"Fægtning for alle" Politik for DFF's Breddeudvalg og B&U-udvalg revideret nov. 2013

Relaterede dokumenter
Handlingsplan for Udviklingskonsulent (jf. "Fægtning for alle" Politik for ) - Udviklingskonsulentaftale med DIF (revideret nov.

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi

Spor 1: Flere fægtere - mere end 2000 medlemmer i 2021

DSQF Virksomhedsplan

DBU Lolland-Falster. på vej mod Fodbold, udvikling, sund konkurrence og samarbejde

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Nyt fra Breddekonsulent Øst Marts /2009:

Udviklingspuljen 2015 Revideret udgave

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk.

Talent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Badmintontsportens træneruddannelser

ATK implementeringsplan (pr )

DANS FOR ALLE. Breddepolitik for Danmarks Sportsdanserforbund. Danmarks Sportsdanserforbunds Breddeudvalg (DS- BU)

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige

DFF s og DIF s Strategiske udviklingsaftale

1. Organisation. Den nærmere organisering af [X-]Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag 1.

Kære delegerede og kære æresmedlemmer, Det er en fantastisk spændende tid, vi befinder os i.

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere

Fælles mål. God fornøjelse og god arbejdslyst med de fælles mål som DBwF, inklusiv klubberne, har forpligtet sig til. Vi glæder os til samarbejdet.

Spørgeskemaundersøgelse. December Hovedpointer - pixiudgave

Danmarks Brydeforbunds implementeringsplan for ATK

Uddannelse og forandringsparathed

Tør vi gøre det? Tør vi lade være?

1. Organisation. Den nærmere organisering af Kolding Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt

Målsætninger og retningslinier for elite- og talentudviklingen i DSqF

Samlet Delmål 2018 Delmål 2019 Delmål 2020 Delmål 2021

Nyt fra Breddekonsulent Øst 04/2008:

DANSK SKØJTE UNION Ansvars- og Kompetence katalog

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Vision og Strategi frem mod 2014

Bilag 5.1: Sekretariatets indstilling om tilsagn på de fremkomne ansøgninger

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent

ELITEIDRÆTSSTRATEGI ODENSE KOMMUNE. Opdateret

Målsætninger Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger.

Eliteidrætssamrådet møde med Kultur & Fritidsudvalget d. 12. august 2014

Bilag 5.1: Sekretariatets indstilling om tilsagn på de fremkomne ansøgninger

Målsætninger Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger

Dansk Atletik Forbund Forslag til politikkatalog 2012/2013

Spor 1: Flere fægtere - mere end 2000 medlemmer i 2021

Dansk Svømmeunion. - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark

Forslag til udvikling af Elite Aabenraa konceptet

Dansk Skøjte Union. Politikkatalog

1. Organisation. Den nærmere organisering af Fredericia Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag

Ansvars- og Kompetence katalog

BESKRIVELSE AF KLUBKONCEPT FOR KLUBBER MED GODKENDT SPORTSLIGT UDVIKLINGSMILJØ

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Samarbejdsaftale. 1 Målsætninger. 2 Organisation

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

BAT i Ballerup BTK. Klubbens vision for ungdommen

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

Danmarks Brydeforbund- Eliteplan

Dansk Sejlunions Budget & Prioritering 2019

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Elitepolitik. Januar 2013

VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT TALENTHUSET

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

ESAA Talent Guide. Del 1

Fra defensiv til offensiv. - Om talentudvikling i dansk idræt de seneste 10 år

DANMARK SOM RUGBYNATION

Virum-Sorgenfri Håndboldklub Vision 2020

UDKAST TIL TALENTUDVIKLINGSSTRATEGI PÅ IDRÆTSOMRÅDET I ODENSE KOMMUNE

Parasport Danmarks elitekoncept

Eliteidrætsrådet Åben dagsorden. Punkt 1 Meddelelser. Beslutning. Published on Ballerup.dk (

DMU skal fremme Touring udviklingen i Danmark ved etablering af partnerships med Touring foreninger.

BREDDESTRATEGI FOR TFC

Billardklubbernes arbejde med rekruttering og fastholdelse af medlemmer.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1.

Nordsjællands foretrukne elitesvømmeklub Strategi

Talent, bevægelse og samarbejde

Eliteudvalg. Følgende notat beskriver udvalgets kommissorium. Kommissoriet er godkendt på bestyrelsesmøde den 22. august 2012.

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Frivillighedsstrategi

Bestyrelsesrapport for perioden 27. februar 19. april Ledelsesresumé

DBU Fyns visionsplan DBU Fyn

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

Samarbejdsaftale om Team Danmark Eliteidrætskommune

Pst!! 12/2008 København den 14. august Sommerferien overstået. Dansk Fægte Forum. Danmark har fået formandsposten i det nordiske forbund

Elitestrategi for TTC

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Dansk Svømmeunion. - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark

Idrætspolitik Svendborg Kommune Udkast

Aqua Clinic Dansk Svømmeunion Billund Michael Andersen, direktør Tlf:

1. Organisation. Den nærmere organisering af Svendborg Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag 1.

Talentudvikling i Sønderjylland

Spørgeskemaundersøgelse

Strategi og handleplan for Hjernesagen

Indbydelse. til projekt SYDDANSK IDRÆTSLEDER AKADEMI - DIF UDDANNELSESCENTER SYD

Rekruttering af børn og unge til cykelsporten

FBUs visionsplan 2015

Bilag 5.1: Sekretariatets indstilling om tilsagn på de fremkomne ansøgninger

Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december DECEMBER Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Transkript:

"Fægtning for alle" Politik for DFF's Breddeudvalg og B&U-udvalg 2014-15 revideret nov. 2013 "Fægtning for alle" er udarbejdet af DFF's Breddeudvalg og Børne - og Ungdomsudvalget i samråd med Bestyrelsen og Udviklingskonsulenten og tager udgangspunkt i DFF's Vision og DIF's Politiske Program for perioden 2011-2014 "Idræt for alle" DFF's Vision: Vi vil være et innovativt og professionelt OL forbund, der tilbyder attraktiv fægtning for alle. DFF's Bredde - og B&U-politik er formuleret som 5 indsatsområder, hvortil der er indkredset politiske målsætninger: Indsatsområde 1: DFF vil få flere til at fægte. DFF vil arbejde imod et bæredygtigt antal udøvere i fægtesporten, således at grundlaget for virksomheden i såvel forbundet som klubberne er stabilt. Målet er mere end 1650 fægtere ved udgangen af 2015. Indsatsområde 2: DFF vil udvikle frivilligheden i fægtesporten. DFF forsætter sin indsats med rådgivning, vejledning og inspiration til klubbernes udvikling af frivillighed. Dette sker primært gennem Udviklingskonsulentens vidensformidling. DFF har inden udgangen af 2014 flere inspirationsmaterialer til frivillighedsstrategier for klubber. DFF har kursustilbud om frivillighed inden 2015. Indsatsområde 3: DFF har klubudvikling for øje DFF støtter klubudvikling gennem vejledning og økonomisk støtte til udviklingsprojekter via Udviklingsprojekt med DIF, Udviklingskonsulentens arbejdsopgaver samt gennem DFF's Udviklingspulje. DFF har 5 nye klubber inden udgangen af 2015-4 klubber gennem DIF Udviklingsprojekt samt 1 klub, som gerne er placeret i Vestdanmark. Indsatsområde 4: DFF vil udvikle den sportslige dannelse. DFF vil udvikle et Aldersrelateret træningskoncept for alle, som i 2015 er implementeret i DFF's træneruddannelse og mindst 5 klubber. DFF vil sikre et bredt, komplet stævneudbud på alle våben og for alle aldre, hvor Danmarksmesterskaber udgør pyramidens top. Indsatsområde 5: DFF vil videreudvikle den faglige uddannelse DFF vil sikre regelmæssige og relevante uddannelsestilbud til klubberne, hvor træneruddannelse står i centrum. DFF vil udvide uddannelsespakken med udvikling af introduktionskurser, der kan køres selvstændigt af klubberne. DFF vil integrere sit aldersrelaterede træningskoncept i DFF's Træneruddannelse.

Politikken dækker er relativ kort periode i forhold til tidligere, da DFF gerne bedre vil kunne forholde sig til DIF's kommende politiske program dækkende 2015-2018. Politik og målsætning er formuleret indenfor rammerne fastsat af DFF's bestyrelse. Der er udarbejdet handlingsplaner for udvalgene og udviklingskonsulenten, hvori indsatsområdernes målsætninger konkretiseres. Accepteret: DFF s Breddeudvalg og Børne og ungdomsudvalget er løbende involveret i opfyldelse af målsætning og initiativer. Disse er udarbejdet i fællesskab med forbundets Udviklingskonsulent. Politikken og målsætning er accepteret af DFF's bestyrelse. Realistisk: Breddeudvalget og B&U-udvalget skal være fuldt bemandede for en fuld indfrielse af målsætninger. Flere initiativer varetages af forbundets Udviklingskonsulent. Konsulent og udvalg støtter og kontrollerer gensidigt hinanden i forbindelse med opgaveløsning. Det er endvidere en forudsætning, at DFF's bestyrelse og udvalg til stadighed afsætter de tilstrækkelige økonomiske ressourcer til indfrielse af målene. På de følgende sider findes: Mere om de 5 indsatsområder og mål s. 3-7 Baggrund s. 8-9 Udvalgenes opgaver i følge DFF's Vedtægter s. 10-11 2

Mere om de 5 indsatsområder og mål. Indsatsområde 1: DFF vil få flere til at fægte. DFF vil arbejde imod et bæredygtigt antal udøvere i fægtesporten, således at grundlaget for virksomheden i såvel forbundet som klubberne er stabilt. Målet er mere end 1650 fægtere ved udgangen af 2015. Nøgleord: Børn, unge, voksne motionister, udbredelse, tilgængelighed, åbenhed, fleksibilitet, attraktivt, rekruttering og fastholdelse. Motivation: Dansk fægtning skal have flere fægtere og skal (derfor) have bredden og børne - og ungdomsarbejdet for øje. Der er fortsat potentiale for vækst i børne - og ungdomsarbejdet og store muligheder for at genopdyrke og udvikle voksenfægtningen. Uden bredde, ingen elite, er et korrekt og ofte anvendt udtryk, men det indebærer ikke, at bredden og børne - og ungdomsarbejdet lever for elitens skyld. Breddefægtning og B&U-fægtning har sin egen nødvendighed og berettigelse og sine egne logikker. Vi finder udsagnet Uden bredde, igen fægtning mere dækkende for situation og behov i dansk fægtning. Dansk fægtning har aldrig haft mere end 2000 aktive udøvere, hvilket ville kunne stabilisere grundlaget for fægtesporten. Derfor er 2000 medlemmer det langsigtede mål, mens 1650 er målet for 2015. Sporten skal være mere udbredt (geografisk), tilgængelig (fleksible træningstilbud) og åben (fjernelse af mentale og økonomiske barrierer, gode træningsmiljøer), hvilket er overordnede forudsætninger for vækst, som DFF vil arbejde for. Alle i dansk fægtning skal være bevidste om, at breddearbejde og børne - og ungdomsarbejde er væsentligt og kræver investering i engagement, tid og penge i forhold til såvel rekruttering af nye medlemmer som fastholdelse af eksisterende. Vækst i medlemstallet tænkes ikke alene tilvejebragt gennem de eksisterede klubber, men også igennem et koncentreret fokus på start og udvikling af nye klubber (se Indsatsområde 3). DFF skal være det samlende sted for det breddearbejde som bedst løftes og løses i folk og på nationalt niveau. DFF skal bistå og vejlede klubberne i breddearbejdet. I Vestdanmark initierer DFF i 2014 en særlig Udviklings- og vækstpulje som sætter fokus på vækstfremmende aktiviteter i Vestdanmark. 3

Indsatsområde 2: DFF vil udvikle frivilligheden i fægtesporten. DFF forsætter sin indsats med rådgivning, vejledning og inspiration til klubbernes udvikling af frivillighed. Dette sker primært gennem Udviklingskonsulentens vidensformidling. DFF har inden udgangen af 2014 flere inspirationsmaterialer til frivillighedsstrategier for klubber. DFF har kursustilbud om frivillighed inden 2015. Nøgleord: Inspiration og rådgivning, forældre og unge, kursustilbud. Motivation: Såvel forbundets arbejde som klubarbejdet har den frivillige indsats som omdrejningspunkt. Hverken forbund eller klubber kan drives eller udvikles uden en indsats fra de mange engagerede og kompetente frivillige rundt om i Fægtedanmark, der driver værket. I forhold til sin beskedne størrelse har dansk fægtning et bemærkelsesværdigt højt aktivitetsniveau. Såfremt vi vil bevare og endog forøge det høje aktivitetsniveau, skal vi løbende være i stand til at rekruttere og fastholde frivillige i såvel klubber som forbundet. Indsatsområde 1 og 2 er snævert forbundne. Hvis DFF skal få flere til at fægte, så skal vi både i forbundet og i klubberne have flere frivillige ledere, trænere, dommere, stævneledere ect. til at løfte store som små opgaver. DFF's Bestyrelse anser forbundsfrivilligheden som en så væsentlig ledelsesopgave, at Bestyrelsen i den kommende årrække udarbejder en vision, målsætning og handlingsplan for området. På klubniveau vil forbundets udvalg og udviklingskonsulenten videreudvikle den vidensbank og værktøjskasse, der i 2012-13 blev etableret på hjemmesiden, udvikle konkrete inspirationskurser og øge indsatsen for klubstrategier. Da en meget stor andel af fægterne er børn og unge ser vi navnlig et potentiale for videreudvikling af forældrefrivillighed og ungdomsengagement. Disse 2 målgrupper vil derfor fortsat være omdrejningspunktet for B&U-udvalgets, breddeudvalgets og udviklingskonsulentens samarbejde med klubberne om udviklingen af frivillighed i fægtesporten. Indsatsområde 3: DFF har klubudvikling for øje DFF støtter klubudvikling gennem vejledning og økonomisk støtte til udviklingsprojekter via Udviklingsprojekt med DIF, Udviklingskonsulentens arbejdsopgaver samt gennem DFF's Udviklingspulje. DFF har 5 nye klubber inden udgangen af 2015-4 klubber gennem DIF Udviklingsprojekt samt 1 klub, som gerne er placeret i Vestdanmark. 4

Nøgleord: Udviklingspulje, Udviklingskonsulent, rekruttering og fastholdelse af medlemmer. Motivation: Det er i klubberne, at fægtningen lever og udvikles på alle niveauer. Det er også i klubberne at medlemmer rekrutteres og fastholdes. Uanset klubstørrelse og nuværende udviklingsniveau kan alle klubber, nye som gamle, blive endnu bedre til at planlægge virksomheden, lede klubarbejdet, tænke nyt og udvikle nye aktiviteter, der styrker rekrutteringen og fastholdelsen af medlemmer i alle aldre og niveauer. At styrke de klubber, som allerede findes, og at medvirke til skabelse af nye klubber, er en prioriteret opgave i DFF, som generelt er begrundet i forbundets virke som et forbund af fægteklubber, og specifikt begrundet i titlen for det politiske program "Fægtning for alle" og ønsket om i Indsatsområde 1: "DFF vil få flere til at fægte". Navnlig på grund af DFF's specifikke ønske om vækst vil DFF's fokus på klubudvikling centrere sig om et koncentreret fokus på start af nye klubber gennem et udviklingsprojekt med DIF. Til den koncentrerede indsats allokeres en stor del af Udviklingskonsulentens arbejdstid og økonomiske midler fra udvalgene. DFF medvirke til udvikling af klubber, som kan og vil udvikle sig med henblik på øget rekruttering og fastholdelse af medlemmer. I 2014-15 koncentreres fokus om start af 4 helt nye klubber gennem et Udviklingsprojekt med DIF. For så vidt angår de eksisterende klubber består DFF's opgaver i at motivere, støtte, vejlede, informere, koordinere og løse fællesopgaver. De primære midler til start af nye klubber i 2014-15 er projektmidler afsat af DIF og DFF samt en projektleder og godt en 1/3-del af Udviklingskonsulentens arbejdstid. De primære midler til løsningen af disse opgaver i forbindelse med de eksisterende klubber er DFF's Udviklingskonsulent og DFF's Udviklingspulje, som DFF's Breddeudvalg og B&U-udvalget afsætter midler til, og hvor klubber kan få vejledning og støtte til klubudviklende initiativer, der afspejler DFF's mål og handlingsplaner vedrørende "Fægtning for alle". Indsatsområde 4: DFF vil udvikle den sportslige dannelse. DFF vil udvikle et Aldersrelateret træningskoncept for alle, som i 2015 er implementeret i DFF's træneruddannelse og mindst 5 klubber. DFF vil sikre et bredt, komplet stævneudbud på alle våben og for alle aldre, hvor Danmarksmesterskaber udgør pyramidens top Nøgleord: Aldersrelateret, B&U, bredde, volumen, attraktivt, ranglister. 5

Motivation: Aldersrelateret træningskoncept: Ønsket om "Fægtning for alle" og "Sportslig dannelse" hænger for os i høj grad sammen. Vi skal sikre udvikling af alle fægtere fra miniorer til veteraner og skabe udviklingsveje fra begynder over talent til elite, men også fra begynder til bredde. Der skal anvises en vej, der giver alle fægtere mulighed for at udvikle sig, så langt de kan og vil. Navnlig skal vi kunne fastholde ungdomsfægtere i såvel talent- som breddefægtningen, så man populært sagt kan blive og være fægter "vugge til grav". DFF ønsker at udarbejde et aldersrelateret træningskoncept, der arbejder med sportslig dannelse af fægtere på alle niveauer og giver vejledning til trænere og klubledere om træning og udvikling for specifikke aldersgrupper med udgangspunkt i den enkelte fægter. Konceptet indebærer et større beskrivelsesarbejde af anbefalet træning for alle aldre i fægtesporten men med primært fokus på børne - og ungdomsarbejdet. For at have effekt på træning og træningsmiljø skal konceptet implementeret i DFF's Træneruddannelse og i den daglige træning i klubmiljøerne. De primære midler til ATK-projektet, som udarbejdes i samarbejde med 3 andre forbund er økonomiske midler til det fælles projekt, herunder en projektleder, samt 1/4-del af Udviklingskonsulentens arbejdstid i 2014. Et bredt, komplet stævneudbud: "Fægtning for alle" indebærer attraktive stævnetilbud til alle, hvor såvel børn og unge som voksne udøvere har mulighed for mange, udviklende og spændende danske konkurrencetilbud. Det indebærer også, at nationale konkurrencer skal være vedkommende, og reelt åbne og tilgængelige for alle. Vi anser konkurrencedeltagelse til danske stævner som en vej til udvikling af fægterne og et fastholdelsesværktøj, som sammen med en aldersrelateret træning har et stort potentiale for sportslig dannelse i alle aldersklasser og niveauer. Nationale ranglister og opdeling af stævner i kategorier bidrager til motivationen til at træne og konkurrere og er vigtige elementer i en konkurrencepyramide fra bredde til elite, som giver rum for glæde, oplevelse, udvikling og præstationsforbedringer, og som vedkender sig fægtesportens karakter af konkurrenceidræt. Dansk fægtning er i de senere år nået et godt stykke ad vejen gennem udvikling af en B&Urangliste med flere konkurrencetilbud end tidligere og reetablering af en seniorrangliste og supplering med flere stævnetilbud. De regionale cupper og regionale mesterskaber fortsat skal være eksempler på, hvordan konkurrencer, åbne for alle, ansporer til gode præstationer og skaber godt kammeratskab mellem fægtere og klubber. I de kommende år er skal stævneudbuddet kompletteres ved: Etablering af nationale ranglister for kadetter med dertil hørende stævner og en regional fleuretserie i Østdanmark. 6

Yderligere forbundsinitiativer, der gør det attraktivt for fægtere i navnlig B&U-rækkerne at deltage ved danske stævner. Udfordringerne er: At sikre øget stævnedeltagelse til danske stævner generelt. At kompletteringen af stævneudbuddet ikke fører til overbudspolitik. Opgave - og ansvarsfordelingen internt i DFF og blandt klubberne. Indsatsområde 5: DFF vil videreudvikle den faglige uddannelse DFF vil sikre regelmæssige og relevante uddannelsestilbud til klubberne, hvor træneruddannelse står i centrum. DFF vil udvide uddannelsespakken med udvikling af introduktionskurser, der kan køres selvstændigt af klubberne. DFF vil integrere sit aldersrelaterede træningskoncept i DFF's Træneruddannelse. Nøgleord: Kontinuitet, trænere, aldersrelateret træning, introduktionsmaterialer til basis. Motivation: Uden flere, gode trænere, dommere og ledere er udviklingsmulighederne for dansk fægtning stærkt begrænsede. En målsætning om at få flere til at fægte (indsatsområde 1) lader sig næppe realisere uden flere, gode trænere, dommere og ledere. En samlet udannelsesplan, et undervisningsmateriale og et fast uddannelsestilbud om træner - og dommeruddannelse til klubberne er fortsat en prioriteret opgave, som vi betragter som en kerneydelse fra DFF. Dansk fægtning ligger inde med færdigheder, kundskaber og kompetencer omkring fægtesporten, som må og skal formidles for at sikre såvel drift og som udvikling i sporten. Fægtefaglighed som træner eller dommer er ikke tilgængelige tilbud ad andre veje på nationalt niveau end via DFF. Derfor er træner - og dommeruddannelse er kerneuddannelsesområder for DFF. Vigtigheden af lederuddannelse skal ikke undervurderes, men vi erkender, at uddannelsestilbuddene allerede er mangfoldige såvel nationalt som lokalt gennem DIF og kommunale tilbud, hvorfor kræfterne på dette område i hovedsagen skal samles om markedsføring af eksterne tilbud. Vi er nået et godt, flot stykke ad uddannelsesvejen i de senere år med udvikling af og regelmæssige tilbud om bl.a. Træner 1, 2 og 3 og Nationale Dommerkurser. Vi skal fortsat at tilbyde træner - og dommerkurser, så alle klubber får mulighed for at uddanne et tilstrækkeligt antal trænere og dommere 7

Vi skal blive bedre til at sikre fødekæden til træner - og dommeruddannelse gennem basale kurser, der også dækker behov i klubberne for hjælpetrænere - og hjælpedommere navnlig i B&U-regi. En klar arbejdsfordeling mellem forbund og klubber er en forudsætning for yderligere fremgange: Klubberne skal kunne uddanne dommere og trænere på introducerende niveauer på selvstændig basis, hvilket DFF kan understøtte gennem undervisningsmaterialerne "1-2-træner" og "Dommer for dummies". Klubberne skal kende deres ansvar for rekruttering til forbundskurser. Vores politik er "Fægtning for alle". Derfor er det væsentligt, at vi stiller endnu skarpere på uddannelse af trænere, der kan træne alle fra bredde over talent til elite og fra miniorer til veteraner. Derfor skal et aldersrelateret træningskoncept udfoldes i DFF's Træneruddannelse. Baggrundsoplysninger: Dansk fægtning er en del af Danmarks Idræts-Forbund og er dermed en paraplyorganisation for danske fægteklubbers deltagelse i en idrætsbevægelse med over en million udøvere. I DFF anser vi idræt som en fysisk aktivitet, som vi udfører for at kunne præstere mere, have det sjovt og føle os vel. Vi deler vores idræt ind efter alder og ambitionsniveau. Børneidræt forstår vi som idrætsudøvelse til og med 12 år. Med ungdomsidræt forstår vi idræt for teenagere til og med 20 år. Med voksenidræt forstår vi idræt for dem over 20 år. I børnefægtingen leger vi og lader barnet lære sig fægtning. Barnets alsidige idrætslige udvikling er normgivende for fægteaktiviteten. Konkurrenceaktivitet er en del af legen; og skal ske på barnets vilkår. I ungdoms og voksenfægtningen skelner vi mellem præstationsorienteret eliteidræt og motions /helseorienteret breddeidræt. I eliteidrætten er præstationsforbedring og gode stævneresultater retningsgivende. I breddeidrætten er trivsel og velbefindende normgivende, mens præstation og resultat har mindre betydning. 8

9

Udvalgenes opgaver i følge DFF's Vedtægter. 19 Breddeudvalg Breddeudvalget består af en formand og to medlemmer samt to suppleanter. To af udvalgets medlemmer vælges på repræsentantskabsmødet. Et medlem udpeges af bestyrelsen, jf. 14. Udvalget skal i umiddelbar forlængelse af repræsentantskabsmødet vælge en formand, der indtræder som medlem af Dansk Fægte-Forbunds bestyrelse. Det af bestyrelsen udpegede medlem af udvalget kan ikke vælges til formand for udvalget. Bestyrelsen kan efter indstilling fra de to valgte medlemmer udskifte det udpegede medlem, såfremt dette groft har tilsidesat sine pligter. Ansvarsområder Udvalget skal løbende formulere og justere politikken for Dansk Fægte-Forbunds breddearbejde inden for de rammer, der er besluttet af bestyrelsen. Udvalget udarbejder budget for seniorfægteres træningsophold og deltagelse i breddekonkurrencer. Udvalget iværksætter og koordinerer træneruddannelser. Udvalget er ansvarligt for dommeruddannelse og gennemførelse af reglementsbestemmelser. Arbejdsopgaver 10

Udvalget skal udarbejde handlingsplaner ud fra Dansk Fægte-Forbunds mål og strategier for breddearbejde. Udvalget skal planlægge og lede breddeprojekter, herunder afholde træningslejre/weekendlejre og være foreningerne behjælpelige i afholdelse af fægtekonkurrencer. Udvalget skal inspirere og støtte lokale initiativer til oprettelse af nye foreninger med råd og vejledning. Udvalget skal tilrettelægge træneruddannelse. Udvalget skal tilrettelægge dommeruddannelse. Udvalget skal indarbejde, offentliggøre og implementere ændringer i reglementet. Udvalget skal udstede dommerlicens. Udvalget skal sikre kontakt til FIE og udenlandske samarbejdspartnere i reglementsspørgsmål. Udvalget skal ajourføre ranglisterne. 20 Børne- og ungdomsudvalg Børne- og ungdomsudvalget består af en formand og to medlemmer samt to suppleanter. To af udvalgets medlemmer vælges på repræsentantskabsmødet. Et medlem udpeges af bestyrelsen, jf. 14. Udvalget skal i umiddelbar forlængelse af repræsentantskabsmødet vælge en formand, der indtræder som medlem af Dansk Fægte-Forbunds bestyrelse. Det af bestyrelsen udpegede medlem af udvalget kan ikke vælges til formand for udvalget. Bestyrelsen kan efter indstilling fra de to valgte medlemmer udskifte det udpegede medlem, såfremt dette groft har tilsidesat sine pligter. Ansvarsområder Udvalget skal løbende formulere og justere politikken for Dansk Fægte-Forbunds børne- og ungdomsarbejde inden for de rammer, der er besluttet af bestyrelsen. Udvalget udarbejder budget for B&U-fægteres træningslejre og deltagelse i konkurrencer. Udvalget initierer rekruttering og fastholdelse af børn og unge. Udvalget iværksætter talentudviklingsaktiviteter. Arbejdsopgaver Udvalget skal udarbejde handlingsplaner ud fra Dansk Fægte-Forbunds mål og strategier for børneog ungdomsarbejde. Udvalget skal inspirere og støtte lokale initiativer vedrørende aktiviteter for børn og unge. Udvalget skal tilrettelægge træningslejre og sørge for iværksættelse af konkurrencer for unge fægtere. Udvalget varetager de praktiske opgaver i forbindelse med fægternes trænings- og konkurrencedeltagelse. Udvalget skal holde sig ajour med den sportslige og pædagogiske udvikling inden for børne- og ungdomsidræt både nationalt og internationalt. 11