Særudgave september 2015 En ny og tidssvarende børne- og ungepolitik sendes i disse dage i høring. Politikken er blevet til i et bredt og inddragende samarbejde på tværs af hele Aarhus Kommune og bysamfundet i Aarhus. Derfor er politikken også hele Aarhus kommunes børne- og ungepolitik. I denne særudgave kan du læse mere om børn- og unge politikkens tilblivelse og møde nogle af de forældre, politikere og repræsentanter fra civilsamfundet, som har været en del af processen.
2 Ny børne- og ungepolitik i høring Høje ambitioner for alle børn og unge Af Bünyamin Simsek Da et enigt byråd sidst vedtog en børneog ungepolitik stod vi med et nyt Børn og Unge, som var ved at finde egne ben rent organisatorisk. Politikken fra 2008 var med til at definere det Børn og Unge vi var og er. Politikken har tjent os godt. Den har vist sig robust og langtidsholdbar, og den har sat retning for organisationen. Men der er også sket meget siden 2008. Både i Børn og Unge, i Aarhus, nationalt og i verden. For at politikken kan bevare sin funktion - at skabe rammer og sætte retning for arbejdet med børnene og de unge har jeg besluttet at udarbejde en ny politik. Derfor har vi det sidste år, sammen med blandt andet forældreorganisationer, faglige organisationer, lederforeninger, repræsentanter fra civilsamfundet og aarhusianske byrådspolitikere, drøftet en ny og tidssvarende børne- og ungepolitik. Ønsket har fra begyndelsen været at skabe en børne- og ungepolitik, der er hele Aarhus Kommunes politik. Den skal tale til både medarbejdere, til børnene, de unge og deres forældre og til vores samarbejdspartnere. For tusindvis af medarbejdere skal politikken være den værdimæssige ramme og retning for arbejdet med børnene og de unge. For forældrene er børneog ungepolitikken en del af forventningsafstemningen i samarbejdet med blandt andet dagtilbud og skoler, ligesom vores samarbejdspartnere skal kunne se sig selv ind i de fælles mål. Så tilbud og aktiviteter har relevans ind i en større samlende ramme for det gode børne- og ungdomsliv i Aarhus Kommune. Den nye børne- og ungepolitik har nogle særlige fokuspunkter, som er blevet betonet på en anden måde end tidligere. Det gælder blandt andet i forhold til det gode forældresamarbejde, hvor der er fokus på, at vi er fælles om opgaven og ansvaret; som professionelle skal vi indgå i et ligeværdigt samarbejde med forældrene med det udgangspunkt, at alle forældre har ressourcer og at de er en helt afgørende faktor i barnets udvikling. Hvis vi også i fremtiden skal lykkes med vores arbejde i Børn og Unge er forældresamarbejdet vitalt. Det gode forældresamarbejde er ligeledes en del af fundamentet i forebyggelse og tidlig indsats. I vores indsatser er tilgangen altid forebyggende og med sigte på en tidlig indsats. Både tidligt i alder og tidligt i forhold til problemets opståen. For at handle præventivt skal vi vide mere om den enkeltes udvikling og fremgang. Vi skal systematisk samle viden om det, der virker, og i højere grad handle ud fra den viden. Samtidig skal vi blive endnu bedre til at bruge vores gode erfaringer og omsætte dem til praksis. Jeg er stolt over den børne- og ungepolitik, vi i dag sender i høring. Fordi den er bred og samlende og er kommet til verden som et fælles projekt mellem mange forskellige aktører. Den er netop hele Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik; en politik som sætter rammerne for forskellige mennesker og institutioner på tværs af Aarhus. Derfor er politikken hverken konkret eller lokal. Men tydelig i sit budskab om, at vi i Aarhus har høje ambitioner for alle børn og unge. Jeg håber, I vil tage godt imod den og glæder mig til at læse de input, som kommer.
3 Ny børne- og ungepolitik i høring Sammenhæng og tydelig retning er afgørende En sammenhængende og helhedsorienteret børne- og ungepolitik med tydelig retning gør det lettere for civilsamfundet og andre interessenter at samarbejde med Aarhus Kommune om byens børn og unge. Det mener forstander Hans Henning Nielsen fra Aarhus Business College, som roser en åben og inddragende proces om udviklingen af den nye politik. Vores samarbejde med kommunen er ulig nemmere med en sammenhængende politik, som omfatter alle magistratsafdelingerne. Den sætter tydelig retning og viser en helhedsorienteret tilgang til børn og unges tilværelse. Og så peger den ud over den silotænkning som ellers kan være en konsekvens af opdelingen i kommunale sektorer, mener Hans Henning Nielsen, der er forstander for Aarhus Business College og især samarbejder med skolerne omkring overgangen fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse. Som repræsentant for byens uddannelsesinstitutioner har ét af fokuspunkter for Hans Henning Nielsen været, at den nye børne- og ungepolitik har øje for alle byens børn og unge. Den eksisterende politik har meget fokus på de børn og unge, som oplever udfordringer. Fokus på disse børn og unge skal ikke underkendes, men jeg synes, vi skylder de børn og unge, som faktisk kan, også at have ambitioner på deres vegne. Også de, som er særligt dygtige skal vide, at vi arbejder for at de kan udleve deres fulde potentiale. På den måde skal politikken omfavne alle børn og unge, siger Hans Henning Jensen. Inddragende proces Hans Henning Nielsen deltog i foråret sammen med mange andre interessenter i en workshop hvor børne- og ungepolitikkens forskellige temaer blev udfoldet og sat til diskussion. Formatet og rammerne for drøftelserne har muliggjort en åben og inddragende debat, hvor mange forskellige interessenter i fællesskab har bredt perspektiver ud og givet plads til både usikkerheder og nye ideer. Det har været fremmende og kvalificeret politikken, siger Hans Henning Jensen.
4 Ny børne- og ungepolitik i høring Fælles indsats skaber engagerede forældre Den nye børne- og ungepolitik lægger vægt på et stærkt forældresamarbejde. Et samarbejde, hvor forældrene ikke kun følger med fra sidelinjen, men inddrages og engageres som centrale aktører i børnenes og de unges læring For at give børn og unge den bedste læring er det afgørende med et stærkt samarbejde mellem skole og forældre. Det er forældrene, der kender børnene bedst, og derfor skal de også inddrages i processen, siger forældrerepræsentant og bestyrelsesmedlem i Foreningen af Skolebestyrelser, Dorthe Borgkvist, der har deltaget i udarbejdelsen af den nye børne- og ungepolitik. Hun mener, det er vigtigt med et tydeligt fokus på forældreinddragelsen i den fælles politik. Det sikrer et samarbejde, hvor forældre og skole har gensidig respekt og kan bruge hinandens kompetencer til at skabe de bedste forudsætninger for børnene. Ifølge hende kan den nye politik være med til styrke engagementet blandt forældrene og anerkende deres rolle i børnenes læring. Med mere ansvar og indflydelse kommer også mere engagerede forældre. Det handler om at skabe lokalt ejerskab for børnenes læring, så det bliver meningsfuldt at engagere sig som forældre, siger Dorthe Borgkvist. Hun håber, at et tydligt fokus på forældrenes rolle vil gøre det mere attraktivt at engagere sig i Skolebestyrelser og Forældreråd, så den nye politik kan danne grundlag for en stærkere deltagelse fra forældrenes side. En kurs for samarbejdet I samarbejdet mellem skole og forældre ser Dorthe Borgkvist børne- og ungepolitikken som et vigtigt redskab, der kan give en række fælles retningslinjer for arbejdet og gøre det lettere at nå en fælles vision. Med en offentlig og tydelig politik for børnene og de unge, bliver det lettere for forældrene at se, hvordan deres skole passer ind i den overordnede vision for Aarhus Kommune, siger hun. Dorte Borgkvist mener samtidig, at den nye børne- og ungepolitik vil skabe en tydeligere sammenhæng i børnenes og de unges læringsproces fra start til slut, hvor ikke kun skole, dagtilbud og fritidstilbud spiller en rolle, men også forældre og erhvervslivet inddrages.
5 Ny børne- og ungepolitik i høring Foto: Mikkel Frost En politik af og for hele Aarhus Børne- og ungepolitikken er meget mere end Børn og Unge og meget mere end børn og unge. Politikken sidder med ved arbejdsbordet, når der på alle måder skal tænkes og bygges nyt i Aarhus. Et lille e har med diskret, sylespids præcision slået det fast, hvis nogen skulle være i tvivl: Det hedder børne- og ungepolitikken, hverken børn- og unge-politikken eller Børn og Unge-politikken. Det er ikke Børn og Unges politik, men en politik til gavn for alle børn og unge i Aarhus Kommune. Også processen med at få samlet strøtanker, visioner, strategier og vilde idéer til en politik har et bredt fadderskab i Aarhus. Politikere, forvaltninger, medarbejdere og borgere i alle størrelser og aldre har været med til arbejdet hidtil. En af dem, der har lagt idéer og kræfter ind i den nye børne- og ungepolitik, er byrådspolitikeren Camilla Fabricius (S). Hun har berøringsflade med mange grene af driften og udviklingen af Aarhus Kommune. Politisk er hun blandt andet medlem af magistraten, formand for Teknisk Udvalg og næstformand for Økonomiudvalget. Omme i det civile liv er hun uddannet lærer og arbejder i dag som selvstændig, hvor hun underviser og vejleder personer påvirket af ADHD eller autisme. Hun har blandt andet været optaget af fællesskaber og tilknytning, to af de temaer, der lægges mere vægt på den nye børne- og ungepolitik. Vi har villet sikre, at skolerne og daginstitutioner bliver mangfoldige at det er steder, hvor alle mødes. Vi bliver udfordret på sammenhængskraften, hvis ikke vi møder hinanden i det daglige, siger Camilla Fabricius. Et andet sted, hvor der ifølge Camilla Fabricius kan skabes sammenhænge, er mellem by og skole uanset om byen hedder Aarhus, Harlev eller Hjortshøj. Vi har arbejdet en del med at tænke grønne byrum og udfoldelse ind. Hvordan skaber vi en by, hvor folkeskolerne kommer mere ud i byrummet? Det er stadig svært for mange lærere at få 15-20 minutters bevægelse ind i undervisningen. Tænk, hvis vi kunne være med til at gøre det overskueligt og brugbart, når vi laver byplanlægning. I byrådet har man årligt en række temamøder, og i august blev der arbejdet intenst med børne- og ungepolitikken. Sideløbende er alle byrådets politiske udvalg blevet præsenteret for politikken og har fordybet sig i mere specifikke dele af den. Samarbejdet omkring udvikling af politikken har altså været bredt, blandt andet fordi politikken skal bruges bredt. At børne- og ungepolitikken rækker videre end skoler, daginstitutioner og andet, der typisk forbindes direkte med børn og unges liv, giver Camilla Fabricius et eksempel på. Sammen med politikerkollegerne har hun børne- og ungepolitikken med, når der skal planlægges by i Aarhus Vi har skabt en hel ny bydel, Aarhus Ø. Når vi går i gang med den slags, så skal det understøtte børne- og ungepolitikken i praksis, siger Camilla Fabricius. Der skal være plads til gamle mennesker, unge mennesker og børn. Der er boligforeninger, og der er mega dyre lejligheder. På samme matrikel har mange forskellige slags mennesker kontakt med hinanden, og det er med til at mindske ghettodannelse. Nu skal børne- og ungepolitikken i høring, før politikerne behandler den endeligt i december. Camilla Fabricius glæder sig til den nye politik får et liv i Aarhus Kommune. Jeg tror i virkeligheden, at vi lykkes med politikken, når vi ikke direkte opdager aftrykket, men kan se, at noget har forandret sig. Når vi siger, at børn naturligt kan opleve mangfoldighed i deres barne- og ungdomsliv, møde anderledes mennesker og opleve kvalitet. Så synes jeg, vi har gjort det godt, slutter Camilla Fabricius.
6 NYHEDSNOTER Ny børne- og ungepolitik i høring Åben proces har skabt ejerskab Formand for Børn og Unge-udvalget Maria Sloth (EL) glæder sig over en inddragende og gennemsigtig proces, som har medvirket til at fundere et bredt ejerskab til den nye børne- og ungepolitik på tværs af kommune og bysamfund. Det har været en god og åben proces, hvor vi har fået involveret en bred vifte af interessenter fra Aarhus. For Børn og Unge-udvalgte har det været rigtigt vigtigt at fastholde fokus på børne- og ungeliv i et bredt perspektiv - børn og unge er jo borgere i Aarhus Kommune, siger Maria Sloth, som er formand for Børn og Unge-udvalget, der har været centrum for udarbejdelse af den nye politik. Omfavner hele Aarhus kommune Sammenlignet med den eksisterende børne- og ungepolitik, så er det nu blevet langt tydeligere, at det er en politik som omfavner hele Aarhus Kommune, hvilket også har afspejlet sig i processen. Som udvalg har vi været tæt på og er løbende blevet opdateret om nye input og vinkler, som er kommet fra forskellige fora. Gennemsigtigheden og inddragelse har været med til at fundere et bredt ejerskab på tværs af kommune og lokalsamfund, hvilket er meget positivt, siger Maria Sloth. Hun glæder sig til at høre, hvad resten af bysamfundet synes om udkastet til den nye børneog ungepolitik. Det bliver enormt interessant at få input fra de mange høringspartere, som nu får politikken i hånden og samtidig spændende at se, om vi får masser af nye perspektiver i spil eller vi er som vi selv mener kommet rigtigt godt rundt om alle byens interessenter via processen det sidste år. Børne og Ungebyrådet: Det globale udsyn er vigtigt Børne og Unge-byrådet blev i sin tid skabt ud fra en vision i den eksisterende børne- og ungepolitik, som Aarhus Kommune vedtog i 2008. Derfor var det naturligt at inddrage Børne og Unge-byrådet, da rammerne for den nye politik skulle udformes. Den nye børne- og ungepolitik tænker i højere grad det globale perspektiv som en del af den lokale virkelighed. Og det glæder Børn og Unge-byrådet, der har det globale perspektiv som et vigtigt punkt i deres visioner for en tidssvarende børne- og ungepolitik. Aarhus gør en stor indsats for at være international, men der mangler en vision med et mere globalt udsyn. Bør kommunen ikke i højere grad arbejde på at skabe flere udenlandske aftaler, så man i samarbejde med skoler og fritidslivet får flere muligheder for at udsende folkeskoleelever til udlandet? På den måde får de nye og bedre kompetencer i udlandet til fordel for Aarhus og dem selv, skriver Børn og Unge-byrådets arbejdsgruppe i deres udkast.