1
Nigerianske kvinder og den forberedte hjemsendelse - og hvorfor der er mange som ikke finder tilbuddet attraktivt Bachelorprojekt maj 2015 Skrevet af Cecilie Gulddal Møller Vejleder: af Berta Vishnivetz KF12 HoldA, gruppe nr: 98, Studienummer 4002011142, anslag: 71. 395 2
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 6 MOTIVATION... 6 OPSAMLING... 7 PROBLEMFORMULERING... 7 MÅLGRUPPE... 8 HVILKE VILKÅR KOMMER DE FRA?... 8 FAMILIENS BETYDNING... 9 REKRUTTERING OG REJSEN... 10 BEDRAGET ELLER VELVIDENDE?... 11 RELIGIONENS INDFLYDELSE OG DENS BETYDNING FOR KVINDERNE... 12 JUJU RITUALET... 12 FRYGTEN... 13 OPSAMLING... 13 METODEAFSNIT... 14 VIDENSKABSTEORI... 14 HERMENEUTISK FORSTÅELSE... 14 AKTIV BRUG AF FORFORSTÅELSE... 15 ERFARINGSBASERET FORFORSTÅELSE... 15 METODE TIL INDSAMLING AF EMPIRI... 16 INTERVIEW... 16 VALG AF INFORMANTER... 17 SELVE INTERVIEWET... 17 ETISKE OVERVEJELSER... 18 TRANSSKRIPTION... 20 ERFARINGSBASERET FORFORSTÅELSE... 21 EMPIRI... 21 DANSK KONTEKST... 22 REGERINGENS HANDLINGSPLANER... 22 DEFINITION AF MENNESKEHANDEL... 23 IDENTIFIKATION AF KVINDERNE... 23 IDENTIFIKATIONEN ER EN VANSKELIG PROCES... 24 DANSK LOVGIVNING... 25 INTERNATIONALE FORPLIGTELSER... 26 OPSAMLING... 26 DEN FORBEREDTE HJEMSENDELSE... 26 IMENS KVINDEN ER I DANMARK... 27 I NIGERIA... 28 ØKONOMI... 28 REINTEGRATION... 29 OPSAMLING... 29 TEORI... 29 PIERRE BOURDIEU... 29 Habitus... 30 Felter... 30 Kapital... 30 3
Symbolsk vold... 31 Doxa... 31 ANALYSESTRATEGI... 31 FATTIGDOM... 31 HANDLEMULIGHEDER... 32 FAMILIENS FORVENTNINGER... 33 TILKNYTNING TIL VESTEN... 34 AFHÆNGIGHEDSFORHOLD TIL BAGMÆND JUJU OG ØKONOMI... 35 TITLEN KVINDERNE PÅLÆGGES... 35 KONKLUSSION... 36 SOCIAL INDSATS... 37 INFORMATION FOR POTENTIAL MIGRANTS (IPM)... 38 FOR HVEM?... 38 AF HVEM?... 38 HVORFOR?... 39 HVORDAN?... 39 ETISKE OVERVEJELSER OG DISKUSSION... 40 KORTSIGTEDE MÅL FOR INDSATSEN... 41 LANGSIGTEDE MÅL FOR INDSATSEN... 41 INDSATSEN PÅ MAKRONIVEAU... 41 INDSATSEN PÅ MESONIVEUA... 41 INDSATSEN PÅ MIKRONIVEAU... 42 LITTERATURLISTE... 43 BILAG 1... 47 INTERVIEWGUIDE, CENTER MOD MENNESKEHANDEL... 47 BILAG 2... 49 INTERVIEWGUIDE, REDEN INTERNATIONAL... 49 4
5
Indledning Fænomenet trafficking er mere udbredt end nogensinde. International Labour Organization (ILO) anslår at der på verdensplan er knap 21 millioner mennesker der udnyttes til tvangsarbejde. Heraf ca. 4,5 million til seksuel udnyttelse 1. I Danmark har der fra 2007-2013 været en stigning af nigerianske kvinder i den danske prostitution, som er blevet identificeret som ofre for menneskehandel 2. Den forberedte hjemsendelse startede som pilotprojekt i marts 2008. (Ramböll, 2012, s. 1) Hvis man ser nærmere på de erfaringer og tal, som gør sig gældende i forhold til indsatsen forberedt hjemsendelse og reintegration i afsenderlandene, kan man se at der eksisterer en tydelig uoverensstemmelse mellem det antal af identificerede ofre for menneskehandel, der bliver tilbudt forberedt hjemrejse, og det antal, der tager imod tilbuddet. Kigger man på perioden 2007-2013 hvor 47 personer tager imod tilbuddet, er der i samme periode er blevet identificeret 297 personer (Center mod Menneskehandel statistik, 2013, s.9). Med baggrund i min motivation for at undersøge hvad der sker med de kvinder der tager i mod tilbuddet for forberedt hjemsendelse og den kendsgerning at så relativt få tager imod tilbuddet, leder det mig til min valgte problemformulering. Motivation Min motivation for at skrive dette projekt og dens fokus, kommer fra mit tidligere arbejde for Reden International på deres krisecenter som hhv. frivillig og vikar, hvor jeg stiftede bekendtskab med målgruppen nigerianske handlede kvinder. Krisecentret huser kvinder som er vurderet handlede, eller kvinder som er under udredning og hvor man venter på vurderingen herom. Kvinderne kan være i huset under refleksionsperioden 3. Kvinder som har søgt asyl, har også mulighed for at bo på krisecentret imens deres sag behandles 4. Det er igennem mit arbejde jeg er blevet nysgerrig på, hvad der sker i kvindernes liv når de fravælger eller vælger at deltage i den tilbudte forberedte hjemsendelse. Som socialarbejder på krisecenteret kommer man i kontakt med denne målgruppe i en afgrænset periode i deres liv, hvor de står overfor en stor beslutning om de vil tage imod en forberedt hjemsendelse og rejse tilbage til deres hjemland. På krisecenteret kan man som socialarbejder- observere 1 http://www.ilo.org/global/topics/forced-labour/lang--en/index.htm 2 http://www.centermodmenneskehandel.dk/menneskehandel/tal-og-statistik/udvikling-over-tid 3 http://www.centermodmenneskehandel.dk/menneskehandel/lovstof/dansk-lovgivning/udvidelse-afreflektionsperioden-for-handlede-voksne 4 http://redeninternational.dk/content/reden-internationals-tilbud 6
at deres situation ikke er ligetil og at fortidens beslutninger og fremtidens bekymringer og forventninger fylder meget i kvindernes dagligdag på krisecenteret. Derudover har jeg også erfaret at mange ender med at gå under jorden også selvom en forberedt hjemrejse er planlagt og lige om hjørnet. Spørgsmålene om hvorfor de vælger dette har ligget mig på sinde og jeg vil derfor i projektet undersøge menneskehandel ud fra et fokus på de handlemuligheder og barrier, der gør at målgruppen for forberedt hjemsendelse fravælger at deltage i den sociale indsats herom. I feltet omkring indsatsen er der en række aktører som har forskellige roller ift. kvinderne og indsatsen. Det er min antagelse, at man gennem disse aktørers oplevelse af kvindernes behov og effekten af den forberedte hjemsendelse kan komme nærmere en forståelse af hvorfor indsatsen ikke virker for alle. Opsamling Min undersøgelse er inspireret af den erfaring jeg har gjort mig i tidligere arbejde med målgruppens kvinder. Min problemformulering tager dermed afsæt i mine refleksioner omkring kvindernes fravalg af den forberedte hjemsendelse. Problemformulering Hvorfor er der ikke flere nigerianske kvinder som tager imod den forberedte hjemsendelse? - - - Hvad er de nigerianske kvinders vilkår og situation? Hvilken betydning har kvindens familie ift. hun vælger at migrere? Hvilken rolle spiller religion i kvindens handelsforhold? For at finde ud af dette, er det relevant at undersøge hvilke vilkår de lever under i Nigeria, hvorfor de kommer til Europa, og hvad den forberedte hjemsendelse indeholder. I undersøgelsen vil jeg beskrive mine videnskabsteoretiske og metodiske overvejelse for projektet. Dette efterfulgt med en begrebsafklaring af de centrale begreber i undersøgelsen, hvorefter jeg vil redegøre for baggrund, formål og erfaringer med indsatsen ud fra udbydernes (regeringens) perspektiv. Efterfølgende vil jeg svare på min problemformulering gennem min analyse, der leder til en perspektivering/ konklusion. 7
Målgruppe Jeg vil i det følgende redegøre for hvilken målgruppe jeg har valgt at beskæftige mig med i projektet. For at forstå kvindernes valg, er det relevant at vide hvilken baggrund de har, og hvilken indsats kvinderne tilbydes i Danmark. For ikke at gøre problemstillingen mere kompleks og inddrage for mange tværkulturelle faktorer, har jeg udvalgt en bestemt målgruppe til denne opgave. Denne værende nigerianske kvinder i Danmark, uden lovligt ophold, som er vurderet handlede. Disse kvinder er primært handlet til prostitution i Danmark. Jeg har valgt denne målgruppe, da der er nogle interessante emner, udover fattigdom, i spil, i forhold til de ikke ønsker at vende hjem. Årsnotat fra Reden International krisecenter viser, at blot 6 ud af de 47 kvinder som blev udskrevet (nationalitet er ikke nævnt), tog imod en forberedt hjemsendelse. (Reden International, 2014, s.17) Center mod Menneskehandels statistik for august 2007-juni 2013 viser at: - 297 personer i denne periode blev identificeret som ofre for menneskehandel - Der i denne periode skete en stigning fra 17 personer i 2007 til 66 personer i 2013 - Nigeria var det største afsenderland (111 personer) - Prostitution udgør den primære udnyttelsesform (256 personer) - Kvinder udgør den største andel af ofre for menneskehandel (275 personer) - I denne periode er der gennemført 8 forberedte hjemsendelser til Nigeria (Center mod Menneskehandel statistik 2007-2013, s. 1-5 + 7, 10) De nigerianske kvinder handlet til prostitution i Danmark udgør dermed den største gruppe i denne periode. Hvilke vilkår kommer de fra? I det følgende vil jeg redegøre for kvindernes vilkår i Nigeria, hvem de er og hvordan de kommer til Europa. Det er for at give en forståelse af hvilke push-pull faktorer der er i spil, når kvinderne migrerer og når de fravælger den forberedte hjemsendelse. 8
Nigeria er det land i Afrika med den største befolkning på 158,4 millioner mennesker 5 (Robson, L. 2005 s. 38 ) og er kendt for at have få som er meget rige, og et land som er præget af korruption, fattigdom, politisk ustabilitet og kriminalitet. (Robson, L. 2005 s.54 +28+) Størstedelen af kvinderne i min målgruppe, kommer fra Benin City, som ligger i Edo State i det sydlige Nigeria. (Rasmussen, R. H., 2011, s. 14) Forældrene til disse kvinder kan f.eks. kan være farmers eller små forretningsdrivende, typisk uden uddannelse og med meget snævert eller ikke-eksisterende perspektiv for at få arbejde og kunne forsørge sin familie. Forestillingen om Europa er, at kommer man over grænsen, er der let adgang til arbejde og penge. Få er klar over migrationsrestriktionerne, og har dermed ikke indblik i hvor få muligheder de har når de ankommer. Samtidig er der en forventning om at man har penge når man vender tilbage fra Europa, som gør at de hjemsendte kvinder er yderligere udsat ift. kriminalitet. (Interview, 30. Marts, 2015) Familiens betydning Edo kulturen er særdeles patriarkalsk og hierakisk funderet (Rasmussen, R. H., 2011, s. 28). I kvindernes tilfælde betyder det, at det er naturligt for dem at skulle adlyde de ældre i familien. Fællesskabsfølelsen er stærk, og at have en stor familie er et statussymbol i Nigeria (Robson, L. 2005 s.38+47) Familien betyder alt for kvinderne (Interview, 22. April, 2015), og der en gensidig forståelse af forventninger og pligter til at kvinden skal hjælpe med at forsørge familien. (Interview, 30. Marts, 2015) Med en forestilling om at rigdom i Europa er opnåeligt for kvinderne, får kvinderne pålagt et ansvar for at hjælpe familien økonomisk. Man kan altså anskue kvindens migration som en familiestrategi til for at sikre forsørgelsen af familien (Holm, M. G. 2006 s. 94) Der var en kvinde (på krisecentret) der fortalte, at specielt for de her kvinder som lever i Benin City, der er der en holdning til, at mænd ikke tager særlig meget ansvar ift. forsørgelsen og ansvaret i familien. Det ligger primært på kvinder. (Interview, 22. April, 2015) 5 https://www.transparency.org/country/#nga).landet 9
I mange tilfælde er både kvinderne og familien klar over at kvinden skal til Europa for at prostituere sig, men er ikke klar over den virkelighed som venter kvinden når hun ankommer. (Rasmussen, R. H., 2011, s.28-30) Rekruttering og rejsen Rekruttering kan foregå ved at bagmænd, madams eller sponsors tager kontakt til kvinderne. De er smarte, og er gode til at spotte potentielle kvinder til deres forretning. Disse bagmænd kan være ukendte for kvinden, men det ses ofte, at det er en bekendt eller ven som tager kontakt og fortæller om jobmuligheder hos bekendte i Europa. (UNICRI, 2010, s.55-58 ) Samtidig kan kvinderne have et svagt netværk som gør dem yderligere sårbare. Socialarbejderne oplever også at kvinden, enten selv eller i samarbejde med hendes familie, tager kontakt til bagmændene. Mange har inden rekrutteringen været ramt f.eks. et dødsfald i familien, måske manden, således at kvinden står med eneforsørgelse af børnene og samtidig skal hjælpe resten af familien økonomisk. (Interview, 22 april, 2015) De her traffickers er rigtig gode til at se hvornår nogen er udsat for et socialt problem, eller et dødsfald osv. Altså de er endt i en situation hvor de er desperate. Det er de ekstremt dygtige til at se. Det er tit de har været ude for en eller anden social begivenhed der gør at de er desperate (Interview, 22. April 2015) Ifølge rapporten Trafficking of Nigerian Girls in Italy (UNICRI, 2010, s.37+38), er der fire primære faktorer/metoder i menneskehandlernes system af organiseret kriminalitet. Den første er udnyttelsen af mange kvinders ønske om at forbedre deres levevilkår, samt ønsket om at migrere. Menneskehandlerne har en økonomisk løsning til kvinderne uden skolegang og uden udsigt til at få job og komme ud af fattigdom. Den anden faktor, er kvindernes manglende økonomiske kapital til at migrere. De har brug for hjælp til at komme afsted, og kan derfor være tilbøjelige til at tage imod tilbud fra en sponsor som låner dem penge, og sørger for de nødvendige papirer/ rejsedokumenter kvinden har brug for. (UNICRI, 2010, s. 37 + s. 54-58) Den tredje faktor er edsaflæggelsen (beskrivelse af denne under Juju ritualet ) 10
Den fjerde er rejsen til destinationslandet, hvor personen som har rekrutteret kvinden i hjemlandet, enten selv eskorterer kvinden, eller videresender til en samarbejdspartner. Her kan det enten være bagmanden/kvinden fra destinationslandet som selv tager til Nigeria for at rekruttere, eller en anden i det organiserede netværk som rekrutterer til bagmand/kvinde i destinationslandet. (UNICRI, 2010, s. 38) Bagmændene og kvinden indgår en aftale om beløbet kvinden skal afbetale for rejsen, når hun ankommer til destinationslandet. Ofte er kvinden ikke klar over hvor stor gælden reelt er, da hun ikke er bekendt med valutaen i Europa, og kan dermed ende i et gældsforhold hvor hun skylder 300.000-600.000 kr. til sine bagmænd. I mange tilfælde, aflægger hun en religiøs ed i forbindelse med aftalen. (UNICRI, 2010, s. 54-58) Der er forskellige ruter der anvendes når kvinderne skal til Europa. Nogle ankommer med fly, hvor Italien og Spanien er populære transit- og modtagerlande. Andre mulige, og langt mere risikofyldte ruter, er dem der p.t. er meget fokus på, nemlig ruterne der går igennem Sahara og Libyen. Dette foregår til fods og i bil/bus, hvor de derefter transporteres med båd over middelhavet. (Plambech, S. 2014, Beckys Journey) Ofte sker det at kvinderne, hvis det lykkedes dem at betale deres gæld af, selv bliver madams. (UNODC, 2006, s.74) Bedraget eller velvidende? Man kan anskue bagmændenes bedrag på forskellige måder. En af dem er, når kvinderne stifter gælden, og ikke er klar over det reelle beløb de kommer til at skylde. En anden er, hvis kvinderne bliver lovet uddannelsesmuligheder eller jobs i f.eks. rengøringsbranchen, plejehjem eller andet alment arbejde. Men der er også kvinder som tager afsted, velvidende at det er gadeprostitution som venter dem, og altså ikke ser sig selv som at være et handelsoffer. (Plambech, S. 2014, Beckys Journey) It s an understanding between both parties. My madam even told me: I have no job for you in Europe. I only have prostitution for you, and you ll do it every day. So I don t see it as 11
trafficking. Noone is forcing you. If you don t want to do prostitution, don t bother go to Europe. ( )So it s not trafficking. It s what we both bargained for. (Plambech, S. 2014, Beckys Journey) Religionens indflydelse og dens betydning for kvinderne I dette afsnit vil jeg redegøre for, hvilke religiøse tilhørsforhold kvinderne har, og hvilken betydning det har for kvinderne. Jeg vil også forklare hvordan deres forståelse af religionen kan have direkte indflydelse på om hvorvidt de tager imod eller fravælger den forberedte hjemsendelse. I Edo State er det kristendom, Islam og den traditionelle natur tro (den der refereres til i anvendelsen af juju) der dyrkes 6. Størstedelen af målgruppens kvinder er kristne (Robson, L. 2005, s.46). Juju ritualet Juju består først og fremmest af en religiøs edsaflæggelse. Bagmændene bruger disse juju-oaths ved indgåelse af aftale med kvinderne. Ritualet kan bestå af, at nogle af kvindens hår, kønshår, negle og/eller blod/menstruationsblod lægges i et skrin, hvorefter kvinden aflægger ed om ikke at fortælle om bagmændene, samt at hun vil betale sin gæld af som hun vil få i forbindelse med rejsen. (Rasmussen, R. H., 2011, s. 21) Denne edsaflæggelse er ikke nødvendigvis et voldsomt tvangsritual, og kan for kvinden forstås som en gensidig pagt mellem hende selv og bagmændene, og som et ritual til at sikre en tryg rejse. (Rasmussen, R. H., 2011, s. 21-22) In truth, I must say that after I felt better, I felt that the migrants good spirit were protecting me. (UNICRI, 2010, s.54) Efter ankomst til Europa kan der udføres yderligere ritual af bagmændene eller kvindernes madams for at skræmme kvinderne til at opretholde eden de aflagde i Nigeria. Denne kan eks. tages i brug af bagmændene hvis kvinderne ikke er samarbejdsvillige. Dette kan virke langt mere intimiderende på kvinderne end ritualet i Nigeria (Rasmussen, R. H., 2011, s.20+ 24.) 6 http://www.edoworld.net/edotourismreligion.html 12
Frygten Frygten ved at bryde eden kan være død, psykisk sygdom eller ulykke, for dem selv eller deres familie. Følgevirkninger af kvindernes barske levevilkår, såsom PTSD, helbredsproblemer og psykiske bivirkninger af prostitutionen, vil nogle kvinder derfor tillægge en religiøs betydning, såsom at guderne straffer dem, og de dermed yderligere underlægges frygten for juju. (Rasmussen, R. H., 2011, s. 14) Hvis familien har deltaget i juju ritualet i Nigeria, vil de på den måde også være underlagt den ed kvinden har taget. Kvinden har dermed ikke kun hendes egen sikkerhed og helbred at bekymre sig om, men også hendes familie. Selvom familien ikke har deltaget i ritualet, vil de stadig kunne bruges til at holde kvinden undertrykt. Bagmændene truer f.eks. familien, for at få kvinden til at opretholde eden, og forblive i prostitutionen. (Rasmussen, R. H., 2011, s. 29) Spiritualiteten spiller i det hele taget en stor rolle i trafficking fænomenet. Både i forbindelse med når kvinderne handles, når de vender tilbage, og i kvindernes egen forståelse af deres aktuelle situation. Kvinderne kan både være underlagt deres tro ved at læne sig op ad kristendommen, hvor de stoler på at gud tilgiver dem for deres livsførelser (arbejdet på gaden), men andre sætter også deres tro på standby som strategi, for at kunne være i prostitutionen. (Interview, 22.april, 2015) What I am about to do in Italy, is a sin. I m not asking for foregiveness from god, to then continue doing it. I ll keep god aside, and do what I want. Later I ll call god again. (Plambech, S. 2014, Beckys Journey) Opsamling I afsnittet får man indblik i, hvilke vilkår kvinderne kommer fra. Der er et tydeligt billede af at kultur såsom familietradition og religion er dybt forankret i disse kvinder, ligesom mistillid og ikke at dele sin viden er almindeligt i Nigeria. 13
Ydermere har man fået indblik i hvordan bagmændene opererer i handelsnetværket under rekruttering og rejsen. Metodeafsnit Videnskabsteori Dette afsnit vil omhandle mit valg af videnskabsteori og mine refleksioner herom. Videnskabsteori forbindes oftest til forskningsvidenskaben og mindre med det praktiske felt, men som praktiker har videnskabsteori en afgørende betydning. Dette b.la. for hvilke teori der bliver sat i spil i tilrettelæggelsen, udførelsen og evalueringen af det sociale arbejde. Videnskabsteori skal forstås som den filosofiske disciplin, der omhandler de tanker og teorier, der gør sig tanker om teorier og dets relation til virkeligheden(jacobsen, B., Schnack, K., Wahlgren, B., Madsen, M. B., 1999, s. 12). I mit valg af videnskabsteori har jeg der for gjort mig tanker om hvordan jeg anskuer det sociale arbejde og sociale problemer, samt hvordan jeg mener at viden blive tilgængelig for mig som undersøger og hvordan det er muligt for mig at biddrage med gyldig viden. Gennem min undersøgelsesproces har jeg skulle tage stilling til hvordan jeg kan stole på den viden som jeg får tilegnet mig både det fortalte og det skrevet. Er det muligt at en tilgang giver en et sandere billede af virkeligheden en anden? Undersøgelsen tager udgangspunkt i den sociale virkelighed, og vil gerne forstå hvorfor en bestemt gruppe mennesker ofre for menneskehandel handler som de gør. I videnskabsteori er der forskel på at ville forstå og at ville forklare. Disse to tilgange er forskellige erkendelsesmodeller, og har hver især betydning for hvordan man gerne vil opnår indsigt i og hvad man bagefter gerne vil kunne fortælle om det undersøgte. Forklaringen tilgangen mener at der er en årsagssammenhæng som ligger udenfor selve fænomenet og forståelses tilgangen mener at man gennem en forståelse af det som giver mening hos det menneske der er berørt af fænomenet kan forstå fænomenet. (Jacobsen, B. et al., 1999, s. 96-97). Forklaring og forståelse kan også supplere hinanden og i en vekselvirkning skabe en analysemodel, hvor man gennem en samtale både forstår og forklare. Hermeneutisk forståelse Hermeneutik betyder fortolkning, hvor sigtet er at fortolke sig frem til et meningsfuldt budskab (Jacobsen, B. et al., 1999, s.165). Den filosofiske retning inden for hermeneutikken 14
er udviklet af Martin Heidegger (1889-1976) og Hans Georg Gadamer (1900-2001). Det grundlæggende inden for den filosofiske hermeneutik er synet på fortolkning og forståelse som en præmis for den menneskelige eksistens (Højbjerg, 2004, s. 320). Et essentielt begreb i den hermeneutiske fortolkningsproces er den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel betegner den vekselvirkning, der foregår mellem del og helhed i fortolkningsprocessen. Argumentet er at delene kun kan forstås, hvis helheden inddrages og modsat, kan helheden kun forstås i kraft af delene. Det er netop forholdet mellem de enkelte dele og helheden, der gør vi kan forstå og fortolke (Højbjerg, 2004, s. 312)+ (Jacobsen, B. et al., 1999, s.167). Forståelseshorisont er en betegnelse for den bevidsthed vi hele tiden befinder os i, hvor ens livserfaring er opsamlet og fungere som ens forventning til den sociale verden (Jacobsen, B. et al., 1999, s.169). Sat i denne opgaves kontekst betyder det at jeg vil sigte på at opnå og udvikle en forståelseshorisont på min problemformulering. Denne er betinget af de tillagte meninger og fortolkninger mine informanter, såvel som mig selv, gennem en cirkulær proces har skabt mellem min egen og mine informanters forståelseshorisont (Højbjerg, 2004, s. 313-314). Netop i sammensmeltningen af forståelseshorisonter opstår forståelse og mening (Højbjerg, 2004, s. 324). Da dette er en cirkulær proces vil forståelseshorisonten ændre sig i takt med min nysgerrige vandren inden for feltet og derfor erkender jeg at der ikke kun eksistere endegyldig sandhed/ konklusion på min problemformulering. Aktiv brug af forforståelse Fordomme og forforståelse spiller en aktiv del af den hermeneutiske tilgang og Gadamer mener at en åbenhed og refleksion omkring egne fordomme kan biddrage med til at gøre ens fordomme og forforståelser mere brugbare til det at stille spørgsmål. Derved kan jeg i kraft af en åbenhed og brug af mine fordomme ikke kommer nærmere en objektivitet, men en erfaring, der kan drage nytte af (Højberg, 2004, s. 327-328). Derfor vil jeg i dette afsnit klargøre for mine erfaringsbaseret forforståelser og hvordan disse har været brugbare i opgave processen. Erfaringsbaseret forforståelse Min erfaringsbaserede forforståelse er præget af mine oplevelser hos Reden International. Mine oplevelser var, at de kvinder som opholdt sig på krisecentret, i stort omfang, søgte beskyttelse og ro fra bagmænd/madams og de hårde vilkår på gaden. Mange af kvinderne 15
havde kun det netværk de kendte fra gaden, og var dermed ekstra sårbare ift. at blive trukket/lokket tilbage i miljøet. Af samme årsager blev mange af kvinderne, rådet til af personalet, ikke at opsøge miljøet omkring Istedgade/Vesterbrogade. Nogle af kvinderne blev rådet til, ikke at gå udenfor uden at blive eskorteret af en medarbejder pga. voldelige bagmænd. Alligevel oplevede jeg, at mange kvinder, hvis de ikke selv tog hjem til det europæiske land de havde gyldig opholdstilladelse i, selv forlod krisecentret, og altså gik under jorden. Fra mit perspektiv, manglede kvinderne en bæredygtig løsning. I mit arbejde, mødte jeg også et menneskesyn fra myndigheder, som jeg ikke mente var værdigt overfor kvinderne. Dette kom i spil da jeg som bisidder til asylsamtaler med kvinderne, oplevede hård, nedladende og uetisk kommunikation overfor kvinderne. Medierne har også en rolle i min forforståelse. Artiklerne i aviser skal jo helst sælge. Det må gerne være dramatisk og spændende. Historierne vi får fortalt derigennem er derfor heller ikke tilfældige. Vi får fortalt om unge kvinder der har været handlet, låst inde og udlejet. Om brutale østeuropæiske mafiabander som kontrollerer deres prostituerede. Fænomenet kvindehandel, oplever jeg ikke er nuanceret i medierne. Metode til indsamling af empiri Mine metodiske overvejelser er naturligvis også præget af mit valg af den hermeneutiske videnskabsteori og derfor har jeg valgt at have en primær kvalitativ metode tilgang. Med denne tilgang vil jeg gerne have mulighed for at gå i dialog med empirien og skabe en god ramme for den hermeneutiske cirkel. Derfor har jeg valgt at bruge interview som mit metoderedskab. Jeg har derfor fravalgt andre muligheder såsom at lave et spørgeskema til mine informanter og sammenlignet deres svar. Det har været vigtigt for mig at vælge et redskab der gav mig muligheden for at sætte mine forforståelser og fordomme i spil og derved udfordre min forståelseshorisont. Interview I forbindelse med min brug af interview har jeg taget udgangspunkt i Stein Kvale og Svend Brinkmann fremlæggelse af brugen af interview. Udover, at interview er en form for dialog mellem interviewer og en eller flere informanter, er der i et forskerinterview en række før under- og efter overvejelser, der spiller ind på kvaliteten og brugbarheden af 16
interviewudbyttet. I projektet har jeg fortaget to semistrukturerede interviews. Derudover har jeg brugt Sine Plambechs PhD afhandling Points of Departure som sekundær empiri og til debatten The Economics of Human Trafficking 7 stillet spørgsmål til hendes resultater. Valg af informanter I det følgende vil jeg kort skitsere mine valg og brug af informanter. Det har været bærende for udvælgelsen af informanter at opnå et dækkende, nuanceret og bredt perspektiv på problemformuleringen. For at forstå hvornår noget er dækkende vil jeg forholde mig til Gadamers optik, som ikke sidestiller sandhed med empirisk målbarhed (...) fordi sandhed hverken er noget, der er empirisk givet eller absolut subjektivistisk. Gadamer afviser både ideen om, at sandheden kan afdækkes, sådan som den er, og som den fremstår (Højberg, 2004, s. 331). Jeg vil derfor søger at opnå en dækkende forståelse til min fortolkning, som muliggør en besvarelse, der er meningsgivende ud fra de perspektiver mine informanter giver. Selve interviewet Mine to interview er begge med fagpersoner, der gennem deres arbejde har tilegnet sig en dyb og bred viden om mit undersøgelsesfænomen. Jeg vil derfor argumentere for at de hører under det som beskrives som elite eller ekspertinterview. (Kvale, S., & Brinkman, 2009, s. 167) eftersom at jeg er bevidst om at mine informanter er vant til at forholde sig fagligt og ikke personligt til emnerne har det været vigtigt for mig at være godt forbedret og udarbejdet en grundig interview guide. Dette betyder ikke at der ikke har været plads til uforudsete emner, men at jeg har sigtet på at opnå mest muligt med interviewet. Begge informanter er inden interviewet blevet briefet om undersøgelsen formål og deres rolle, samt at de begge er blevet tilbudt at få tilsendt den endelige rapport. Selv om informanterne forholder sig til emnet fra et fagligt synspunkt har det været vigtigt for mig at være åben om projektet og skabe et tillidsfuldt rum for interviewet. Da jeg på forhånd har en masse viden og har sat mig grundig ind i problemstillingen som fremstilles af handleplanerne har jeg også udformet et par spørgsmål, hvor jeg - med respekt- har forsøgt at provokere interviewpersonen til at bringe kontrasterende perspektiver for dagen. Denne interviewspørgeform betegnes som Aktivt konfronterende interviewstil (Brinkmann, S., 2014, s.37). 7 Afholdt af CBS d. 12 maj 2015 17
Etiske overvejelser Etiske overvejelser jf. Kvale, S., & Brinkman, 2009, s.87-94 Hvilke fordelagtige konsekvenser har undersøgelsen for interviewpersonerne? Formålet med opgaven er at bidrage til forståelsen af den eksisterende indsats barrier og muligheder. Alle interviewpersonerne har været/ er / kan være berørt af den socialfaglig indsats omkring hjemsendelsen, og derved har de en fordel i at bidrage med deres oplevelser, så den fremtidige socialfaglige indsats bliver bedst mulig. (afvikler og udbyder) En anden fordel kan være at få lov til at fortælle oplevelser og erfaringer fra sin livsverden. Det at blive set og hørt igennem et interview kan bidrage til en positiv oplevelse for informanterne. Hvordan kan undersøgelsen bidrage til at forbedre situationen for de deltagende interviewpersoner? For gruppen som de repræsenterer? For menneskets vilkår? Udover, hvad der er nævnt i den foregående rubrik, er det vanskeligt at vurdere, om den enkeltes situation kan blive forbedret af selve undersøgelsen. For målgruppen ofre for menneskehandel er sigtet at biddrage til en større forståelse af fænomenet og derved skabe bedre rammer og redskaber for den socialfaglige indsats hjemsendelse. Dette gøres gennem evt. artikel om opgavens fund. For målgruppen socialarbejder vil en større forståelse af indsatsens muligheder og barriere, naturligvis også gavne den arbejdspræmis socialarbejderne udføre deres 18
Hvordan kan man opnå informeret samtykke for de deltagende interviewpersoners side? Hvor meget information om undersøgelsen skal der gives på forhånd, og hvad kan vente til en de-briefing efter interviewet? Hvem bør give samtykket interviewpersonerne eller deres foresatte? Hvordan kan interviewpersonernes fortrolighed beskyttes? Hvor vigtigt er det, at interviewpersonerne forbliver anonyme? Hvordan kan interviewpersonernes identitet sløres? arbejde i. Dette gøre gennem en feedback om opgavens resultater til de to aktør. Se evt. skema om briefing. Formål, tema, problemformulering og anonymitet. Det har været vigtigt at informanterne følte sig trygge ved at deltage i interviewet. Interviewpersonerne ift. interviewet. I briefing før interviewet har det været aftalt at interviewpersonernes fortrolighed er vigtigt og de har fået sikkerhed om at de efter ønske kan blive anonymiseret. Det har ikke været et ønske fra informanterne at være anonyme. Ikke desto mindre har jeg været bevidst om evt. kritiske udtagelser om indsatsen eller egen arbejdsplads har været uhensigtsmæssige således at en anonymisering ville være etisk at bruge. Dette har ikke været relevant, men en sløring ville bestå i at ændre navn på informanterne og andre persontilkendegivende informationer. Hvem skal have adgang til interviewene? Kan man forvente juridiske problemer i forbindelse med beskyttelse af interviewpersonernes anonymitet? Selve lydformatet er det kun mig der har adgang til. Transskriptionen af interviewet har jeg, vejleder og censor adgang til. Nej. 19
Hvilke konsekvenser har undersøgelsen for deltagende interviewpersoner? Ville en potentiel skadevirkning for interviewpersonerne blive opvejet af potentielle fordele? Vil interviewene nærme sig terapeutiske relationer, og hvilke forholdsregler kan der i så fald tages? Hvilke konsekvenser kan offentliggørelsen af undersøgelsen forvente at få for interviewpersonerne og de grupper som de repræsenterer? Hvordan vil forskerens rolle påvirke undersøgelsen? Ingen. Ja og nej. Det er svært at vurdere, og derfor har vi forsøgt at være meget reflekteret om de etiske overvejelser i valg af informanter og selve Nej. De interviewede kan forhåbentlig se meningen, hvis undersøgelsen bliver offentliggjort i form af en artikel. Det er klart at man som både forsker og praktiker kommer til at påvirke undersøgelsen. Jeg har bestræbte mig på, at påvirkningen er faglig og positiv jf. undersøgelsen. Jeg har valgt en videnskabsteori, der har tvunget mig til at være tydelig om mine fordomme og forforståelser. Hvordan kan en forsker undgå indblanding fra sponsorer eller overidentifikation med sine interviewpersoner og et deraf følgende tab af kritisk perspektiv på den producerede viden? Kritisk refleksion. Transskription Eftersom at jeg har optaget interviewene på lydfiler har det givet mulighed for at genspille interviewet flere gange i løbet af analyseprocessen og derfor har jeg ikke fundet det nødvendigt at transskribere interviewene i deres fulde form. Med en interviewform, som har benyttet hverdagssamtalen og været semi- struktureret, var det ikke hensigtsmæssigt eller 20
givende kun at være afhængig af hukommelsen eller referart som metode. Ved at optage på lydfil får jeg, som interviewer, mere frihed i interviewsituationen og kan agere mere aktivt i mit kropssprog, og derved skaber en bedre dynamik mellem mig og informanten (Kvale, 2008, s. 201). Erfaringsbaseret forforståelse Min erfaringsbaserede forforståelse er præget af mine oplevelser hos Reden International. Mine oplevelser var, at de kvinder som opholdt sig på krisecentret, i stort omfang, søgte beskyttelse og ro fra bagmænd/madams og de hårde vilkår på gaden. Mange af kvinderne havde kun det netværk de kendte fra gaden, og var dermed ekstra sårbare ift. at blive trukket/lokket tilbage i miljøet. Af samme årsager blev mange af kvinderne, rådet til af personalet, ikke at opsøge miljøet omkring Istedgade/Vesterbrogade. Nogle af kvinderne blev rådet til, ikke at gå udenfor uden at blive escorteret af en medarbejder pga. voldelige bagmænd. Alligevel oplevede jeg, at mange kvinder, hvis de ikke selv tog hjem til det europæiske land de havde gyldig opholdstilladelse i, selv forlod krisecentret, og altså gik under jorden. Fra mit perspektiv, manglede kvinderne en bæredygtig løsning. I mit arbejde, mødte jeg også et menneskesyn fra myndigheder, som jeg ikke mente var værdigt overfor kvinderne. Dette kom i spil da jeg som bisidder til asylsamtaler med kvinderne, oplevede hård, nedladende og uetisk kommunikation overfor kvinderne. Medierne har også en rolle i min forforståelse. Artiklerne i aviser skal jo helst sælge. Det må gerne være dramatisk og spændende. Historierne vi får fortalt derigennem er derfor heller ikke tilfældige. Vi får fortalt om unge kvinder der har været handlet, låst inde og udlejet. Om brutale østeuropæiske mafiabander som kontrollerer deres prostituerede. Fænomenet kvindehandel, oplever jeg ikke er nuanceret i medierne. Empiri Min primære empiri til opgaven består af kvalitative interviews med fagprofessionelle fra hhv. Center mod Menneskehandel og Reden International, som har forskellige roller og perspektiver i deres arbejde med kvinderne. 21
Det har ikke været muligt at lave interviews med min målgruppe. Derfor består min sekundære empiri, af en PhD afhandling af Sine Plambech, som omhandler de nigerianske kvinder og tiden efter de har fået en forberedt hjemsendelse og er returneret til Nigeria. Dansk kontekst I det følgende redegøres for hvilke tiltag der har været i Danmark for at bekæmpe menneskehandel. Regeringen har siden menneskehandel i 2002 kom på den politiske dagsorden, udarbejdet tre handlingsplaner for området. Jeg vil kort opridse de vigtige tiltag og mål, samt berøre den relevante lovgivning på området. Regeringens handlingsplaner Regeringen har siden 2002, haft fokus på menneskehandel i Danmark. I dette år, udkom den første handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel, og der blev afsat 10 millioner kroner årligt over de næste tre år til bekæmpelse af kvindehandel. Fokus på emnet viste sig også i lovgivningen dette år, da 262a blev tilføjet i Straffeloven (Socialministeriet, 2002, s.11). Handleplanen forklarede årsagen til menneskehandel ud fra Handel med kvinder har baggrund i bl.a. fattigdom arbejdsløshed, manglende uddannelse og manglende adgang til ressourcer. Men handel med kvinder er tydeligvis også et ligestillingsproblem. Feminiseringen af fattigdom, kønsdiskriminering og mangel på uddannelses- og arbejdsmæssige muligheder for kvinder i Østeuropa har betydet, at kvinder har meget få muligheder for at skaffe sig en indkomst til sig selv og familien (Socialministeriet, 2002, s.7) Regeringens handlingsplan for 2007-2010, blev finansieret af satspuljemidler, og steg fra 10 millioner til 70 millioner kroner (Socialministeriet, 2007, s.3). Fokus var på forebyggelse af menneskehandel og støtte til ofrene, herunder udvikling af de sociale tilbud som krisecentre og mødested. I denne kom der også fokus på menneskehandel med andre end kvinder til prostitution, såsom mennesker til tvangsarbejde. Endnu engang blev en udvikling af indsats med henblik på hjemsendelse sat som fokuspunkt, og der blev sat et delmål om at der inden 2008 skulle etableres en praksis, så alle registrerede handlede får et tilbud om en forberedt hjemsendelse. (Socialministeriet, 2007, s.5) 22
I handlingsplanen for 2011-2014, er forberedt hjemsendelse igen et fokus, og man prøver at arbejde videre med tidligere handleplaners erfaringer. (Socialministeriet, 2011, s.9) I denne handleplan forklarer man menneskehandel med baggrund i at Menneskehandel opstår som led i en større sammenhæng af såkaldte push og pullfaktorer, som gør at nogle mennesker lader sig lokke til mere udviklede lande og områder i håbet om at skabe sig en bedre fremtid. Denne kompleksitet betyder at der ikke findes en enkelt metode til at forebygge menneskehandel. Tværtimod kan blandingen af fattigdom i udviklingslandene, efterspørgslen efter ofrenes ydelser og de store økonomiske gevinster for kriminelle netværk ofte vanskeliggøre bekæmpelsen af menneskehandel (Socialministeriet, 2011, s.11). Definition af menneskehandel Definitionen af menneskehandel, udspringer af beskrivelserne i Palermo-protokollen fra 2000. (Socialstyrelsen, 2010, s. 11) I den, er faktorerne der gør sig gældende for menneskehandel beskrevet, samt forslag til hvordan man nationalt og internationalt kan beskytte ofrene. Der er tre faktorer der skal være til stede når der er tale om menneskehandel: 1: Handling. Bevægelse er også et passende ord. Dette er til stede når en person rekrutteres, transporteres, overføres, skjules eller modtages. 2: Midler. Her menes der de midler der bruges til at gennemføre handlingen, såsom magt, tvang eller trusler. Frihedsberøvelse, bedrag eller misbrug af personers sårbarhed og ligeså midler. 3: Formål. Formålet med menneskehandlen skal være udnyttelse. Udnyttelsen kan være forskellig alt efter hvad personerne handles til. Prostitution, seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende former samt fjernelse af organer. (Socialstyrelsen, 2010, s. 18) IDENTIFIKATION AF KVINDERNE I det følgende beskrives, hvem der foretager identifikationen af kvinderne, og hvilke udfordringer der kan være i processen. 23
Hvis kvinden har lovligt ophold i Danmark, eks. hvis hun oprindeligt har ophold i Italien eller Spanien som mange af de handlede kvinder har, er det Center mod Menneskehandel som står for vurderingen. Hvis kvinden ikke har lovligt ophold i Danmark, er det udlændingestyrelsen som foretager vurderingen, dog med hjælp fra Center mod Menneskehandel, oplysninger fra politiet og evt. NGO er. (Socialstyrelsen, 2010, s. 36) Identifikationen er en vanskelig proces Identifikation af kvinden baseres på de erfaringer myndighederne og hjælpeorganisationer har med målgruppen, samt kvindens egen fortælling. (Socialstyrelsen, 2010, s. 36) Det kan i sig selv være en udfordring at få kvinden til at fortælle sin historie, da der kan være flere årsager til hun ikke ønsker at dele den. Mange fagpersoner som beskæftiger sig med målgruppen, oplever at kommunikationen er præget af mistillid fra kvinderne, og at deres fortællinger ikke virker troværdige. Årsager til dette kan bl.a. være frygt eller mistillid til myndigheder, da de selv kommer fra et land hvor korruption er almindeligt, men også fordi der eksisterer en kultur i Nigeria, hvor vidensdeling ikke er noget man praktiserer, men i stedet er noget man forsøger at holde tæt. (Rasmussen, R. H., 2011, s. 17) De nigerianske ofre for menneskehandel har lav tiltro til nordmænd. Det, at du ikke selv er afrikaner eller kommer fra Nigeria, bliver ofte diskvalificerende, fordi de tænker på os som helt anderledes. Og hvis du endda kommer fra myndighederne, om det så er politiet eller immigrationsmyndighederne, så vil de allerfleste ikke åbne sig og vise tillid. ( Rasmussen, R. H., 2011, s. 18) Kvindens relation til hendes bagmænd kan også have betydning for hvorvidt hun ønsker at samarbejde og hvor meget hun indvilger til at fortælle om sin situation. Kvinden kan opleve at have et positivt afhængighedsforhold til sin madam. Deres oplevelse og forståelse er, at de har indgået en business- lignende kontrakt, hvor de ikke ser sig selv som værende ofre, og dermed heller ikke ser deres deres madam som værende kriminel. I stedet oplever de, at det er deres madam, som gør det muligt for dem at tjene penge (Socialstyrelsen, 2011, s. 17) 24
Dansk lovgivning For at forstå konteksten for den sociale indsats forberedt hjemsendelse mener jeg at det er nødvendigt at inddrage lovgivningen på området. I det følgende vil jeg præsentere den relevante lovgivning og forklare hvordan denne medvirker til at målgruppen i kraft af deres status som identificeret som ofre for menneskehandel får tildelt en række handlemuligheder. Straffelovens kapitel 26 262a en blev tilføjet i 2002: For menneskehandel straffes med fængsel indtil 10 år den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser, eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt ulovlig tvang efter 260, frihedsberøvelse efter 261, trusler efter 266, udnyttelse af en vildfarelse. 5) anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution( ) tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold 8. Stykket med unge under 18 år, er ikke nævnt i ovenstående. Udlændingeloven 26 a tilføjes i august 2007 til gavn for ofre for menneskehandel: Ved afgørelsen om udvisning skal der tages særligt hensyn til, om de omstændigheder, som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingeloven har været udsat for menneskehandel, og om dette forhold taler imod udvisning. 9 33 stk. 14: Har en udlænding været udsat for menneskehandel, fastsætter Udlændingestyrelsen efter anmodning, udrejsefristen til 30 dage, medmindre særlige grunde taler derimod. Udrejsefristen kan efter anmodning fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, hvis særlige grunde taler derfor, eller hvis udlændingen samarbejder om en forberedt hjemsendelse. Udrejsefristen kan højst udgøre 120 dage. 10 8 https://www.politi.dk/da/hjaelppolitiet/rufferi_kvindeh/kvindeh_ruff.htm 9 http://www.centermodmenneskehandel.dk/menneskehandel/lovstof/dansk-lovgivning/.-lovgivning-vedrorendeudvidelse-af-refleksionsperioden 10 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164258 25
Internationale forpligtelser Danmark har i 2000, undertegnet og ratificeret Palermo- protokollen, som er et supplement til FN s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet. 11 Palermoprotokollen omhandler handel med mennesker- særligt kvinder og børn, og har som formål: - At forebygge og bekæmpe menneskehandel med særlig vægt på handel med kvinder og børn - At beskytte og hjælpe ofrene for menneskehandel under fuld respekt for deres menneskerettigheder - At fremme samarbejdet mellem parterne om virkeligheden af disse mål 12 Opsamling I ovenstående afsnit, kan man se hvordan fokus har ændret sig i handlingsplanerne, og den danske lovgivning er blevet tilpasset i takt med at menneskehandel som fænomen bliver mere og mere udbredt. Derudover er der redegjort for, hvordan man i Danmark identificerer ofre for menneskehandel ud fra definitionerne beskrevet i Palermoprotokollen. Den forberedte hjemsendelse Jeg vil i det følgende redegøre for hvordan den forberedte hjemsendelse har til hensigt at fungere som et socialfagligt redskab i regeringens handlingsplan. I forløbet er der særligt to delprocesser- når kvinden befinder sig i Danmark, og når hun er tilbage i sit hjemland. 11 http://www.centermodmenneskehandel.dk/menneskehandel/lovstof/international-lovgivning-ogforpligtelser/palermoprotokollen 12 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=23024 26
Når en kvinde er identificeret som handlet, får hun tilbudt en forberedt hjemsendelse, som betyder at hun skal samarbejde med myndighederne om hjemsendelsen. Kvindens udrejsefrist kan forlænges i op til 120 dage, hvor hjemrejsen forberedes, jf. Udlændingeloven s 33 stk. 14 13. Kvinden vil som offer for menneskehandel have ret til juridisk bistand, i form af rådgivning, eller bistand i egen sag 14. Mødestedet 15 i København har tilknyttet en jurist kvinderne kan henvende sig til. Derudover har Center mod Menneskehandel kontakt til advokater med speciale i menneskehandel, menneskerettigheder og udlændingeret 16. En forberedt hjemsendelse indeholder, udover reflektionsperioden, også en individuel handlingsplan. Handlingsplanen er forskellig for dem med lovligt ophold, og dem uden lovligt ophold. I handlingsplanen for dem med ulovligt ophold, vil der være fokus på den ønskede tilværelse og forbedring af deres vilkår når de er hjemvendte og skal reintegreres i deres gamle eller nye lokalsamfund. Her kan der indgå planer om kurser eller praktikforløb. For dem med gyldig opholdstilladelse i Danmark, vil man tænke forsørgelsesmuligheder i Danmark eller afsenderlandet med i handlingsplanen 17. Imens kvinden er i Danmark Kvinden får tilbudt en plads/beskyttelse på et af de etablerede krisecentre i reflektionsperioden, hvor hun vil blive tildelt en kontaktperson. I perioden har hun desuden adgang til sundhedstilbud, psykologhjælp og socialpædagogisk assistance. (Socialministeriet, 2011, s.8) Udlændingestyrelsen og IOM, med hjælp fra Center mod Menneskehandel, samarbejder i denne periode, om at udarbejde en reintegrationsplan med kvinden. Der laves en risikovurdering, så de ved hvilke hensyn der skal tages i forbindelse med kvindens sikkerhed ved hjemrejsen. (Interview, 30. marts, 2015) 13 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164258 14 http://www.centermodmenneskehandel.dk/hjaelp_til_ofre/tilbud-til-ofre/juridisk-bistand 15 http://redeninternational.dk/content/rådgivningscenter-mødestedet-natcaféen 16 http://www.centermodmenneskehandel.dk/hjaelp_til_ofre/tilbud-til-ofre/juridisk-bistand 17 http://www.centermodmenneskehandel.dk/hjaelp_til_ofre/tilbud-til-ofre/forberedt-hjemsendelse/individuellehandlingsplaner 27
IOM planlægger det praktiske omkring hjemrejsen. Det er dem der står for booking af billetter og assistance i lufthavne hvis enten kvinden er usikker på at skulle rejse alene, eller er bange for at blive kontaktet af bagmænd i forbindelse med hjemrejsen. Det kan også være IOM som tager kontakt til lokalområdet/ngo er, hvor kvinden skal hen. (Interview, 30. Marts, 2015) I reintegrationsplanen inddrages hjælpeorganisationer fra hjemlandet. I tilfældet med opgavens målgruppe, hvor langt størstedelen er fra Benin City, vil der typisk tages kontakt til en fast lokal organisation Center mod Menneskehandel samarbejder med, hvor det aftales hvordan hun kan være behjælpelig ift. den enkelte kvinde. Hendes organisation kender til forholdene i lokalområdet, hvilket er en stor fordel. Særligt hvis den hjemvendte kvinde har været væk fra lokalområdet i mange år. (Interview, 30. marts, 2015) I planen indgår også en afklaring af boligforhold, så kvinden har et sted når hun vender hjem. I reintegrationsplanen kan der planlægges iværksætterkursus eller mindre uddannelser/kurser, for at kvinderne kan blive bedre rustet til eks. at drive en butik i hjemlandet. (Interview, 30. Marts, 2015) I Nigeria Kvinden får støtte i hht. integrationsplanen i 6 måneder efter hun er vendt tilbage til Nigeria. Hun kan blive modtaget i lufthavnen, og få hjælp til indkvartering. Den lokale NGO kan også fungere som bindeled til imellem kvinden og hendes familie, hvis der er brug for at de forberedes til hendes ankomst. (Interview, 30. Marts, 2015) Økonomi Budget godkendes af Udlændingeservice inden hjemrejse. Kvinden modtager 200 US dollars i 6 måneder som er det eneste beløb som udbetales kontant. Resten af beløbene er under administration, så pengene f.eks. ikke bliver brugt til at betale gæld af til bagmænd/madams. Beløbene består af: - 350 US dollars efter de 6 måneder - 300 US dollars til medicin hvis kvinden har helbredsproblemer - Hjælp til husleje á 200 US dollars i 6 måneder 28
- - Den økonomiske del af reintegrationspakken består af 4500 US dollars til uddannelse eller iværksætterstøtte. Hvis de har børn under 18 år, får de yderligere 30% af dette beløb pr. Barn, f.eks. til skolegang Hvis de har børn under 18 år, får de 400 US dollars pr. måned i 6 måneder, i stedet for 200 US dollars (kontanter), samt et slutbeløb på 700 US dollars. (Interview, 30. Marts, 2015) Reintegration Reintegrationsplanen færdiggøres i hjemlandet i et samarbejde imellem IOM, kvinden og NGO en hvis denne er involveret. (Ramböll, 2012, s. 26-27) Hjælpen kvinden modtager, vil tilrettelægges efter individuelle behov, og kan dermed variere, men vil som udgangspunkt have fokus på opstart af virksomhed. Har kvinden brug for anden støtte, eks. psykolog, mindre uddannelse/kursus eller praktisk hjælp, sættes det ligeledes i værk i den første periode. (Ramböll, 2012, s. 26-27) Opsamling I ovenstående afsnit, har jeg redegjort for indholdet i den forberedte hjemsendelse på baggrund af egen empiri i form af interviews, information fra Center mod Menneskehandel samt Ramölls evaluering. Teori Pierre Bourdieu Jeg har valgt at bruge den franske sociolog Bourdieu s begreber i min analyse, da habitusbegrebet, kapitalbegrebet og feltbegrebet kan bruges til at forstå socialt liv og handlinger. Jeg vil bruge disse begreber til at forstå hvad der kan ligge til grund for at kvinderne ikke tager imod tilbuddet om den forberedte hjemsendelse. 29