Træning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier Vælg billede Vælg farve Elastiktræning Syddanske Vaskerier Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital
Forebyggende træning på arbejdspladsen, Syddanske Vaskerier Baggrund Arbejdet på Syddanske Vaskerier (SDV) er fysik krævende med ensidige gentagne bevægelser, specielt af arme og skuldre. Der er løbende arbejdet på nedbringelse af sygefraværet blandt ansatte, herunder nedbringelse af den fysiske belastning igennem tekniske løsninger, ergonomisk instruktion og rotation i arbejdet. Forskning fra Det Nationale Forskningscenter i Arbejdsmiljø (NFA) har vist, at 10 minutters træning af øvre ryg, skuldre og arme 3 gange ugentligt har effekt i form af mindre forekomst af smerter. Disse resultater blev præsenteret på SDV s MED-udvalgsmøde, maj 2014, af Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital. Ledelsen og MED-udvalget på SDV besluttede på denne baggrund at indføre træning i form af 5 minutter hver dag af øvre ryg/skuldre/arme med træningselastik. I medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) 2014 på SDV blev medarbejderne spurgt om indstillingen til indførelsen af træning, som viste stor tilslutning. I forbindelse med indførelsen viste det sig ikke at være praktisk med træning 3 gange ugentligt. SDV besluttede derfor, at træningen skulle udføres hver dag. SDV og Region Syddanmarks HR-afdeling ønskede, at der blev foretaget en monitorering og evaluering af indførelsen. Overordnet ønsker Region Syddanmark mere systematisk at afprøve om fysisk træning på arbejdspladsen har gavnlig effekt på medarbejderens trivsel og på sygefraværet. Erfaringerne fra SDV skal stilles til rådighed for andre enheder i regionen. Projektstyregruppe Der blev nedsat en styregruppe bestående af: Per Jul Jensen, vaskeridirektør, SDV Bent Krogh, miljø-og kvalitetskoordinator, SDV Niels Jørgen Rønje, HR seniorkonsulent, Personaleudvikling, Region Syddanmark Lars Brandt, ledende overlæge, klinisk lektor, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, OUH Styregruppen har løbende drøftet fremdriften i den forebyggende træning samt, hvordan det er gået med at indfri projektets formål. 1
Formål Følgende mål blev fastlagt: Systematisk vurdering af medarbejdernes oplevelser ved indførelse af fysisk træning på arbejdspladsen. Reduktion af hyppigheden og graden af bevægeapparatssmerter med 10 % og reduktion af sygefravær på 10 %. Øge arbejdsglæden målt i MTU fra 4,2 i 2014 til 4,3 i 2015 og 2016. Indførelse af træningsprogram, monitorering og evaluering Iværksættelsen kørte i 2 spor. Spor A, som var selve indførelsen på de tre sygehusvaskerier, og spor B, der var en sideløbende monitorering og evaluering. A. Indførelse af træningsprogrammet på de 3 sygehusvaskerier i Region Syddanmark Bent Krogh (miljø- og kvalitetskoordinator, SDV) har haft ansvaret for iværksættelsen, planlægning og løbende opfølgning i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanter (AMIR), afdelingsledere og MEDudvalg for SDV. AMIR er og afdelingsledelserne har stået for udvælgelsen af lokale instruktører. Indførelsen startede i februar 2015. Rejsekonsulent Helle Niewald, Job og Krop under Det Nationale Forskningscenter i Arbejdsmiljø, har stået for introduktion for alle medarbejderne på de 3 vaskerier samt instruktion af lokale instruktører. Helle Niewald lavede tilpasning af det ugentlige træningsforløb på de 3 sygehusvaskerier med de respektive AMIR er og afdelingsledelser. B. Monitorering og evaluering Monitorering og evaluering er foretaget af ledende overlæge Lars Brandt, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, OUH, i samarbejde med professor Lars L. Andersen, Det Nationale Forskningscenter i Arbejdsmiljø. Oplysninger til effektevaluering blev indhentet ved hjælp af internetbaseret spørgeskema med spørgsmål om helbred, sygefravær og oplevelse/udførelsen af træningen. Der blev besvaret spørgeskema før indførelsen af træning i februar 2015, samt 3 måneder, 1 og 2 år efter indførelsen. Deltagerne besvarede spørgeskemaerne i arbejdstiden. Hertil kommer SDV s opgørelse af sygefravær en 1 års periode før indførelsen og en 1 års periode efter indførelsen af træningen. I forbindelse med indførelsen af elastiktræning blev medarbejderne tilbudt lægelig konsultation på arbejdspladsen hos ledende overlæge Lars Brandt, hvis den enkelte oplevede smerter eller ubehag ved øvelserne. Der er løbende foretaget afrapportering til styregruppen og SDV s MED-udvalg. 2
Økonomi Projektet Sygefravær & Trivsel 2015 i Region Syddanmark har finansieret oplæring af instruktører samt monitorering og evaluering. SDV har stået for alle andre omkostninger vedrørende den fysiske træning med mere. Resultater Formidling Resultaterne blev formidlet til medarbejderne på medarbejdermøder efter 1 års opfølgning, marts 2016, på de 3 lokalisationer; Odense, Svendborg og Vejle. Resultaterne er desuden formidlet på en poster på den Internationale Arbejdsmedicinske Kongres, EPICOH 2016, afholdt i Barcelona, september 2016. Resultaterne efter 2 års opfølgning blev præsenteret på SDV s MED-udvalgsseminar den 1. juni 2017. Der vil blive udarbejdet en videnskabelig artikel til et internationalt tidsskrift. Lægekonsultationer I den 2-årige periode tog 38 medarbejdere imod lægekonsultation, hvor der blandt andet blev givet anvisninger på, hvilke øvelser den enkelte fortsat kunne udføre, og hvilke øvelser den enkelte skulle afholde sig. Deltagerne og svarprocenter 128 ud af 129 ansatte besvarede spørgeskemaet ved start af undersøgelsen. 116 og 112 besvarede efter henholdsvis 1 og 2 år. 103 ansatte besvarede spørgeskemaet både ved start og efter 1 år, og 85 ansatte besvarede spørgeskemaet både ved start, efter 1 og 2 år. Svarprocenten var næsten 100 % ved start af undersøgelsen og 89 % ved 1 års opfølgningen. 21 ansatte forlod arbejdspladsen i opfølgningsperioden, og 24 blev ansat. Den høje svarprocent betyder, at undersøgelsen giver et dækkende billede af effekten ved indførelse af elastiktræning på SDV. 3
Aldersfordeling og smerter Over 60 % af deltagerne er 50 år eller derover. Undersøgelsen viser, at hyppigheden af smerter er nogenlunde den samme for alle aldersgrupper, og det samme gælder faldet i smerteniveauet efter 1 års træning (figur 1). Figur 1. Aldersfordelingen af de ansatte på SDV 60 Aledersfordeling af ansatte i procent 40 20 0 < 30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60+ år Tilfredshed med elastiktræning i arbejdstiden og opbakning fra ledelse og kolleger Der var udbredt tilfredshed med træningen. Således var 92 % meget tilfreds eller tilfreds efter 3 måneder, 94 % efter 1 år og 86 % efter 2 år (Tabel 1). Tabel 1. Tilfredshed med elastiktræning i arbejdstiden efter 3 måneder, 1 og 2 år (%) 3 måneder 1 år 2 år Meget tilfreds 43 37 30 Tilfreds 49 57 56 Utilfreds 1 2,5 8 Meget utilfreds 7 3,5 6 I alt 100 % 100 % 100 % Som det fremgår af Tabel 2 og 3 var der stor opbakning til træningen både fra lederen og fra kollegers side. Kun ganske få har ikke følt opbakning fra lederen. Der er dog en klar tendens til, at opbakningen falder med tiden, hvor henholdsvis 10 og 12 % ikke oplever opbakning fra leder eller kolleger efter 2 år. Tabel 2. Opbakning til elastik træning fra leder efter 3 måneder, 1 og 2 år (%): I høj grad I nogen grad Nej Efter 3 måneder 77 22 1 Efter 1 år 67 29 4 Efter 2 år 63 27 10 4
Tabel 3. Opbakning til elastiktræning fra kolleger efter 3 måneder, 1 og 2 år (%): I høj grad I nogen grad Nej Efter 3 måneder 71 22 7 Efter 1 år 62 34 5 Efter 2 år 45 43 12 Deltagelse i træning i arbejdstiden og træning i fritiden Vi har spurgt om, hvor ofte den enkelte deltager har udført i træningen, både i arbejdstiden og i fritiden. Langt størstedelen har udført øvelserne 3 gange eller mere i arbejdstiden. Efter 1 år deltog 92 % i træning og 80 % mindst 3 gange per uge. Deltagelsen falder dog efter 2 år til henholdsvis 84 og 71 %. Træningen har haft nogen afsmittende effekt på træning i fritiden, idet 16 % af deltagerne udfører øvelserne uden for arbejdstiden både efter 1 år og 2 år. Ændring i oplevelsen af helbreds- og arbejdsforhold Tabel 4 viser, at 25 til 47 % har oplevet forbedring af velvære, trivsel og glæde på arbejdet efter 1 år. Forbedringen er lidt mindre, når det gælder helbredsmæssige forhold med forbedring fra 13 til 42 %, hvor de 42 % er forbedring af smerter i ryg, skuldre og arme. Tabel 4. Ændringer i trivselsfaktorer og smerter efter 1 års elastiktræning opgjort (%): Meget forbedret Forbedret Ingen ændringer Forværret Meget forværret Trivsel på arbejdet 6 32 61 1 0 Humør 6 32 62 0 0 Lyst til at gå på arbejde 5 16 79 0 0 Velvære under arbejdet 5 42 53 0 0 Samarbejde med kolleger 4 27 68 1 0 Arbejdsglæde 4 21 74 1 0 Mental træthed 2 19 75 4 0 Fysisk træthed 2 21 72 5 0 Smerter i ryg/skuldre/arme 5 37 48 8 2 Stress 0 13 84 3 0 Lyst til motion 6 27 66 0 1 Tabel 5 viser tilsvarende ændringer efter 2 år med en tendens til et lille fald i hvor mange, som har angivet forbedring, men til gengæld en tendens til stigning blandt de deltagere, som har angivet meget forbedret. Et af målene for indførelsen af træning var en forbedring af arbejdsglæde fra 4.2 til 4.3 målt i den årlige MTU. Skalaerne i den årlige MTU blev imidlertid ændret efter 2014 fra en 0-5 til en 0-100 skala. Der er foretaget en omregning af 2014-resultatet til den nye skala, og resultatet viser et fald i arbejdsglæde fra 79 i 2014 til 75 og 73 i henholdsvis 2015 og 2016. Vi tager dog forbehold for, hvorvidt omregning til den nye skala viser et korrekt billede for 2014. Målt direkte i spørgeskemaet ser vi en positiv ændring på 5
spørgsmålet om arbejdsglæde, idet 24 og 33 % svarede, at arbejdsglæden var forbedret eller meget forbedret i henholdsvis 2015 og 2016. Tabel 5. Ændringer i trivselsfaktorer og smerter efter 2 års elastiktræning opgjort (%): Meget forbedret Forbedret Ingen ændringer Forværret Meget forværret Trivsel på arbejdet 6 28 64 0 0 Humør 7 28 64 1 0 Lyst til at gå på arbejde 7 19 75 1 0 Velvære under arbejdet 7 36 55 2 0 Samarbejde med kolleger 9 17 73 1 0 Arbejdsglæde 7 26 65 1 1 Mental træthed 5 24 67 4 0 Fysisk træthed 4 28 63 3 0 Smerter i ryg/skuldre/arme 5 33 58 2 2 Stress 5 14 79 2 0 Lyst til motion 8 28 63 2 0 Vi spurgte deltagerne mere specifikt om smerter igennem de seneste 3 måneder. I forhold til forekomsten af smerter før træningen startede, ses der et fald i smerter fra øvre bevægeapparat og ryg, hvilket fremgår af Tabel 6. Der var i et fald i hyppigheden af smerter i nakke, skuldre, øvre ryg og lænd de 3 seneste måneder fra baseline til 2 års opfølgning på henholdsvis 21, 30, 20 og 14 %. Tabel 6. Deltagere med smerter de seneste 3 måneder ved start og efter henholdsvis 1 og 2 års elastiktræning (%): Region Baseline 1 år 2 år Hovedpine 16 17 13 Nakke 29 22 23 Skuldre 44 34 31 Albue 12 12 8 Hånd/håndled 23 17 16 Øvre ryg 20 14 16 Lænd 29 20 25 Deltagerne blev bedt om at angive graden af deres smerter i de enkelte bevægeapparatsområder på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerter, og hvor 10 er værst tænkelige smerter både ved start og efter henholdsvis 1 og 2 år. Der blev lavet beregning af, hvor meget det gennemsnitlige smerteniveau har ændret sig. Tabel 7 viser, at det gennemsnitlige smerteniveau faldt, specielt hvad angår nakke, skuldre, øvre ryg og lænderyg. Det største fald set for skuldersmerter, hvor det gennemsnitlige smerteniveau er faldet til henholdsvis 1.02 og 1.08 trin på smerteskalaen efter 1 og 2 år. Herefter kommer fald i det gennemsnitlige smerteniveau for lænderyg, nakke og øvre ryg. For de øvrige områder er der også sket et fald, men dette er ikke statisk signifikant, og kan derfor bero på en tilfældighed. 6
Tabel 7. Ændring i gennemsnitligt smerteniveau efter 1 og 2 års elastik træning: Region 1 års opfølgning 2 års opfølgning Nakke -0.49* -0.66* Skuldre -1.02* -1.08* Øvre ryg -0.46* -0.15 Lænderyg -0,71* -0.35 Albuer -0.04-0.11 Hænder -0.28-0.61* Hofter -0.18-0.18 Knæ -0.32-0.30 Fødder -0.25-0.28 Hovedpine -0.18-0.27 * = statistisk signifikant ved 95 % sikkerhedsinterval Sygefravær De ansatte blev spurgt om sygefravær på grund af smerter i skuldre, arme og øvre ryg det foregående halve år, både ved start og efter henholdsvis 1 og 2 års træning. Der var kun et ganske minimalt fald i sygefraværet efter 1 års opfølgning, men en tendens til mindre sygefravær efter 2 år, både hvad angår dem, som slet ikke havde haft sygefravær på grund af smerter i øvre bevægeapparat og sygefravær på mere end 10 dage (Tabel 8). Tabel 8. Sygefravær det seneste halve år ved start og efter henholdsvis 1 og 2 års opfølgning (%): Baseline 1 år 2 år Intet 84.9 84.3 87.3 1. arbejdsdag 1.6 0.0 2.7 2.-5. arbejdsdag 4.8 6.1 9.1 6.-9. arbejdsdag 0.8 2.6 0.9 10.+ 7.9 7.0 0.0 I alt 100 % 100 % 100 % Til gengæld ses der et meget klart fald i det samlede sygefravær året før start af elastiktræning i forhold til det samlede sygefravær året efter start (tabel 9). Faldet er på 21 %. Faldet var lige stort på det korte og det langvarige sygefravær. Tabel 9. Samlet sygefravær året før start af elastiktræning og igennem 1 år efter start: Sygefravær på SDV før og efter start af elastiktræning Samlet < 29 dage > = 29 dage Før start * 8.5 % 4.8 % 3.7 % Efter start ** 6.7 % 3.8 % 2.9 % Fald i sygefravær 21 % 21 % 21 % *Året før start: 1.november 2013-31.oktober 2014 ** Året efter start: 1.november 2015-31.oktober 2016 7
Konklusion Elastiktræning i arbejdstiden er blevet godt modtaget af stort set alle ansatte på SDV, og der var god opbakning fra ledere og kolleger. Der er stor tilfredshed med træningen. Efter 1 år deltager størstedelen af de ansatte fortsat i træningen mindst 3 gange ugentligt, men både tilslutning og opbakning falder efter 2 år. Sideløbende med aktuel spørgeskemaopfølgning har vi startet en procesevaluering, som ikke er færdiggjort endnu. Formålet med procesevalueringen er at beskrive, hvilke barrierer og fremmende faktorer, der er for fortsat tilslutning til træningen. Der vil blive udarbejdet en selvstændig rapport. Måling af forbedring af arbejdsglæde ud fra den årlige MTU på SDV viste et fald fra 79 i 2014 til 75 og 73 i henholdsvis 2015 og 2016. Det gør sig dog gældende, at skalaerne for måling af bl.a. arbejdsglæde i MTU en blev ændret fra en 0-5 skala i 2014 til en 0-100 skala i 2015 og 2016. Omregning af 2014 til den nye skala er usikker, hvorfor vi tager forbehold for resultatet. Medarbejderne blev spurgt om forbedring af arbejdsglæde i spørgeskemaet. Her viste det sig, at der er en forbedret oplevelse af velvære, trivsel og glæde i arbejdet. Således har 25 og 33 % af deltagerne oplevet meget forbedret eller forbedret arbejdsglæde i henholdsvis 2015 og 2016. Øvelser for nakke, skuldre, arme, øvre ryg og lænderyg 5 minutter dagligt i arbejdstiden har medført en reduktion af det gennemsnitlige smerteniveau for nakke, skuldre, øvre ryg og lænderyg. Derimod har øvelserne ikke haft samme positive effekt på smerter i arme, ben og hovedpine. Det stemmer godt overens med, at elastikøvelserne ikke er rettet mod arme, ben eller hovedpine, hvor reduktionen har været minimal. Der var et fald i hyppigheden af smerter i nakke, skuldre, øvre ryg og lænd de 3 seneste måneder fra baseline til 2 års opfølgning på henholdsvis 21, 30, 20 og 14 %, og der var et fald i det gennemsnitlige smerteniveau i samme regioner på henholdsvis 6.6, 10.8, 1.5 og 3.5 %. Træning har ikke haft nogen effekt på sygefraværet som følge af smerter i arme, skuldre, nakke, øvre ryg eller lænderyg efter 1 års træning, men vi ser en tendens til mindre fravær efter 2 år. Det samlede sygefravær over 1 år er faldet med 21 %, både af det korte og det langvarige sygefravær. Dette fald kan ikke udelukkende tilskrives træning i arbejdstiden, idet der også har været andre initiativer til at reducere fraværet. Desuden er der sket nogen udskiftning af medarbejderne over de 2 år, hvilket muligvis kan forklare noget af faldet i sygefravær mere end 10 dage på grund af øvre bevægeapparatssmerter i den 2-årige opfølgningsperiode. Samlet kan det konkluderes, at det opstillede mål for indførelsen af elastiktræning i arbejdstiden er opnået. Der er aftalt opfølgning efter 3 år, februar 2018, dels for at beskrive tilslutningen til træningen og en blivende effekt af træningen på sygefravær, hyppighed og grad af bevægeapparatssmerter. 8
Odense Universitetshospital Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Kløvervænget 3 Indgang Tlf. 65 41 49 90 Mail via e-boks på www.ouh.dk/odeamk www.ouh.dk/amk www.ouh.dk Materiale nr: 134930-18.10.2017 Indtast revisions information