5. semester: Sundhedsfremme og Diætetik, Klinisk Diætetik Toning: Klinisk Diætetik Semesteret indeholder 14 ECTS teori og 16 ECTS praktik

Relaterede dokumenter
5. semester: Sundhedsfremme og Diætetik, Klinisk Diætetik Toning: Klinisk Diætetik Semesteret indeholder 14 ECTS teori og 16 ECTS praktik

Semester- beskrivelse

5. SEMESTER, sundhedsfremme og diætetik SD, toning sundhedsfremme og forebyggelse SF. Professionspraktik og fysisk aktivitet.

3. SEMESTER, Sundhedsfremme og Diætetik. Ernæring og Formidling 30 ECTS point

5. SEMESTER, sundhedsfremme og diætetik SD, toning sundhedsfremme og forebyggelse SF. Professionspraktik og fysisk aktivitet.

5. SEMESTER, Fødevarer og Ledelse. Professionspraktik, kommunikation og kvalitet. 30 ECTS point

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

1. SEMESTER. Ernæring og sundhed. 30 ECTS point

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

Semester- beskrivelse

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Uddannelsesplan: Ernærings- og sundhedsuddannelsens 6. semester Toning: Klinisk diætetik Gældende for efteråret 2019

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse

Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Studieordning. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

Semester- beskrivelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Praktikbeskrivelse, KD

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER

Semester- beskrivelse

Uddannelsesplan: Ernærings- og sundhedsuddannelsen. 5. semester: Sunde måltider til specifikke behov. 5. juli 2019

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

12. Modulbeskrivelse

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

2. SEMESTER. Fødevarer, forbrugeradfærd og organisation. 30 ECTS point

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS

7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen

Semester- beskrivelse

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

Modulbeskrivelse. Modul 5. Lokalt tillæg til studieordningen. Tværprofessionel virksomhed. August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

Uddannelsesplan 6. SEMESTER

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Professionsbachelor i Sygepleje. Studieordning. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Sygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst og Universitet i Agder

4. semester, overgangssemester efteråret 2017

Semester- beskrivelse

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKER UDDANNELSEN 3. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1)

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 7. semester. Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder. Rev. August 2018 TS

Ergoterapeutuddannelsen Studieordning 2019

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

UDDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN

4. semester. Studieplan for radiografstuderende. Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring. Red. August 2017, Sarah Lund Johansen

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 2. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik

VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Professionsbachelorprojekt 2018

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Intern, klinisk mundtlig prøve. Selvstændig professionsudøvelse 6. semester

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Semester- beskrivelse

Transkript:

5. semester: Sundhedsfremme og Diætetik, Klinisk Diætetik Toning: Klinisk Diætetik Semesteret indeholder 14 ECTS teori og 16 ECTS praktik Semesterets undervisere: Ane Gasbjerg (agas) semesteransvarlig Eva Dollerup Mortensen (edmo) Marianne Skårup Marker (msma) Margrete Meldgaard (mmel) Hans Iskov Jensen (hije) Dorthe Hilker (dbhi) Hanne Rasmussen (hras) 1

UC SYDs profil For at sikre kvaliteten og øge sammenhængen for de studerendes uddannelsesforløb har alle uddannelser på UC SYD formuleret deres kerneopgave. Kerneopgaven er uddannelsens vision og det alle semestre, forløb, temaer og undervisning er rettet mod. Med udgangspunkt i kerneopgaven og ud fra de studerendes evaluering samt undervisernes refleksioner formulerer undervisergruppen hvert år uddannelsens opmærksomhedspunkter, som der er særligt fokus på i årets undervisning. ES kerneopgave: At uddanne de studerende med og til kritisk og aktuel faglighed og samarbejde med dem som lærende mennesker samt bidrage til deres professionsdannelse i et samspil med professions- og aftagerfeltet. Uddannelsens opmærksomhedspunkter for 2017/18 At være studerende De studerende skal have fokus på deres ansvar for egen og andres studie og trivsel De studerende skal fremme og udvikle deres aktive deltagelse og kritiske refleksioner De studerende skal arbejde med forberedelse, deltagelse i og uden for undervisningen Professionsidentitet Den enkelte studerende skal udvikle en klar professionsidentitet gennem uddannelsen, dette sker bl.a. gennem Inddragelse af praksisfeltet i undervisningen Anvendelse af udviklings- og forskningsviden i forhold til professionen At de fysiske rammer understøtter udvikling af professionsidentiteten Denne semesterplan er baseret på og har hjemmel i: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=180535 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i Ernæring og Sundhed ved UC SYD sep. 2016 - findes på hjemmesiden under Uddannelsens officielle dokumenter: https://www.ucsyd.dk/uddannelser/ernaering-og-sundhed/om-uddannelsen/uddannelsensofficielle-dokumenter/ Semesterbeskrivelsen, der kan findes på UC SYDs hjemmeside: https://www.ucsyd.dk/dk/uddannelser/ernaering-og-sundhed/om uddannelsen/semesterbeskrivelser/ 2

5. Semester: Sundhedsfremme og Diætetik, Klinisk diætetik Indholdsfortegnelse UC SYDs profil... 2 1. Tema... 4 2. Mål for Læringsudbytte viden, færdigheder og kompetencer... 4 3. Semesterets opmærksomhedspunkter... 5 4. Fag og fagområder... 5 5. Semesterets fag og fagbeskrivelser... 6 6. Semesterets ramme - arbejdsform/projekter og tidsplan... 7 7. Semesterafslutning og bedømmelse... 8 8. Evaluering af semesteret... 9 9. Internationale muligheder... 9 10. Studieaktivitetsmodel:... 10 11. Litteraturliste - obligatorisk litteratur, der skal anskaffes... 11 Bilag 1 beskrivelse Bilag 2 Beskrivelse af praktikopgaven 3

1. Tema - Professionspraktik og klinisk diætetik I semesteret sættes fokus på, at den studerende opnår teoretisk viden og praktisk erfaring med behandling af diætetiske problemstillinger primært i relation til livsstilssygdomme. Endvidere arbejdes med individuel diætbehandling og farmakologisk behandling af patienter med specifikke problemstillinger samt kommunikations- og velfærdsteknologi i forhold til diætbehandling. Centralt indhold: Professionsudøvelse i praksis Diætbehandling og ernæringsterapi til patienter med eksempelvis gastroenterologiske og nefrologiske sygdomme Ernæringsdiagnose og dokumentation Elektronisk vejledningsmateriale, herunder anvendelsen af IT-teknologi i forhold til diætbehandling Formidling, motivations- og forandringsteori i relation til patienters livssituation og levevilkår Kommunikation og individuel vejledning 2. Mål for Læringsudbytte viden, færdigheder og kompetencer Efter semesteret har den studerende opnået følgende viden, færdigheder og kompetence Viden Den studerende: Har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen Har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet Har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professions-praksis Viden om og kan forstå sundhedspædagogik, formidling og den professionelle samtale relateret til undervisning og vejledning Færdigheder Den studerende kan: Anvende professionsrelevant informations- og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer Vurdere og mestre understøttelse af borgerens og patientens motivation i forbindelse med kostændringer i relation til livssituationen og levevilkår Anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og patientforløb inden for forberedelse, udførelse og efterbehandling i professionspraksis og i tværprofessionel praksis Mestre diætbehandling og ernæringsterapi af borgere og patienter 4

Kompetencer Den studerende kan: Håndtere og påtage sig anvendelse af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Selvstændigt udøve sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende kost- og er-nærings-vejledning Selvstændigt påtage sig ansvar for og håndtering af analyse, igangsætning, dokumentation, journalisering og evaluering af undervisnings- og vejledningsmateriale Selvstændigt håndtere at stille en ernæringsdiagnose og påtage sig ansvar for at igangsætte, dokumentere og evaluere diætbehandling og ernæringsterapi under hensyntagen til borgerens og patientens livssituation og levevilkår Selvstændigt påtage sig ansvar for håndtering af komplekse diætetiske problemstillinger i et tværprofessionelt samarbejde i forhold til specifikke patientgrupper 3. Semesterets opmærksomhedspunkter Semesterets opmærksomhedspunkter er fremkommet gennem ønsket om at konkretisere kerneopgave og uddannelsens opmærksomhedspunkter, samt ud fra tidligere erfaringer og evalueringer. Semesterets opmærksomhedspunkter er udgangspunkt for den mundtlige semesterevaluering, der ligger sidst i forløbet. Professionspraktik Anvendelse af teori i praksis Indhentning af praksiserfaringer Diætetik i forhold specifikke diætetiske problemstillinger med patienten i centrum 4. Fag og fagområder Oversigt over semesterets fag og fordeling ift. ECTS point. Fordeling af fag og fagområder ECTS Sundhedsvidenskab 9 Professionsetik 1 ECTS Farmakologi 2,0 ECTS 6,0 ECTS Naturvidenskab Diætetik 3 ECTS Sygdomslære 2 ECTS 4 ECTS Samfundsvidenskab Sociologi 1 ECTS Velfærdsteknologi 2 ECTS 3 ECTS Humanvidenskab Formidling 1 ECTS Vejledning 2 ECTS 3 ECTS 9 6 6 ECTS i alt 30 5

5. Semesterets fag og fagbeskrivelser Korte beskrivelser af hvordan de enkelte fag bidrager til semesterets mål med en overordnet beskrivelse af arbejdsformer. Fagenes forløb uddybes i undervisningsplanerne (se BlackBoard). Fagområde Sundhedsvidenskab Fag/ECTS/Underviser Professionsetik 1 ECTS v/dbhi I Professionsetik skal vi arbejde med de etiske perspektiver i arbejdet med mennesker og med, hvilke etiske og moralske udfordringer, der vil dukke op og som vil kræve et professionelt skøn og en professionel vurdering. Vi skal kigge nærmere på de etiske implikationer, tendensen til øget kontrol og standardisering i den offentlige forvaltning, kan få for den enkelte. Vi skal diskutere sammenhængen mellem moralsk ansvarlighed og udvikling af professionel dømmekraft, samt hvordan det enkelte menneskes integritet respekteres og hvordan forskellige former for levevis anerkendes i udøvelsen af professionen. Farmakologi 2 ECTS v/hras I faget arbejdes der med at opnå viden om og forståelse for den farmakologiske behandling i forbindelse med gastroenterologiske og nefrologiske sygdomme samt parenteral ernæring 6 ECTS (se praktikbeskrivelse i bilag 1) Naturvidenskab Diætetik 3 ECTS v/agas & MSMA + eksterne I faget er der fokus på patienter med komplekse ernæringsmæssige problemstillinger inden for det gastroenterologiske en nefrologiske område. Der arbejdes således med at planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere diætbehandling til patienter med fx inflammatoriske tarmsygdom, irritabel tyktarm, cøliaki, cirrose eller nyresygdomme Sygdomslære 2 ECTS v/agas + eksterne I faget arbejdes med at opnå en forståelse for sygdomslæren i forhold til de diætkrævende gastroenterologiske og nefrologiske sygdomme samt. 4 ECTS (se praktikbeskrivelse i bilag 1) Samfundsvidenskab Sociologi 1 ECTS v/hije I sociologi sætter vi fokus på de forskelle i især sociale og kulturelle forhold, som influerer på borgernes forhold til- og opfattelse af ernæring, sundhed, sygdom og sundhedsvæsen. Formålet er bedre at kunne tilrettelægge professionel praksis, der retter sig mod borgerens og patientens livssituation og levevilkår 6

Velfærdsteknologi 2 ECTS v/mmel I dette fag arbejdes der med at sætte fokus på teknologier der skaber velfærd for borgerne. Der ses på forskellige former for velfærdsteknologi, herunder kommunikationsteknologier. Der tages udgangspunkt i tre perspektiver<. Den fagprofessionelles, borgerens og organisationens, herunder de kvalifikationer den professionelle og borgeren skal besidde for at kunne anvende teknologien 3 ECTS (se praktikbeskrivelse i bilag 1) Humanvidenskab Formidling 1 ECTS v/edmo Faget tager udgangspunkt i faglig formidling som en asymmetrisk situation mellem den fagprofessionelle og borgeren/ målgruppen. Der kan arbejdes med såvel mundtlig som skriftlig formidling rettet mod 5. sem. praktikken Vejledning 2 ECTS v/dbhi I faget skal vi arbejde med den professionelle vejledningssamtale som begreb og som pædagogisk intervention. Vi skal fokusere på, hvordan den professionelle kan medvirke til at sætte en udvikling i gang hos den, der skal vejledes. Vi vil undersøge, hvordan en relation og et samspil etableres mellem vejleder og den, der skal vejledes, og hvordan individuel og kontekstafhængig vejledning kan tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov. 3 ECTS (se praktikbeskrivelse i bilag 1) 6. Semesterets ramme - arbejdsform/projekter og tidsplan Tidsplan for modulet - oversigt over de aktiviteter ugerne indeholder ud over almindelig undervisning Uge 35 Uge 36 Uge 37 Uge 38 Uge 39 Uge 40 Uge 41 Semesterstart forberedende undervisning forberedende undervisning indkald fredag d. 13. okt. 7

Uge 42 Uge 43 Uge 44 Uge 45 Uge 46 Uge 47 Uge 48 Uge 49 Uge 50 Uge 51 Uge 52 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Undervisningsfri evt. anden uge. Aftales individuelt med praktikstedet Aflevering af praktikopgave fredag d. 10. nov. (kriterierne for praktikopgaven er nærmere beskrevet i bilag 2) Undervisning Tilbagemelding på praktikopgaven Undervisning Introduktion til semesteropgaven Undervisning Undervisning Undervisning Opstart på semesteropgaven Biblioteksundervisning Undervisning Undervisningsfri Skriveuge Skriveuge og aflevering af semesteropgave Semesterprøve Semesterprøve 6. (Se særskilt praktikbeskrivelse i bilag 1) 7. Semesterafslutning og bedømmelse Prøven på 5. semester: Semesteret afsluttes med en prøve, der er tilrettelagt med det formål, at afprøve de studerendes forståelse for semesterets mål for læringsudbytte. Det er en forudsætning for at deltage i prøven, at den studerende har gennemført de obligatoriske studieaktiviteter. Obligatoriske studieaktiviteter på 5. semester: Deltagelse i praktikken opgaven Prøveform: 8

Skriftlig opgave, individuel eller i gruppe på op til 4 studerende, efterfulgt af en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i den skriftlige opgave. En nærmere beskrivelse af opgaven vil komme på BB Bedømmelsesgrundlag Den skriftlige opgave og den mundtlige præstation. Der gives en samlet bedømmelse. Bedømmelse Ekstern bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Til- og afmelding til prøver: Ved at påbegynde semesteret, er den studerende automatisk tilmeldt prøven. En eventuel afmelding til prøven skal ske senest 1 måned inden prøven begynder. Hvis den studerende melder afbud senere betragtes prøven som påbegyndt, og der bruges et forsøg. (Se endvidere eksamensbekendtgørelsen.) Hvis prøven ikke bestås, laves der aftale om reeksamen. Øvrige krav vedrørende prøven fremgår af kapitel 14 og 16 i studieordningen. 8. Evaluering af semesteret Evaluering af semesterets tilrettelæggelse og gennemførelse sker ved individuel besvarelse af et elektronisk spørgeskema. I forbindelse med de sidste lektioner på semesteret evaluerer underviser (-e) og holdet, hvordan tilrettelæggelse og gennemførelse af semesteret har bidraget til læring og opnåelse af mål for læringsudbytte. Her drøftes semesterets opmærksomhedspunkter som kan være forhold, der har vist sig særligt udfordrende eller befordrende for fx læring, forståelse, overblik, refleksion, samarbejde, fordybelse og udvikling. Her drøftes også de elementer som skal bevares. Spørgeskemabesvarelserne og de drøftede opmærksomhedspunkter vil indgå i undervisernes afsluttende semesterevaluering med henblik på at kvalificering af semesteret for det næste hold. 9. Internationale muligheder International koordinator informerer om muligheder på semesteret. 9

10. Studieaktivitetsmodel: 30 ECTS point svarer til 820 arbejdstimer hvoraf de 110 timer er skemalagte jf. modulets fagrække (semesteret løber over 20 uger). ken udgør 16 af de i alt 30 ECTS point. Fx aktiviteter forelæsninger, holdundervisning, vejledning. Deltagelse af: Undervisere og studerende Fx forumtimer, fremlæggelse af studieprodukter, temadage. Holduv. med forskellige tilrettelæggelsesformer Forelæsninger, køkkenøvelser vejledning ifm semesteropgaven Vejledning ift. semesteropgaven Feedback i fht. opgaver Initieret af: Undervisere og opgaver i forbindlese med praktikken Studiegruppearb. Gruppearbejde i forbindelse med semesteropgaven Arbejde med studiespørsmål Forberedelse, Selvstudie Fordybelse Udarbejdelse af semesteropgave Fx holdmøder uden underviser, studiedage, praktik, studiebesøg. Deltagelse af: Studerende Fx selvstændige studier og forberedelse, udarbejdelse af studieprodukter. Initieret af: Studerende 10

11. Litteraturliste - obligatorisk litteratur, der skal anskaffes Litteraturliste 5. semester ES15, UC SYD obligatorisk litteratur Grundbøger der skal anskaffes til 5. semesters fag sørg altid for at spørge efter/få den nyeste udgave af grundbogen. Professionsetik 1 ECTS v/dbhi Christoffersen, Svein Aage (2013): Professionsetik: om etiske perspektiver i arbejdet med mennesker. Aarhus: Klim Farmakologi 2 ECTS v/hras Olsen Inge, Piilgaard Hallin Susanne (2014). Farmakologi hånden på hjertet. Munksgaard Sygdomslære 2 ECTS v/agas Viborg Arne L, Torup Annette W (2013). Sygdomslære hånden på hjertet. Munksgaard. Diætetik 3 ECTS v/agas & msma Sobotska L. (red.) (2011). Basics in clinical nutrition. Fourth edition. Galén Hessov & Jeppesen (red.) (2011) Klinisk ernæring 5. udgave. Munksgaard. Danmark Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet (2015). Anbefalinger for den danske institutionskost. Schomacker M. (2016). Behandling af irritabel tarmsyndrom i et diætetisk perspektiv. Munksgaard. Rammeplaner, guidelines, kliniske retningslinjer, artikler mm. som fremgår af undervisningsplanen Sociologi 1 ECTS v/hije Niklasson, Grit (red.) (2013): Sundhed, Menneske & Samfund, København - Samfundslitteratur Resterende litteratur fremgår af undervisningsplanen Velfærdsteknologi 2 ECTS v/mmel Der bruges uddrag af fagbøger. Litteratur findes under indscannede tekster på Bb eller der udleveres uddrag kopiering. Se undervisningsplanen. Formidling 1 ECTS v/edmo Fjelland, J. (2014): Kom ud over rampen Effektiv formidling, content marketing og kommunikation. Samfundslitteratur. Uddraget ligger på Bb ES indscannede tekster Jensen, L. B. (2001): Den sproglige dåseåbner. Roskilde universitetsforlag. Uddraget ligger på Bb ES indscannede tekster 11

Jensen, L.B. (2007): På patientens præmisser. Samfundslitteratur. Uddrag udleveres på klassen Kost og ernæringsforbundet: De 11 faglige profiler: www.kost.dk https://www.kost.dk/download-faglige-profiler-som-pdf Nielsen, B. m.fl (2014): Professionsbachelor, uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis. Samfundslitteratur Kapitel 12 Sprogbrug og formidlingspraksis Kapitel 13 Mundtlig formidling Vejledning 2 ECTS v/psyk Nielsen, L. (red.) (2016) Kostvejledning. Teorier, metoder og perspektiver Kbh.: Munksgaard Vedtofte, D. (red.) (2009) Pædagogik for sundhedsprofessionelle Kbh.: Gad Yderligere litteratur på semesteret: Der kan endvidere være litteraturhenvisninger på undervisningsplanerne for fagene. Dette gælder dog primært litteratur, der kan downloades fra nettet, litteratur der er indscannet og kan downloades fra UC Syds bibliotek, eller litteratur underviseren medbringer til fotokopiering, eksempelvis rapporter, uddrag af fagbøger og videnskabelige artikler. Den studerende skal være opmærksom på udgifter til kopier og andet i alle fag. 12