HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?



Relaterede dokumenter
HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

Tobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Et tilbageblik. FT Forespørgselsdebat F18. De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig. KL Forebyggelse for fremtiden

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. 39

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Partnerskaber Niels Them Kjær

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE?

Peqqik. Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer. vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne

Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

Rygevaner, Krydstabeller Alle. Total

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018

Få hjælp til røgfri arbejdstid

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund

Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG

Historisk tilbageblik og visionært

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM NYE VEJE I TOBAKSFOREBYGGELSEN

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 46

Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst. Kapitel 1 Definitioner. Kapitel 2 Grænseværdier. Kapitel 3 Målemetoder

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Ofte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold

SUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING SPØRGESKEMA: UGE 40 (ALKOHOL)

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

Bekendtgørelse om grænseværdier, målemetoder, mærkning, varebetegnelser m.v. for tobaksvarer

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Ren luft til ungerne

Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak

Program dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse

X:IT. Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018

PR Barometret Samfund Officielt pressemateriale

Vis, at vi er mange, der vil det samme. Inspiration til deltagelse i Røgfri Fremtids 2018-kampagne

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen

Den nye alkoholpolitiske appel

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september Sagsid.: Version nr.:

Strukturel forebyggelse af rygning hvad virker?

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid

Kommunikation/IT Røg kampagne

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.

På vej mod Røgfri Skoletid

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder

PERSPEKTIVER PÅ PARTNERSKABER

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

TNS Gallup December 2007

Sundhedsstyrelsens kampagner og hvordan kan kommunerne bruge kampagnerne? Stine Flod Storgaard Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Møde d. 1.3.

Respekt alkoholkampagne 2015

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. 35

TOBAKSFOREBYGGELSE EN FÆLLES SAG

om rygning og rygestop

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice

Scan koden og se, hvad de indsamlede penge går til. Svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål:

Kampagne. Rygning. Isabel Odder & Jeanette Bengtsen, 3.5k

NYT om skoleåret Nyhedsbrev. Juni /2020

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser

Handle plan for indsatser under budget 2017

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

Rygevaner, Krydstabeller Alle. Total

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK

"Young People: For a Life without Tobacco" et ungdomsmanifest

Indledning Læsevejledning

Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål

Transkript:

52 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 53

Kapitel 6: Ordforklaring Forebyggelse og sundhedsfremme: At gøre en indsats der forhindrer, at vi bliver syge At opdage sygdomme så tidligt som muligt, så folk bliver behandlet hurtigt og ikke bliver mere syge At forhindre at folk, der har været syge, får tilbagefald og bliver syge igen Hvem arbejder med tobaksforebyggelse? Hvad gør man for at forhindre unge i at ryge? Og hjælper det overhovedet noget at lave kampagner imod rygning? I dette kapitel skal du høre om, hvem der arbejder imod tobak, og hvordan de gør det. Du bliver præsenteret for dem, der svarer igen, når tobaksindustrien prøver at sælge cigaretter til børn og unge, og du får at vide, hvem der bestemmer de love og regler, der gælder for tobak. Den offentlige sektor Den offentlige sektor består af staten, regionernen og kommunerne. Herunder kan du læse, hvordan de hver især arbejder med sundhed og forebyggelse. Kommuner Danmark er delt op i 98 kommuner, der har ansvar for skoler, fritidshjem, veje og mange andre ting. Men vidste du, at din kommune også har ansvar for at forebygge sygdom og fremme sundhed? Det betyder, at kommunen skal sørge for, at borgerne lever sundt og ikke bliver syge. Men hvordan gør man egentlig det?? Hvilken kommune bor du i? Hvad gør din kommune for at skabe sunde rammer for borgerne? Kig på kommunens hjemmeside eller ring til de ansatte i kommunen, der arbejder med sundhed Rygning gi r dårlig ånde rygestopsupport for unge Rygestopprogrammet Xhale skal hjælpe unge til at kvitte smøgerne 54 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kommunerne har ansvar for borgernes sundhed 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne (fra Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2) Regioner Kommunerne er delt op i fem regioner: Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Regionerne har ansvar for bl.a. sygehuse og læger. Staten Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Staten tager sig af det, der er fælles for hele Danmark. Statens arbejde foregår i ministerier, der arbejder med hvert deres område, fx sundhed, uddannelse, miljø o.l. Ministeriernes øverste chef er ministeren for området, fx Sundhedsministeren, Miljøministeren osv. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse hjælper Sundheds- og Forebyggelsesministeren med at arbejde for sundhed i Regeringen og i Folketinget. Ministeriet arbejder med lovgivning, regler og planlægning af sundhedspolitikken i Danmark. Hvad hedder Sundhedsministeren? Kig i aviser, internet, tv hvilke emner er aktuelle i forbindelse med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse eller Sundhedsministeren?? En ny lov bliver til Initiativ En ny lov starter tit i et ministerium, hvor man er blevet opmærksom på, at der mangler noget i de eksisterende love. Initiativet til en ny lov kan komme fra Regeringen, partierne eller organisationer uden for Folketinget. Forberedelse Ministeriets embedsmænd arbejder med at skrive loven. Lovforslaget fremsættes Loven præsenteres i Folketinget og sendes til høring hos de myndigheder og organisationer, der bliver påvirket af den nye lov. Høring betyder, at man hører andres mening om lovforslaget. Vedtagelse Lovforslaget behandles tre gange i Folketinget. Måske bliver der ændret på det undervejs i forløbet. Efter tredje behandling stemmer politikerne i Folketinget om forslaget, og det bliver vedtaget, hvis der er flertal i folketingssalen. www.op-i-røg.dk 55

Kapitel 6: Kig på www.sst.dk/? Forebyggelse hvordan arbejder Sundhedsstyrelsen for at forebygge rygning? Tobaksindustri får to mia. i støtte EU giver 20 gange mere i støtte til tobaksdyrkning end til oplysningskampagner om faren ved rygning. (fra www.politiken.dk, 17/3 2007) Sundhedsstyrelsen SST En styrelse hjælper et ministerium med arbejdet på et bestemt område. Sundhedsstyrelsen er en del af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, og de to enheder arbejder tæt sammen. Sundhedsstyrelsen har forskellige opgaver, bl.a. at sørge for, at patienterne får en ordentlig behandling. SST arbejder også med at nedsætte forbruget af alkohol, rygning o.l. og rådgiver virksomheder, organisationer o.l. I Sundhedsstyrelsen ligger Center for Forebyggelse, der arbejder med tobak og rygning gennem bl.a. oplysning, rådgivning og rapporter. Centret holder også øje med, at regler på rygeområdet bliver overholdt, fx mærkning af cigaretpakker. Den Europæiske Union EU Det er ikke alting, der bliver besluttet af Danmark alene. Danmark er medlem af Den Europæiske Union, hvis beslutninger og love Danmark skal følge. EU arbejder også med tobakskontrol i hele Europa. Primært ved lovgivning - fx er lovene om reklameforbud og regler for advarsler på cigaretpakker vedtaget i EU. EU arbejder også med skatte- og afgiftspolitik, smugling, kampagner og oplysning i forhold til tobak. Men samtidig støtter EU landmænd i Sydeuropa, der dyrker tobak, og det hænger ikke ret godt sammen med, at de forsøger at bekæmpe rygning. Verdenssundhedsorganisationen WHO WHO er en organisation under FN. FN blev oprettet efter 2. verdenskrig med det formål at forhindre en verdenskrig i at opstå nogensinde igen. Organisationen spiller en vigtig rolle i international udviklingspolitik, miljøsamarbejde, kampen for menneskerettighederne osv. Efterhånden som FN har udvidet sine opgaver, er en række specialorganisationer blevet oprettet, heriblandt WHO. 193 lande er medlem af WHO, også Danmark. WHOs mission er at sørge for mest mulig sundhed for mennesker. WHO arbejder for at bekæmpe sygdomme som malaria, HIV/AIDS o.l. Dette arbejde foregår mest i udviklingslande, men WHO arbejder også i resten af verden bl.a. ved at lave oplysning og kampagner om tobak. Hvilke NGO er kender du til?? Interesseorganisationer NGO er NGO står for ikke-statslig organisation ( non-governmental organisation ). En NGO er en organisation, der er uafhængig af den offentlige sektor, men som arbejder for at styrke en bestemt sag. Det kan være at hjælpe fattige lande, bevare miljøet eller bekæmpe sygdomme. Nogle NGO er henvender sig særligt til unge, der gerne vil støtte en sag, fx Ungdommens Røde Kors eller Operation Dagsværk. Læs mere om forskellige typer af NGO er her: www.da.wikipedia. 56 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hvis - cigaretrøg var et stof, du skulle arbejde med på din arbejdsplads, skulle du beskytte dig sådan: [if. Miljøministeriet] Plakat, der fortæller om de giftige stoffer i cigaretrøg Hold dig væk fra antændelseskilder - Rygning forbudt For at beskytte dig mod: acetone, acrylonitril, methanol og benzen - som cigaretten indeholder Undgå indånding af støv og gas For at beskytte dig mod: dieldrin, DDT, endrin og acetone - som cigaretten indeholder Undgå kontakt med huden For at beskytte dig mod: methanol og malathion - som cigaretten indeholder Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og -briller/ansigtsskærm For at beskytte dig mod: nikotin, cyclohexylamin, cresol, dieldrin, anilin, diphenylamin, toluidin, DDT, endrin og smørsyre - som cigaretten indeholder Undgå enhver kontakt - indhent særlige anvisninger før brug For at beskytte dig mod: benzo(a)pyren, acrylonitril, dibenza(a,h)anthracen og benzen - som cigaretten indeholder Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer nr. 829 af 6. november 1997. EFS 63 15 17 00 www.liv.dk org/wiki/kategori:ngo'er Patientforeninger er én type NGO. I Danmark er den største patientforening Kræftens Bekæmpelse. Fordi rygning er skyld i, at mange får kræft, er én af Kræftens Bekæmpelses opgaver at forebygge rygning. www.op-i-røg.dk 57

Kapitel 6: Den røde sløjfe er Kræftens Bekæmpelses logo Kræftens Bekæmpelse (KB) Kræftens Bekæmpelses mål er at bekæmpe kræft gennem forskning, forebyggelse og patientstøtte. Se hvordan KB arbejder med tobaksforebyggelse: www.cancer.dk/tobak, www.liv.dk, www.xhale.dk, www.sundskole.nu Den svenske kampagne "Deception" vender tobaksindustriens markedsføring på hovedet Analyse af hjemmesider Det er vigtigt at være kritisk, når man søger information på nettet. Det er ikke alting, der er lige seriøst og troværdigt. Når du derfor kigger på en hjemmeside, er der nogle ting, du skal overveje, inden du accepterer det, siden fortæller dig: Afsender Hvem står bag hjemmesiden en organisation, det offentlige, en privatperson, et firma e.l.? Er det tydeligt for læseren, hvem afsenderen er? Emne, indhold og budskab Hvad handler hjemmesiden om, og hvad vil afsenderen med hjemmesiden oplyse og informere, have dig til at købe et produkt, skabe debat, vise en politisk holdning, fortælle om en hobby e.l.? Modtager Hvem er siden skrevet til alder, køn, mennesker med en bestemt interesse e.l.? Motiv Hvorfor siger afsenderen sådan for at overbevise os om noget, underholde, undervise, informere e.l.? Der kan være flere motiver på samme tid! Prøver afsenderen at skjule det virkelige motiv for at narre modtageren? Opbygning og funktion Farver, design, video, billeder, links, chat, konkurrence, afstemninger, menu og navigation. Hvordan er hjemmesiden at se på? Hvordan er den af finde rundt i? Virkning Hvilken virkning ønsker afsenderen? Hvilken virkning har hjemmesiden på dig? 58 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Målgrupper og budskaber Kræftens Bekæmpelse henvender sig til forskellige grupper med forskellige budskaber: Unge viden om tobak, påvirke dem til ikke at ryge Lærere hvordan kan man arbejde med rygning i skolen Forældre viden om rygnings skadelighed, bevidsthed om at deres egen rygning smitter af på børnene, og om hvordan man kan snakke med unge om tobak Kommuner regler for rygning i skoler, institutioner, sportshaller etc. Politikere opfordringer og argumenter for en stram lovgivning på tobaksområdet Opfordring til politikerne Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge: 1. Prisen på tobak hæves 2. Rygeforbud på alle uddannelsesinstitutioner og øvrige offentlige steder, hvor især børn og unge færdes 3. Rygning på tv og film begrænses 4. Tobaksreklameforbud uden undtagelser 5. Forbud mod tilsætningsstoffer i tobak 6. Regulering af alternative tobaksprodukter så de ikke appellerer til børn og unge 7. Nationale rygeforebyggelsesprogrammer til skoler, hjem og lokalsamfund 8. Udvikling af massemediekampagner 9. Retningslinjer for design af tobakspakker og advarsler 10. Forbud mod salg af tobak til unge under 18 11. Effektive rygestopprogrammer til børn og unge Røgfri Sport er en kampagne for et røgfrit idrætsliv Sådan arbejder Kræftens Bekæmpelse med unge og rygning Aktivitet Information og oplysning Events Produkt Hjemmesider, rapporter, pjecer Boder på skoler og ungdomsuddannelser, hvor eleverne kan få målt kulilte i blodet, få postkort og en snak om rygning Lobbyisme Lobbyisme er en måde at påvirke politiske beslutninger på. Organisationer, foreninger og virksomheder prøver at få politikerne til at arbejde for deres sag, fx ved at mødes med dem, skrive læserbreve eller holde debatmøder Undervisning Materialer til forskellige fag i skoler og på ungdomsuddannelser Lobbyisme Påvirkning af politikere i Folketinget og i kommuner og regioner Rygestop Xhale.dk, et gratis digitalt tilbud til unge, der gerne vil stoppe med at ryge Uddannelse KB uddanner voksne, der arbejder med børn, i, hvad de kan gøre, for at børn og unge ikke ryger (fra www.rygning.com/materialebestilling.asp) www.op-i-røg.dk 59

Kapitel 6: Ungdomskampagner mod tobak Det ved du nu Nu har du hørt lidt om de forskellig steder, der arbejder imod rygning, både i det offentlige og i private organisationer, i Danmark og andre steder. En måde at forebygge rygning på er gennem oplysning og kampagner. Men meget af arbejdet er rettet mod at påvirke politikere og andre, der tager beslutninger. Din egen kampagne Eksempler på anti-ryge kampagner Her kan du se eksempler på forskellige kampagner mod rygning. Hvem er afsender, målgruppe og budskab i de forskellige kampagner?? 60 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Gulvmanden engelsk anti-ryge tv-spot www.youtube.com/watch?v=x0foyqfpbvi Norske anti-ryge kampagner www.shdir.no/tobakk/kampanjer/lyd_og_bilde/filmer_og_radiospotter_fra_ tobakkskampanjen_2007_62503 Non Smoking Generation Sverige www.discover-deception.com Kræftens Bekæmpelse www.xhale.dk www.roegfrisport.dk WHO www.who.int/tobacco/tobacco_free_youth/home.html EU www.nicomarket.com Din egen kampagne Nu skal du forestille dig, at du skal påvirke nogen til ikke at ryge. Lav din egen kampagne, hvor du selv bestemmer, hvem der står bag kampagnen, hvem målgruppen er, og hvordan du kommunikerer. Måske er du en elev i 9. klasse, der skal få yngre elever til ikke at ryge? Eller du skal arrangere en event på Roskilde Festival for at få gæsterne til ikke at ryge ved koncerterne? Slip fantasien løs! Inden du går i gang Før du slipper dine kreative idéer løs, skal du overveje nogle ting. Det gør det nemmere at målrette kampagnen præcist til dem, du gerne vil nå. Afsender Målgruppe (7. klasse, forældre, erhvervsliv ) Budskab/formål hvad vil vi fortælle, hvad skal produktet resultere i? Virkemidler (humor, alvor, skræk, saglighed, overraskelse ) Medie (pjece, oplæg, event, plakat, spil, video ) Hvordan skal budskabet ud? Arbejdsfaser Brainstorm og strategi Hvem vil vi nå? Hvad vil vi have dem til? Hvordan får vi dem til det? Research Find relevante oplysninger fx gennem denne bog, internet, organisationer, eksperter, andre kampagner Valg af medie Hvordan når vi vores målgruppe? Hvor færdes de, hvad læser de, og hvilke elektroniske medier bruger de? Kommunikation Hvad virker på målgruppen? Hvilket sprog og hvilke argumenter skal vi bruge, for at de lytter? Find ud af det gennem interview med målgruppen og ved at lade dem teste produktet Præsentation Præsenter din kampagne for resten af klassen og evt. for målgruppen VIL DU HA ET LÆKKERT SCORESMIL? Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kræftens Bekæmpelse Rygestopprogrammet Xhale bruger både humor og skræmmebilleder www.op-i-røg.dk 61