 90% 100% Nørrelands Sogn 0% 5% 95% 100% Ellebæk Sogn 0% 57% 43% 100% Måbjerg Sogn 0% 33% 67% 100% Mejdal Sogn 7% 24% 69% 100% Mejrup Sogn 7% 22% 71% 100% Tvis Sogn 12% 40% 48% 100% Borbjerg Sogn 19% 27% 54% 100% Vinderup-området 9% 49% 42% 100% Vinderup Sogn 3% 40% 56% 100% Ejsing Sogn 10% 79% 11% 100% Sevel Sogn 32% 15% 53% 100% Ulfborg-området 9% 19% 72% 100% Ulfborg Sogn 8% 19% 72% 100% Vemb Sogn 12% 17% 71% 100% Landområderne 12% 12% 76% 100% 4% 21% 75% 100% Kilde: 2013-tal fra Danmarks statistik. Note: Landområderne omfatter Bur, Gørding, Handbjerg, Herrup, Hogager, Husby, Idom, Madum, Naur, Nørre Felding, Ryde, Råsted, Sahl, Sir, Staby, Sønder Nissum og Trandum. Fælles for landområderne er at de har mindre end 500 arbejdspladser. 51
Bilag 3. Beskæftigelsestal i procent af samlet Primære Sekundære Tertiære Samlet Holstebro-området 31% 70% 76% 73% Holstebro Sogn 2% 15% 40% 33% Nørrelands Sogn 0% 2% 8% 6% Ellebæk Sogn 0% 8% 2% 3% Måbjerg Sogn 2% 32% 18% 20% Mejdal Sogn 3% 2% 2% 2% Mejrup Sogn 6% 4% 4% 4% Tvis Sogn 8% 5% 2% 3% Borbjerg Sogn 10% 3% 2% 2% Vinderup-området 17% 18% 4% 8% Vinderup Sogn 3% 8% 3% 4% Ejsing Sogn 6% 9% 0% 2% Sevel Sogn 8% 1% 1% 1% Ulfborg-området 9% 4% 4% 4% Ulfborg Sogn 5% 2% 3% 3% Vemb Sogn 4% 1% 1% 1% Landområderne 43% 9% 16% 15% 100% 100% 100% 100% Kilde: 2013-tal fra Danmarks statistik. Note: Landområderne omfatter Bur, Gørding, Handbjerg, Herrup, Hogager, Husby, Idom, Madum, Naur, Nørre Felding, Ryde, Råsted, Sahl, Sir, Staby, Sønder Nissum og Trandum. Fælles for landområderne er at de har mindre end 500 arbejdspladser. 52