Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement



Relaterede dokumenter
Verdensborger. Mig og mine 10 millioner veninder

katastrofen rammer Når Vejledning klasse til temaer og elevaktiviteter

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året

Loboratorium. Trin for trin. Løboratorium Niveau 2. De overordnede formål med mærket. Årstid: Hele året. Forløbets varighed: Tre trin + et døgn

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV

Verdensborger. Mig og mine 10 millioner veninder

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

Den seje. Skæbnejæger - niveau 1 - trin for trin. Skæbnejæger Niveau 1

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter

Oksbøl Den tyske flygtningelejr

sådan arbejder I med skolens digitale værdier

4 trin + en dag REDOK

2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning.

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Mennesker på flugt - elevvejledning

ændrer vi verden Grønsmutter: Sammen Formål Forudsætninger for spejderne Forudsætninger for lederne Om trinene Trin 1 Trin 2 Trin 3 Event Side 1 af 6

Sult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse

mio. veninder Spirer: Mig og mine 10 Formål Forudsætninger for spejderne Forudsætninger for lederne Om trinene Trin 1 Trin 2 Event Side 1 af 6

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Samfundsfag på Århus Friskole

Hvad er en flygtning?

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.

Workshop Fortællingen om landslejren Landslejrkurset

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

Havenisserne flytter ind

Du og din familie. Uddannelse og Job

Grænseboksere - Niveau 2 - Trin for trin

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Bliv erhvervspartner OG STØT FLYGTNINGE I VERDENS BRÆNDPUNKTER VI ER DER. Foto: DFH

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart

Interview med LCK s videpræsident

Ressourcen: Projektstyring

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

mio. veninder Smutter: Mig og mine 10 Formål Forudsætninger for spejderne Forudsætninger for lederne Om trinene Trin 1 Trin 2 Trin 3 Event Side 1 af 8

START hvorfor denne familie?

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult

Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Urbanister. Ledervejledning

For drenge og piger i alderen Løbet viser og lærer børnene og de unge, hvor svært det kan være at få fat i medicin, når man er ramt af aids.

Indholdsfortegnelse M12 Projektbeskrivelse Emne; Indledning; Problemfelt; Problemformulering Problemstillinger...

Den nysgerrige. Hikegik - Niveau 2 - Trin for trin. Hikegik Niveau 2

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

PHOTOS BY ANDERSN. Avisen vil udkomme efter behov det vil sige, at den kun udkommer når der er noget relevant indhold.

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

REJSEHOLDET. Vork E18. Kompendium

Tro og etik. Ærlighed

Liberias børn. Opgaver

3. klasse. Arbejdsmarkedet

U nd ervis n i ng sma teriale - elev

Ve skabsløbet. Hej og tak, fordi jeg måtte besøge jeres skole.

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Velkommen til en præsentation af Regionsprojektet ( ): Velkommen til mit hjem.

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Mål og indikatorer på vej mod fire år

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

Danmarks Indsamling Det nye Afrika

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY

Præsentation af projekt og metode MindSpring

Jammerbugt Asylafdeling

Pædagogisk materiale i tilknytning til Silja min Silja af Lis Pøhler

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

Med Pigegruppen i Sydafrika

Spirer: Vi er spejderveninder

Girls Day in Science - En national Jet

Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning

Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Det forudsættes, at spejderne har grundlæggende viden om WAGGS og det globale pigespejderfællesskab.

Når mor eller far har en rygmarvsskade

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

KLOG MED SPROG Vejledning til forældre

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

GODE RÅD TIL MØDELEDER

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen

Transkript:

Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere skal vide, at de er en del af det store globale pigespejderarbejde. De skal opleve, at vi som pigespejdere har et fælles værdisæt, der gør, at vi sammen kan og bør spille en rolle i verden. Med mærket vil der være naturligt fokus på pigespejdernes verdensorganisation WAGGGS og de fem verdensspejdercentre, som er med til at skabe rammen for det internationale pigespejderarbejde. Efter at have taget mærket vil både gruppen og den enkelte pige have et øget internationalt engagement som resultat af forståelse og fællesskabsfølelse. Håbet er, at både individer og grupper vil opsøge internationale spejderoplevelser efterfølgende. Formål for spejdere og seniorer: Ude godt men hjemme bedst, siger man. Men hvad hvis man ikke har noget hjem? Med mærket På flugt skal pigerne opleve, hvordan det er at være flygtning og få en forståelse for de problemer, der driver folk på flugt rundt omkring i verden. Der er flygtninge i lande langt fra os, men også lige rundt om hjørnet i vores egen by. Pigerne skal blive klogere på, hvordan det er at være flygtning og bo i Danmark og finde deres egen rolle i problematikken ved at engagere sig i Spejderhjælpen eller et andet projekt, der arbejder med flygtninge nationalt eller internationalt. Mennesker på flugt er et alvorligt emne, og som leder er det vigtigt at have en grundlæggende forståelse for emnet, før man giver sig i kast med aktiviteterne. Den internationale indsats til beskyttelse af flygtninge i hele verden ledes af FN s flygtningeorganisation UNHCR, og deres danske hjemmeside kan være en kilde til grundlæggende viden om flygtninge: http://www.unhcr.se/dk/ home.html. UNHCR har til opgave at forsvare flygtninges rettigheder og tryghed og arbejder for, at alle som behøver det, skal kunne benytte sig af retten til at søge asyl og få et sikkert fristed i et andet land. Trin for trin: På det første trin skal spejdere og seniorer lære om flygtninge ude i verden og få en forståelse af, hvad det vil sige at være flygtning. På andet trin skal pigerne vende blikket mod Danmark og få et indblik i det liv, flygtninge lever her i landet, og de historier de bærer med sig. På det tredje trin skal pigerne via et flygtningeløb opleve på egen krop, hvordan det er at være på flugt. Afslutningsvist skal de på det sidste trin reflektere over de ting, de har lært og oplevet gennem forløbet, og forberede deres engagement. 1

Trin 1: Flygtninge i verden Dette trin handler om, hvor i verden der findes flygtningestrømme, og hvad der driver folk på flugt. Pigerne skal også finde ud af, hvordan man definerer flygtninge. Hvad er en flygtning? Bed pigerne holde øjne og ører åbne ugen op til mødet. Hører eller læser de noget om flygtninge i medierne? Lad pigerne fortælle, hvad de evt. er stødt på, og brug det i diskussionen. Diskuter i patruljen, hvad det vil sige at være flygtning, og forsøg at blive enige om en beskrivelse. Er man fx flygtning, hvis man flygter fra krig? Fra fattigdom? Fra naturkatastrofer? Hvis man er flygtet fra én del af sit eget land til en anden? Hvad er en asylansøger, og hvad betyder asyl egentlig? Hvorfor flygter folk? Undersøg, hvad der driver folk på flugt rundt omkring i verden, og hvor de flygter hen. Eksempler kan være folk, der flygter fra krig, fra naturkatastrofer eller fra fattigdom. Er der en aktuel konflikt, som driver mange på flugt et sted i verden? Tag evt. udgangspunkt i disse fire portrætter af uledsagede flygtningebørn, som er kommet til Danmark: Ifrah fra Somalia: www.boernpaaflugt.dk/default.aspx?id=278 Berat fra Kosovo: www.boernpaaflugt.dk/default.aspx?id=277 Abdullah fra Afghanistan: www.boernpaaflugt.dk/default.aspx?id=276 Sangar fra Sri Lanka: www.boernpaaflugt.dk/default.aspx?id=279 Læs hvorfor de flygtede: www.boernpaaflugt.dk/flugten.aspx (Materialet kommer fra Red Barnets undervisningsside Børn på flugt - www.boernpaaflugt.dk, men kan også findes på hjemmesiden under materialer) Er der flygtninge i min familie? Pigerne skal inden mødet spørge deres forældre, om deres families historie et par genererationer tilbage. Er der et eller flere familiemedlemmer, som er kommet til Danmark fra udlandet? Hvorfor valgte de at flytte hertil? Indvandrere og flygtninge er altid kommet til Danmark. Måske stammer du i virkeligheden fra en flygtning, der er kommet til landet for flere generationer siden? Udfyld et stamtræ med navne på dine forfædre og skriv, hvor de kommer fra, hvis du ved det. Kan man mon høre på dit navn, at du har rødder i udlandet? Flyt eventuelt aktiviteten udenfor, og lad pigerne udfylde deres stamtræ ved at binde navneskilte på grenen af et træ. Materialer: Print af flygtningeportrætterne fra Børn på flugt, print evt. en skabelon af et stamtræ eller alternativt snor og navneskilte, hvis aktiviteten flyttes udenfor. 2

Hjem Trin 2: Flygtning i Danmark Gennem historien har mennesker altid flyttet sig for at forbedre deres levevilkår, give deres familier og børn bedre muligheder for fremtiden eller undgå krige og ustabilitet. Flygtninge er en del af det multikulturelle samfund, vi lever i idag, også i Danmark, og fører både til udfordringer og nye muligheder. Pigerne skal på dette trin få en oplevelse af, at flygtninge ikke kun findes i lande langt fra os, men også lige rundt om hjørnet. De skal få et indblik i, hvordan det er at være flygtning i Danmark, og hvordan vi i Danmark tager imod flygtninge. Flygtning i Danmark Portrætterne (fra trin 1) af fire unge, uledsagede flygtninge som bor i Danmark, kan igen bruges som inspiration til denne aktivitet. Læs portrætterne og diskuter, hvordan det mon er at leve som flygtning i Danmark: - Hvad, tror I, er det bedste? - Hvad, tror I, er det værste? - Hvad, tror I, flygtningene her i landet savner mest? Brug diskussionen som forberedelse til et interview med en flygtning eller tidligere flygtning i Danmark. Undersøg mulighederne for at besøge et asylcenter i jeres område eller aftal et møde med en person, som tidligere har været flygtning. Lav et interview med vedkommende og fortæl hans/hendes historie videre fx i skolen eller til andre patruljer i gruppen. Overvej, hvordan I bedst kan formidle historien skal I bruge billeder, teater, lyd eller ord? Evt. tegne vedkommendes vej til Danmark på et kort? OBS! I kan fx tage kontakt til Dansk Røde Kors eller Dansk Flygtningehjælp for at undersøge mulighederne for at besøge et asylcenter eller at få besøg af en flygtning. Det er en god idé at være ude i god tid. Husk også, at der kan være sproglige vanskeligheder og, at en tolk derfor kan være nødvendig. Dansk Røde Kors: www.rodekors.dk Dansk Flygtningehjælp: www.flygtning.dk Materialer: Print af flygtningeportrætterne fra Børn på flugt. 3

Trin 3: Hvordan er det at være på flugt? På dette trin skal pigerne prøve at være på flugt. Hvad skal man tage med? Hvordan skaffer man mad? Og hvad gør man, når man når frem? Flygtningeløb: Skab en ramme for flygtningeløbet ved at fortælle en historie om en gruppe mennesker, som bliver nødt til at flygte fra deres hjem. Pigerne er en del af denne gruppe og må arbejde sammen og hjælpe hinanden, hvis de skal klare sig igennem de udfordringer, som venter dem. Tiden er knap deres forfølgere er lige i hælene på dem, og de skal skynde sig frem inden, grænsen bliver lukket. Posterne på løbet tilpasses rammefortællingen, men kan fx være følgende: Post 1: Alle pigerne har på forhånd fået besked på at medbringe 10 forskellige ting, som, de selv synes, ville være vigtige at have med, hvis de skulle på flugt uden deres forældre. Det kan fx være tøj, billeder, tandbørste osv. Pigerne får så en kuffert eller kasse af passende størrelse og skal diskutere sig frem til, hvilke ting de vil medbringe der er ikke plads til det hele. Post 2: Sulten er stor, og maden er knap. Gruppen har fået fat i nødhjælpsration fra en anden gruppe flygtninge, men der er desværre kun nok til 2 personer. Pigerne skal tilberede maden efter bedste evne (eks. koge en nødhjælpskiks til grød, hvis de har tændstikker, gryde og vand med) og derefter diskutere, hvem der skal have noget at spise, og hvem der ikke skal. Er det vigtigst at kvinder, mænd eller børn er mætte? Post 3: Én i gruppen er faldet og har brækket benet under flugten. Pigerne bliver nødt til at lægge en benskinne for at komme videre. De må klare sig med de materialer, de kan finde i naturen, og hvad de har i kufferten var der nogen, der tog førstehjælpsgrej med? Der skal desuden bygges en båre af rafter til den tilskadekomne, som hun skal bæres på resten af vejen. Post 4: Pigerne er endelig nået over grænsen og frem til det land, de flygtede til, efter at have tilbagelagt tusindvis af kilometer. Men grænserne åbner sig ikke uden videre pigerne skal først argumentere for, hvorfor de skal have lov at få asyl, og myndighederne er ikke nemme at overbevise! Pigerne forstår ikke sproget i det land, de er kommet til. Et krav for at få asyl kan derfor eksempelvis være, at pigerne lærer at tælle til ti på det pågældende sprog. Et andet krav kan være, at pigerne skal kunne opliste 10 gode grunde til, at de bliver nødt til at få asyl. Når gruppen har været hos immigrationsmyndighederne, skal hver pige trække en seddel fra en pose. På denne seddel står der, hvorvidt de får asyl eller ej (giv ca. 10 % af spejderne asyl). Find eventuelt på flere krav, som pigerne skal opfylde i processen med ansøgning om asyl. Bliv klogere på hvad der sker, hvis man kommer til Danmark som flygtning via denne tegneserie: www.boernpaaflugt.dk/default.aspx?id=506 4

Afslutning på løbet: Saml pigerne og slut løbet af med en snak om deres oplevelser under flugten. - Hvilke dilemmaer og diskussioner opstod i gruppen undervejs? - Hvad gjorde I for at få alle med? - Diskuter det faktum, at umenneskelige vilkår derhjemme og under flugten ikke altid er nok til at opnå asyl. Materialer: kuffert, nødrationer, en pose med sedler, der angiver, hvem der får asyl, og hvem der ikke gør, diverse andre rekvisitter, som kan være med til at give pigerne en oplevelse af at være på flugt. 5

Trin 4 Tanker om flygtninge På dette trin skal pigerne se tilbage på det, de har arbejdet med indtil nu og frem mod deres engagement. Historie Tænk tilbage på det, I har lært om flygtninge, og digt jeres egen historie om en flygtning. Skriv, tegn eller fortæl den - og overvej, hvad I ville gøre, hvis I mødte personen i Danmark? Forberedelse af engagement Brug eksempelvis idékataloget fra Spejderhjælpen 2013 (side 22-23) til at få idéer til, hvordan I kan samle penge ind, hvis det er det, I ønsker at gøre: http://burmaiskole.files.wordpress.com/2011/08/aktivitetshc3a6fte-2012.pdf Ønsker I at lave en event, kan I i idékataloget ovenfor finde en vejledning til, hvordan man planlægger en event. Når I diskuterer, hvad I vil lave, kan I fx overveje disse spørgsmål: Hvorfor er det er vigtigt at lave denne event? Hvem er eventen for? Kan vi holde eventen sammen med de andre spejdergrupper i vores by? Hvad skal vi lave? Hvem kunne være sponsorer? Hvad skal deltagerne lære? Find flere gode spørgsmål i Spejderhjælpens idékatalog s 18-19. NB! Er pigerne meget optaget af flygtninge-emnet, kan du som leder opfordre dem til at spille det interaktive web-baserede computerspil Mod alle odds, når de kommer hjem. Spillet har til formål at give unge mennesker et indblik i, hvad det vil sige at være flygtning. Spillet tager cirka 45 minutter at spille og finds på: http://www.modalleodds.org/ 6

Engagement: Engagement kan være mange ting. Det kan være alt fra at samle ind til børn i Afrika, til at pigerne taler om de problematikker, de har lært om til et spejdermøde, med deres skolekammerater. Derfor lægger projektgruppen ikke op til definerede arrangementer, der skal udgøre engagementet, men har blot forslag, som kan bruges, som de er, eller til inspiration. Vi vil dog opfordre til, at man som leder sætter nogle rammer for, hvor engagementet kan udleves, da det sandsynligvis vil have positiv effekt på de deltagende piger. Forslag til engagement: Saml penge ind til Dansk Flygtningehjælp eller en anden organisation, som hjælper flygtninge. Deltag i en dør-til-dør indsamling eller lav jeres egne indsamlings-aktiviter. Hvis I vil lave jeres egen indsamling, er det meget vigtigt, at I husker at gøre det igennem en godkendt hjælpeorganisation som fx Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp eller lignende. Måske kan I finde en anden ungdomsorganisation i området at konkurrere med? Eller en gruppe pigespejdere et andet sted i landet? Saml ind til Spejderhjælpen ved at deltage i Spejderhjælpsugen. I 2013 gik det indsamlede beløb til at støtte karenske flygtningebørn med skolegang og beskyttelse. I Spejderhjælpens idékatalog finder I på de næstsidste sider en masse idéer til, hvordan I kan samle penge ind. http://burmaiskole.files.wordpress.com/2011/08/aktivitetshc3a6fte-2012.pdf 7