Beskæftigelsesrapport 2005 Nordjysk Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport 2005 Nordjysk Musikkonservatorium

Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 4 2.0 Konservatoriets sammenfattende vurdering af undersøgelsen... 4 3.0 Kandidaternes socioøkonomiske status... 6 Tabel 3.1 Kandidater 1997-2002 fordelt på socioøkonomisk status og køn... 6 Figur 3.1 Socioøkonomiske status ultimo november 2003 og 2004 i %... 6 4.0 Kandidaternes beskæftigelse - antal samtidige arbejdsgivere / oplysningssedler... 7 Tabel 4.1 Antal oplysningssedler pr. kandidat i 2003 og 2004... 8 Figur 4.1 Antal arbejdsgivere/oplysningssedler pr. kandidat 2004 i %... 9 5.0 Kandidater fordelt på sektor... 9 Tabel 5.1 Kandidater 1997-2002 fordelt på sektor og køn... 9 Figur 5.1 Kandidater 1997-2002 fordelt på sektor og køn... 10 6.0 Kandidaternes ledighedsgrad i 2003 og 2004... 10 Tabel 6.1 Bevægelse i ledighedsgrader fra 2003 til 2004... 10 Figur 6.1 Grafisk illustration af bevægelse i ledighedsgrader fra 2003-2004... 11 Tabel 6.2 Ledighedsgrad; rytmiske, klassiske og øvrige kandidater i 2004... 11 Figur 6.2 Ledighedsgrad; rytmiske, klassiske og øvrige kandidater i 2004... 12 7.0 Kandidaternes regionale beskæftigelse... 12 Tabel 7.1 Kandidater fra 1997-2002 fordelt på beskæftigelses amt... 12 Figur 7.1 Regionale fordeling af NM's kandidater... 13 8.0 Kandidaternes indkomstforhold i 2003... 13 Tabel 8.1 Gennemsnitsindkomst for kandidater... 14 Figur 8.1 Gennemsnitsindkomst for kandidater 2002 og 2003... 15 9.0 Faglig relevans for de færdiguddannedes beskæftigelse... 15 10. Sammenhæng mellem uddannelsestilbudet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov... 17 2

1.0 Indledning Nordjysk Musikkonservatorium (herefter NM) har i sin udviklingskontrakt for 2003 samt i resultatkontrakten for 2004-2006 forpligtiget sig til at sikre, at uddannelsesudbudet er i overensstemmelse med samfundets behov inden for konservatoriets fagområder, og skal i tilknytning hertil - ligesom de øvrige uddannelsesinstitutioner - årligt foretage en kvalificeret vurdering af antallet af færdiguddannede og deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedets behov. I forlængelse af disse rapporter skal KUR udarbejde en samlet rapport til Kulturministeriet om sammenhængen imellem uddannelsesudbudet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Denne rapport udgør NM's bidrag til opfyldelse af resultatkontraktens målsætninger. Rapporten er udarbejdet på baggrund af den fælles beskæftigelsesstatistik, som er blevet til i et samarbejde imellem Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner. Analysen baserer sig på en række kørsler hos Danmarks Statistik omfattende kandidater fra 1997 til 2002. Data vedrører som hovedregel disse kandidaters forhold i 2003, dog foreligger der data vedr. kandidaters ledighedsgrad for 2004. Opgørelsen over kandidaternes socioøkonomiske status er foretaget som en punktvurdering ultimo november 2003. Oplysningerne i denne rapport er enkelte steder suppleret med oplysninger fra de kandidatrapporter, der er lavet på NM ved årsskiftet 2005/2006. NM havde en samlet kandidatproduktion i perioden 1997-2002 på i alt 91 kandidater. Af disse indgår 81 kandidater i afrapporteringen. Dette svarer til knap 90%. Bortfaldet skyldes at personer som befinder sig i udlandet ikke indgår i Danmarks Statistiks datamateriale, det samme gælder naturligvis ved evt. dødsfald. I den nedenstående tabel er de 81 kandidater fra 1997-2002, som indgår i undersøgelsen fordelt på årgang og uddannelsesretninger. NM har desværre ikke i den resterende del af beskæftigelsesrapporten mulighed for at give oplysninger om beskæftigelsessituationen, ledighedsgrader m.m. fordelt på uddannelsesretning, da disse oplysninger bliver omfattet af den diskretioneringsgrænse, der er fastsat af Danmarks Statistik (DS). 3

Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning Kandidater efter retning, Befolkningen pr. 1.1. 2004 År 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I alt AM 2 4 2 2 2 12 Kirkemusik 1 1 4 1 7 Klassisk diplom 3 1 2 5 2 2 15 Klassisk musikdiplom 1 2 2 2 2 9 Klassisk musiklærer 1 5 1 2 2 11 Rytmisk diplom 2 2 1 4 9 Rytmisk musikdiplom 1 1 2 Rytmisk musiklærer 4 3 2 2 2 3 16 I alt 12 12 17 14 10 16 81 2.0 Konservatoriets sammenfattende vurdering af undersøgelsen NM har siden 1999 gennemført undersøgelser af kandidaternes beskæftigelsessituation. Undersøgelserne er tidligere blevet foretaget ved kvalitative interview af hver enkelt uddannet kandidat. NM har afrapporteret disse undersøgelser i forbindelse med konservatoriet årsrapporter/virksomhedsregnskaber. Den foreliggende undersøgelse støtter de resultater, som NM tidligere er nået frem til. Sidste år blev disse kandidatundersøgelser for første gang suppleret af en fælles beskæftigelsesundersøgelse blandt samtlige KUR institutioner. Denne undersøgelse er således den anden undersøgelse i KUR regi. Sammenlignet med beskæftigelsesundersøgelsen der forelå i 2004 viser denne undersøgelse en lille stigning i beskæftigelsesgraden blandt de rytmiskekandidater og et lille fald i beskæftigelsesgraden blandt de klassiske kandidater. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en lille population, hvorfor små forskydninger giver store procentuelle udslag. Undersøgelsen foretaget i 2005 viser i tabel 3.1 at 88 % af kandidaterne ultimo november 2003 er registreret som lønmodtagere, 7 % er arbejdsløse, 4 % er midlertidigt uden 4

for arbejdsstyrken. Heraf er 77% offentlige lønmodtagere og 13 % er privatansatte lønmodtagere jf. tabel 5.1. Antallet af lønmodtagere ultimo 2004 skal imidlertid sammenholdes med opgørelsen over ledighedsgrader i hele 2003 og 2004 tabel 6.1. Disse ledighedsgrader viser, at i 2004 er 45,7% af kandidaterne fuldtidsansat, 25,7% er i næsten fuld beskæftigelse, 20% er delvist beskæftigede og 8,6% er hel eller delvis ledige. Denne ledighedsgrad afspejler arbejdsmarkedets karakter med en stor mængde deltidsjob og med stor brug af tidsbegrænsede periodeansættelser. I relation til kandidaternes kunstneriske virksomhed viser den kvalitative undersøgelse foretaget i januar 2006, at der blandt de rytmiske kandidater er en stor spredning i antallet af spillejobs. 1/3 spiller over 100 jobs årligt, 1/3 spiller mellem 40-100 jobs og 1/3 spiller under 40 jobs. Undersøgelsen viser endvidere, at der er en forskel på ledighedsgraden mellem de rytmiske og de øvrige kandidater. 36 % af de rytmiske kandidater er fuldt beskæftigede, mens 45,7% af de klassiske er fuldt beskæftigede og 50% af de øvrige er fuldt beskæftigede. Der er dog som nævnt en stigning på 11% i de rytmiske kandidaters beskæftigelsesgrad set i forhold til beskæftigelsesundersøgelsen foretaget i 2004. De uddannede kandidater på NM har typisk flere arbejdsgivere. Tabel 4.1 viser, at kun 19% af de uddannede kandidater har en enkelt arbejdsgiver, 47 % har mellem 2-4 arbejdsgivere og 34 % af kandidaterne har 5 eller flere arbejdsgivere. Jf. den kvalitative undersøgelse er undervisning på musikskolerne stadig det mest almindelige. Ca. 75% af de adspurgte arbejder på 1-4 musikskoler, der ud over har man fritidsundervisning (undervisning på ect. aftenskoler), samt undervisning på specialskoler som anden væsentlig beskæftigelse. Dette understøttes af de trækninger, der er foretaget via DS, der viser at 85% af kandidaterne er registreret indenfor arbejdsområder, der karakteriseres som uddannelsesrelevant beskæftigelse. Den største gruppe af kandidater forbliver beskæftiget i Nordjyllands Amt 49 % og de tilstødende amter 12 %, hovedstadsområdet aftager 17 % af kandidaterne, og de øvrige kandidater er fordelt jævnt ud på de resterende amter jf. tabel 7.1. Indkomstmæssigt har kandidaterne på deres personlige indkomst i 2003 et gennemsnit på 235.578 kr. årligt, der er her en tendens til at mændene generelt ligger lidt højere end kvinderne. Den forholdsvis lave gennemsnitsindkomst må sammenholdes med andelen af kandidater der modtager overførselsindkomster som følge af en mindre eller større ledighedsgrad. 5

Overordnet set finder NM det glædeligt, at så stor en del af kandidaterne (88 %) ultimo november 2004 er registrerede som lønmodtagere, men samtidig er det bekymrende, at så stor en andel af kandidaterne ikke har fuldtidsbeskæftigelse. Ligeledes giver forskellen i beskæftigelsesgraden mellem henholdsvis de rytmiske og de andre kandidater anledning til drøftelse, og det samme er tilfældet når NM sammenligner sin beskæftigelsesgrad med de øvrige konservatorier. 3.0 Kandidaternes socioøkonomiske status Opgørelsen af kandidaternes socioøkonomiske status er en punktregistrering foretaget ultimo november 2004. Af opgørelsen fremgår det, at hovedparten af NM's kandidater finder beskæftigelse som lønmodtagere, og at der stort set er en ligelig fordeling af mænd og kvinder. Af undersøgelsen fremgår det dog, at kvinderne har en lidt større arbejdsløshedsprocent. Tabel 3.1 Kandidater 1997-2002 fordelt på socioøkonomisk status og køn Befolkningen, sektor 2003 og 2004 Nordjysk Musikkonservatorium 2003 2004 Selvstændig 0 0 Lønmodtager/offentlig 53 61 Lønmodtager/privat 9 10 Ikke beskæftiget 7 10 I alt 69 81 Figur 3.1 Socioøkonomiske status ultimo november 2003 og 2004 i % 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2003 2004 6

Der er ingen selvstændige registreret i opgørelsen, hvilket stemmer godt overens med de erfaringer NM har fra tidligere beskæftigelsesundersøgelser. Disse viser dog også, at en meget stor del af kandidaterne har en deltidsbeskæftigelse som selvstændige musikere. De fleste jobs ligger inden for pop/rock kopimusik og foregår som oftest på mindre klubber/spillesteder og til private fester. Festivals, firmafester, jubilæer, indendørs sportsbegivenheder m.m. er dog også væsentlige beskæftigelsesområder. Ca. 40% er, dog med skiftende succes, i gang med projekter omkring egen musik (dækkende et meget bredt stilistisk spekter). En enkelt med to udenlandsturnéer som resultat. Ingen lever dog af det, og kun få har det som primær kunstnerisk indtægtskilde. Det er dog et felt som heldigvis er i klar vækst. Der er i år flere (ca. 15%), der er kommet i gang med jævnligt at give kirkekoncerter. Som oftest med en musik, der bliver kategoriseret som jazz eller cross over. 15% spiller jævnligt jazz andre steder og en leder et musikskole big band. Kirkerne er måske også ved at blive et jobområde med udsigt til mere faste rammer. To er nu fast tilknyttet en kirke som musikere med pligt til at lave et fast årligt antal koncerter. En enkelt har været tilknyttet et H. C. Andersen skolekoncertprojekt (med udsigt til mere) og en enkelt er fast tilknyttet et lokalt pladestudie som sanger/arrangør og har et børne CD projekt på bedding. To har gang i egne kor, som giver koncerter. AM ernes kunstneriske virksomhed er dog i år ret beskeden. 4.0 Kandidaternes beskæftigelse - antal samtidige arbejdsgivere / oplysningssedler Det fremgår af nedenstående tabel, at kandidaterne sammenstykker deres beskæftigelse ved mange forskellige ansættelser hos forskellige arbejdsgivere. Dette afspejler arbejdsmarkedets karakter fra konservatorierne med en stor mængde deltidsjob og med stor brug af tidsbegrænsede periodeansættelser. Jf. den kvalitative undersøgelse blandt de rytmiske og AM kandidaterne er undervisning på musikskolerne stadig det mes almindelige. Ca. 75% af de adspurgte arbejder på 1-4 musikskoler, der ud over har man fritidsundervisning (f.eks. undervisning på aftenskoler) som anden væsentlig beskæftigelse. Ca. 75% siger, at de er tilfredse med arbejdet, utilfredshed skyldes f.eks. de mange arbejdspladser samt de skæve arbejdstider. Ligeledes nævnes lang transporttid samt muligheden for at knytte kollegiale kontakter på musikskolerne, fordi man sjældent møder de andre undervisere. 90% arbejder primært med deres hovedfag. Nogle arbejder næsten 100% med soloundervisning i hovedinstrumentet. Andre har en mere ligelig fordeling mellem solo- og ledelsesfag. Det svinger også 7

meget fra musikskole til musikskole med prioriteringen af disse. Det nævnes at man flere steder ikke er specielt begejstret for at stille undervisning til rådighed i fx rytmisk sammenspil. Tabel 4.1 Antal oplysningssedler pr. kandidat i 2003 og 2004 Befolkningen efter skole, antal job 2003 og 2004 Nordjysk musikkonservatorium Antal arb. 2003 2004 % 2003 % 2004 1 9 15 13 19 2 10 10 14 13 3 11 16 16 20 4 14 11 20 14 5 7 7 10 9 6 5 9 7 11 7 2 2 3 3 8 2 6 3 8 9 1 2 1 3 10 2 1 3 1 11 2 0 3 0 0 4 1 6 1 I alt 69 80 100 100 Som det fremgår af ovenstående, har 2% af kandidaterne slet ingen oplysningssedler fra 2003. 19% af kandidaterne har 1 oplysningsseddel, 46% har mellem 2-4 oplysningssedler og 32% af kandidaterne har 5 eller flere oplysningssedler. Der er på dette område en tendens til, at mændenes arbejde er sammenstykket af flere arbejdsgivere end kvindernes. Samtidigt viser vores kvalitative kandidatundersøgelse, at mange af kandidaterne samtidig med at de har mange arbejdsgivere også kører ganske langt for at komme på arbejde. Undersøgelsen viser endvidere, at der er stor forskel på hvordan arbejdsmarkedet opleves af kandidaterne, nogle oplever at der er et meget begrænset antal timer, hvorimod andre oplever at der er timer nok at få Figur 4.1 viser en grafisk illustration af antal arbejdsgivere pr. kandidat i 2004 8

Figur 4.1 Antal arbejdsgivere/oplysningssedler pr. kandidat 2004 i % Antal arbejdsgivere 25 20 15 10 5 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 0 5.0 Kandidater fordelt på sektor Som det fremgår af nedenstående tabel, er kandidaterne helt overvejende beskæftiget i den offentlige sektor, i alt udgør andelen af offentligt ansatte lønmodtagere 77%. Tabel 5.1 Kandidater 1997-2002 fordelt på sektor og køn Kandidater fordelt efter sektor og køn pr. 1.1. 2004 Køn Mænd Kvinder I alt Lønmodtager/offentlig 27 34 61 Lønmodtager/privat 4 6 10 Ikke beskæftiget 4 6 10 I alt 35 46 81 9

Figur 5.1 Kandidater 1997-2002 fordelt på sektor og køn 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Mænd Kvinder 6.0 Kandidaternes ledighedsgrad i 2003 og 2004 Når man sammenligner ledighedsgrader fra 2003 med 2004, kan man se, at lige mange personer er fuldt beskæftiget, der er flere personer med næsten fuld beskæftigelse, men også flere personer med delvis eller næstfuld ledighed. Den kvalitative kandidatundersøgelse viser, at det specielt er i august og i perioden omkring jul, at man modtager supplerende dagpenge. Tabel 6.1 Bevægelse i ledighedsgrader fra 2003 til 2004 Befolkningen, ledighedsgrad 2003 og 2004 Nordjysk musikkonservatorium BS 2004 BS 2005 Ikke ledig 33 33 1-19 pct. 10 15 20-39 pct. 11 13 40-59 pct. 8 9 60-79 pct. 7 10 80-100 pct. 0 1 I alt 69 81 10

Figur 6.1 Grafisk illustration af bevægelse i ledighedsgrader fra 2003-2004 60 50 40 30 20 10 0 Ikke ledig 1-19 pct. 20-39 pct. 40-59 pct. 60-79 pct. 80-100 pct. 2003 2004 Ledighedsgraden afspejler forholdene på arbejdsmarkedet, hvor den enkelte kandidats arbejde ofte er sammenstykket af flere deltidsjob eller timelærestillinger. Tabel 6.2 Ledighedsgrad; rytmiske, klassiske og øvrige kandidater i 2004 Befolkningen efter udd. Retning RytmiskKlassisk Øvrige Ikke ledig 9 16 6 1-19 pct. 2 9 1 20-39 pct. 2 3 3 40-59 pct. 8 4 2 60-79 pct. 3 2 0 80-100 pct. 1 1 0 I alt 25 35 12 Når man ser på ledighedsgraden fordelt på de forskellige kandidatgrupper er der en markant forskel på de rytmiske kandidater og de øvrige kandidater fra NM. 11

Figur 6.2 Ledighedsgrad; rytmiske, klassiske og øvrige kandidater i 2004 NM ledighedsgrad % 60 50 40 30 20 10 0 Ikke ledig 1-19 pct. 20-39 pct. 40-59 pct. 60-79 pct. 80-100 pct. Rytmisk Klassisk Øvrige 36% af de rytmiske kandidater er fuldt beskæftigede, knap 46 % af de klassiske er fuldt beskæftigede og 50 % af øvrige er fuldt beskæftigede. 7.0 Kandidaternes regionale beskæftigelse 49% af kandidater er beskæftiget i Nordjyllands Amt, 10% er beskæftiget i Århus Amt og 17% er beskæftiget i hovedstadsregionen, derudover er 9 kandidater svarende til 12 % beskæftiget i de øvrige amter, den resterende del af kandidaterne er uden arbejde. Undersøgelse bekræfter at en meget stor andel af ansøgerne ( 60%) bliver i det geografiske nærområde efter endt uddannelse, sammenholdes dette med oplysninger om optagelsessøgende på NM, viser det samme mønster sig her, således er størstedelen af optagelsessøgende fra Nordjyllands Amt. Den kvalitative undersøgelse viser også, at kandidaterne selv har givet udtryk for at grunden til at de valgte NM var den geografiske placering (90%) enten fordi man er født i Nordjylland, eller fordi man boede i Nordjylland i de år, hvor man blev opmærksom på at man ville søge ind. Tabel 7.1 Kandidater fra 1997-2002 fordelt på beskæftigelses amt Befolkningen, arbejdssted 2003 og 2004 Nordjysk Musikkonservatorium 2003 2004 % 2003 % 2004 Hovedstadsregionen 13 14 19 17 12

Øvrige Sjælland og Bornholm 2 2 3 2 Fyns amt 1 2 1 2 Sønderjyllands amt 2 2 3 2 Ribe amt 0 0 0 0 Vejle amt 1 0 1 0 Ringkøbing amt 1 1 1 1 Århus amt 6 8 9 10 Viborg amt 1 2 1 2 Nordjyllands amt 35 40 51 49 Ikke beskæftiget 7 10 10 12 I alt 69 81 100 100 Figur 7.1 Regionale fordeling af NM's kandidater 60 50 40 30 20 10 0 Hovedstadsregionen Fyns amt Ribe amt Vejle amt Viborg amt Nordjyllands amt 2003 2004 8.0 Kandidaternes indkomstforhold i 2003 Den gennemsnitlige personlige indkomst for kandidaterne på NM udgjorde i 2003 i alt 235.578 kr., som det ses af nedenstående tabel, er den gennemsnitlige indkomst for kvinderne generelt lavere end for mændene. Den forholdsvis lave gennemsnitsindkomst må sammenholdes med andelen af kandidater, der modtager overførselsindkomster som følge af en større eller mindre ledighedsgrad. 13

Tabel 8.1 Gennemsnitsindkomst for kandidater Befolkningen, personindkomst, 5 år rullende 2002 og 2003 Nordjysk Musikkonservatorium 2002 2003 % 2002 % 2003 < 50.000 kr. 0 0 0 0 50.000-74.999 kr. 1 0 1 0 75.000-99.999 kr. 3 3 4 4 100.000-124.999 kr. 2 0 3 0 125.000-149.999 kr. 5 4 7 5 150.000-174.999 kr. 9 5 13 6 175.000-199.999 kr. 5 12 7 15 200.000-224.999 kr. 12 15 17 19 225.000-249.999 kr. 10 12 14 15 250.000-274.999 kr. 13 6 19 7 275.000-299.999 kr. 4 12 6 15 300.000-324.999 kr. 0 7 0 9 325.000-349.999 kr. 1 1 1 1 350.000-374.999 kr. 3 1 4 1 375.000-399.999 kr. 0 1 0 1 400.000 1 2 1 2 I alt 69 81 100 100 14

Figur 8.1 Gennemsnitsindkomst for kandidater 2002 og 2003 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 < 50.000 kr. 75.000-99.999 kr. 50.000-74.999 kr. 125.000-149.999 kr. 100.000-124.999 kr. 175.000-199.999 kr. 150.000-174.999 kr. 200.000-224.999 kr. 250.000-274.999 kr. 225.000-249.999 kr. 300.000-324.999 kr. 275.000-299.999 kr. 350.000-374.999 kr. 325.000-349.999 kr. 375.000-399.999 kr. 400.000 2002 2003 9.0 Faglig relevans for de færdiguddannedes beskæftigelse Beskæftigelsesrapportens kvantitative del, der er udarbejdet på baggrund af data trukket fra Danmarks Statistik (DS), er som tidligere nævnt blevet suppleret med kvalitative data fra kandidatrapporterne. Kandidatrapporterne er udarbejdet på baggrund af telefoninterview med kandidatårgangene 2004,2003,2002 samt 2001. Endvidere har konservatoriet gennem mødeaktivitet med MGK/musikskolerne afdækket skolernes forventninger til de kompetencer som kandidaterne fra Nordjysk Musikkonservatorium (NM) besidder, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. NM har i de kvalitative kandidatanalyser valgt at sætte fokus på de mere bløde data fra kandidaterne og der fokuseres således på; beskæftigelsessituationen, arbejdets karakter, kunstnerisk virksomhed, efteruddannelse, mangler og styrker ved uddannelsen samt hvorfor valgte du NM. Trækninger fra Danmarks Statistik viser at 85% af kandidaterne er registreret inden for arbejdsområder, der karakteriseres som uddannelsesrelevant beskæftigelse. 15

Den rytmiske kandidatundersøgelse viser, at undervisning på musikskolerne stadig er det mest almindelige for de rytmiske kandidater. Hovedparten af de adspurgte kandidater arbejder på mellem 1og 4 musikskoler, det mest almindelige er 2 til 3 ansættelsessteder. Ca. 25% af kandidaterne har fritidsundervisning som en anden væsentlig beskæftigelse fx Den Rytmiske Aftenskole. Ellers er ca. 20 % af både RM ere og AM ere i forskelligt omfang ansatte på specialskoler (udviklingshæmmede og socialt belastede børn), fritidshjem, handelsskolen, folkeskolen og højskoler. En enkelt RM er arbejder som souschef på en musikskole og to RM ere arbejder nu fast med MGK-undervisning, men det er indtrykket hos kandidaterne, at det er svært at få timer i MGK-undervisningen. To RM ere har helt skiftet jobområde. 90 % af de rytmiske kandidater ansat på musikskolerne arbejder primært med deres hovedinstrument/hovedfag, nogle arbejder næsten 100% med soloundervisning i hovedinstrumentet, andre har en mere ligelig fordeling mellem solo- og ledelsesfag. Det svinger meget fra musikskole til musikskole med prioriteringen af disse. Det nævnes også at flere musikskoler ikke er specielt begejstret for at stille undervisning til rådighed i fx rytmisk sammenspil. Også den klassiske kandidatundersøgelse viser at det primære arbejdsområde for kandidaterne er musikskolerne. Desuden har flere jobs i aftenskole regi, korledelse, privatundervisning samt freelance pædagogiske virksomhed som f.eks. stemmetræningskurser, undervisning/instruktion i garder og undervisning af børnehavepædagoger. Kirkemusikerne får ansættelse allerede under studiet en del dog i PO-stillinger. De klassiske kandidater melder meget positivt ud omkring deres arbejde som undervisere. De udfolder sig indenfor et bredt arbejdsfelt: vokal/instrumental undervisning af børn, unge og voksne(solo/holdundervisning, talentklasse), kor (børnekor, ungdoms- og voksenkor), instrumentbands, kammermusikinstruktion, guitarorkestre m.v. Alle er meget bevidste om deres rolle som formidlere og genoprettere af den klassiske musiks fødekæde. Flere tager nu også job i folke- og privatskoler for også der at forsøge at højne kvaliteten af musikundervisningen (sangerne f.eks. er meget bevidste i brugen af deres viden om børnestemmer/pubertetsstemmer, overgangsproblemer etc. og kan ofte løse disciplinære problemer på de vanskelige alderstrin via denne indsigt og dermed give eleverne fornyet lyst og evne til at bruge deres stemmer). Tilfredsheden i arbejdet er stadig stor. 75% siger de er tilfredse, 20% siger både og. Endelig er 5% utilfredse med deres arbejdsbetingelser og muligheder. Stort set de samme tal gør sig gældende, når spørgsmålet lyder om det var hvad de havde forventet. Utilfredsheden, eller den delvise utilfredshed, skyldes flere ting, fx de mange arbejdspladser 16

og de skæve arbejdstider. Også den relativt lange transporttid nævnes som et problem, som man dog godt ved er gældende for mange i dag. Endelig kan det på musikskolerne være svært at opbygge kollegiale kontakter, hvis man ikke kender kolleger forvejen, ganske enkelt fordi man sjældent ser dem. I kandidatundersøgelsen i år har flere nævnt, at de har fået afvist en anmodning om at skifte fra timelæreransættelse til fast job med en henvisning til den kommende kommunesammenlægning. Kandidaterne føler at kommunalreformen medføre usikkerhed i jobbet. 10. Sammenhæng mellem uddannelsestilbudet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov På de årlige møder med lederne fra de Musikalske grundskoler (MGK) og musikskolerne er der blevet givet udtryk for, at det stadig er vigtigt, at der er et højt fagligt niveau i uddannelserne, men at der også er behov for brede i uddannelserne, så den enkelte underviser kan dække flere områder. Endvidere fremhæver MGK-lederne de pædagogiske evner som en afgørende faktor i relation til det fremtidige jobmarked. Kandidatundersøgelsen viser, at kandidaterne generelt er tilfredse med uddannelsen. Mange nævner bredden som en kvalitet, der gør det muligt både at undervise og optræde i mange forskellige sammenhænge. Man har ganske enkelt prøvet at undervise på flere niveauer og spille i mange forskellige stilistiske sammenhænge. Kandidatundersøgelsen viser imidlertid også, at kandidaterne føler, at der er behov for mere og obligatorisk undervisning i livet som musiker/kunstner efter endt uddannelse. Ligeledes viser kandidatundersøgelsen at man kunne have ønsket sig større valgfrihed i løbet af uddannelsen. Derfor er opbakningen omkring den nye studieordning også ganske markant blandt de gamle studerende, stort set 100 % anser den for at være et fremskridt. Endelig er der stor enighed om, at hvis man kan undervise helt små børn, er der meget arbejde at få. NM har på baggrund af blandt andet input fra kandidatrapporterne samt kontakt til det umiddelbare erhvervsliv som f.eks. musikskoler, organister og kirker i forbindelse med omlægning af uddannelserne indarbejdet de ønsker/behov der har været fra erhvervslivet. På det klassiske område afspejler det sig blandt andet i mere børnekor undervisning for organisterne, indførsel af klaverworkshops samt obligatoriske kropsfag. 17

På det rytmiske område har vi, for i større udstrækning at tilpasse uddannelserne til erhvervslivets behov og til den enkelte studerendes interessefelt, opbygget den nye 2- fagsuddannelse (RM-AM) der med stor succes er udbudt og igangsat i 2004. 2- fagsuddannel-sen er en uddannelse, hvor den studerende i langt højere grad end tidligere kan designe sin egen uddannelse. Det er således muligt med den nye uddannelse frit at vælge 2 hovedfag, uanset om der er tale om instrumentale/vokale hovedfag eller ledelsesfag. Denne valgfrihed suppleres yderligere med muligheden for at vælge et eller flere flex-fag. Hermed er uddannelsen også medvirkende til at skabe større sammenhæng med den efterspørgsel, som den studerende umiddelbart oplever fra arbejdsmarkedet. 18