SCVUA-guide til informationssøgning Bilag 1 SCVUA-guide til informationssøgning Facet 1 - navn: Ofte OR mellem søgetermerne Databasenavn: PubMed Bismuth Bismuth, in-plane shield, breast shield, shielding Facet 2 - navn: Ofte OR mellem søgetermerne Databasenavn: PubMed Radiation protection, radiation dosage Databasenavn: Databasenavn: Databasenavn: Databasenavn: Ofte AND mellem facetterne Facet 3 - navn: Ofte OR mellem søgetermerne Databasenavn: PubMed Image quality Facet 4 - navn: Ofte OR mellem søgetermerne Databasenavn:PubMed Computed Tomography MSCT, CT, MDCT Databasenavn: Databasenavn:PubMed TCM, ATCM, Tube Current Modulation Databasenavn: Databasenavn:
Mail vedrørende anvendt protokol Bilag 2 Svar: Use modulation in general. The article describes how to do this we GE scanner which is the scanner type that you can use shielding with modualtion. Hope this answers your questions. "Rikke Hansen" <rikke.hansen@klarupnet.dk> 04/21/2008 05:31 AM To <frush943@mc.duke.edu> cc Subject Article in AJR Dear Mr. Frush We are two students from Denmark, who are writing our final assignment before we are educated as Radiographers. We have read your article "Pediatric Chest MDCT Using Tube Current Modulation: Effect on Radiation Dose with Breast Shielding". We would like to know whether You use ATCM or fixed tube current in Your clinical pediatric protocol? Best regards Hanne Veggerby and Rikke Hansen
Instruktion til bismutafdækning Bilag 3 3
Instruktion til bismutafdækning Bilag 3 4
Artikelanalyser Bilag 4 Artiklens titel Pediatric Chest MDCT Using Tube Current Modulation: Effect on Radiation Dose with Breast Shielding Forfattere C. Coursey, D. Frush, T. Yoshizumi, G. Toncheva, G. Nguyen, S. B. Greenberg Publiceret Udgivet i American Journal of Roentgenology i 2008 Formål med undersøgelsen Formålet er at undersøge effekten på støj og stråledosis ved MDCT af børn ved anvendelse af modulationsteknik og bismutafdækning. Der anvendes udelukkende z-modulation. Studiepopulation Der anvendes et fantom der er svarende til et 5-årigt barn. Design (evt. intervention) Det i undersøgelsen anvendte fantom scannes efter 4 protokoller: 1. Uden bismut og modulationsteknik, 2. Med bismut uden modulationsteknik, 3. Topogram med bismut og med modulationsteknik, 4. Topogram uden bismut og med modulationsteknik. Målemetode Stråledosis måles 20 forskellige steder på fantomet, svarende til 20 organer, ved hjælp af MOSFET. Scanningen gentages to gange for hver protokol og der er angivet gennemsnittet for de to målinger i et skema. Støj måles ved at placere ROI forskellige steder på fem snit rekonstrueret med bløddels kernel, herefter aflæses standardafvigelsen i HU. Støjmålingerne angives som et gennemsnit af HU for de enkelte snit. Resultater Bismutafdækning reducerer dosis med 26%, mens afdækning i kombination med modulationsteknik reducerer dosis med 52%. Dosis var lavest når topogrammet blev taget uden bismutafdækning. 5
Artikelanalyser Bilag 4 Konklusion/kommentarer til diskussion Artiklen mangler et egentlig afsnit omkring konklusionen, men skriver i abstraktet at den største dosisreduktion opnås ved at lave topogram uden bismutafdækning. Støjniveauet blev herved forøget signifikant, men forblev dog på et acceptabelt niveau. Der konkluderes dog også, at effekten af anvendelse af bismut i kombination med modulationsteknik bør undersøges nærmere i forhold til diagnostisk billedkvalitet. Andre bemærkninger Den ene af forfatterne, D. P. Frush, modtager ubegrænsede midler fra GE Healthcare, hvilket bør give anledning til kritisk vurdering af undersøgelsens resultat i forhold til at den anvendte scanner er fra GE. Der bliver ikke lavet nogen statistisk beregninger af p-værdier med hensyn til stråledosis. Dette forhold kan muligvis skyldes, at målinger på den enkelte protokol kun repeteres to gange, hvilket ikke giver meget data til statistisk bearbejdning. Samtidig kan der stilles spørgsmål ved om to målinger er nok. I tilfælde af at de ligger langt fra hinanden, hvilken værdi er så mest korrekt? Artiklens formål er at vurdere effekten på støj og stråledosis ved den anvendte børneprotokol ved anvendelse af modulationsteknik og bismutafdækning. Samtidig lyder konklusionen, at den største dosisreduktion opnås ved at placere bismutafdækningen efter der er lavet topogram. Har artiklen så undersøgt det der var formålet at undersøge? Det synes heller ikke umiddelbart i tråd med undersøgelsens formål at designe protokol nr. 3, hvor der laves topogram med bismutafdækning, når der samtidig anbefales fra producentens side, F&L Medical Products, at der laves topogram førend bismutafdækningen placeres. Vores anvendelse af artiklen begrænser sig dog til forhold udenfor det ovenfor nævnte, hvorfor vi mener at dens anvendelse er berettiget i forhold til vores pilotforsøg vedrørende dosismålinger. Evidensniveau Undersøgelser kan klassificeres til evidens niveau IIB ifølge Kjærgaard et al. s klassificering (s. 91). 6
Artikelanalyser Bilag 4 Artiklens titel Radiation Dose Reduction to breast and thyroid During MDCT: Effectiveness of an In-Plane Bismuth Shield Forfattere C. Hohl, J.E. Wildberger, C. Süß, C. Thomas, G. Mühlenbruch, T. Schmidt, D. Honnef, R.W. Günther & A.H. Mahnken Publiceret Udgivet i Acta Radiologica i 2006 Formål med undersøgelsen Undersøgelsen har til formål at undersøge reduktionen af stråledosis og påvirkningen af billedkvaliteten ved anvendelse af bismutafdækning til mammae og thyreoidea ved MDCT. Studiepopulation Der scannes på et kvindeligt Alderson-Rando fantom. Det enkelte scan i protokollen er kun foretaget en enkelt gang, mens der måles på 3 TLD pr scan. Design (evt. intervention) Artiklen refererer til andre artikler og studier. Der udføres en undersøgelse, hvor der bliver designet tre forskellige protokoller, hvor der foretages interventioner i form af ingen bismut, bismut direkte på fantomet og bismut placeret på et skumgummilag på fantomet. Målemetode Der scannes på en Siemens Somatom Sensation 16 scanner. Bismutafdækningen svarer til 0,06 mm Pb. Fantomet får placeret tre TLD på og i mammae og herefter scannet. Ligeledes for thyreoidea. Der måles således både overfladedosis og organdosis. Der er beskrevet, hvilke parametre der er scannet med, og at det er pågældende afdelings standard hals og thorax protokol, der er anvendt. Resultater 7
Artikelanalyser Bilag 4 Der er ikke angivet måledata fra scanningerne, men blot angivet en gennemsnitlig værdi for dosis målt ved TLD. Gennemsnitlig reduceredes organdosis med 47% for thyreoidea og 32% for mammae. Anvendelse af skumgummi som mellemlag havde ingen signifikant betydning for den målte dosis, men signifikant betydning for reduktion af støj i billederne. Således anbefales anvendelse af skumgummi mellemlag. Der er foretaget statistiske beregninger på dosismålingerne i form af parret t-test med signifikans niveau p<0,05. Alle resultater vedrørende dosismålinger er opgivet som statistisk signifikante, dog er der ikke angivet en p-værdi. I forhold til støjmålingerne henholdsvis perifert og centralt er resultaterne angivet som et gennemsnit og standardafvigelse heraf. Konklusion/kommentarer til diskussion Artiklen indeholder ikke et afsnit omkring konklusionen på undersøgelsen. Artiklen anbefaler brug af bismutafdækning og skumgummi mellemlag, da undersøgelsen ved denne kombination viser en signifikant dosisreduktion uden påvirkning af billedkvaliteten. Undersøgelsens resultater sammenholdes med resultater fra andre lignende undersøgelser og der gives mulige forklaringer på hvorfor der opnås forskellige procentsatser for dosisreduktion. Endelig vurderes bismutafdækningens begrænsninger, idet Hohl et al. ud fra et teoretisk perspektiv vurderer, at bismutafdækning ikke vil være anvendelig i kombination med x- og y- modulation, da disse to dosisbesparende principper antageligt vil komme i konflikt ved samtidig anvendelse. Andre bemærkninger Undersøgelsen, der er foretaget med henblik på dosismålinger, synes ikke beskrevet så detaljeret, at det vil være muligt at gøre den efter og opnå de samme resultater, hvilket betyder, at undersøgelsens reproducerbarhed formentlig ikke vil være så god. I undersøgelsen måles på tre TLD pr scan for at opnå reliable resultater. Man kan synes, at dette nærmere giver et udtryk for måleusikkerheden mellem TLD tabletterne. Således kunne det i stedet være en mulighed at gentage scanningen et antal gange, herved ville gennemsnittet af målingerne med større sandsynlighed rent statistisk angive den sande middelværdi. I forhold til resultaterne fra støjmålingerne angives der statistisk signifikans i form af p- værdier, hvilket ikke er tilfældet for dosismålingerne. Det synes ikke stringent at opgive 8
Artikelanalyser Bilag 4 resultaterne forskelligt, og det kan give anledning til spekulationer omkring hvorvidt den statistiske signifikans ved dosismålingerne ikke er så overbevisende, som det er tilfældet ved billedkvaliteten. Vores anvendelse af artiklen begrænser sig til den praktiske udførelse af støjmålingerne og resultaterne herfra, hvorfor vi mener at dens anvendelse er berettiget i forhold til vores pilotforsøg vedrørende støjmålinger. Evidensniveau Kontrollerede kliniske forsøg kan klassificeres til evidens niveau II ifølge Kjærgaards klassificering (s. 91). 9
Histogrammer Bilag 5 CARE Dose4D - 80 mas - 40 35 30 25 % 20 15 5 0 Fordeling af målinger af stråledosis for protokol nr. 1 40 35 30 25 % 20 15 5 0 Fordeling af målinger af stråledosis for protokol nr. 3 CARE Dose4D + 80 mas + 25 25 20 20 % 15 % 15 5 5 0 Fordeling af målinger af stråledosis for protokol nr. 2 0 Fordeling af målinger af stråledosis for protokol nr. 4
Histogrammer Bilag 5 Protokol 1, perifert Protokol 4, perifert 45 35 40 30 35 30 25 % 25 20 % 20 15 15 5 5 0 0 Fordeling af støjmålinger for protokol nr. 1 Fordeling af støjmålinger for protokol nr. 4 Protokol 2, perifert Protokol 1, centralt 70 60 60 50 50 40 40 % 30 % 30 20 20 0 Fordeling af støjmålinger for protokol nr. 2 0 Fordeling af støjmålinger for protokol nr. 1 11
Histogrammer Bilag 5 Protokol 2, centralt 70 60 50 % 40 30 20 0 Fordeling af støjmålinger for protokol nr. 2 Protokol 4, centralt 60 50 40 % 30 20 0 Fordeling af støjmålinger for protokol nr. 4 12
Data fra målinger vedrørende stråledosis Bilag 6 Protokol nr. 1 Dosis måles i mgy 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Gennemsnit Sensor nr. 1 4,652 3,988 3,828 4,63 3,7 4,57 4,574 4,064 4,654 4,69 4,335 Sensor nr. 2 4,693 3,881 4,012 3,965 4,344 4,693 4,702 3,855 4,029 4,682 4,2856 Sensor nr. 3 4,567 4,375 4,553 3,723 4,749 4,603 4,649 4,279 3,679 4,365 4,3542 Sensor nr. 4 4,699 4,743 4,526 5,099 3,946 4,625 4,609 4,801 5,126 4,904 4,7078 Protokol nr. 2 Dosis måles i mgy 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Gennemsnit Sensor nr. 1 4,25 4,35 3,736 3,501 4,373 3,331 4,397 3,828 4,119 4,339 4,0224 Sensor nr. 2 3,951 4,362 4,599 4,537 4,639 4,373 4,338 4,58 4,713 4,656 4,4748 Sensor nr. 3 3,378 3,499 4,287 4,373 3,823 4,355 3,526 4,266 4,319 3,924 3,975 Sensor nr. 4 3,439 3,437 2,784 2,769 3,376 2,826 3,488 2,837 3,052 3,317 3,1325 Protokol nr. 3 Dosis måles i mgy 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Gennemsnit Sensor nr. 1 4,131 4,234 4,968 5,129 4,872 4,566 4,737 4,606 5,266 4,592 4,71 Sensor nr. 2 4,454 4,296 5,022 4,243 4,048 4,063 4,023 4,054 4,789 5,007 4,3999 Sensor nr. 3 5,193 5,057 5,245 4,118 4,376 4,697 4,503 4,661 4,456 5,306 4,7612 Sensor nr. 4 4,66 4,821 4,748 5,434 5,378 5,168 5,311 5,216 5,441 4,389 5,0566 Protokol nr. 4 Dosis måles i mgy 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Gennemsnit Sensor nr. 1 4,527 4,818 4,744 4,755 3,907 3,795 3,676 4,736 3,695 4,233 4,2886 Sensor nr. 2 4,998 4,694 4,311 4,983 4,241 4,832 4,588 4,991 4,678 4,022 4,6338 Sensor nr. 3 4,777 3,91 3,708 4,526 4,615 4,898 4,855 4,562 3,878 4,279 4,4008 Sensor nr. 4 3,232 3,678 3,676 3,438 3,361 2,961 3,11 3,422 3,048 3,566 3,3492 13
Statistiske beregninger vedrørende stråledosis Bilag 7 To-faktor ANOVA med gentagelse for alle data Protokol Nr. 1 Protokol Nr. 2 Protokol Nr. 3 Protokol Nr. 4 RESUME CARE Dose - CARE Dose + 80 mas - 80 mas + I alt Sensor nr. 1 Antal 40 Sum 43,35 40,224 47,1 42,886 173,561 Gennemsnit 4,335 4,0224 4,71 4,2886 4,339025 Varians 0,15353 0,155738 0,131725 0,231353 0,216825 Sensor nr. 2 Antal 40 Sum 42,856 44,748 43,999 46,338 177,941 Gennemsnit 4,2856 4,4748 4,3999 4,6338 4,448525 Varians 0,139832 0,051452 0,160484 0,117992 0,124797 Sensor nr. 3 Antal 40 Sum 43,542 39,75 47,612 44,008 174,912 Gennemsnit 4,3542 3,975 4,7612 4,4008 4,3728 Varians 0,138888 0,157051 0,171209 0,187954 0,230723 Sensor nr. 4 Antal 40 Sum 47,078 31,325 50,566 33,492 162,461 Gennemsnit 4,7078 3,1325 5,0566 3,3492 4,061525 Varians 0,111826 0,094189 0,138861 0,06529 0,807049 I alt Antal 40 40 40 40 Sum 176,826 156,047 189,278 166,724 Gennemsnit 4,42065 3,901175 4,73195 4,1681 Varians 0,154388 0,346831 0,194625 0,384224 ANOVA Variationskilde SK fg MK F P-værdi F krit Stikprøve 3,425327 3 1,141776 8,276088 4,07E-05 2,667441 Kolonner 15,09906 3 5,033021 36,48154 1,34E-17 2,667441 Interaktion 18,83096 9 2,092329 15,16612 3,64E-17 1,945452 Indenfor 19,86635 144 0,137961 I alt 57,2217 159 14
Statistiske beregninger vedrørende stråledosis Bilag 7 Sensor nr. 1 To-faktor ANOVA med gentagelse RESUME u/ bismut m/ bismut I alt CARE Dose4D Antal 20 Sum 43,35 40,224 83,574 Gennemsnit 4,335 4,0224 4,1787 Varians 0,15353 0,155738 0,172211 80 mas Antal 20 Sum 47,1 42,886 89,987 Gennemsnit 4,71 4,2886 4,49935 Varians 0,131725 0,231353 0,218738 I alt Antal 20 20 Sum 90,451 83,11 Gennemsnit 4,52255 4,1555 Varians 0,172147 0,202007 ANOVA Variationskilde SK fg MK F P-værdi F krit Stikprøve 1,028164 1 1,028164 6,116874 0,018244 4,113165 Kolonner 1,347257 1 1,347257 8,015258 0,007545 4,113165 Interaktion 0,029648 1 0,029648 0,176385 0,676994 4,113165 Indenfor 6,051116 36 0,168087 I alt 8,456185 39 15
Statistiske beregninger vedrørende stråledosis Bilag 7 Sensor nr. 2 To-faktor ANOVA med gentagelse RESUME u/ bismut m/ bismut I alt CARE Dose4D Antal 20 Sum 42,856 44,748 87,604 Gennemsnit 4,2856 4,4748 4,3802 Varians 0,139832 0,051452 0,0028 80 mas Antal 20 Sum 43,999 46,338 90,337 Gennemsnit 4,3999 4,6338 4,51685 Varians 0,160484 0,117992 0,146306 I alt Antal 20 20 Sum 86,855 91,086 Gennemsnit 4,34275 4,5543 Varians 0,145693 0,086915 ANOVA Variationskilde SK fg MK F P-værdi F krit Stikprøve 0,186732 1 0,186732 1,590028 0,215433 4,113161 Kolonner 0,447534 1 0,447534 3,876 0,058736 4,113161 Interaktion 0,004995 1 0,004995 0,042534 0,837766 4,113161 Indenfor 4,227825 36 0,11744 I alt 4,867086 39 16
Statistiske beregninger vedrørende stråledosis Bilag 7 Sensor nr. 3 To-faktor ANOVA med gentagelse CARE Dose4Du/ bismut m/ bismut Antal 20 Sum 43,542 39,75 83,292 Gennemsnit 4,3542 3,975 4,1646 Varians 0,138888 0,157051 0,178022 80 mas Antal 20 Sum 47,612 44,008 91,62 Gennemsnit 4,7612 4,4008 4,581 Varians 0,171209 0,187954 0,204311 I alt Antal 20 20 Sum 91,154 83,758 Gennemsnit 4,5577 4,1879 Varians 0,19048 0,211135 ANOVA Variationskilde SK fg MK F P-værdi F krit Stikprøve 1,73389 1 1,73389,587 0,002479 4,113161 Kolonner 1,36752 1 1,36752 8,349974 0,006495 4,113161 Interaktion 0,000884 1 0,000884 0,005395 0,941853 4,113161 Indenfor 5,895915 36 0,163775 I alt 8,998208 39 17
Statistiske beregninger vedrørende stråledosis Bilag 7 Sensor nr. 4 To-faktor ANOVA med gentagelse RESUME u/ bismut m/ bismut I alt CARE Dose4D Antal 20 Sum 47,078 31,325 78,403 Gennemsnit 4,7078 3,1325 3,92015 Varians 0,111826 0,094189 0,750631 80 mas Antal 20 Sum 50,566 33,492 84,058 Gennemsnit 5,0566 3,3492 4,2029 Varians 0,138861 0,06529 0,863865 I alt Antal 20 20 Sum 97,644 64,817 Gennemsnit 4,8822 3,24085 Varians 0,150763 0,0879 ANOVA Variationskilde SK fg MK F P-værdi F krit Stikprøve 0,799476 1 0,799476 7,796601 0,008328 4,113161 Kolonner 26,9403 1 26,9403 262,7257 4,03E-18 4,113161 Interaktion 0,043626 1 0,043626 0,425447 0,518375 4,113161 Indenfor 3,691496 36 0,2542 I alt 31,4749 39 18
Data fra målinger vedrørende billedkvalitet Bilag 8 Protokol nr.1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 HU perifert middel min -22 17 30 47 34 54 5 52 38 34 max 246 219 211 221 233 240 223 231 229 214 mean 129,4 126,1 129,2 130,9 131,1 131,8 131,8 130,7 129,3 129,6 SD 30,9 31,9 31,4 27,5 28,9 31,2 36,8 29,1 31,7 27,4 30,68 centralt min -72-46 -57-50 -25-58 -33-84 -44-65 max 337 324 326 361 399 329 305 341 339 311 mean 136,8 136,2 134,5 135,3 135,1 135,3 133,8 135,4 138,7 132,5 SD 59,7 63,2 64,2 60,1 62,8 59,9 57,9 66 59,8 60,2 61,38 Protokol nr. 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 HU perifert middel min 57 50 26 59 23 49 43 54 41 46 max 268 325 295 306 298 303 297 307 309 303 mean 172,4 172,9 170,3 172,7 174,8 173,3 172,6 176,7 171,7 173,9 SD 36,8 41,2 42,6 37,5 41,2 41,5 43,9 41,3 42,1 40 40,81 centralt min -66-99 -120-58 -74-76 -57-41 -94-117 max 369 395 392 376 365 390 337 351 378 414 mean 142,7 144,7 140,5 142,4 138,1 143,1 143,3 138 141,6 143,2 SD 72,6 77,6 72 72,6 72,4 73,1 71,1 72,6 73,9 73,5 73,14 Protokol nr. 4 1 2 3 4 5 6 7 8 9 HU perifert middel min 60 42 68 51 59 54 50 61 52 35 max 294 280 287 286 282 307 300 314 303 294 mean 172,3 170,6 175,3 170 173,9 175,9 173,2 174,8 174,2 175 SD 38,6 40,9 36,2 40,1 40,1 38,9 39,6 35,5 38,6 40,8 38,93 centralt min -125-72 -111-76 -73-34 -58-56 -66-4 max 396 328 369 382 332 337 347 301 329 327 mean 141 138 139,8 138,7 138,2 144,6 143,5 137,9 140,5 137,8 SD 67,7 64 69,5 67,3 67,5 69,7 70,2 67,6 64,7 67,3 67,55 Data fra målinger vedrørende billedkvalitet Bilag 8 19
Statistiske beregninger vedrørende billedkvalitet Bilag 9 To-faktor ANOVA med gentagelse RESUME Protokol nr. Protokol nr. Protokol nr. 1 2 4 I alt perifert Antal 30 Sum 306,8 408,1 389,3 14,2 Gennemsnit 30,68 40,81 38,93 36,80667 Varians 7,484 4,792111 3,333444 24,86892 centralt Antal 30 Sum 613,8 731,4 675,5 2020,7 Gennemsnit 61,38 73,14 67,55 67,35667 Varians 6,364 3,053778 4,036111 28,03909 I alt Antal 20 20 20 Sum 920,6 1139,5 64,8 Gennemsnit 46,03 56,975 53,24 Varians 254,5833 278,7767 219,0446 ANOVA Variationskilde SK fg MK F P-værdi F krit Stikprøve 13999,54 1 13999,54 2890,133 1,41E-48 4,01954 Kolonner 1238,182 2 619,0912 127,8082 3,33E-21 3,168246 Interaktion 34,579 2 17,2895 3,569329 0,035003 3,168246 Indenfor 261,571 54 4,843907 I alt 15533,87 59 20