Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015

Relaterede dokumenter
Generelle oplysninger

Udbredelse af Hjemløsestrategien

TEMAMØDE FSU d

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet

Projektets målgruppe er unge hjemløse mellem 18 og 24 år, som vurderes til at være den mest udsatte gruppe af hjemløse.

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Samarbejdsmodellen og bostøtte til unge i hjemløshed og unge i risiko for hjemløshed. Guide til beslutningstagere og stabsfunktioner

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Housing First og bostøttemetoderne

Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse

PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

Herningmodellen Børn & Unge

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Critical Time Intervention (CTI)

Individual. I alt Community. Case Ma- kontaktska- Løsla- Treatment. nagement. delse (ACT) (ICM)

Generelle oplysninger. Ansøgt beløb Angiv det samlede årlige beløb, du ønsker at søge. Brug ikke komma eller punktum i feltet.

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

Lovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Dialogmøde mellem Socialudvalget og Handicaprådet d. 29/10/2014

ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN

Kontaktpersonindsatser inspiration og eksempler. Temadag, Socialstyrelsen

Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G

Udgangspunktet for en forandring 2016

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011

Børn og Families Strategiplan

Opfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag

Projektaftale. I Ballerup Kommune har vi for nuværende ikke en sammenhængende og struktureret Indsats på hjemløseområdet.

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

Ansøgning. Projektets/aktivitetens titel. Kommune. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Ansøger type. Organisationens navn og CVR-nummer

Oversigt over forventet udmelding og udmøntning af ansøgningspuljer i Socialstyrelsen i 2018

FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE

BALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS ÅR

Anbringelsesprincipper

Puljeansøgning: Housing First

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Kan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet?

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Inspirationskatalog HJEMLØSHED. Fakta om hjemløse i Danmark. Indhold. Juni KKR Hovedstaden

TI KOMMUNERS FORELØBIGE ERFARINGER OG RESULTATER MED SAMARBEJDSMODELLEN OPSAMLING

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse

Generelle oplysninger

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013

En helhedsorienteret og tidlig indsats mod hjemløshed blandt unge og unge i risiko for hjemløshed

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015

Projektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien

Projekt Støt Unge til Bolig

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Lovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen. Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn. Temamøde den 27.

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Byrådets forebyggelsesstrategi

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Udsattepolitik Nyborg Kommune

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Evaluering af En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge Frederiksbergborgere med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - UDREDNING OG PLAN - KØREPLAN FOR GOD LØSLADELSE 7. DECEMBER 2009 METODESEMINAR UDREDNING OG PLAN /GOD LØSLADELSE

Barrierer for en helhedsorienteret indsats

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats.

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT

Bilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge. Antal anbragte 0-22 år. Andel anbragte i plejefamilier

Indholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation

7. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Margit Smedemark-Andersen. * Tidlig Indsats

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

De Socialfaglige tilbud

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Indsatser for unge. med autisme. Oktober Revision. Skat. Rådgivning.

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

Sundhedsaftalen :

En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse

Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen

EN STYRKET SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS MOD HJEMLØSHED BLANDT UNGE, MED SÆRIGT FOKUS PÅ FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS UNGEPROJEKTET

Ydelseskatalog Ungetilbuddet. Journalnummer: G

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Transkript:

Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015

Samarbejdsmodellen: Hvad, hvem, hvorfor og hvordan Hvad: Formål, omdrejningspunkter og modellens to spor Hvem: Målgruppe(r) Hvorfor: Intentionerne med modellen Hvordan: Centrale elementer og erfaringer med modellen i praksis

Samarbejdsmodellens formål og omdrejningspunkter Hvad = Redskab til at sikre: Sammenhæng i og samarbejde om indsatserne mellem den unge og fagpersonerne på tværs At udsatte unge får den rette hjælp hele vejen rundt, så længe den unge har brug for det Således der bliver fælles fodslag om indsatsen og: Den unge, fagpersoner og enheder har fælles fokus og trækker i samme retning De unge bliver hjulpet godt på vej til liv med muligheder som andre unge Kommunerne får erfaringer der kan integreres i driften Samlet set mere viden om virksom indsats, hvordan den implementeres og med hvilken økonomisk betydning

Modellens to spor: Vejen til uddannelse og beskæftigelse og Ungeprojektet Udgangspunktet: Vejen til uddannelse og beskæftigelse: Del af Efterværnspakken ifm. satspuljen 2011 Udviklingsprojekt 2011-14 med deltagelse af 4 kommuner Målrettet anbragte eller tidligere anbragte unge i alderen 15-23 år Udbredelsesprojekt 2014-15 med deltagelse af 10 kommuner Tilpasset model: Ungeprojektet: Del af Udbredelse af Hjemløsestrategien ifm. satspuljen 2014 Udviklingsprojekt 2014-17 med deltagelse af 11 kommuner Målrettet unge i alderen 17-24 år i hjemløshed eller risiko herfor Anvendes alene eller i kombination med en af bostøttemetoderne CTI eller ICM

Målgruppe 1: Anbragte og tidligere anbragte unge Opgørelser for 2014 jf. Ankestyrelsen: 886 unge i alderen 15-17 år blev anbragt = 43 % af anbringelser Samlet 4266 unge i alderen 15-17 anbragt = 38 % af anbragte børn/unge 998 unge i alderen 18-22 år efterværn med døgnophold, heraf 33 % familiepleje, 35 % døgninst./socialpæd.ophold. og 22 % eget værelse De unges udfordringer er betydelige (SFI, Bo Vinnerljung, Socialstyrelsen): Ringere forudsætninger for selvstændigt voksenliv: Ingen automatik men forhøjet risiko for som voksne: - Ikke at få højere uddannelse end folkeskolen - Ikke at være i uddannelse/beskæftigelse - Dårligere fysisk og/eller psykisk helbred/problematikker

Målgruppe 2: Sårbare unge, unge i risiko for og i hjemløshed Tværgående udfordringer og risikofaktorer: Opvækst præget af problematikker hos forældre, fx langvarigt udenfor beskæftigelse, misbrugs- eller psykiske problematikker Opvækst præget af manglende støtte og omsorg, ustabilitet, konflikt, vold Faglige og/eller sociale vanskeligheder i skolen Afbrudt skolegang, spinkel eller manglende tilknytning til uddannelse og beskæftigelse Spinkelt vennenetværk og/eller del af gruppe med negativ indflydelse Udenfor fx i klassen, fritidsliv Psykiske problematikker i bredt kontinuum Rusmiddelproblematikker Kriminalitet Ustabil boligsituation

Hvordan 1: Modellens kernekomponenter Den unges egen deltagelse Fast myndighedskoordinator for den unge Tværfagligt team omkring den unge: Den unge, myndighedskoordinator, UU, jobcenter, bostøtte samt øvrige fagpersoner efter behov + person fra unges private netværk Faste møder i tværfagligt team: Den unges udvikling, mål og støtte ift. uddannelse og beskæftigelse Tværgående styregruppe: Ledere social myndighed 18-/+, UU, jobcenter, bostøttetilbud (Ungeprojektet) + evt. øvrige relevante

Hvordan 2: Indsats via Samarbejdsmodellen Anbragte /tidligere anbragte Unge i eller risiko for hjemløsh ed Kontakt og visitation Indsats via Samarbejdsmodellen: Ung, unges voksen, myndighedskoordinator, UU, jobcenter, bostøtte = Tværfagligt team, så længe den unge har brug for koordinerende indsatser Udskriv -ning inkl. evt. videre støtte Unge +15 år med sag i forvaltni ng Bolig Bostøtte Anden støtte efter behov

Hvordan 3: Understøttende elementer Krav til organisering: Tværgående styregruppe bestående af ledere sikrer rette rammer for samarbejde på tværs af forvaltninger/enheder/fagligheder Samarbejdsaftaler der skaber tydelighed om indsats og samarbejdet: Fx med beslutningskompetence og arbejdsgange Materialepakke med metode- og implementeringsguides til hhv. den sociale indsats og implementeringen, herunder fx konkrete arbejdsredskaber som mål og aftaleskema

Omdrejningspunkter i Samarbejdsmodellen og arbejdet med at lykkes med denne Den unges involvering sikre at den unge kommer på banen ift. mål, ønsker og handlinger Alle de rette aktører er med fra start og gennem forløbet sikre ejerskab hos alle nødvendige, også dem, der ikke tager det At få skabt et fælles fodslag, når der trækkes i forskellige retninger At få opstillet mål og handlinger, så alle ved hvorhen, hvordan og hvem, der gør hvad også når det ikke går efter planen At sikre en tydelig rollefordeling i samarbejdet med og omkring den unge