Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 10. december 2009 RC En beskæftigelsesindsats uden fokus på ordinære job? Bekymrende perspektiver for den nye indsats overfor ledige akademikere Resumé Summen af ungereglerne og det nye LVU-udbud betyder en ineffektiv indsats til ledige dimittender både målt i forhold til jobeffekter og efficiens Ingen evidensbaseret viden peger på, at fremrykket obligatorisk aktivering i 26 sammenhængende uger efter 3 måneders ledighed generelt bringer akademikere under 30 år hurtigere i arbejde. o Analyse af dimittenders søgeledighed viser, at søgeledigheden er relativ lang pga. virksomhedernes rekrutteringsmønstre ifm. akademikerjob (inkl. gennemsnitlig 4 uger mellem lovning på job og jobstart). Fremrykket aktivering på udbudssiden kan ikke ændre en efterspørgselsgivet præmis. Til gengæld går størstedelen af en årgang i job af sig selv indenfor de første 6 måneder efter endt uddannelse, hvis de blot tilbydes hjælp-til-selvhjælp (ca. 80-90% af en årgang afhængig af konjunkturerne) o Forsøget med fremrykket aktivering kombineret med intensivt kontaktforløb i Hurtig i gang 2 omfattede alt for få akademikere (<20 personer) til at kunne give et statistisk validt argument for fremrykket aktivering for denne målgruppe. o Der er dokumentation for, at beskæftigelsesudfordringerne for dimittender ikke defineres af, om personerne er over eller under 30 år. Udfordringerne defineres af uddannelsesvalg, CV, karakterer mv.. Ungereglerne indfører således en urimelig høj grad af tilfældighed i forhold til, hvilken indsats man som dimittend modtager. Problemet forstærkes af, at mange dimittender netop dimitterer omkring deres 30 års fødselsdag, og således deltager i et spil plat eller krone ift. indsatsen de tilbydes 50% af de nyuddannede, som obligatorisk skal aktiveres efter 3 måneder vil alligevel være ude af dagpengesystemet 3 måneder senere (tilbagefaldet senere efter karrierestart er meget lille). Disse spildte ressourcer på de stærke nyuddannede kunne være brugt på en bedre indsats til nyuddannede med risiko for langtidsledighed Forslag til policyændringer: AC foreslår følgende indsats til nyledige akademikere: o Målgruppe 4 (unge under 30 år med uddannelse) udgår af ungereglerne således at ungereglerne målrettes unge uden uddannelse o Alternativt bør implementeres en løsning, så LAB-lovens minimums ret og pligt til aktivering for ledige over 30 år (minimum ét aktiveringstilbud á fire ugers varighed efter 9 måneders ledighed) også bliver vilkårene for ledige akademikere under 30 år. 40% aktiveringskravet til anden aktør vil sikre en omfattende aktivering ud over LAB-lovens minimumsbestemmelser og dermed en væsentlig højere aktiveringsgrad af akademikere end af ledige over 30 år inden for andre faggrupper o Overgang til anden aktør efter 5 måneder, så de andre aktørers spidskompetencer ift. personer med risiko for langtidsledighed bruges mere effektivt o En pålagt styrket vejledningsindsats på uddannelsesinstitutionerne i månederne før og efter dimission med fokus på ordinære job o I perioder med lavkonjunktur og/eller substitutionsproblemer kan den ordinære indsats suppleres med kampagne-initiativer, som regeringen gjorde med succes i perioden 2004-07
Nyt regime under implementering Fra efteråret 2009 sker der en markant transformation af indsatsen overfor ledige akademikere, især for ledige under 30 år. Processen mod det nye regime blev skudt i gang med de nye ungeregler, der trådte i kraft 1. august 2009, og indsatsen tager endelig form med det nye LVU-udbud, der starter op 1. marts 2010. Når regimet er fuldt implementeret, kan det kort skitseres således: Er du over 30 år, overgår du til anden aktør efter 3 måneder. Du skal som minimum aktivers efter 9 måneders ledighed i minimum 4 uger. Dog skal anden aktør opfylde et 40%-aktiveringskrav, som betyder, at du ofte aktiveres mere end minimums ret-og-pligt. Er du under 30 år, overgår du til anden aktør efter 6 uger. Du skal aktiveres efter 3 måneders ledighed i minimum 6 måneder. Proportionerne er altså vidt forskellige i forhold til, om du er under eller over 30 år. Det skal nævnes, at i perioden 2. november 2009 30. november 2010 løber et forsøgsprojekt ( Unge godt i gang ), hvor 2.000 personer under 30 år, herunder også akademikere, bliver visiteret til en yderligere intensiveret indsats i forhold til de normalt gældende ungeregler. Projektet omfatter samtale hver eller hver anden uge fra 1. ledighedsuge samt mulighed for op til 26 ugers virksomhedspraktik på samme virksomhed. Det forventes, at personer, som deltager i forsøget, ikke overgår til de andre aktører under LVU-udbudet. Resultat: aktivering i karruseller uden udsigt til ordinært job Gennemspilles det typiske indsatsforløb for en ledig akademiker under 30 år i 2010, står det klart, at det nye regime har fokus på aktivering frem for ordinær jobsøgning. I figur 1 nedenfor er der illustreret de sandsynlige kombinationer af aktiveringsindhold, som man kan forvente bliver strikket sammen som en konsekvens af de nye ungeregler. Figur 1: Oversigt over sandsynlige aktiveringsforløb, som vil blive tilbudt til ledige akademikere under 30 år senest efter 13 ledighedsuger Offentlig løntilskudsjob á 26 uger 6 ugers vejledning hos AA Offentlig løntilskudsjob á 20 uger 2 uger AA 1 uge AA 1 uge AA 1 uge AA 1 uge AA 6 ugers vejledning hos AA Privat løntilskud i minimum 12 uger Hvis med i projekt Unge godt i gang : á 13+13 uger 13. uge 26. uge 39. uge 2
Indsatsen for en nyuddannet akademiker under 30 år vil fra næste år se ud som følger: 1.- 6. ledighedsuge De første 6 uger af ledighedsforløbet vil have CV-samtalen i a-kassen (skal afholdes indenfor de første 3 uger) samt første kontaktsamtale med det lokale jobcenter (skal afholdes indenfor de første 4 uger) som omdrejningspunkt. Det skal bemærkes, at med de nye akasse-regler, hvor man kan blive medlem af en a-kasse den sidste del af studietiden og dermed fritages fra den traditionelle karensmåned i dagpengesystemet på 4 uger, så vil mange dimittender næppe have modtaget hverken specialekarakter eller deres eksamensbevis fra universitetet i forbindelse med CV-samtalen og den første kontaktsamtale. 1 Det er positivt, at dimittenden meget tidligt får fokus på jobsøgningen, men man bør bide mærke i, at selvom den ledige har en track-record på 4-6 uger i dagpengesystemet, så er der jo langt fra tale om, at personen generelt er i risiko for langtidsledighed. Det er urimeligt at bede virksomhederne om at ansætte personer, før de har set eksamensbevis og en specialekarakter. Samtalen på jobcenteret vil imidlertid ikke levne meget tid til sparring på jobsøgning, da tiden skal bruges på oplysning om den videre vej i systemet : Senest 2 uger senere skal den ledige være visiteret til en anden aktør. Information om anden aktør-systemet og valget af, hvem man ønsker at overgå til, vil altså være en naturlig tids-sluger til den første kontaktsamtale. Dertil kommer, at rådgivningen til den første kontaktsamtale typisk også omfatter en dialog om personer over 25 år s ret til 6 ugers selvvalgt uddannelsen indenfor de første 9 måneder af ledighedsforløbet. Da 6 ugers selvvalgt uddannelse ikke kan tælle med i de 26 ugers sammenhængende aktivering efter 13. ledighedsuge, og retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse bortfalder efter 9 måneders ledighed (altså når de 26 ugers aktiveringsperiode, netop er overstået), så skal dette uddannelsesforløb i praksis være ansøgt allerede på dette tidspunkt i ledighedsforløbet. Kort sagt fortoner fokus på job sig allerede i den aktive beskæftigelsesindsats i denne tidlige fase for en dugfrisk dimittend. Den fremrykkede aktivering sætter dagsordenen og er dermed uheldigvis med til at sætte fokus på fastholdelse i systemet. 7.-13. ledighedsuge I denne periode vil mange nyledige allerede være i gang med en seks ugers selvvalgt uddannelse, da der ofte vil være hurtigt optag på kurserne. I de tilfælde, hvor førstkommende forløb hos den ansøgte kursusudbyder er fuldt booket, optages der på forløb ved først kommende lejlighed, hvilket sandsynligvis vil være inde i de 26 ugers sammenhængende aktiveringsforløb, som skal igangsættes efter 13. ledighedsuge. I disse tilfælde når den ledige lige at starte ud på aktiveringen i fx et offentligt løntilskudsjob, hvorefter personen midlertidigt forlader aktiveringspladsen for at tage på seks ugers selvvalgt uddannelse. Det er et paradoks, at regeringen har indrettet et system, hvor der er incitament til at masse-aktivere i seks ugers selvvalgt uddannelse på et så tidligt et tidspunkt i ledighedsforløbet i stedet for at sikre reelle uddannelsesmuligheder nogle måneder senere for den restgruppe, som typisk vil have et behov for uddannelse. 1 Jf. at dimittender, som afslutter med en hovedopgave eller et speciale (uden mundtligt forsvar), har mulighed for at få dimittendsats umiddelbart efter forhåndsgodkendelsen af specialet. For dimittender som afslutter med fx mundtligt forsvar af speciale, skriftlig prøve eller mundtlig eksamen, kan man få dimittendsats, når sidste karakter offentliggøres; dette kan være uger før man har det endelige eksamensbevis fra uddannelsesinstitutionen. 3
Sideløbende med dette uddannelsesfokus er de ledige overgået til anden aktør jf. at efter seks ugers ledighed skal alle ledige akademikere under 30 år visiteres til anden aktør. Med de rammevilkår, som gives til de andre aktører, kan anden aktør imidlertid ikke have fokus på rådgivning om ordinær jobsøgning. Meldingen fra anden aktør vil uundgåelig blive: Du er velkommen til at søge efter et almindeligt job, men reglerne dikterer, at du skal prioritere at finde et aktiveringsforløb, der kan holde dig i gang det næste halve år. Den nyuddannede som netop har modtaget sit eksamensbevis skal således parallelt med at man typisk er i seks ugers selvvalgt uddannelse - bruge kræfterne på at sætte et puslespil sammen af hhv. jobsøgningskurser af ganske varierende kvalitet og en håndfuld korte praktikophold på forskellige virksomheder. Alternativet som i praksis ofte er den eneste mulige løsning - er at rekvirere en offentlig løntilskudsplads jf. nedenfor 14.-39. ledighedsuge Senest efter 13 ugers ledighed skal den ledige påbegynde et halvt års sammenhængende aktiveringsforløb. Privat løntilskud henregnes til at være det mest effektive aktiveringsredskab, men da aktiveringen påbegyndes tidligt i ledighedsforløbet, kan løntilskud i privat virksomhed ikke indgå i aktiveringspaletten fra start på grund af gældende restriktioner, som skal forhindre statsstøttet virksomhed; der er således først adgang til aktivering med privat løntilskud efter 6 måneders ledighed. Ønsker man at komme ud i en privat virksomhed med løntilskud, skal man have fyldt op med anden aktivering (praktik, vejledning, offentligt løntilskud) i de første 13 uger af aktiveringsforløbet. I praksis kan anden aktør aktivere den ledige ud fra følgende aktiveringspalet efter 13 ugers ledighed: Andre aktørers egne vejledningskurser. En del andre aktører under det nye LVU-udbud vil sikkert kunne tilbyde, at den ledige starter aktiveringsperioden op på jobsøgning- og afklaringskurser, som udbydes hos aktøren selv. Det er dog begrænset, hvor mange uger et sådan kursus kan strække sig over, hvis det skal tilføre nyt og give mening for den enkelte ledige. Kurserne vil formodentlig typisk strække sig over 2-6 uger (der er lovgivningsmæssigt sat en øvre grænse på seks uger). o På positivsiden tæller, at sådanne kurser er med til at købe mere tid til ordinær jobsøgning i perioden før 14. ledighedsuge, da fristen for at opstøve en akademikerrelevant praktikplads eller løntilskudsplads udskydes o På negativsiden tæller, at kurserne vil have fokus på fremskaffelse af aktiveringsplads(er) frem for ordinære job, da kursisterne skal være i aktivering umiddelbart efter kursets afslutning. ker s varighed med aktiveringsydelse som forsørgelsesgrundlag; kan som udgangspunkt ikke forlænges på samme arbejdsplads, med mindre der er tale om en helt anden jobfunktion. Dette er den eneste aktiveringsmulighed i de første 3 måneder af aktiveringsperioden, hvis den ledige ønsker at komme ud på en virksomhed for at tilegne sig kompetencer og udbygge CV et i forhold til den private sektor. o Vælger anden aktør og den ledige ensidigt at satse på dette aktiveringsredskab, indleder man i praksis en ressourcekrævende praktikplads-jagt, hvor der skal hoppes fra isflage til isflage. Skal hele aktiveringsperioden fyldes ud med primært virksomhedspraktik, når man typisk at gennemføre ca. 5 praktikforløb s varighed afbrudt af vejledningskurser hos anden aktør á ca. en uges varighed mellem praktikpladsforløbene. 4
o o o o En anden model kunne være en tre-trins raket, hvor der startes ud med 6 ugers jobsøgningskursus hos anden aktør, afløst af 2 praktikophold på forskellige arbejdspladser, hvoraf det ene praktikophold så efterfølgende kan videreføres til et løntilskudsjob, da den ledige så har passeret seks-månedersgrænsen for restriktionen på privat løntilskud. Fælles for de to modeller er dog, at de vil fastholde den lediges fokus (og anden aktørs fokus) i et halvt år på at finde aktivering frem for at finde ordinære jobs. En anden problematik er, at anden aktør lynhurtigt vil slide sit virksomhedsnetværk op. Ingen virksomheder orker at oprette praktikkarruseller, hvor man siger goddag og farvel til en ny medarbejder hver måned. Hvis fx en anden aktør har 1000-2000 virksomheder i sit netværk og skal varetage indsatsen for 1000 ledige i løbet af udbudsperioden, skal disse virksomheder stille med 2000-5000 praktikpladser (dog fraregnet de ledige som trods alt går i job undervejs i aktiveringsforløbet). Dertil kommer det bureaukrati som opstår, når jobplaner skal fornys ifm. overgangen til næste praktikplads. Ressourcer som bruges på dette papirarbejde fragår den borgernære sparring og coaching. o Endelig skal det nævnes, at deltager den ledige i projekt Unge godt i gang, så kan vedkommende være aktiveret i praktik hos den samme virksomhed i 13 uger med mulighed for forlængelse yderligere 13 uger. Under denne ordning står den ledige i en dårlig forhandlingsposition, hvis man ønsker at videreføre praktikpladsen til et løntilskudsjob efter 13 uger (og dermed få en normal løn, som typisk er større end dagpengesatsen/dimittendsatsen). Virksomhederne har med denne forsøgsbekendtgørelse fået mulighed for at køre hårdtimod-hårdt og satse på gratis arbejdskraft i yderligere 3 måneder frem for at tilbyde løntilskudsansættelse. Offentligt løntilskud indgår også som en mulighed i paletten. Her er aktiveringsperioden på samme arbejdsplads berammet til maksimalt 1 år. Forsørgelsesgrundlaget er under hele aktiveringsperioden aktiveringsydelse suppleret med arbejdsgiverbetalt pension. Meldingen fra de store kommuner og Jobrådgivernes Brancheforening er, at det vil blive dette aktiveringsredskab, som vil blive anvendt mest, da de logistiske udfordringer i forhold til at lave et sammenhængende forløb af virksomhedspraktikker er for store: o Anden aktør kan vælge blot at trække på kommunernes forpligtelse til at stille offentlige løntilskudspladser til rådighed. Hermed er der stor risiko for, at man sendes i ikke-akademiske job som fx pædagogmedhjælper, pedel mv. o Eller også skal kommunen (evt. i samarbejde med anden aktør) tænke kreativt fx gennem oprettelse af en løntilskudsjobproducerende enhed som udbyder konsulentopgaver, der løses af ledige akademikere. Ideen om en sådan enhed vil dog stadig få karakter af en løntilskudskarrusel, dog med den fordel, at der udbydes akademikerrelevant arbejde. Den vil endvidere have meget svært ved at fungere i praksis, da der vil være en høj medarbejderudskiftningsfrekvens o Med de nye ungeregler vil efterspørgslen på offentlige løntilskudspladser eksplodere. Det er ikke usandsynligt, at kommunerne på sigt vil opgive den ekstra indsats, der skal til, for at finde akademikerrelevant arbejde til de mange anmodninger fra de andre aktører. Det er nemlig ikke omkostningsfrit for kommunen at sikre et kvalificeret udbud af løntilskudsplader: Det kræver årsværk at opstøve akademikerstillinger. Dertil kommer, at kommunen skal afholde udgifter til pension, ATP mv. (ca. 30.000 kr. per løntilskuds-årsværk) samt udgifter til PC, skrivebord og lokaler. I værste fald vil det betyde, at kommunerne vil skrue ned for udbuddet af akademikerrelevant ar- 5
o bejde, eller også kan disse udgifter betyde nedlæggelse af ordinære akademikerstillinger. Et andet grundproblem er, at karrusel-medarbejdere næppe bliver integreret med kolleger og dermed vanskelig bliver en naturlig del af dagens gang på arbejdspladsen. Løntilskudspersonerne vil med sandsynlighed få et prædikat af personer, som blot er på gennemrejse og ikke aktivt har tilvalgt netop denne arbejdsplads; de nye ungereglers indskrænkede aktiveringspalet er med til at undergrave offentligt løntilskud som et respekteret instrument. En kontraproduktiv beskæftigelsesindsats I det følgende gennemgås en række forhold, der taler imod den måde regeringen har dimensioneret den nye indsats på. 1. Forkert aktiveringstidspunkt aktiveringen kommer til at foregå for tidligt 2. Forkert aldersskel der er ingen dokumentation for at skelne mellem over og under 30-årige 3. Forkert indsatsvalg aktivering kan ikke skræmme flere højtuddannede i job 4. Forkert aktiveringsindhold offentlige løntilskud fastholder ledige på offentlig forsørgelse 5. Forkert anvendelse af ressourcer bureaukrati frem for individuel tilrettelagt indsats 6. Forkert at lade andre aktører forestå formidling af offentlige løntilskudsstillinger i stor skala de andre aktørers kompetencer ligger et helt andet sted Ad 1) Forkert aktiveringstidspunkt Aktivering efter 13 uger er for tidligt. Rekrutteringsprocessen for akademikere er skruet sammen således, at der ikke sjældent går flere måneder fra jobansøgningen bliver sendt til, at jobbet er i hus. Kommer du ud fra universitetet, eller har du mistet dit job, er der således en relativ lang såkaldt søgeledighed i forhold til mange andre uddannelsesgrupper på arbejdsmarkedet. Derfor er det ikke overraskende, at rigtig mange akademikere går i job i ledighedsmåned 4, 5 og 6, hvis de vel og mærke får tid til at søge ordinære job. En ny undersøgelse viser fx, at der gennemsnitligt går ca. 4 uger fra, at man som ledig dimittend har lovning på et job, til at man starter. 2 Det er ikke ensbetydende med, at nyuddannede som helhed er i risiko for langtidsledighed. Det et tværtimod blot et udtryk for, at danske virksomheder heldigvis er grundige i deres rekrutteringsproces og også har andre hensyn at tage, som fx at det er nytteløst at starte op midt i industriferien. Fremrykket aktivering på udbudssiden vil ikke kunne ændre ved denne præmis på efterspørgselssiden. Sommerdimittenderne fra 2008 illustrerer denne pointe. Sommerdimittenderne fra 2008 blev dengang ikke mødt med de tidlige aktiveringskrav, som siden er blevet implementeret for sommerårgang 2009. Derfor er sommerårgang 2008 en god case på, hvordan ledige akademikere agerer uden et aktiveringsregime i det første ca. halve år. Som det fremgår af figur 2 nedenfor, så var 25% af sommerdimittenderne fra 2008, som passerede 13-ugersskellet, i job allerede en måned senere. Endvidere var gruppen af sommerdimittender, der gik ud over 13 ugers ledighed, halveret ved 26. ledighedsuge. Afgangen til ordinære job vil selvfølgelig være mindre under en dyb lavkonjunktur (- finanskrisen var endnu ikke slået markant igennem for sommerdimittenderne på det tidspunkt), men det ændrer ikke på det faktum, at mange akademikere med den rette individuelle støtte får succes med at jagte ordinære job 2 Rambøll (udkommer i 2010): Snart-dimittender og dimittenders jobfokus. 6
i det første halve år af deres ledighedsforløb. Derfor er det for tidligt og for ufleksibelt at sætte ind med masseaktivering efter 13 ledighedsuger. Figur 2: Afgang til beskæftigelse efter 13 ledighedsuger. Sommerdimittender 2008 fordelt på personer over og under 30 år. 120 Efter 3 mdr: - 50% Efter 1 mdr: - 25% 100 80 60 40 20 0 Måned 3 Måned 4 Måned 5 Måned 6 Måned 7 Måned 8 Måned 9 Måned 10 Måned 11 Under 30 år Over 30 år Kilde: AC s ledighedsstatistik Man skal desuden have in mente, at det kun er en lille andel af en dimittendårgang, som opnår mere end 6 måneders ledighed. Således er mellem 80% og 90% af en årgang typisk i job indenfor de første 6 måneder efter færdiggjorte studier. Tallet varierer selvfølgelig i forhold til konjunkturerne. I 2004 var 76% af en årgang i job 6 måneder efter dimission, mens 88% af 2007-årgangen var i job ved et tilsvarende måletidspunkt jf. figur 3 nedenfor. Gives den rette hjælp-til-selvhjælp og holdes fokus på at finde ordinære job kan man således designe en aktiv beskæftigelsesindsats, som både giver den fornødne lette assistance den til store gruppe af stærke ledige, mens der er ekstra ressourcer til en tæt håndholdt indsats til de sidste en-to tiendedele. 7
Figur 3: Overlevelseskurver for sommerdimittenderne 2004-2009. Fokus på andel som er uden job seks måneder efter dimission. Pct. 60,0 55,0 50,0 Pct. 60,0 2005 Sommerdimittender 2007 Sommerdimittender 55,0 2004 Sommerdimittender 2006 Sommerdimittender 2008 Sommerdimittender 2009 Sommerdimittender 50,0 45,0 45,0 40,0 40,0 35,0 35,0 30,0 30,0 25,0 25,0 20,0 20,0 15,0 15,0 10,0 10,0 5,0 5,0 0,0 0,0 September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Kilde: AC s ledighedsstatistik Det har ofte været fremført, at Arbejdsmarkedsstyrelsens forsøg Hurtig i gang 2 beviser, at kombinationen af hyppige samtaler og tidlig aktivering virker bedst med udgangspunkt i forsøgsresultater fra region Syddanmark. Erfaringerne fra dette forsøg kan dog ikke overføres til akademikerområdet: Hurtig i gang 2 kan ikke sige noget om, hvad der virker bedst for ledige akademikere af den simple årsag, at forsøget ikke har været udført på akademikere. Der indgår nemlig i gennemsnit under 20 AC ere i hvert af de regionale forsøg. Dertil kommer, at ungereglerne minder mere om forsøget i region Midtjylland/Århus kommune (kun fremrykket aktiveringsforløb) frem for Syddanmark, hvor indsatsen bestod af gruppesamtaler hver uge de første 13 uger efterfulgt af aktivering jf. at ungereglerne kun omfatter én ekstra kontaktsamtale indenfor de første 13 uger i forhold til den ordinære indsats + de par samtaler som vil blive gennemført i anden aktør-regi. Forsøget i region Midtjylland med tidlig aktivering gav imidlertid ikke en forbedret jobeffekt; tværtimod viste cost-benefit-analysen, at fremrykket aktivering var en rigtig ueffektiv måde at bruge skattekroner på 3 Samtidig skal man have in mente, at aktiveringen i Hurtigt i gang 2 kun var berammet til 3 måneder i forsøget, mens den er berammet til ½ år i ungereglerne. Effekterne af ungereglerne må således forventes at blive dårligere end Hurtig i gang 2, da der er store fastholdelseseffekter forbundet med offentlig løntilskudsaktivering over så lang en periode. Ad 2) Forkert aldersskel. Af figur 2 ovenfor fremgår det, at det faktisk er ledige akademikere over 30 år, som er langsommere til at finde job ift. til de unge kandidater. Ser vi på alder alene, er det således en helt bagvendt filosofi at sætte ekstra tidligt ind for personer under 30 år. Det er imidlertid usagligt i det hele taget at anvende alder som en skelsættende faktor for risiko for langtidsledighed på akademikerområdet. Tager vi fx 3 Michael Rosholm og Michael Svarer (2009): Kvantitativ evaluering af Hurtig i gang 2 8
gruppen af nyuddannede akademikere, så viser alle analyser, at alder ikke har betydning for chancerne for at bide sig fast på arbejdsmarkedet efter dimission, når der indregnes mere afgørende faktorer som fx uddannelse, karakterer, studierelevant arbejde osv. 4 Det er altså helt andre forhold, som er afgørende for, om en ekstraordinær indsats bør iværksættes. Ungereglerne indfører således en urimelig høj grad af tilfældighed i forhold til, hvilken indsats man som dimittend modtager. Problemet forstærkes af, at mange dimittender netop dimitterer omkring deres 30 års fødselsdag, og således deltager i et spil plat eller krone ift. indsatsen de tilbydes. Ad 3) Forkert indsatsvalg Det er en slet skjult hemmelighed, at aktivering ikke kun benyttes som kompetenceudviklende redskab men også som motivationsskabende foranstaltning. Det er en klar intention bag de nye ungeregler, at udsigten til aktivering allerede efter 13 ledighedsuger skal få de unge til at gå i beskæftigelse før denne skæringsdato. Her bliver ledige akademikere offer for, at regeringen har valgt at slå alle unge under 30 år over samme kam. For hvor Det Økonomiske Råds analyser viser, at der blandt nyledige med en faglært uddannelse og grundskole uddannelse er en signifikant motivationseffekt af aktivering (udsigten til aktivering forkorter ledighedsperioden med ca. 15 og ca. 19 dage for nyledige med hhv. en faglært uddannelse og en grundskole uddannelse), så er analysen samtidig entydig med hensyn til personer med en videregående uddannelse: de bringes ikke hurtigere i arbejde med udsigt til aktivering. 5 Akademikere har ikke nogen motivationsudfordring; nyuddannede akademikere brænder for at komme ud og anvende det, de har lært, og derfor har tidlig aktivering af akademikere heller ikke en skræmmeeffekt. Det er således uhensigtsmæssigt, at der trues med aktivering frem for at give målrettet støtte til at finde ordinære job. Ad 4) Forkert aktiveringsindhold Det kan undre, at man har valgt at iværksætte aktivering 3 måneder før, at man kan få adgang til privat løntilskud. Det Økonomiske Råds aktiveringsanalyse påpeger, at der er store fastholdelseseffekter (dvs. fastholdelse i ledighed) forbundet med offentlige løntilskud og uddannelsesaktivering, da de aktiverede nedsætter jobsøgningsfrekvensen efter ordinære job i aktiveringsperioden. Derimod er der ingen signifikant fastholdelseseffekt af privat løntilskud, da det oftere resulterer i fastansættelser i løbet af løntilskudsperioden eller umiddelbart efterfølgende. Her ses den grundlæggende svaghed ved det nye aktiveringsregime. Man har skabt et system, som fastholder personer på offentlig forsørgelse i stedet for at give dem målrettet hjælp til at komme ud af systemet. Foruden de foruroligende fastholdelseseffekter er det svært at se, hvorfor man entydig skal satse på at udbygge de lediges kompetencer i forhold til den offentlige sektor, hvilket vil blive konsekvensen af de nye ungeregler. Dermed indsnævres de nye kandidaters kompetencer til en fortsat karriere i den offentlige sektor, da det nu i bedste fald bliver et udviklingsprojekt i en kommune o.lign., der kan skrives på CV et; ikke erfaring med udvikling og afsætning af kommercielle produkter. Mobiliteten mellem hhv. den offentlige og den private sektor bliver således begrænset for akademikere også for nyuddannede. Over 70% af de nyuddannede akademikere, som får deres første job i den offentlige sektor, arbejder også i den offentlige sektor 10 år senere. 6 Denne stiafhængighed skyldes, at sammenfaldet mel- 4 Rambøll Management (2007): Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse 5 Det Økonomiske Råd (2009): Effekten af aktivering på køn, alder, uddannelsesniveau, regioner og ledighedstidspunkt. Working Paper nr. 1 af Lene Kjærsgaard 6 Rambøll Management (2007): Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse 9
lem de efterspurgte kompetenceprofiler hos hhv. offentlige og private arbejdsgivere ikke er så stort, som man ofte gør det til. Aktivering i den offentlige sektor er altså slet ikke ensbetydende med, at akademikeren samtidig opkvalificerer sig i forhold til at komme i betragtning til et job i den private sektor; tværtimod. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at de nyuddannede præsenteres for et aktiveringsregime, som i praksis har et helt skævt sektorfokus. Ad 5) Forkert anvendelse af ressourcer En yderligere uhensigtsmæssig konsekvens af det nye aktiveringsregime er det kæmpe ressourcespil og unødige bureaukrati, som skal ombygges for at holde gang i aktiveringsfabrikken. Her tænkes bl.a. på de jobplaner som konstant skal fornys, når puslespillet af aktiveringsforløb skal sættes sammen, de store ressourcer kommunerne skal bruge på at oprette og drifte løntilskudskarruseller osv. Disse ressourcer kunne bruges bedre på individuel tilrettelagt indsats mod hurtigste vej i ordinær ansættelse. Ad 6) Forkert at lade andre aktører forestå formidling af offentlige løntilskudsstillinger i stor skala Se afsnittet nedenfor. Fundamental ny måde at anvende andre aktører på Det kan undre, at regeringen har valgt en helt ny måde at anvende de andre aktører på langt væk fra den opskrift der har vist at sig at være en vis succes på akademikerområdet. Ved det nuværende LVU-udbud har de andre aktører vist, at de har nogle spidskompetencer mht. indsatsen til akademikere med risiko for langtidsledighed, hvor de overtager ledige akademikere efter hhv. 4 eller 7 måneders ledighed. Med det nye LVU-udbud, som starter op i 2010, får de andre aktører ansvaret for og kan høste bonus for - alle unge dimittender allerede efter 6 ugers ledighed, dvs. lige fra det tidspunkt, hvor de har modtaget eksamensbeviset jf. de ændrede regler for a- kassemedlemskab. De andre aktørers primære opgave bliver ikke for denne målgruppe at understøtte ordinær jobsøgning (80-90% af en årgang finder jo selv job indenfor de første 6 måneder). De andre aktørers primære opgave bliver i stedet at forestå formidlingen af offentlige løntilskudsstillinger i stor skala og til dels også virksomhedspraktikker jf. ungereglerne. Det er at sætte de andre aktører på en særdeles vanskelig og ulogisk opgave at opstøve kvalificerede offentligt løntilskuds- og praktikpladser til så stort et antal ledige på et så tidligt et tidspunkt i ledighedsforløbene. De andre aktørers kompetencer ligger et helt andet sted. Nemlig i det individuelle og håndholdte forløb mod et ordinært job for personer med risiko for langtidsledighed, hvor de frit kan vælge i hele aktiveringspaletten, herunder også privat løntilskud, efter behov. I stedet for lader man nu de andre aktører stå som værkførere på aktiveringsfabrikken, hvor deres performance afhænger af, hvorvidt kommunen kan stille kvalificerede løntilskudspladser til rådighed. Samtidig oplever kommunerne det som noget bagvendt, at de skal betale andre aktører for at overtage de ledige, hvorefter det første de andre aktører har incitament til at gøre er at sende en anmodning om en offentlig løntilskudsjob til kommunen, som kommunen så skal bruge ressourcer på at opstøve eller etablere. Kommunerne har selvfølgelig teoretisk mulighed for kun at indgå delaftaler med de andre aktører, som lover, at de ikke vil lægge kommunerne ned med ansøgninger om offentlige løntilskudspladser. Det vil dog være en uheldig situation, da de andre aktørers muligheder for at give virksomhedsnær aktivering er skåret yderligere ned 10
til kun at omfatte virksomhedspraktikker. Dermed overlades de andre aktører til det logistisk meget krævende puslespil, hvor der skal sammensættes 5-6 virksomhedspraktikker á fire ugers varighed til et sammenhængende forløb. Det vil fastholde den lediges fokus på aktivering frem for ordinær jobsøgning, og det vil på sigt udtømme mulighederne for praktikpladser med akademisk indhold, da virksomhederne ikke vil have incitament til at stille praktikkarruseller til rådighed til flere tusind dimittender. Det nye LVU-udbud vil således betyde: At man ikke udnytter de andre aktørers spidskompetencer At man vil udbetale store bonusser til de andre aktører for ellers selvhjulpne dimittender At man udhuler de andre aktørers legitimitet, da de får meget vanskeligt ved at give et kvalitetsmæssig anstændig indsats under de nye rammevilkår Afrunding I 2001 annoncerede regeringen et opgør mod tidligere tiders aktiveringsfabrikker. Regeringen vil rydde op i mængden af hovedløse aktiveringstilbud og flere skal i privat jobtræning, som det hed i regeringsgrundlaget. Reformen skulle cementere et fokus på hurtigste vej i job. Samtidig skulle skatteborgernes penge bruges mere omkostningseffektivt, således at de såkaldt stærke ledige fik hjælp-til-selvhjælp, så der kunne frigøres flere ressourcer til de ledige, som rammes af langtidsledighed. Status anno 2009 er, at nu er selvsamme regering i gang med at indføre et nyt stort udfoldet aktiveringsregime, der også omfatter de stærke ledige, som hurtigt går i job. Fokus er på massebrug af aktiveringsredskaber med dokumenterede fastholdelseseffekter og for akademikeres vedkommende heller ikke har nogen dokumenteret motivationseffekt. Indsatsen er nu langt væk fra intentionerne i Flere i Arbejde om kortest mulige tid på offentlig forsørgelse. Samtidig har regeringen med det nye LVU-udbud valgt at inddrage andre aktører i indsatsen langt tidligere end før, selvom de andre aktørers styrke netop har været indsatsen overfor langtidsledige. De nye rammebetingelser for de andre aktører gør det umuligt for dem at levere varen på tilfredsstillende vis. På sigt vil det frasortere de seriøse aktører og skyde markedet tilbage på det rudimentære stadie før Flere i Arbejde og skabe så meget uro om udliciteringstankegangen på beskæftigelsesområdet, at legitimiteten omkring anvendelse af andre aktører vil blive undergravet. På den baggrund anbefaler AC, at LAB-lovens minimums ret og pligt til aktivering for ledige over 30 år (minimum ét aktiveringstilbud á fire ugers varighed efter 9 måneders ledighed) også bliver vilkårene for ledige akademikere under 30 år, og man så overlader det til de andre aktørers metodefrihed og individuel tilrettelagt indsats at vælge ud fra aktiveringspaletten i det omfang det skønnes nødvendigt. Man skal have in mente, at 40% aktiveringskravet til anden aktør vil sikre en omfattende aktivering ud over LAB-lovens minimumsbestemmelser og dermed en væsentlig højere aktiveringsgrad af akademikere end af ledige over 30 år inden for andre faggrupper. Endvidere anbefaler AC, at de andre aktører anvendes til det, de er bedst til, nemlig at give en effektiv indsats til personer med risiko for langtidsledighed. Som beskrevet i notatet med AC s forslag til formkravene i det nye LVU-udbud (fremsendt til Arbejdsmarkedsstyrelsen både d. 27. august og 9. september 2009) vil det være hensigtsmæssigt at etablere en obligatorisk overgang til anden aktør efter 5 måneders ledighed og samtidig pålægge uddannelsesinstitutionerne ansvaret for en styrket vejledningsindsats i månederne før og efter dimission med fokus på ordinære job. 11