D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T 8. januar 2014 Referat af veterinærstudienævnets møde nr. 88, onsdag den 7. marts 2012, kl. 13.00-16.00 D4 Tilstedeværende medlemmer: Maria Vang Johansen, Stine Jacobsen og Thomas Eriksen Mikkel Larsen, Svend Erik Garbus og Rasmus Haun Hansen Afbud: Thomas Mark, Christian Ritz, Karl Johan Møller Jensen og Astrid Birch Kjærgaard Øvrige tilstedeværende: Louise Berntsen (sekretær) Peter Holm (studieleder for veterinæruddannelserne) Christian Fink Hansen (studieleder for kandidatuddannelsen i Animal Science) Hans Henrik Saxild (prodekan for uddannelse på SUND) Dagsorden: 1. Dagsorden for mødet ca. kl. 13.00 2. Konstituering af studienævn pr. 1. februar 2012 Formand og næstformand 3. Bemærkninger til referat fra møde nr. 87 den 12. januar 2012 (bilag) ca. kl. 13.05 4. Dialog med prodekan for uddannelse på SUND Hans Henrik Saxild vedr. veterinæruddannelsernes forankring på SUND ca. kl. 13.10 (bilag) A. Tanker om den langsigtede plan for undervisningen på SUND, herunder forbedring af undervisningen (didaktisk) og internationalisering ca. 10 min B. Hvordan er uddannelsesområdet styret?, herunder beslutningskompetence mellem Studieleder, studienævn, dekan for uddannelse, dekan for veterinærområdet, veterinær skoleleder og uddannelsesrådene ca.15 min C. Hvad er forventningerne til det veterinære studienævn fra SUND? ca. 10 min D. Hvad er planerne for de fremtidige rammer for års og skemastruktur på SUND?, herunder muligheden for fleksibilitet ift. blok/semesterstruktur ca. 10. min E. Orientering om optaget på bacheloruddannelsen i veterinærmedicin i 2012 (180 eller 200 studerende) ca. 5 min F. SUNDs holdning til bibeholdelse af kandidatuddannelsen i veterinærmedicin som dansk uddannelse med et væsentligt element af engelsksprogede kurser. Ca. 5. min G. Status for beskrivelse af en incitamentstruktur for tværfakultært samarbejde med fokus på uddannelser og kurser ca. 5 min 1
5. Afrapportering af bachelor og specialer 1. februar til 31. august 2011 (bilag) kl. 14.30 6. Afrapportering af kursusevalueringer blok 3 og 4, 2011 (bilag) ca. kl. 14.45 7. Fusion (bilag) ca. kl. 15.00 8. Fortroligt punkt ca. kl. 15.10 A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr. 87 den 12. januar 2012 (bilag) B. Behandling af dispensationsansøgninger til møde den 7. marts 2012 (bilag kommer senest tirsdag den 6. marts inden kl. 12.00) C. Fortrolige meddelelser 9. Meddelelser fra Studenterservice, studieledere mv. ca. kl.15.35 10. Meddelelse ca. kl. 15.40 11. Evt. ca. kl. 15.55 Ad. 1. Dagsorden for mødet Ingen bemærkninger. Ad. 2. Konstituering af studienævn pr. 1. februar 2012 Studienævnet valgte enstemmigt Maria Vang Johansen (formand) og Astrid Birch Kjærgard (næstformand). Ad. 3. Bemærkninger til referat fra møde nr. 87 den 12. januar 2012 Studienævnet mente, at der var sket en fejl vedr. referatet fra den 12. januar og bedømmelsen af LVEB10390 Basal farmakologi, toksikologi og farmaci. I referatet stod der: Ad. 4. Bemærkninger til kursusbeskrivelser for bacheloruddannelsen i veterinærmedicin Ad. B. 300062/ Basal farmakologi, toksikologi og farmaci 2011/2012 Kurset skal bedømmes Bestået/ikke bestået, hvilket ved en fejl ikke er blevet rettet i kursusbeskrivelsen. Rettelsen i kursusdatabasen er sket 1. februar 2012. Men der var sket en fejl idet studienævnet mener, at kurset skal have ændret bedømmelsesformen til bestået/ikke bestået i studieåret 2012/2013. Studienævnet ønskede ikke at ændringerne skal gælde for studieåret 2011/2012, da de studerende har forberedt sig til eksamen i kurset med henblik på at opnå en karakter. Studienævnet bad derfor Uddannelse og Studerende ved Louise Berntsen kontakte kursusansvarlige Lisbeth Høier Olsen, IVS for at forhøre sig om det er muligt for instituttet at give de studerende karakterer ved eksamen i stedet for Bestået/ ikke bestået. Hvis der allerede foreligger en bedømmelse af de studerendes præstation med karakter, vurderer studienævnet, at det er muligt at give karakterer uden det påfører instituttet meget ekstraarbejde. Der skal fremsendes en ny protokol med eksaminator og censors underskrift til Uddannelse og Studerende (Ane Mette Holmsten). Hvis der kun foreligger en bedømmelse af de studerende med Bestået/ ikke bestået vil studienævnet ikke kræve, at de bliver ændret, da de vurderer, at det vil være for ressourcekrævende. Studienævnet beklager fejlen i referatet. 2
Cc til Undervisningsudvalgsformand Line Elnif Thomsen, Lisbeth Høier Olsen, Ane Mette Holmsten Efter mødet er det på baggrund af instituttets tilbagemelding besluttet at de studerende skal have karakterer. Censorerne skal have løn (samt dækning af transport omkostninger) for det arbejde de udfører i forbindelse med censormødet. Reeksamen vil blive bedømt med karakter, da det er den korrekte bedømmelsesform for kurset i 2011/2012. Uddannelse og Studerende vil hurtigst muligt informere de studerende om at de vil få eksamen karakterbedømt. Ad. 4. Dialog med prodekan for uddannelse på SUND Hans Henrik Saxild vedr. veterinæruddannelsernes forankring på SUND Hans Henrik Saxild var blevet indbudt til mødet for at studienævnet kunne få en direkte dialog med uddannelsesdekanen på SUND og omvendt. Inden mødet havde studienævnet formuleret en række spørgsmål, der ville have relevans for dialogen. Ad. A. Tanker om den langsigtede plan for undervisningen på SUND, herunder forbedring af undervisningen(didaktisk) og internationalisering I KUs strategi 2016 er uddannelsesområdet meget centralt placeret. Derudover har den nye uddannelsesminister lanceret 4 pligtmål: Øget kvalitet, Større fleksibilitet mellem uddannelserne, Innovationskraft og Hurtigere gennemførsel af de studerende. Ovenstående strategi og pligtmål er de overordnede rammer for det fremtidige arbejde med uddannelserne på SUND. SUNDs debat om strategi på KU vil blive afsluttet i efteråret 2012. Strategien skal diskuteres i Uddannelsesrådene, hvor de skal formulere strategier og visioner for de næste 3 år. Det vurderes at LIFEs uddannelser er meget kvalitetssikrede, så derfor er der ikke behov for yderligere tiltag. Kvalitet i læringssituationen er meget vigtig. Dvs. man skal sætte fokus på underviseren og undervisningen. Internationaliseringen er vigtig og det kan ikke gå hurtigt nok med at få internationaliseringsstrategien implementeret. Det er vigtigt, at få en sammenhængende debat om internationalisering i det meget erhvervsrettede veterinære uddannelsesforløb. Der var følgende spørgsmål til Hans Henrik: Er der en bestemt grænse for dumpe % på SUND: Man er i øjeblikket ved at sætte tal på hvilken dumpeprocent man vil tillade på kurserne. Der er forskel på krav til bachelor og kandidatkurser. Reglerne vedr. dumpeprocenterne skal ses som et ledelsesredskab og en del af kvalitetssikringssystemet, hvilket skal diskuteres. Systemet skal ikke ses som et signal om, at der ikke er nogen der må dumpe. 3
Den veterinære strategi og håndtering af stress: Den veterinære strategi indeholder mange konkrete punkter vedr. yderst relevante problemstillinger. Mange af problemstillingerne kan også relateres til medicin uddannelsen. Det er ikke på nuværende tidspunkt en strategi for håndtering af stress. E-læring: E-læring er fremtiden og der vil blive investeret meget i udvikling og brug af den type undervisning. Underviseren skal inspireres til at benytte det i undervisningen. Det vigtigt at være bevist om, at det koster ressourcer at bruge det i undervisningen. Peter Holm tilføjede, at E-læring er udviklet til små hold, så i arbejde med undervisningsformen skal det opskaleres til store hold for at blive operationelt. Ad. B. Hvordan er uddannelsesområdet styret?, herunder beslutningskompetence mellem Studieleder, studienævn, dekan for uddannelse, dekan for veterinærområdet, veterinær skoleleder og uddannelsesrådene På uddannelsesområdet vil der blive nedsat en række arbejdsgrupper og referater mv. fra disse arbejdsgrupper vil være tilgængelige på KU-net. Kommissorium I perioden frem til primo maj 2012 mødes arbejdsgrupperne for at drøfte hvorledes et uddannelsesråd indenfor det respektive uddannelsesområde kommer til at løse rækken af opgaver bedst muligt. Uddannelsesrådenes opgaver kan opdeles i to kategorier: 1. de opgaver, som alle uddannelsesråd skal løse 2. de yderligere opgaver, som arbejdsgrupperne identificerer som væsentlige for at uddannelsesrådene kan løse den samlede række af opgaver inden for det enkelte uddannelsesområde Ad 1. de opgaver, som alle uddannelsesråd skal løse: At udvikle en flerårig strategi for uddannelsesområdet og følge op på den At støtte studienævnenes opgaver med at tilrettelægge, gennemføre og udvikle uddannelse og undervisning At koordinere kursus- og uddannelsestilbud fra relevante institutter indenfor buketterne af uddannelser Ud fra fakultetets retningslinjer, at udarbejde uddannelsesområdets uddannelsesbudget At skabe en identitet samt fastholde og videreudvikle studiemiljøerne indenfor uddannelsesområdet At udvikle de pædagogiske og didaktiske tiltag indenfor undervisningen At profilere og være indgangsportal for uddannelserne overfor nationale og internationale eksterne partnere, kommende studerende, aftagere og samarbejdspartnere At være ansvarlig for relevante udvekslings- og uddannelsesaftaler med nationale og internationale partnere Det er arbejdsgruppernes opgave at foreslå hvorledes opgaverne kan løses i praksis i de enkelte uddannelsesråd. 4
Ad 2. Yderligere opgaver Det er arbejdsgruppernes opgave at identificere mulige udfordringer for det enkelte uddannelsesområde, der som udgangspunkt ikke er listet som en af hovedopgaverne, men som man anser for centrale for områdets uddannelser og studiemiljø, eksempelvis forhold omkring: Internationalisering Rekruttering (nationalt og internationalt) Kontakten til bestemte brancher og erhverv Specielle roller knyttet til uddannelsesrådsformanden (eksempelvis i forbindelse med international akkreditering) Specielle forhold omkring studerende og studiemiljø Andet Udviklingskontrakt og handleplan Foruden rækken af konkrete opgaver vil hvert af uddannelsesrådene tillige få til opgave at udarbejde en samlet beskrivelse af uddannelsesområdes udviklingsmål på en treårig basis. Beskrivelsen skal deslige omfatte en konkret handlingsplan for det førstkommende år. Formålet med udviklingsmål og handleplandokumentet er at give de enkelte uddannelsesområder mulighed for at indmelde en sammenhængende vision og procesplan for uddannelsernes udvikling og kvalitetssikring på kort såvel som på længere sigt. Da målet med uddannelsesrådene er at samle uddannelsesansvarlige og ressourceansvarlige omkring det samme bord for i fællesskab at sikre kvaliteten af områdets uddannelser skal udviklingsmålbeskrivelsen ses som en slags drejebog for uddannelsesrådets aktuelle og kommende opgaver. Udviklingsmålbeskrivelserne giver fakultetets samlede ledelse mulighed for at disponere uddannelsesressourcerne på en strategisk hensigtsmæssig måde således at de enkelte uddannelsesområder er sikret en ledelsesmæssig opbakning til de projekter man gennem en dialog bliver enige om. Arbejdsgrupperne bedes overveje hvorledes et sådan udviklingsmåldokument skal være opbygget og hvad det skal omfatte for at opfylde de ovennævnte krav. Medlemmerne er: Hans Henrik Dietz (formand), Asger Lundorff Jensen, Lone Brøndsted, Louise Berntsen, Peter Holm, Julie Fjeldborg, Preben Dybdahl Thomsen, Line Elnif Thomsen, Charlotte Bjørnvad, Christian Fink Hansen, Maria Vang Johansen, Astrid Birch Kjærsgaard og Frederikke Christine B. Lindenberg. Det forventes at der bliver et studienævn pr. uddannelse dvs. veterinæruddannelsen får sit eget studienævn. På gl. SUND er de fleste formænd for studienævnene også studieledere. Formanden for studienævnet har til opgave at lede møderne mv. Studielederen er håndlanger for studienævnet og skal sikre at det er muligt at gennemføre den uddannelse studienævnet har vedtaget. På SUND vil der være nyvalg til studienævn i efteråret 2012 med tiltrædelse i februar 2013. Der er nedsat en arbejdsgruppe der skal se på roller/kompetencer hos skoleleder og uddannelsesråd i relation til de organer/personer (studienævn/studienævns formand og studieleder) som allerede er på uddannelsesområdet. I uddannelsesrådet skal studienævnet (beslutningskompetence mht. 5
studieordning) og institutterne (beslutningskompetence mht. ressource) samles og beslutte hvordan man vil udvikle området. På den måde kan man sende stærke signaler, om hvilken retning man ønsker den faglige udvikling. Uddannelsesrådet vil have forskellige opgaver f.eks. vedr. rekruttering. Masteruddannelser, fysisk studiemiljø. Det er vigtigt, at der bliver en meget klar beskrivelse af de forskellige aktører (studienævn, studienævnsformand, studieleder, skoleleder, uddannelsesråd og prodekan for uddannelse og prodekan for veterinærområdet mv..). Den 10. 11. maj 2012 vil alle de arbejdsgrupper der er nedsat på uddannelsesområdet mødes og drøfte det foreløbige resultat af arbejdet. Inden den 1. september skal der være klare rammer for uddannelsrådet/skoleleder mv. Studienævnet udtrykte et klart ønske om at det bliver en så simpel model som muligt, så det bliver klart hvad der er de forskellige organer/personers rolle og beslutningskompetencer. Ad. C. Hvad er forventningerne til det veterinære studienævn fra SUND? Studienævnet skal have en god dialog og have fokus på opgaven med at bibeholde en god uddannelse dvs. fortsætte det gode arbejde. Ad. D. Hvad er planerne for de fremtidige rammer for års og skemastruktur på SUND?, herunder muligheden for fleksibilitet ift. blok/semesterstruktur De lokaler der nu benyttes til undervisning af de veterinærstuderende på Frederiksberg Campus skal fortsat benyttes. Det betyder at man fremover skal tage hensyn til dette. Hvis der skal være ændringer af måden hvorpå man udnytter lokalerne på Frederiksberg Campus, skal det være i dialog med SCIENCE. Panum Instituttet, der indeholder hovedparten af SUNDs auditorier, er under ombygning, og derfor har man ikke ekstra kapacitet mht. undervisningslokaler. Efter 2015 vil der være mulighed for, at der kan udvises større fleksibilitet. På baggrund af ovenstående er det ikke muligt at ændre den nuværende blokstruktursramme for veterinæruddannelsen. Hvis der er faglige argumenter for ændring af mindre dele af uddannelsesudbuddet kan der ansøges om dette. Det er meget vigtigt, at de studerende har undervisningslokaler. Ad. E. Orientering om optaget på bacheloruddannelsen i veterinærmedicin i 2012 (180 eller 200 studerende) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har fremsendt et brev til Hanne Harmsen dateret 22. februar 2012, hvor det fremgår, at det er KU selv, der kan beslutte hvor mange studerende der skal optages, da rammen på 200 studerende alene skal opfattes som en maksimums ramme for antallet af studepladser, universitetet kan udbyde. Der står at det er noteret, at KU ikke har et ønske om øget optag på veterinæruddannelsen. 6
Ad. F. SUNDs holdning til bibeholdelse af kandidatuddannelsen i veterinærmedicin som dansk uddannelse med et væsentligt element af engelsksprogede kurser Maria Vang Johansen orienterede om at studienævnet og studielederen, på baggrund af holdninger fra de veterinære institutter, havde indstillet til dekanatet på LIFE, at kandidatuddannelsen i veterinærmedicin var på dansk, men med et væsentligt udbud af engelske kurser. Dekanatet besluttede, at uddannelsen kunne udbydes på dansk i september 2012, hvorefter den skulle udbydes på engelsk. Det er fortsat studienævnets holdning, at uddannelsen skal udbydes på dansk fremover, men studienævnet vil gerne have dekanatet på SUND til at godkender dette, så man kender de fremtidige rammer for uddannelsen. Hvis den skal udbydes på engelsk fra 1. september 2013, vil det have store økonomiske konsekvenser for de institutter, der på nuværende tidspunkt udbyder deres kurser på dansk. Det har ikke betydning for udfald af en kommende AVMA akkreditering at kandidatuddannelsen er på engelsk. En AVMA akkreditering vil ikke kun have betydning for de studerendes mulighed for at rejse ud, men også for muligheden for at tiltrække undervisere. Hans Henrik Saxild sagde, at der skal skrives en ansøgning til ham vedr. sprog på kandidatuddannelsen, hvorefter han ville træffe beslutning. Ad. G. Status for beskrivelse af en incitamentstruktur for tværfakultært samarbejde med fokus på uddannelser og kurser Det husdyrfaglige/parasitære område er placeret på SUND og uddannelsen er forankret i studienævn på SCIENCE. Det er vigtigt, at der bliver skabt et godt samarbejde mellem de to fakulteter. Der vil blive udarbejdet en aftale, hvor det fremgår hvordan fakulteterne skal samarbejde om tværfakultære uddannelser. Christian Fink Hansen understregede, at husdyruddannelsen på kandidatniveau fortsat vil have et samarbejde med veterinæruddannelsen, som det er beskrevet i salgsmaterialet om uddannelsen. Ad. 5. Afrapportering af bachelor og specialer 1. februar til 31. august 2011 Studienævnene skal ifølge retningslinjer for kvalitetssikring af bachelorprojekter og specialer to gange årligt behandle undervisningsudvalgenes afrapporteringer. Studienævnenes rolle er at støtte undervisningsudvalgsformændene, hvis der er problemer i institutternes håndtering af projekter samt at give feedback til undervisningsudvalgene, hvis der synes at være forskellige vilkår på forskellige institutter, f.eks. vedrørende karakterniveau eller praksis omkring tidsfrister og dispensation. Alle institutter har afleveret et Excel-ark (fortroligt) med data. Studienævnet fandt ikke, at det var den rette form for kvalitetssikring der var taget i anvendelse. Studienævnet fandt ikke metoden meningsgivende. Ad. 6. Afrapportering af kursusevalueringer blok 3 og 4, 2011 Studielederen mente, at den elektroniske evaluering har spillet fallit, og man bør i fremtiden benytte en anden evalueringsmetode. Når der på SUND skal drøftes kvalitetssikringsprincipper, skal man overveje, hvordan man kvalitetssikrer kurserne og evalueringen af disse. En del institutter har kun delvist udfyldt skemaerne, hvilket ikke er fyldestgørende i forhold til det videre arbejde med datamaterialet. 7
IBHV: Skemaet til indrapportering er kun delvist udfyldt og derfor er det ikke fyldestgørende, da den vigtige beståelses % bl.a. mangler. Ernæring og avl har en meget lav score, men er fortsat placeret i gruppe A og B. Hvis de studerende har noget at klage over i undervisningen i Ernæring og avl, må de bringe det til studienævnet, da det ikke virker som om, det er blevet bragt videre via evalueringssystemet. IPH: Skemaet til indrapportering er kun delvist udfyldt og derfor er det ikke fyldestgørende, da den vigtige beståelses % bl.a. mangler. IVS: Det undrer studienævnet, at 300017 Biomedicin Modul 2b har så lav en score. Kurset 300041 Retsmedicin og kødkontrol praktisk kødkontrol er placeret i pulje C1, men der er ikke indsendt en bemærkning vedr. problematik og iværksatte justeringer. Studienævnet ønsker de nødvendige informationer fremsendt. IMHS: Det undrer studienævnet, at 300022 Modul 1 mindre husdyr har så lav en score, når der er lagt så meget arbejde i forventningsafstemning. Eksamen bliver ændret. Kurset afvikles sidste gang i 2012 og studienævnet har ikke yderligere bemærkninger til handlingsplanen. Ad. 7. Fusion Peter Holm orienterede om, at alle de arbejdsgrupper der er nedsat til at diskutere uddannelsesområdet på SUND skal mødes i maj på et seminar for at drøfte de foreløbige resultater af arbejdet. Ad. 8. Fortroligt punkt Ad. A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr. 87 den 12. januar 2012 Ingen bemærkninger. Ad. B. Behandling af dispensationsansøgninger til møde den 7. marts 2012 Se det fortrolige referat. Ad. C. Fortrolige meddelelser Ingen. Ad. 9. Meddelelser fra Studenterservice, studieledere mv. Studenterservice: Der er nu kun 3 studievejledere efter at Katharina Opstrup er stoppet. Forsøgsdyrskursus kategori B: Peter Holm orienterede om, at han var ved at lægge sidste hånd på kurset. Der vil blive 2,5 dag med håndtering af forsøgsdyr. Den praktiske del skal afvikles i Basal farmakologi og toksikologi. 8
Det vil blive overvejet om de studerende kan komme til at injicere (stikke) store husdyr, så de også kan få et medicinhåndteringsbevis. Eksamen skal være på en halv time. Det skal sikres, at de studerende der tager Biomedicin differentieringen ikke får dobbeltundervisning i forsøgsdyrskundskab. Studienævnet havde stor ros til Peter Holm for arbejdet vedr. forsøgsdyrskurset. Høj dumpe % på bachelorkurser: Kurserne Veterinær paraklinik har ved reeksamen haft en dumpe % på 46 og Speciel patologi har haft en dumpe % på 42 ved den ordinære eksamen. Hvis de studerende ikke består bachelorkurserne kan de ikke fortsætte på kandidatuddannelsen, da der er strammet meget op for dispensationsmulighederne for at tage kandidatfag på bacheloruddannelsen. Peter Holm har derfor skrevet til prodekan for uddannelse på LIFE Grete Bertelsen og forespurgt om LIFE vil udbyde en tredje eksamen for de studerende der er dumpet i de to fag. LIFE har svaret at man ikke vil udbyde et tredje eksamensforsøg. På SUND har prodekan for uddannelse svaret, at man vil udbyde et tredje forsøg, hvis det er økonomisk nødvendigt. Studielederen arbejder på en redegørelse på problematikken og derefter kan der træffes en afgørelse. Hvis der bliver udbudt en tredje eksamen vil det være en engangsforestilling, da det ikke er meningen at der skal udbydes tre eksaminer for de studerende pr. studieår. Det er holdningen, at man ikke skal have stopfag, dvs. hvis der er kurser med høj dumpeprocent skal der arbejdes på at nedbringe denne. Ad. 10. Meddelelse Ad. A. Ansøgning fra IMHS om at LVEK10350 Dif. mindre husdyr skal have ændret eksamensformen ved eksamen i (2011/2012). IMHS har indsendt en ansøgning om ændringen af eksamensformen, da de mener at det vil sikre en hurtig og enkel ensartet bedømmelse af teoridel og karaktergivning. De slipper for problemer med varierende krav til rapport og vejledningsindhold. Interaktivt aktivering af studerende. Den elektroniske eksamensform er allerede kendt fra eksamen i Klinik og patologi og er ressource besparende. Forslag: Teoridelen afsluttes med en elektronisk eksamen med 10 multiple-choice spørgsmål. Eksamen løber over 4 timer og alle hjælpemidler er tilladt - der gives karakter efter 12-skalaen. Rappportdelen afsluttes med en obligatorisk fremlæggelse af rapporten der udarbejdes i grupper som hidtil. Rapporten fremlægges for hele holdet samt en VIP fra Mindre husdyr samt en VIP fra et relevant parakliniske område. Der gives ikke karakter, men feed-back fra VIP og medstuderende. Formandskabet besluttede at imødekomme ansøgningen den 16. januar 2012. 9
Den kursusansvarlige Thomas Eriksen skal indsende den tekst der skal stå i kursusbeskrivelsen under Beskrivelse af eksamen og Vægtning. Eksamensform ændres fra Mundtlig til Skriftlig. Thomas Eriksen sagde, at han efter eksamen vil udarbejde en evaluering af eksamensformen og sende den til studienævnet. Ad. B. Ansøgning fra IPH om at LVEB10408 Besætnings- og folkesundhed skal have ændret vægtning af eksamen (2011/2012). IPH ønsker at fjerne %-grænse for at bestå MC-eksamen: Nuværende tekst: "Vægtning: Ved karaktergivning vægtes alle MC-opgaver lige. For at bestå eksamen skal mindst 60 % af svarerne være korrekte i hver af de 4 MC-kategorier. 7-trinsskala. Intern censur" Ny tekst: Vægtning: Ved karaktergivning vægtes alle MC-opgaver lige. For at bestå eksamen skal hver af de 4 MC-kategorier bestås. Der anlægges en helhedsvurdering. 7-trinsskala. Intern censur. Formandskabet besluttede at imødekomme ansøgningen den 16. februar 2012. Ad. C. Sammensætningen af studienævnet Der er indsendt en ansøgning om at husdyruddannelserne og parasitologi flytter studienævnstilknytning fra VSN til NSN. Efter mødet er denne dispensation givet, hvilket betyder at studienævnet afgiver to medlemmer til NSN. Christian Ritz der har repræsenteret IGM har meddelt, at han flytter til Institut for Human ernæring og derfor ikke vil deltage i flere møder. Studienævnet skal derfor beslutte, hvordan de ønsker at benytte denne plads. Ad. 11. Evt. Ingen bemærkninger. Mødet sluttede kl. 16.00 Louise Berntsen 10