IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation Statusnotat november 2008

IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation Statusnotat november 2008 Status på implementering af projekter i it-strategien til understøttelse af samarbejdet mellem sygehus, kommuner og praksissektoren i Region Syddanmark. Indholdsfortegnelse Side 1) IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation 2 2) Elektronisk kommunikation 3 2.1 Projekt sygehus/hjemmepleje 3 2.2 Projekt elektronisk genoptræningsplan 6 2.3 Projekt sygehus/sundhedspleje 8 3) Projekt fælles informationssystem VisInfoSyd 10 4) Telemedicinske projekter 11 4.1 Telemedicinsk understøttelse af sårbehandling 11 4.2 Telemedicinsk understøttelse af AK-behandling 12 4.3 Telemedicinsk behandling af hudlidelser 12 4.4 Anvendelse af videokonference til udskrivningskonference 13 5) Analyseprojekter 13 5.1 Indsatsen over for sindslidende 13 5.2 Forbyggelsesområdet 14 5.3 Syge/dagpengeområdet 14 5.4 Lovgivning projekt quickguide 15 6) Organisering 15 7) Konklusion og perspektivering 15 8) Bilag 1 16 1

1. IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation Region Syddanmark og kommunerne i regionen har i fællesskab vedtaget en strategi for itunderstøttelse af sundhedsaftalerne og samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren i Region Syddanmark. Ambitionen er, at strategien og e-kommunikation bliver et vigtigt indsatsområde i Region Syddanmark til sikring af det tværsektorielle samarbejde om det sammenhængende patientforløb. Status og sidste nyt Den sidste kommune er koblet op på sundhedsdatanettet, så nu fungerer den basale adviskommunikation mellem alle sygehusene og alle kommunerne i Region Syddanmark. En vigtig milepæl er nået i implementeringen af it-strategien. Nu skal der arbejdes med at sikre den videre udbygning af den sundhedsfaglige information mellem parterne: indlæggelsesrapporter, udskrivningsrapporter, genoptræningsplaner, korrespondance mv. Ved sidste møde i it-styregruppen for tværsektoriel sundhedskommunikation besluttede styregruppen at ændre tidsplanen for sygehus-hjemmeplejeprojektet og for projekt elektronisk genoptræningsplan. Det ser foreløbig ud til, at de nye tidsplaner holder. Se status for projekterne. Projektsekretariatet udsender hver måned en nyhedsmail til alle deltagere i projektgruppen. I nyhedsmailen vedlægges opdaterede statusskemaer over hvem der kan hvad, således at alle kan følge med i, hvor langt man er nået i udbredelsen Udfordringer Organisatorisk tilpasning til de tekniske muligheder Der er hele tiden fokus på, at det ikke er nok med en teknisk implementering. De tekniske muligheder skal tages i anvendelse og det kræver ofte ændring i arbejdsgange, procedurer mv. De organisatoriske ændringer er langt mere krævende end de tekniske ændringer. Der er behov for, at der er stor ledelsesmæssig opmærksomhed på at sikre de organisatoriske tilpasninger for bl.a. at sikre det fulde udbytte af de tekniske muligheder. De nye sundhedsaftaler og forløbsplanen Med vedtagelsen af de nye sundhedsaftaler efteråret 2008 er der samtidig vedtaget en ny samarbejdsaftale for samarbejdet mellem kommunernes hjemmepleje og sygehusene. It-understøttelse af samarbejdet er i høj grad integreret i aftalen, men der er langt mere fokus på dialog end det tidligere har været tilfældet i de amtslige samarbejdsaftaler, som har ligget til grund for etableringen af de meddelelsesstandarder, som MedCom har etableret for den elektroniske kommunikation, og som ligger til grund for it-strategiens sygehus-hjemmeplejeprojekt. Der opereres nu med en forløbsplan, ligesom anvendelsen af færdigbehandlingsvarsling er til diskussion. Der findes ikke i dag en standard for en forløbsplan, så det er der behov for at få etableret. Dette ønske er rejst overfor MedCom og det har vist sig, at Region Syddanmark heldigvis ikke er alene om behovet, idet også Region Hovedstaden arbejdet med nogenlunde samme meddelelsestype. Der er nu i MedCom-regi etableret en arbejdsgruppe, der skal afdække indholdet af en ny standard for forløbsplan. Men dette kan få negativ indflydelse på it-strategiens tidsplan og vil under alle omstændigheder betyde, at der skal udvikles nogle itløsninger, som ellers ikke var planlagt. Dette vil for sygehusene være et fordyrende element. Samtidig er der diskussion om færdigbehandlingsvarslingen, hvilket måske på længere sigt kan betyde, at der alligevel ikke er behov for at benytte denne meddelelsestype, selv om it-systemerne er udviklet til at kunne håndtere den. Alt i alt er der ved at ske en tilpasning af it-strategien til den netop vedtagne samarbejdsaftale med hvad det indebærer af nye meddelelsestyper, nyudvikling af it-systemer, ændrede tidsfrister mv. EDI-Servicedesk It-staben i Region Syddanmark har etableret en EDI-Servicedesk, som kan benyttes af både sygehusenes brugerservicecentre og kommunernes it-afdelinger, hvis de ikke selv kan løse et problem med 2

den elektroniske kommunikation. Desuden vil servicedesken servicere de praktiserende lægers kommunikations-anvendelse. 2. Elektronisk kommunikation I it-strategiens prioriterede handlingsplan er den meddelelsesbaserede kommunikation mellem sygehuse og kommuner det vigtigste indsatsområde. Der er igangsat 2 projekter, der har deltagelse fra samtlige kommuner og sygehuse: Elektronisk kommunikation mellem sygehusene og hjemmeplejen (projekt sygehus/hjemmepleje (2.1)) Elektroniske genoptræningsplaner (projekt elektronisk genoptræningsplan (2.2)) Derforuden er for de kommuner og sygehuse, som ønsker det, igangsat følgende projekt: Elektronisk kommunikation mellem sygehusene og sundhedsplejen (projekt sygehus/sundhedspleje (2.3)) 2.1 Projekt sygehus-hjemmepleje Sygehus-hjemmeplejeprojektets formål er at understøtte samarbejdsaftalerne mellem kommuner og sygehuse i forbindelse med indlæggelse og udskrivning af borgere. Målsætning er fuld implementering af MedCom s kommunikationsstandarder for henholdsvis advis, varsling samt indlæggelses- og udskrivningsrapport. Projektet kan overordnet set opdeles i følgende 3 faser: Fase 1 Advis Teknisk og organisatorisk implementering Gennemført september 2008 Fase 2 Korrespondance Teknisk og organisatorisk implementering. Overgangsløsning til varsling og plejerapporter Gennemført juni 2009 Fase 3 Varsling (MedCom standard) (Færdigbehandling) og Plejerapporter (MedCom standard) (Indlæggelses- og udskrivningsrapport) Gennemført januar 2010 3

Status Fase 1 Mål: Fuld udbredelse af elektroniske advismeddelelser og indlæggelsessvar mellem sygehus og kommune. Status: Målet er nået pr. 15.10.08. Alle sygehuse og kommuner er kørende med den basale adviskommunikation. Der er enkelte steder fortsat fokus på den organisatoriske implementering af meddelelserne, herunder om data i indlæggelsessvarene er anvendelige og korrekte. Fase 2 Mål: Implementering af korrespondancemeddelelsen for at give mulighed for at kommunikere varslingsmeddelelser og ind- og udskrivningsrapporter mellem sygehus og kommune. Desuden opfordres til kommunikation med andre sundhedsaktører: Praktiserende læger, speciallæger, apoteker med videre. Status: Kommunerne har til opgave at implementere afsendelse af indlæggelsesrapport i korrespondanceformat. Sygehusene har til opgave at implementere afsendelse af udskrivningsrapport og varsling om færdigbehandling i korrespondanceformat. A: Sygehuse OUH Svendborg Sygehus er i drift OUH Odense Universitetshospital forventer at blive klar til 01.01.09.Der sendes pt. varsling om færdigbehandling fra to afd. Øvrige afd. kommer med pr. 01.01.09 samtidig med, at udskrivningsrapporten er klar til implementering. SVS: Forventer efter idriftsættelse af Genoptræningsplanen i november måned, at kunne bruge den leverede skabelon til også at sende varsling af færdigbehandling samt udskrivningsrapport i foråret 2009. SHS: Forventet leveringsdato af skabeloner til varsling af færdigbehandling og udskrivningsrapport fra leverandør er 01.04.09. Produktionsdato forventes at være 01.06.09 SLB: Der er modtaget tilbud fra Acure på skabeloner til varsling af færdigbehandling og udskrivningsrapport med mulig produktionsdato 01.05.09. Afklarende møde holdes 04.11.08. B. Kommuner Kommuner, som sender indlæggelsesrapport: Nyborg, Svendborg, Fåborg-Midtfyn, Fredericia, Middelfart og Tønder. Kommuner, som modtager varsling om færdigbehandling og udskrivelsesrapport: Nyborg, Svendborg, Fåborg-Midtfyn, Langeland, Ærø, Fredericia, Middelfart, Nordfyn og Assens,. Kommuner, som korresponderer med praktiserende læger: Assens, Nyborg, Svendborg, Langeland, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Fåborg-Midtfyn, Haderslev, Tønder, Aabenraa, Middelfart, Nordfyn, Vejle og Kolding Kommuner, som korresponderer med apoteker: Svendborg og Fredericia. I takt med at sygehusene bliver klar til at sende varsling af færdigbehandling og udskrivningsrapport samt modtage indlæggelsesrapporter forventes det, at de øvrige kommuner implementerer de resterende meddelelser, således at fase 2 kan være afsluttet pr. 01.06.09. 4

Fase 3 Mål: Implementering af MedCom-standarderne for varsling og indlæggelses- og udskrivningsrapporter. Status: Det forventes, at tidsplanen kan holdes A. Sygehuse Processen med udvikling af disse standarder i sygehussystemerne er igangsat. Der afholdes jævnligt møder med IT-staben og de 5 sygehusprojektledere. B. Kommuner Skal sikre sig, at deres respektive EOJ-system kan sende indlæggelsesrapport i Med- Comstandard, samt modtage varsling af færdigbehandling og udskrivningsrapport ligeledes i MedComstandard. For en samlet oversigt over, hvilke kommunikationsstandarder der kan sendes og modtages i de enkelte kommuner og sygehus-systemer se bilag 1. Der er i projektet afholdt 6 møder for samtlige projektledere i sygehus/hjemmeplejeprojektet, senest den 02.10.08. Næste skridt Opfølgning på og fortsat igangsætning af proces vedrørende fase 2 og 3 i henhold til tidsplan. Udarbejdelse af kravsspecifikationer til systemleverandører vedr. de strukturerede Med- Comstandarder til fase 3. Opstart af national arbejdsgruppe, som sammen med MedCom skal arbejde med ny standard for diverse planer for RSD s vedkommende Forløbsplanen. Ovenstående sker i forbindelse med de fortsatte store projektledermøder for alle kommuner og sygehusenheder, statusmøder med sygehusprojektlederne, statusmøder med IT-staben samt via tæt kontakt til de enkelte kommuner og sygehuse. Herudover jævnlige møder med MedCom. Udfordringer Sygehussystemer: Se under generelle udfordringer Implementering af den regionale samarbejdsaftale og dermed ændrede arbejdsgange og nye meddelelser herunder forløbsplan. At EOJ-systemet Zealand Care får udviklet indlæggelsesrapporten, så kommuner med dette system kan komme i gang med at sende indlæggelsesrapporten til sygehusene. Næste release er fastsat til uge 48, men indholdet kendes pt. ikke. Dvs. der er ikke sikkerhed for, at indlæggelsesrapporten er med i denne release. Sikre organisatorisk implementering af indlæggelsesrapporten i resterende kommuner. Planlægning af og implementering af fase 3 5

2.2 Projekt elektronisk genoptræningsplan Projekt elektronisk genoptræningsplans formål er at understøtte sundhedsaftalerne mellem kommuner og sygehuse i forbindelse med genoptræning. Målsætning er implementering af MedComs kommunikationsstandard, den dynamiske genoptræningsplan. Projektet kan overordnet set opdeles i følgende 3 faser: Fase 0 MedCom pilot Pilottest af DGOP standarden Fase 1 Korrespondance Teknisk og organisatorisk implementering Overgangsløsning til genoptræningsplaner Gennemført december 2008 Fase 2 Korrespondance og den gode genoptræningsplan anvendes parallelt i takt med at DGOP-standarden bliver implementeret og taget i brug Fase 3 Den gode genoptræningsplan Teknisk og organisatorisk implementeret i de relevante IT-systemer i kommunerne og på sygehusene i regionen Gennemført december 2009 Status Fase 0 Mål: Pilottest af Dynamisk genoptræningplans-standarden. Status: Region Syddanmark deltog i pilottesten med sygehusene på Fyn, hvor genoptræningsplanen sendes i GOP-standarden, men bliver konverteret til korrespondancemeddelelsen inden afsendelse til modtager. Pilottesten på Fyn er afsluttet. Sygehusene på Fyn kører i fuld drift og sender til de 17 kommuner, der har meldt klar til at modtage. Ændringsønsker medførte i efteråret 2007 flere versioner af standarden. Den aktuelt kørende version er 0.93. MedCom har netop frigivet version 1.0, som forventes implemetneret i systemerne inden for de næste par måneder. MedCom-projektet er blevet forlænget og indgår i MedCom 6 projektet. Fase 1 Mål: Alle sygehusene i Region Syddanmark skal kunne sende, og alle 22 kommuner skal kunne modtage elektroniske genoptræningsplaner i korrespondancemeddelelse. Status: A. Sygehusene Det er fortsat kun sygehusene på Fyn, der kan sende genoptræningsplanerne elektronisk i korrespondanceformat. Det forventes, at de jyske sygehuse er klar i løbet af november 2008. 6

B. Kommunerne 17 ud af de 22 kommuner er klar til modtagelse af korrespondancemeddelelsen. Haderslev, Kolding og Vejle kommuner forventes klar senest inden udgangen af 2008. Fase 2 Mål: Overgangsfase hvor der arbejdes videre med genoptræningsplanerne i korrespondanceformatet, samtidigt med at nogle parter bliver klar med DGOP-standarden. Status: A. Sygehusene OUH Odense Universitetshospital og Svendborg sygehus: Genoptræningsmodulet er udviklet i MedCom standarden DGOP, og er klar til at sende struktureret, når kommunerne er klar til at modtage. Sygehus Sønderjylland: Løsningen er udviklet i DGOP, og sygehuset vil være klar til at sende struktureret, når kommunerne er klar til at modtage. Der vil snart blive testet med Haderslev og Sønderborg, som får løsninger, der kan modtage i standarden. Sydvestjysk Sygehus: Løsningen er udviklet i standarden, og bliver sendt struktureret. Konvertering til korrespondance foretages af VANS. Sygehuset er således klar til at levere i standarden, når kommunerne bliver klar til at modtage. Sygehus LilleBælt: Løsningen er udviklet i korrespondanceformat. Der arbejdes på at få den udviklet som struktureret DGOP. Vi forventer fortsat, at den kan være klar inden udgangen af 2009. B. Kommunerne Haderslev og Sønderborg kommuner får leveret genoptræningssystemer, der er udviklet i MedCom standarden. Fase 3 Mål: Alle sygehuse og kommuner i regionen skal kunne håndtere MedCom-standarden, DGOP. Status: Det er vores forventning, at alle sygehusafdelingerne vil være klar til at sende DGOP inden udgangen af 2009, og således overholder den aktuelle tidsplan. Indtil videre er det ligeledes vores forventning, at kommunernes løsninger bliver klar inden udgangen af 2009. Næste skridt Opfølgning på fremdriften af proces på fase 2 og 3 i henhold til revideret tidsplan. Udfordringer En stor udfordring bliver at styre hvilke modtagere, der kan håndtere, hvilke meddelelsestyper GOP eller korrespondance. Kvaliteten af indholdet i planen er også en udfordring. Der er netop gennemført en audit på genoptræningsplanerne i april 2008, resultaterne herfra har udløst, at der nu etableres et projekt implementering af den gode og elektroniske genoptræningsplan. 7

2.3 Projekt sygehus/sundhedspleje Projekt sygehus/sundhedsplejes mål er at understøtte tværsektorielt samarbejde mellem kommuner og sygehuse på fødselsområdet. Målsætningen er implementering af MedComs kommunikationsstandarder for henholdsvis fødselsanmeldelse, korrespondance og relevante epikriser. Derforuden er en løsning til afsendelse af jordmoderanmeldelsen til Kirkeministeriet under udarbejdelse. Projektet er overordnet opdelt i følgende 5 faser: Fase 1 Fase 2 Pilottest af elektronisk fødselsanmeldelse i Svendborg Drift Udbredelse Af elektronisk fødselsanmeldelse fra Fyn Fase 3 Pilottest Elektronisk forsendelse af korrespondance, jordmoderanmeldelse, epikriser Fase 4 Udvikling Hos de øvrige fødesteder mhp. elektroniske forsendelsesmuligheder Fase 5 Udbredelse Elektronisk forsendelse af fødselsanmeldelse, korrespondance, jordmoderanmeldelse, epikriser 8

Status Fase 1 Mål: Målet er pilottest på elektronisk forsendelse af fødselsanmeldelsen fra sygehus til kommune. Involverede parter er Svendborg Kommune og Svendborg Sygehus. Status: Pilotprojektet er afsluttet i september 2008 og overgået til drift i Svendborg. Fase 2 Mål: Planlægning og udbredelse af elektronisk forsendelse af fødselsanmeldelse til interesserede kommuner fra OUH og Ærø, som anvender samme it-system. Status: Udbredelse på OUH og Ærø går i gang i november måned sammen med enkelte kommuner (Fåborg-Midtfyn, Odense og Ærø kommune). Fra december måned er der klar til fuld udbredelse til alle andre interesserede kommuner. En del kommuner er tilsluttet sundhedsdatanettet og er klar til at modtage. (se bilag 1). Fase 3 Mål: Pilottest af elektronisk forsendelse af: Jordemoderanmeldelse fra sygehuset til Den elektroniske Kirkebog i Kirkeministeriet. Korrespondance mellem sundhedsplejersken og jordemoder i forbindelse med varsling af fødsler og kommunikation vedrørende komplicerede svangreforløb. Korrespondance mellem barselsafdelingen og sundhedsplejersken til ad-hoc kommunikation i forbindelse med komplicerede fødselsforløb. Epikriser fra børneafdelingen til sundhedsplejen på indlagte børn med relation til sundhedsplejen. Involverede parter er Svendborg Kommune og Svendborg Sygehus. Status: Svendborg kommune er påbegyndt at sende og modtage korrespondancemeddelser til de praktiserende læger i Svendborg. Fase 4 Mål: Udvikling af de øvrige fødesteders mulighed for afsendelse af elektronisk fødselsanmeldelse. Fase 5 Mål: Planlægning og udbredelse af elektronisk afsendelse af korrespondance, jordmoderanmeldelse samt epikriser. Når sundhedsplejens IT-system er koblet op på sundhedsdatanettet, giver det nye muligheder for at kommunikere med andre samarbejdspartnere via korrespondancemeddelelsen. Næste skridt En vejledning til kommunerne om muligheden for at modtage fødselsanmeldelsen elektronisk udarbejdes Opfølgning og udbredelse af fødselsanmeldelsen fra de fynske sygehuse til interesserede kommuner. Igangsætning af pilotprojekt i Svendborg med varsling af fødsler fra jordemoderkonsultationer. Igangsætning af pilotprojekt med forsendelse af jordemodermoderanmeldelsen til kirkeministeriet fra de fynske sygehuse. Planlægning af løsningsmuligheder til de andre fødesteder (Haderslev, Sønderborg, Kolding og Esbjerg). 9

Udfordringer Økonomi og prioritering på de enkelte sygehuse. Den elektroniske fødselsanmeldelse er ikke en obligatorisk del af sundhedsaftalerne. Den vil indgå som en del af en prioritering blandt mange andre IT-udviklingsopgaver på de enkelte sygehuse. 3. Projekt fælles informationssystem VisInfoSyd Det er vedtaget at etablere en fælles informationsplatform, VisInfoSyd for det tværsektorielle samarbejde mellem sygehusene, kommunerne og lægepraksis. På VisInfoSyd skal al relevant sundhedsfaglig information være tilgængelig for de parter, der samarbejder om det tværsektorielle patientforløb. Status Nyhedssiden anvendes næsten dagligt af de mange parter, der anvender VisInfoSyd. Det er muligt at få lagt nyheder ind med få timers varsel ved at kontakte VisInfoSyds web-redaktører. Kontaktinformation er en kerneinformation i VisInfoSyd. Området vedr. kontaktinformation er ved at blive opbygget. Der er ved at blive lagt kontaktinformation ind vedr. flg. områder: fra kommunerne, hvor der er defineret en række funktionsområder i kommunerne, som der ønskes kontaktinformation fra. Kommunerne indsender løbende oplysningsskema til indtastning fra alle sygehusafdelinger i regionen. Informationen bliver lagt ind successivt i takt med at afdelingerne indsender oplysningsskema. fra fysioterapeuter i regionen. Også her bliver informationerne lagt ind successivt i takt med at klinikkerne indsender oplysningsskema. Desuden er der nu fuldstændig kontaktinformation vedr.: alle lægepraksis og speciallægepraksis i regionen inklusiv eventuelle hemmelige telefonnumre. Informationen er beskyttet af password. Alle fodterapeuter Forløbsbeskrivelser er et andet kerneområde i VisInfoSyd. Foruden lokale forløbsbeskrivelser udarbejdet af sygehusafdelingen i samarbejde med praksiskonsulenten er regionale forløbsbeskrivelser på kræftpakkerne lagt ind, så de hurtigt kan findes frem. Kommunernes information om genoptræningstilbud og forebyggelsestilbud er også store menupunkter, som er ved at blive bygget op. Langt over halvdelen af kommunerne har fået lagt deres tilbud ind, således at det er muligt for praktiserende læger og sygehusafdelinger at orientere sig om de tilbud i patientens kommune og omegnskommuner, der kan være relevant at vejlede om. Næste skridt Levering af version 2.0 - inklusiv nye funktioner vedrørende menustruktur, kalender, nyhedsside. Der har været en meget lang leveringstid på grund af en del tekniske vanskeligheder. Det er vigtigt, at kontaktinformationerne er fyldestgørende. Derfor vil der blive sendt remskrivelser ud til de kommuner, sygehusafdelinger, fysioterapeuter mv., som endnu ikke har indsendt udfyldt oplysningsskema. Udfordringer Sundhed.dk er ved at udbygge sundhedsportalen med kommunal information til borgeren. Der er lavet forsøg med information fra en række kommuner, herunder 2 kommuner fra Region Syddanmark. Nu ønsker sundhed.dk dels at udbrede anvendelsen til de øvrige kommuner, dels at få kommunerne til at lægge information ind rettet mod sundhedsfaglige brugere, netop samme information, som VisInfoSyd er ved at lægge ind. Det er vigtigt at koordinere disse tiltag. Der har foreløbig været afholdt 1 møde med sundhed.dk om sagen. 10

4. Telemedicinske projekter It-strategien udpeger telemedicin som et område med et stort potentiale for at udbygge digitaliseringen af samarbejdet. På den baggrund igangsættes telemedicinske spydspidsprojekter med en generel udbredelse i Region Syddanmark som mål. Der arbejdes pt. med følgende områder: Telemedicinsk understøttelse af sårbehandling (Sår i Syd (4.1)) Telemedicinsk understøttelse af AK-behandling (Web-AK (4.2)) Telemedicinsk behandling af hudlidelser (Teledermatologi (4.3)) Anvendelse af videokonferenceudstyr til udskrivningskonference (4.4) Det er ambitionen at anvende MTV-metoden (Medicinsk Teknologivurdering) som ramme om igangsættelse af kommende telemedicinske projekter. Og det er hensigten på sigt at samle et katalog med pilotprojekter inkl. Kom-godt-i gang -beskrivelser af de enkelte projekter. Generelle udfordringer Flytning af behandlingsansvar fra en sektor til en anden Økonomi: o o Sygehusene har pt. den største udgift i forhold til etablering og udvikling. Manglende DRG-takster for telemedicinske ydelser er en stor udfordring en udfordring som skal løses på nationalt plan. Region Syddanmark har dog vedtaget en principbeslutning vedrørende anvendelse af telemedicin, som i hovedtræk går ud på, at manglende DRG-takster ikke skal bremse, hvad der er bedst for patienten Integration: Integration til eksisterende løsninger / single-signon-problematik, så de forskellige løsninger ikke fungerer som isolerede øer Udbredelse og organisering: Udarbejdelse af modeller for udbredelse, der tager hensyn til, at arbejdsgange og praksis er forskellig fra sted til sted 4.1 Telemedicinsk understøttelse af sårbehandling Sår i Syd Målet er forbedring af behandlingen af kronisk sår gennem anvendelse af telemedicinsk løsning - blandt andet via øget samarbejde mellem sygehus og kommune. Status Der er udarbejdet en Hurtig MTV med fokus på udbredelse af den telemedicinske samarbejdsmodel. Hurtig MTV en bliver endeligt godkendt på sygehusledelsesmøde ultimo november. For gode forudsætninger for udbredelse anbefalede Hurtig MTV en indsatser omkring blandt andet elektronisk kommunikation, it-sikkerhed og økonomi. Der er etableret mulighed for at sende elektronisk kommunikation fra sårbasen til den praktiserende læges patientjournal. Der er endvidere igangsat arbejde omkring it-sikkerhed og økonomi i samarbejde med henholdsvis it-staben og Sundhedsøkonomi Med afsæt i MTV en er afholdt indledende møder med OUH Odense Universitetshospital og OUH Svendborg Sygehus om udbredelse og anvendelse af sårbasen som tværsektoriel samarbejdsmodel og som sygehus-intern samarbejdsmodel Næste skridt Etablering af 2-3 pilotprojekter. Målet med pilotprojekterne er at sikre gode forudsætninger for udbredelse og berede vejen for en god implementeringsproces Afklaring omkring projekt- og driftsøkonomi Udfordringer Se under generelle udfordringer 11

4.2 Telemedicinsk understøttelse af AK-behandling Web-AK Målet er gennem anvendelse af telemedicinske løsninger at bidrage til bedre behandling af patienter i antikoagulansbehandling (AK-behandling) blandt andet gennem opsamling af behandlingsdata og ved at sikre behandler overblik over behandling og dermed mulighed for hurtig reaktion ved problemer. Status Der er udarbejdet en Hurtig-MTV om anvendelse af en web-baseret understøttelse af patienter i selvstyret AK-behandling WEB-AK Med afsæt i Hurtig MTV en er afholdt dialogmøder med Afdeling B, OUH Odense Universitetshospital om anvendelse af WEB-AK og digital AK-behandling herunder drøftelse af udviklingsbehov Ansøgning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om restmidler til udvikling og idriftsættelse af WEB-AK. Ansøgningen nød fremme Næste skridt WEB-AK i pilotdrift på Afdeling B, OUH Odense Universitetshospital Udfordringer Se under generelle udfordringer. 4.3 Telemedicinsk behandling af hudlidelser Teledermatologi Målet er udbredelse af teledermatologi for at forbedre og optimere patientforløb for patienter med lette hudlidelser. Teledermatologi giver mulighed for at få en vurdering fra en specialist uden personligt fremmøde hos speciallægen. Ved hjælp af teledermatolog kan patienten derfor fortsætte behandling hos egen læge, der gennem billedforsendelse kan indhente råd og vejledning hos specialisten. Status Projekt udbredelse af teledermatologi i Region Syddanmark, der er støttet af KEU kvalitets og efteruddannelsesudvalget for praktiserende læger, er siden sidste status blevet igangsat. Der blev sendt indbydelse til samtlige praktiserende læger i regionen om at deltage i projektet og komme på fotokursus. Vi modtog 270 tilmeldinger. Der har været afholdt 4 fotokurser med 50-60 deltagere pr. gang. Der har været udvist stor interesse og engagement, og vi modtager fortsat henvendelser fra læger, der gerne vil være med. Der planlæggers derfor en opsamling til et fotokursus i foråret 2009. Næste skridt Projektet skal evalueres i foråret 2009, og projektgruppen arbejder på udformningen af evalueringen. Der bliver løbende fulgt op på ydelsesforbruget af teledermatologiske ydelser. Udfordringer At skaffe bevilling til at imødekomme den store interesse. At holde motivationen oppe, og huske lægerne på at anvende muligheden i de daglige arbejdsgange. 12

4.4 Anvendelse af videokonferenceteknologi til udskrivningskonference Målet er udbredelse af videokonference til understøttelse af det allerede eksisterende samarbejde om udskrivning af patienter med efterfølgende behov for ydelser i den kommunale hjemmepleje. Anvendelse af videokonference til udskrivningskonference kan betyde optimerede patientforløb samt spare transport- og indlæggelsestid. Status Pilotdrift (Health Optimum-projekt / MedCom International): Fredericia Kommune og Ortopædkirurgisk Afdeling (OUH, Middelfart Sygehus) Klar til pilotdrift: Fredericia Kommune og Ortopædkirurgisk Afdeling (modtagelsen) (Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus) Klar til pilotdrift: Fredericia Kommune og Medicinsk Afdeling (B1) (Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus) Klar til test: Fredericia Kommune og Gerontopsykiatrisk Afdeling (Psykiatrien i Region Syddanmark, Haderslev Sygehus) Næste skridt Opstart af og opfølgning på pilotprojekter It-staben undersøger muligheden for at anvende AD-systemet til kortlægning af videokonferenceudstyr på sygehusene i Region Syddanmark Udfordringer Se under generelle problemer Opsætning af videokonferenceudstyr involverer mange parter specielt når opkoblingen skal være tværsektoriel. Derfor kan processen med opkobling og test af videokonferenceudstyr blive kompliceret og langtrukken. MedCom arbejder med at etablere en ny infrastruktur for en mere smidig håndtering. 5. Analyse-projekter I IT-strategien opereres der foruden implementeringsprojekterne også med analyseprojekter, hvor nøjere analyse af kommunikationsbehov og muligheder bør undersøges grundigere før iværksættelse af egentlig implementering. Der er brug for analyseprojekter i forhold til elektroniske kommunikationsmuligheder inden for følgende områder: Indsatsen over for sindslidende (5.1) Forbyggelsesområdet (5.2) Syge/dagpengeområdet (5.3) Lovgivning (5.4) 5.1 Indsatsen over for sindslidende Der er 3 spor i projektet: Implementering af de eksisterende kommunikationsstrømme fra de somatiske sygehuse til hjemmeplejen til også at omfatte de psykiatriske sygehusafdelinger. Kortlægning af yderligere kommunikationsbehov mellem sygehuspsykiatrien og kommunerne Kortlægning af kommunikation fra og til socialpsykiatriske tilbud 13

Status Implementering af eksisterende kommunikationsstrømme varetages i sygehus-hjemmeplejeprojektet. Regionens psykiatristab har igangsat en kortlægning af, hvilke yderligere kommunikationsbehov der findes mellem psykiatrien og kommunernes forskellige funktionsområder. På baggrund af denne kortlægning undersøges, hvad der umiddelbart er mulighed for at implementere. En implementerings- og handlingsplan fastlægges. Kortlægning af kommunikation til og fra socialpsykiatriske tilbud I samarbejde med Det Sociale Område og sociale specialtilbud er igangsat en kortlægning af tværsektoriel sundhedskommunikation til og fra regionale socialpsykiatriske tilbud. Kortlægningen vil danne beslutningsgrundlag for Det Sociale Område om igangsætning af pilotprojekter. Det langsigtede mål med eventuelle pilotprojekter er at bane vejen for udbredelse af elektronisk kommunikation på både regionale og kommunale specialtilbud. 5.2 Forebyggelsesområdet Der er fokus på 2 projektområder: Der ønskes en let og hurtig måde, hvorpå de praktiserende læger kan henvise patienten til kommunal forebyggelse Der vil været behov for at sikre it-understøttelse af samarbejdet mellem praktiserende læge, kommune og sygehusafdeling for at sikre en god og sammenhængende behandling af den kronisk syge Status Elektronisk henvisning til kommunal forebyggelse Behovet har været rejst overfor MedCom ud fra ønsket om udvikling af en elektronisk meddelelsesstandard til dette. Det har resulteret i, at KL har etableret et projekt, der har til formål dels at afdække det sundhedsfaglige indhold i en sådan standard for henvisning til kommunal forebyggelse, dels at etablere den tekniske meddelelsesstandard, hvilket MedCom er ansvarlig for. Projektsekretariatet i Region Syddanmark er repræsenteret i projektgruppen og det er planen, at der skal etableres pilotforsøg i en kommune i regionen samtidig med pilotprojekter i hovedstaden. It-understøttelse af kronikerindsats Her overvejes muligheden af at udvikle en generisk model, således at det sikres, at der ikke udvikles en række isolerede it- øer til understøttelse af dette uden sammenhæng med øvrig registrering i patientjournaler hos de parter, der behandler patienten. Det er vigtigt at sikre, at behandleren altid har let og hurtig mulighed for et samlet overblik over patientens situation. Region Syddanmark havde ansøgt Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark om støtte til et stifinder-projekt indenfor området, men har desværre ikke fået støtte til det. I mellemtiden kan forskellige konkrete muligheder afprøves i forskellige sammenhænge. Således har anvendelsen af de basale MedCom-meddelelser som epikriser, ambulante notater, korrespondance mv. vist sig at kunne tilgodese behovet for god, hurtig og opdateret dataudveksling mellem parterne i det modelprojekt, som Afdelingen for kommunesamarbejde har igangsat vedr. hjerterehabilitering. 5.3 Syge/dagpengeområdet Samarbejdet og kommunikationen mellem sygehusene og kommunernes syge/dagpengeområde ønskes kortlagt. På baggrund af kortlægningen kan konkrete implementeringsprojekter igangsættes. Status MedCom er gået i gang med at kortlægge de it-systemer, der anvendes i kommunerne, og hvilke data, der er behov for at udveksle med sundhedsvæsenet. Foreløbig afventes resultatet af kortlægningen. 14

MedCom har udviklet en standard for udveksling af LÆ-blanketter via Kommuneinformation. Der arbejdes nu på at etablere sammenhæng mellem Kommuneinformation og de øvrige it-systemer, der anvendes i kommunerne og på at sikre, at lægesystemerne kan håndtere de elektroniske LÆblanketter. 5.4 Projekt quick-guide Projektet er afsluttet. 6. Organisering Arbejdet med implementering af it-strategien for tværsektoriel sundhedskommunikation er organiseret i: Fælles IT-styregruppe med deltagelse af sygehusene, kommunerne, almen læger og sundhedsstaben i regionen. Sundhedsdirektøren er formand. Fælles projektsekretariat i Afdelingen for Kommunesamarbejde, Region Syddanmark med 1 chefkonsulent, 3 konsulenter, 1 AC-medarbejder og en projektsekretær. Projektsekretariatet varetager den overordnede projektledelse. Fælles regionale projektgrupper. Her koordineres aktiviteterne og udveksles erfaringer. Lokale projektgrupper på hvert sygehus og i hver kommune. Ansvarlige for implementering i kommunen/på sygehuset. De lokale samordningsfora orienteres via statusrapporter med henblik på den lokale opfølgning på implementeringsprocessen samt nye elektroniske kommunikationsmuligheder. 7. Konklusion og perspektiver It-værktøj understøtter samarbejdsaftalen Der er behov for at sammenkæde it-understøttelsen med det sundhedsfaglige arbejde. It er et værktøj til støtte for den sundhedsprofessionelles arbejde. Dette sker ved, at den nye samarbejdsaftale mellem hjemmeplejen og sygehusene integrerer it-understøttelsen. Der er tilsvarende planer om aktivt at udnytte de muligheder, som it-værktøjet kan give til at udbygge og forbedre genoptræningsplanerne. Der har været foretaget en audit af genoptræningsplanerne for at få et indtryk af anvendelsen af genoptræningsplanerne. Nu igangsættes et projekt, hvis resultatet vil være en regional fastlæggelse af den gode elektroniske genoptræningsplan, hvor retningslinier for det faglige indhold i genoptræningsplaner er fastlagt og hvor dette faglige indhold søges indbygget i de elektroniske løsninger. MedCom 6 MedCom har nu påbegyndt sin 6. projektperiode, hvor kommune-projekterne er blevet udbygget til også at omfatte elektronisk henvisning til praktiserende læger, elektronisk fødselsanmeldelse og sociallægesamarbejde - områder som den syddanske it-strategi også omfatter. Det er således glædelig, at der nu er initiativer på nationalt niveau, der kan løfte nogle af de opgaver, vi i Region Syddanmark har sat os. Interessen for it vokser Der er stor interesse blandt brugerne for at anvende it. Projektsekretariatet får mange henvendelser fra brugere om, hvornår det bliver muligt at begynde at kommunikere fx fødselsanmeldelser. Også blandt lægepraksis er der stor interesse for at kommunikere med kommunerne, ligesom der har været en overvældende interesse for at anvende teledermatologi. Den samme interesse møder projektsekretariatet på Praksisdag Syd og Lægedag Syd, hvor vi hvert år deltager med informationsstandere om nye initiativer indenfor elektronisk kommunikation. 15

Bilag 1 16

17

18